ÖB 71-Perspektivplan 1972-87

Major P. Honnens de Lichtenberg, Forsvarsstabens Langtidsplanlægningsgruppe, har gennemgået den ny svenske perspektivplan og giver på de følgende sider en kort indføring i det svenske planlægningssystem og et indtryk af planens indhold.

 

Et nyt planlægningssystem.
I december 1970 godkendte den svenske rigsdag indførelsen af et nyt planlægningssystem for forsvaret. Dette system, der i fuldt omfang udnytter den moderne planlægningsteoris principper, er blevet til på baggrund af mere end ti års intens studievirksomhed i de militære stabe og ved Fors varets Forskningsanstalt. Systemet, der officielt indføres 1. juli 1972, indeholder følgende hovedkomponenter:
- miljøstudier,
- perspektivplanlægning og
- programplanlægning.

MILJØSTUDIER er en sammenfattende betegnelse for en række studier af de forhold, som svensk forsvar skal virke under i fremtiden. Gennem studie af bl.a. det internationale miljø, uden- og indenrigspolitiske forhold, økonomisk, social og teknisk udvikling skabes grundlaget for udformningen af svensk sikkerheds- og forsvarspolitik og udgangspunktet for såvel den langsigtede som den kortsigtede forsvarsplanlægning.
 
På baggrund af denne meget omfattende og samfundsmæssig tværgående studievirksomheds resultater og under hensyntagen til politiske vilkår og ressourcemæssige begrænsninger - de såkaldte tillaggskrav og ramvillkor - opstilles et antal angreppsfall, det vil sige udførlige beskrivelser af sikkerhedspolitiske situationer, der hver især vil kunne tænkes at medføre aggression mod Sverige.
 
Efter indstilling fra forsvarschefen (ÖB) foretages en politisk udvælgelse af de angreppsfall, som skønnes mest relevante, og som indeholder de styringsinformationer, der er nødvendige for den videre planlægning. De således udvalgte styrande angreppsfall udgør grundlaget for forsvarets udformning. Tilstedeværelsen af en række valgmuligheder (flere angreppsfall) muliggør en alternativ planlægning, hvis hensigt det er inden for en given ressourceramme at opstille en række skitser til forskellige forsvarsstrukturer, der har det til fælles, at de hver for sig er således afbalancerede, at de må vurderes at have samme effekt i samtlige angreppsfall-situationer.
 
PERSPEKTIVPLANLÆGNINGEN indeholder - som navnet siger - »perspektivet« i fremtiden udtrykt ved udviklings- og valgmuligheder inden for en 15 års horisont. Planen er derfor en idéskitse, ikke konkret og uafhængig, men betinget og alternativ. Den skal danne udgangspunkt for alt militært udviklings-, forsknings- og studiearbejde, hvis resultater gradvis medvirker til at begrænse usikkerheden om fremtiden og præcisere de rette handlingsaltemativer, der så successivt kommer til udtryk i den kortsigtede planlægning og - til sidst - i den aktuelle styring og forvaltning.
 
PROGRAMPLANLÆGNINGEN tager sit udgangspunkt i dagens situation og den række af bindinger, som udgøres af den eksisterende organisation, den materielle, personelle og uddannelsesmæssige »arv« m.v. Hertil føjes kravet om opretholdelse af et fastsat operativt styrkeniveau, og sluttelig søges udviklingen styret i overensstemmelse med perspektivplanens langsigtede mål og krav. Programplanerne vil således indeholde de nødvendige informationer for forsvarets kortsigtede planlægning (år Q-5). Usikkerheden, bl.a. om budgettet, vil inden for denne tidshorisont være så begrænset, at programplanlægningen vil resultere i en række konkrete planer for styrkestruktur, økonomi, materielanskaffelser m.v.
 
Perspektivplan 1972-87.
I perioden fra midten af 50’erae til i dag har svensk forsvar været udformet på baggrund af de såkaldte OB-utredningar, i godkendt form for- muleret som forsvarsbeslut (FB), hvoraf den sidste, FB 68, er gældende i dag. De indeholdt en præcisering af budgettet i de første 3-4 år, rullende 7-års-planer for organisation, personel, materiel m.v., alt indarbejdet i et årligt bevillingsandragende.
 
Det er denne vel indarbejdede procedure, der nu afløses af det ny system, hvis første konkrete del - perspektivplanen for 1972-87 - OB fremsendte til regeringen primo marts 1971. Planen - et omfattende værk på næsten 1.000 sider - er ifølge sagens natur højt klassificeret, men For- svarsstabens Press - och Upplysningsavdelning har udsendt et ca. 60 siders uklassificeret koncentrat, der giver et udmærket indtryk af disponering og systematik, men naturligvis ingen detaljer. For at undgå enhver misforståelse ved vaneforestilling om, hvad en plan er og bør indeholde, slås det i indledningen fast, at en perspektivplan ikke indeholder konkrete handlingsprogrammer, hvormed formulerede formål opnås, men udelukkende beskriver en række gennemarbejdede alternative udviklingsmuligheder for svensk forsvar.
 
Baggrund.
Planens 1. afsnit redegør for perspektivplanens baggrund i rækken af miljøstudier. I resumeets meget kortfattede og uklassificerede form bliver udbyttet af læsningen af dette afsnit begrænset. Hverken beskrivelsen af stormagternes interessekonflikt eller formodningen om, at udviklingen vil være evolutionær og derved muliggøre en tilpasning af svensk sikkerhedspolitik, er overraskende for den danske læser. Særdeles interessant er imidlertid den desværre ret kortfattede gennemgang af udviklingen og udvælgelsen af angreppsfall.
 
Den brede beskrivelse af den krisesituation, som et angreppsfall er udtryk for, opdeles i 3 dele:
- konfliktfasen, der indeholder den internationale situation, som fører til krigsrisiko i Europa,
- aggressionsfasen, der beskriver konfliktfasens udvikling til overvejelser om et angreb på Sverige, og
- angreppsfasen, som indeholder angriberens politiske mål og en vurdering af de styrker, han formodes at ville være rede til at indsætte.
 
Til det styrande angreppsfall hører endvidere en analyse af en angribers muligheder og af en tænkt militær angrebsplan. Da denne plan dels vil være afhængig af og dels bestemmende for svensk forsvars udformning, er der her tale om en vanskelig og næppe fuldt afklaret proces. Som det fremgår af fig. 1, er problemet foréløbigt søgt løst ved udformning af alternative styrkestrukturer.
 

 

 

Af de efter sigende oprindelige 17 angreppsfall har OB udarbejdet forslag til 9, hvoraf 7 har fået politisk godkendelse som grundlag for perspektivplanlæ gningsarbejd et. Den meget snævre kontakt mellem regering, rigsdag og den militære planlægning spores i hele miljøstudiefasen, hvor en række delbeslutninger træffes. Stærkest og mest forpligtende kommer den dog til udtryk i denne udvælgelses- og godkendelsesfase. Som tidligere berørt kan et angreppsfall ikke indeholde alle informationer, hvorfor der på baggrund af særlige tillaggskrav opstilles en række angreppsfallvaricmter. Tillaggskrav beredskap medfører f.eks. opstilling af 4 varianter, byggende på 4 forskellige beredskabsmæssige udgangssituationer for forsvaret, på det tidspunkt angrebet sættes ind.
 
Perspektivet.
Medens det i miljø- og angreppsfall- studierne ud fra en lønsomhedsvurdering er søgt beregnet, hvilke ressourcer - i ordets videste forstand - en angriber vil være rede til at ofre på et angreb mod Sverige, behandler perspektivplanens 2. afsnit - Krigsmakten vid perspektivplanens slut - de faktorer, der påvirker udviklingen inden for tidshorisonten. Om et angreb i hovedsagen vil blive indsat over land, over søen eller gennem luften vil være bestemt af fjendens politiske og militære mål, de geografiske forhold samt - ikke mindst - af svensk forsvars udformning. I meget brede vendinger kommenteres kombinationerne af disse muligheder, og ikke særlig overraskende konkluderes, at en angribers handlingsmuligheder stort set vil være de samme i 1987 som i dag, men den tekniske udvikling især af transportmidler og våbensystemer vil kunne ændre tempoet i en invasions forløb.
 
De styrande angreppsfall forudsætter, at angriberen ikke planlægger anvendelse af A-våben, B- eller C-midler. Denne forudsætning skal ses i relation til den opfattelse, at et angreb på Sverige kun formodes at kunne forekomme som et led i en større stormagtskonflikt. At »tærskelen« skulle blive overskredet første gang ved et angreb p& Sverige, skønnes usandsynligt; men man udelukker ikke kernevåbnenes politiske trusselsværdi.
 
 
 
 
Den økonomiske ramme
De økonomiske ramvillkor for svensk forsvar i perioden indtil 1987 er naturligvis ikke fastsat i dag - og vil ej heller være det i 1972. Her er igen tale om en usikkerhed, man må leve med, men til stadighed søge at begrænse. Bevillingerne i budgetåret 1971/72 er et sikkert udgangspunkt; men usikkerheden vokser med tidshorisonten. Herved fremkommer den såkaldte »strut« (kræmmerhus), der fastlægger tre studieniveauer, opgivet i 1970-kroner (fig. 2). Den øverste ramme forudsætter en årlig budgetforøgelse på 150 mill. kr.; den nederste en årlig reduktion på 100 mill. kr. Inden for denne begrænsning studeres tre økonomiske niveauer (1, 2 og 3), hvor 2 er udtryk for en fastholdelse af forsvarsbeslut 68*s planlagte årlige budgetforøgelse på 50 mill. kr. 
 
 
 
 
 
Alternative strukturer.
Figur 3 illustrerer den proces, der fører til udvikling af alternative strukturer. Med udgangspunkt i angreppsfall, tillaggskrav9 ramvillkor samt operativa principer søges frem mod de enhedstyper og styrkesammensætninger, der er nødvendige for at løse de opgaver, der forekommer i »perspektivet«. Der er tale om en vanskelig proces, hvor fjendens og egne muligheder stadig stilles over for hinanden. Perspektivplanen indeholder 6 forsvarsstrukturer, baseret på to forskellige operative principper og med en rimelig afbalanceret effekt over for samtlige cmgreppsfall
 
En forsvarsstruktur udtrykkes ved hjælp af
- et operativt princip,
- en række afvejningsprogrammer og
- et økonomisk niveau.
 
De to OPERATIVE PRINCIPPER benævnes A og B og adskiller sig principielt fra hinanden ved, at de ved samme økonomiske indsats ad to forskellige veje søger at maksimere en angribers totale ofre (omkostninger, tab, opgivelser af goder m.v.). Princip A stiller krav om, at forsvaret skal gøre en besættelse af Sverige så vanskelig, tidskrævende og kostbar som mulig. Ingen del af landet må opgives uden sej modstand. Målet er, at fjenden allerede i planlægningsfasen skal erkende, at en erobring af Sverige både tids- og ressourcemæssig vil være uacceptabel.
 
De enheder, der skal gennemføre eller støtte den seje kamp på landjorden, prioriteres højest. Øvrige komponenter, f.eks. skibe og luftforsvars- fly, indgår i en sådan mængde, at ingen komponent bliver så svag, at angriberen ved en tilpasning af sin plan kan udnytte svagheden, men tvinges til at tage hensyn til disse styrker. Princip B opstiller et forsvar, hvis primære mål er at påføre angriberen størst mulige tab i den indledende fase. Fjendens angrebsforberedelse skal forstyrres, og han skal påføres tab forud for eller i selve invasionsfasen. Lykkes det ikke at undgå eller afvise angrebet i den indledende fase, skal fjendens fremrykning kunne sinkes. Mulighederne herfor vil dog være mindre end i A-strukturen. Som under A er målet, at fjenden allerede i planlægningsfasen skal erkende, at indsatsen vil være uacceptabel. I B prioriteres maritime styrker og flystyrker højest. For felthærens vedkommende tilstræbes høj kvalitet - i nogen grad på bekostning af kvantitet - hvilket vil kunne medføre, at ikke hele værnepligtsmassen udnyttes (det er et krav i FB 68).
 
De to operative principper er således udtryk for forskellige afvejninger mellem kvalitet og kvantitet og mellem udholdenhed og indledende styrke. Ved hjælp af operative principper (A og B), afvejningsprogrammer (AP) og tre økonomiske niveauer udvikles de alternative styrkestrukturer.
Der er i alt otte funktionelt inddelte AP’er:
1. Rorliga markstridsforband.
2. Lokalt bundna markstridsforband.
3. Overvattenstridsforband.
4. Fjarrstridsforband.
5. Luftforsvarsstridsforband.
6. Central och hogre regional ledning.
7. Allman forsvarsforskning.
8. Gemensamma myndigheter och funktioner.
 
 
 
AP 1 (fig. 4) indeholder de egentlige felthærsenheder opstillet efter princip (A og B) og økonomisk niveau (1-3). Afvejningsprogranunet opererer med en række muligheder i form af grundlæggende enhedstyper:
- en mekaniseret brigade, egnet til indsættelse overalt i landet; i åbent terræn suppleres den dog med st ridsvagnsbataljoner,
- en panserbrigade, - en særlig Norrlandsbrigade,
- en infanteribrigade med begrænset mobilitet, og næppe egnet i åbent terræn, og
- et skytteregiment, der i hovedsagen har samme udformning som infanteribrigaden, men lavere kvalitet (findes kun i A på det »billigste« niveau).
 
 
 
 
 
AP 3 (fig. 5) indeholder i hovedsagen søværnets overfladeenheder, der ifølge sagens natur har den største rolle i struktur B, hvor der stilles krav om evne til koncentreret indsættelse under alle vejrforhold. I begge strukturer er tyngden lagt på veludrustede, mindre enheder, torped (robot) båtdivisioner, i B - alt efter niveau - suppleret med større fartøjer. Både i A og B påregnes rådighed over minelæggere og minestrygere samt helikoptere til anvendelse mod undervandsbåde, rekognoscering, overvågning og transport. AP’ernes funktionelle opdeling kommer især til udtryk i AP 4 (fjärrstridsförband), i hvis perspektiv der indgår såvel undervandsbåde som fly.
 
De første fem år.
Perspektivplanens 3. afsnit udgør koblingen mellem den langsigtede planlægning og det konkrete, der skal ske i de første fem år. Ved forsvarsbeslut 68 blev det bestemt, at man i perioden 1968-72 skulle undgå sådanne reformer og ændringer, der ville begrænse handlefriheden efter denne periode. Man afventede den langsigtede planlægnings resultater. Planens klassificerede udgave indeholder en detaljeret beskrivelse og vurdering af de sidste 5 års udvikling, de rådige ressourcer, organisation 1972 m.v., samt af mulighederne for at gennemføre de i perspektivplanen nedlagte udviklingsaltemativer med fastholdelse af det nuværende styrkeniveau.
 
Den »åbne« udgave indeholder kun en kort status. I et særligt punkt anføres vigtige beslutninger, som Sverige vil stå overfor i perioden 1972-77, f.eks.:
- fastlæggelse af krigs- og fredsorganisationen efter 1972-77, herunder eventuelle ændringer af værnepligtssystemet (vil tidligst kunne gennemføres i slutningen af 70’erae),
- større materielanskaffelser, f.eks. af brigadeluftværn og brigadeartilleri,
- udvikling af næste generation divisionsartilleri, PMV’er, signalmateriel og mobilt kystartilleri,
- anskaffelse af patruljefartøjer samt udvikling af flottiljledare,
- anskaffelse af ubåde, luftforsvarsfly og -raketter m.v. samt
- udvikling af nyt jagerbombefly.
 
Personel og økonomi.
4. afsnit omhandler personel- og økonomiproblemer. Personelsituationen i 70’erae bedømmes kritisk. For officersgruppen nævnes, at førtidsafgang - især af personel med højere uddannelse - vil tiltage. Først i slutningen af perioden vil totalbehovet kunne være opfyldt. For underofficerer og underbefal er tilgangen utilstrækkelig, og behovet forventes ikke at kunne dækkes i perioden.
 
Som mulige forholdsregler for at imødegå dette problem nævnes bl.a.:
- forbedrede lønforhold,
- bedre personelplanlægning,
- tilpasning til nye civile undervisningssystemer,
- indførelse af underofficerer og underbefal til fast tjeneste,
- kommunikation og samarbejde.
 
Den kortsigtede økonomiske oversigt er ret detaljeret, men af mindre generel interesse for danske læsere, hvorfor en nærmere omtale er udeladt.
 
Afsluttende bemærkninger.
OB understreger, at forarbejdet til den ny perspektivplan har været omfattende og belastende for de implicerede stabe og myndigheder; men også meget lærerigt. Resultatet er vel ikke fuldendt, hverken i system eller detalje. Planen må imidlertid opfattes som en overgangsplan; et forsøg på at indarbejde et tidligere systems resultater og erfaringer i et nyt idéudvik- lende princip. OB skønner, at perspektivplan 1972-87 vil udgøre en god baggrund for beslutninger om forsvarets udvikling i de kommende år, og at det med den nuværende erfaring og ressourceindsats vil være muligt at udarbejde en mere fuldstændig perspektivplan i løbet af 3-4 år.
 
Svensk forsvarsplanlægning har siden midten af 60’eme kunnet studeres i en række teoretiske studier udgivet af Forsvarets Forskningsanstalt (FOA ), i Planering och programbudgetering inom forsvaret udgivet af Fors vars departementet i 1969, samt i de særlige publikationer om et nyt økonomisystem (PPB), som udgør en integrerende del af planlægnings- systemet. Perspektivplanen er det første skridt mod systemets virkeliggørelse og indførelse i 1972.
 
Planen kan imidlertid ikke vurderes selvstændigt. Den er en del af et system. Et system, der, især hvad ressourcefordelings- og budgetprincippet angår, har hentet inspiration i USA, men som har udviklet en ikke ukendt militær tankegang - hvad kan fjenden gøre; hvad vil han ofre i tid og ressourcer på at nå sit mål - til moderne lønsomhedsbetragtninger. Gennem alternativplanlægningen opnås den krigsavhållande effekt som udtryk for en politisk vilje. Svensk forsvarsplanlægning er nu ikke blot teori. Efter 10 års studievirksomhed synes det første, ikke vaklende, men nok så sikre, skridt taget.
 
 
 
Publikationer vedrørende svensk langtidsplanlægning
 
Forsvarets Forskningsanstalt, metodeudvikling:
- FOA  P A 110, 1960: Principer for vapenvardering och stridsekonomiska berakningar, (Grape - Schwartz - Tidner),
- FOA P C 122, 1964: Systemanalyse och långtidsplanering, (Ståhl - Ysander),
- FOA P C 123, 1964: Kostnadsberakningar och budgetering, (Ståhl),
- FOA P A 143, 1965: Långtidsplanering av vårt lands forsvar, (Fehrm - Jennergren - Grape - Ståhl - Ysander),
- FOA P C 8171-11, 1967: Almanna principer for planering och stridsekonomisk viirde ring (Ståhl - Ysander - Grape), - FOA P D 8004-11, 1969: Kring begreppet angreppsfall (Tidner).
 
Statens offentliga utredningar:
- SOU 1967: 11-13: Programbudgetering (forslag om indførelse af PPB overalt i statsforvaltningen),
- SOU 1968: 1 og 1969: 24: Ekonomisystem for forsvaret (forsvarets interne økonomisystem på centralt, regionalt og lokalt niveau),
- SOU 1969: 25: Planering och programbudgetering inom forsvaret*) (en sammenfattende og fuldstændig beskrivelse af planlægningssystemet),
- SOU 1970 : 54: Forskning for forsvarssektom (forskningens relationer til planlægningen).
Kgl. Maj:t proposition nr. 97 af 3 APR 1970 (forslaget forelægges rigsdagen til godkendelse).
 
Andre publikationer:
- Sakerhetspolitik och fors varsplanering*) (Grape - Ysander. SNS, Stockholm 1967).
- OB 71, Perspektivplan for det militara forsvaret 1972-1987 (oppen version).
 
De med *) mærkede er egnede til at give en indføring i det svenske planlægningssystem og dets teoretiske baggrund.
 
 
 
 

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_100_aargang_jun.pdf

 

Litteraturliste

Del: