Ny teknologi i stabstjenesten

Indledende betragtninger
Når man i dagens danske forsvar vil drøfte ny teknologi i stabstjenesten vil man primært
fokusere på informationsteknologi. Det er vigtigt at konstatere, at vi allerede
i mange år har opbygget en endog meget stor erfaring i anvendelsen heraf, og at vi
dermed som organisation betragtet har erkendt, at udnyttelse af informationsteknologi
er en afgørende forudsætning for løsning af forsvarets opgaver, det være sig de
fredsmæssige som de krigsmæssige opgaver.
Dette giver sig i praksis udtryk i et betydeligt pres fra brugermiljøet for indførelse
af moderne systemapplikationer og en ofte slet skjult utålmodighed over det
tempo, hvormed det er muligt af ressourcemæssige årsager at implementere disse.
Samtidig har brugermiljøet ofte opbygget en betydelig teknisk ekspertise på løsningsmulighederne,
som har ført til en blomstrende kreativitet helt ud til de laveste
led. Forsvarets personel har som det øvrige samfund taget informationsteknologien
til sig i en sådan grad, at der reelt er tale om et demonstreret ønske om en informationsteknologisk
revolution.
De efterfølgende betragtninger tager derfor sit udgangspunkt i denne erkendelse.
Informationsteknologi er derfor ikke noget nyt i forsvaret. Det er det nye inden for
informationsteknologien og dens mulige anvendelser, der er det interessante.

Stabens grundlæggende behov
Hvis man ganske kort ser på årsagerne til det stadigt øgede pres for at få informationsteknologiske
værktøjer til rådighed, springer to forhold i øjnene:

  • Den stadig øgede administrative byrde, der skal løftes af stadig færre mennesker i et stadig højere tempo.
  • Det forhold, at den teknologiske udvikling af kampafgørende våbenplatforme kun gør få fremskridt i disse år, samtidig med at disse forbedringer bliver stadig vanskeligere at opnå grundet reduktion i de rådige økonomiske midler.

Der efterspørges dermed teknologi, der integrerer alle funktionsområder i staben,
som fritager staben for rudimentært manuelt arbejde, og som hurtigt er i stand
til at komprimere store mængder af data til nogle relativt få beslutningsrelevante
informationer. Desuden efterspørges teknologi, der kan tjene til at optimere indsættelsen
af enheder og våbenplatforme ofte betegnet som “force multipliers”. Informationen
kan enten stilles til rådighed ved, at data flyttes fra en myndighed til en
anden, fra et system til et andet. Der er her tale om “push” af information. Men
samtidig vil der være behov for ad hoc at hente information fra centrale databaser
og anvende disse efter behov. Der er her tale om “pull” af information.
Helt grundlæggende er der en klar forventning hos stabspersonellet om, at de
værktøjer, der er til rådighed i hverdagen, også vil være til rådighed under operativ
indsættelse, og at den brugergrænseflade, som anvendes i de to miljøer er den samme.
Dette gældèf ikke blot for så vidt angår de mere rudimentære systemer så som
tekstbehandling, elektronisk post, regneark og journaliseringsystem, men også
systemer der under støtter de enkelte funktionsområder. Det er af afgørende betydning,
at måden, hvorpå der interakteres med systemerne på, er genkendelig. I modsat
fald vil stabene stå overfor en ganske uoverkommelig uddannelsesbyrde ikke blot
i forhold til det faste personel men specielt overfor personel af reserven. Hvert
funktionsområde inden for staben har behov for at kunne trække på et fælles datagrundlag,
det være sig operativt eller administrativt, som så anvendes i den pågældende
stabs mere specifikke systemapplikationer.
Endelig er der behov for hurtigt og sikkert at formidle information inden for staben
og eksternt til andre myndigheder.
 

De teknologiske muligheder
På den teknologiske side bliver det bærende element for at tilgodese stabens behov
etablering af en teknologisk infrastruktur, der kan tjene som platform for systemapplikationernes
virke. Dette baserer sig på “Wide Area Networks” (WANs) med
dertil knyttede “Local Area Networks” (LANs), som det konkret er set med etableringen
af Forsvarets Integrerede Informatiknetværk (FIIN). Med WAN/LAN
tilrådighed er det muligt at basere forsvarets informatikvirksomhed på en sammenhængende
distribueret koncept efter client/server-princippet. Med dette menes en
form for distribueret databehandling, hvor funktionerne er opdelt på en transparent
måde mellem en klient og en server, der er forbundet via et net. Et client/serversystem
består således konceptuelt af tre dele: Klienten, nettet og serveren.
Server er betegnelsen for den eller de maskiner, der leverer en eller flere
tjenester til klienterne. Den enkelte servermaskine kan udmærket være klient og
server på samme tid. Den kan for eksempel optræde som server i nogle sammenhænge,
hvis den rummer en database, som andre maskiner foretager forespørgsler til, og
den kan optræde i rollen som klient, når der skal hentes informationer eller ekstra
regnekraft fra andre maskiner i forbindelse med en opgaveløsning.
Ved anvendelse af client/server principper opnås en række fordele:

  • Der gives mulighed for opdeling af funktionerne på en sådan måde, at hver af funktionerne kan placeres på den mest velegnede platform. Klientmaskinen vil primært skulle håndtere grænsefladen til brugeren og systemapplikationerne. Serveren vil skulle håndtere større datamængder og sørge for dataintegritet samt opfyldelse af sikkerhedskravene.
  • Det vil til enhver tid være muligt at tilslutte ekstra materiel og på den måde udvidde systemets totale kapacitet uden uforholdsmæssigt store ekstraomkostninger.
  • Det vil være muligt uden betydelige vanskeligheder at lave om på myndighedens fysiske organisering.
  • Brugerne får let adgang til en stor mængde af informationer og applikationssystemer, hvorved deres effektivitet forøges.
  • Brugerne kan anvende de ønskede data i de applikationssystemer, som de er bedst til at anvende.

Konkret ser vi p.t. denne teknologi afløse en række tidligere mainframe løsninger,
som det sker i moderniseringsprogrammerne for ACBA CCIS (OPUS) og
Royal Danish Navy CCIS (RDN CCIS). Det samme er tilfældet for den samlede
afløsning af en række af de tidligere administrative systemer gennem Dansk Forsvars
Management og Ressourcestyringssystem (DeMars) samt for hærens kommende
Danish Army CCIS (DACCIS).
Client/server teknologien er meget anvendelig til at understøtte såvel “push”
som “pull”-aktiviteter. Sidstnævnte aktivitet kan dog mere effektivt understøttes ved
anvendelse af den såkaldte web-server teknologi,der er mest kendt fra Internettet.
Forsvaret Informatiktjeneste (FIT) har for længst iværksat forsøg med en såkaldt
informationsserver, på hvilken det på relativt kort sigt er hensigten at lægge forsvarets
bestemmelsesgrundlag så som de “grå, hvide, blå mv. mure”, personelbefalinger,
kundgørelser etc. Ikke blot opnås der hermed betydelige besparelser i form
af papir, rettelsesarbejde mv., men alle i hele forsvaret vil dermed have den sidst
rettede og opdaterede information til rådighed. Samme teknologi er meget velegnet
til brug i informatiksystemer til operativt brug. Operationsbefalinger, INTSUMs,
logistikplaner mv. vil med fordel kunne lægges på en web-server, hvorfra f.eks.
Danske Division^ dispositionsenheder til stadighed kan hente information til
stabsarbejdet. Alle i divisionen vil dermed operere på baggrund af den samme
“sandhed”.
Hovedproblemet for den militære beslutningstager er således ikke et spørgsmål
om at få stillet data og information til rådighed. Det er snarere begrænsning af
samme. Beslutningstageren vil derfor stille et berettiget krav om kvantitativ reduk
tion af informationsmængden til noget, der kan overskues, samtidig med at informationen
har et højt kvalitativt og troværdigt indhold. Gængse ledelsesinformationsprodukter
på markedet stiller endog meget gode værktøjer til rådighed til dette formål.
Ofte vil disse være koblet til en særlig type database generelt benævnt som
“data warehouse” (DW), som vil være integreret.med de underliggende funktionsområdespecifikke
systemapplikationer eksempelvis DeMars, ACBA CCIS, etc.
Disse systemapplikationer indrapporterer særlig dedikeret, beslutningsrelevant information
til DW. På baggrund heraf vil der herefter under anvendelse af ledelsesinformationssystemet
(LIS) være muligt at generere standardrapporter, ad hoc rapporter,
analyser mv. Beslutningstageren får hermed stillet en meget komprimeret information
til rådighed f.eks. i form af tabeller, kurver, identifikation af afvigelser,
alarmfunktioner ved hjælp af “trafiklys”, lydsignaler etc. Herved gøres det muligt
for beslutningstageren at overskue situationen samt at stille uddybende spørgsmål.
Gennem analyser og forespørgsler fra LIS ned i DW kan rationalet for LIS informationer
hurtigt tilvejebringes til afklaring af de stillede spørgsmål. Konkret vil vi
se denne teknologi anvendt i Forsvarskommandoens (FKO) LIS integreret i DeMars,
i FKO nye situationscenter, samt er Hærens Materielkommando ligeledes internt ved
at anskaffe DW.
Med denne tætte integration mellem netværk, systemapplikationer, LIS mv. vil
der meget snart blive stillet stadig større krav om optimering heraf gennem udnyttelse
af multi medie teknologi. I NATO sammenhæng ser vi allerede en anvendelse
heraf i form af daglig “video conferencing” mellem de øverste militære beslutningstagere
involveret i operationerne i det tidligere Jugoslavien. Hermed gennemføres
reelt tidligere meget tidskrævende mødevirksomhed på meget kort tid, selv om de
deltagende personer fysisk er adskilt over meget store afstande. Det vil være naturligt,
at der på tilsvarende vis i nær fremtid vil blive stillet samme krav fra forsvarets
øverste ledelse om at få sådanne faciliteter stillet til rådighed ikke blot til anvendelse
i krisesituationer men også i det daglige virke. Med den nu opbyggede infrastruktur
er forudsætningerne reelt allerede til stede.
 

Udfordringer og begrænsninger
Det er oplagt, at der med den ovenfor beskrevne eksplosionsagtige udvikling i
udveksling af informationer og data vil blive stillet endog meget store krav til
infrastrukturens kommunikationskapacitet. Meget informationsudveksling baseres
allerede p.t. på elektronisk post med tilknyttede WORD-dokumenter og POWER
POINT præsentationer, et forhold der givet vil have stærk stigende tendens. Yderligere
vil der med DeMars implementering, diverse CCIS modernisering og
DACCIS indførelse ske en drastisk stigning i behovet for databaseopdateringer og
-replikeringer. Det vil inden for kort tid være uomgængeligt nødvendigt at udvidde
FIIN kapacitet langt udover de nuværende 2 Mbit på trunklinierne og 64 Kbit påtilslutningslinierne. På tilsvarende vis må det konstateres, at med indførelse blot af
de mest basale funktionaliteter i DACCIS vil Dansk Eurocom Områdesignalsystem
(DEOS) i hæren helt enkelt ikke kunne understøtte DACCIS på blot tilnærmelsesvis
tilfredsstillende vis. Kommunikationsområdet vil derfor i de kommende år fremstå
som et stadig mere kritisk område, hvor det vil være nødvendigt at dimensionere
netværkerne til at bære meget stor trafikbelastning samtidig med, at det fortsat vil
være nødvendigt at være stærkt selektiv med hensyn til, hvilke data og informationer
der overhovedet skal udveksles.
Et andet kritisk område er sikkerhedsaspektet. Kravet om til stadighed hurtigt
at tilpasse sig den teknologiske udvikling bremses i stadig stigende grad af det
forhold, at udviklingen af bl.a. sikkerhedgodkendte operativsystemer, kryptosystemer
og netværksporte (“firewalls”) etc., ikke kan følge trit med den generelle teknologiske
udvikling på markedet. Med den udvikling, informatikvirksomheden tager
i disse år, er der reelt tale om, at det er forsvarets “hjerteblod”, der lægges ind i
elektroniske “blodbaner”. Beskyttelse mod aflytning, uautoriseret adgang mv. er
derfor helt centrale elementer i systemernes opbygning. Kravet om stadig større
system- og netværksintegration simplificere ikke just denne problematik. Frygten for
bl.a. virus er bestemt ikke uberettiget. Det siger sig selv, at noget at det mest giftige,
forsvaret kan blive udsat for, er et virus-angreb, der får nettets noder til at vælte som
dominobrikker. Som følge heraf ses der da også en stadig stigende konflikt mellem
stabenes ønske om at kunne tage de nyeste teknologiske landvindinger i brug og
sikkerhedsmiljøets berettigede krav om, at sikkerheden ikke må kompromitteres.
De rådige økonomiske ressourcer vil i sagens natur altid lægge stærke begrænsninger
på den mulige implementering af denne verdens teknologiske herligheder.
Samtidig må det konstateres, at efter den kolde krigs ophør drives den teknologiske
udvikling ikke længere af det militært-industrielle kompleks men af civile behov.
Som følge heraf har en række standard- og rammeapplikationer vundet stadig større
indpas på markedet, specielt til understøtning af de mere administrative funktioner.
Forsvaret har taget den logiske konsekvens heraf og har som det helt fundamentale
strategiske grundlag adopteret den såkaldte “Commercial-off-the-Shelf (COTS)
filosofi. Dette betyder i praksrs, at forsvaret så langt som det overhovedet er muligt
baserer sig på anskaffelse af disse “hyldevarer” og kun, hvor det er uomgængelig
nødvendigt, foretagçr egenudvikling af software. De fordele, som der opnås ved at
anvende standardsystemer, er i hovedsagen følgende:

  • Standardsystemer muliggør hurtig implementering af et sammenhængende koncept for et eller flere forretningsområder.
  • Udviklingsfejl vil som regel være fundet, inden produktet markedsføres.
  • Det vil som oftest være økonomisk fordelagtigt at anskaffe standardsystemer. Det er tidskrævende og kostbart at udvikle store systemer fra grunden, samt at vedligeholde disse.
  • Ved anvendelse af standardsystemer vil leverandøren af rent forretningsmæssige årsager til stadighed videreudvikle systemet teknologisk og funktionelt, hvorved det vil være muligt for brugerne løbende at implementere nye versioner. Dermed vil forsvaret være i stand til at følge med teknologisk på informatikområdet. Skulle en sådan udvikling gennemføres ved egenudviklede systemer, vil dette både være meget tidskrævende og ofte ligge udenfor forsvarets økonomiske formåen.

Valget af standardsystemer har dog sin pris. Det vil som oftest have som
konsekvens:

  • At standardsystemet enten tilpasses (customiseres) til forsvarets behov eller forsvarets organisation og forretningsgange tilpasses, for at gøre det muligt at anvende standardsystemet eller en kombination af begge dele.

Som hovedregel vil det af økonomiske og tekniske årsager være nødvendigt at
tilpasse organisation og forretningsgange til systemet. Dette betyder, at der ofte må
renonceres på de opstillede brugerkrav og gives afkald på den måske optimale
løsning. Skulle der være essentielle funktionaliteter, som ikke kan imødekommes
ved standardsystemet, kan det være nødvendigt at udvikle tillægsapplikationer
udenpå standardsystemet.
Det er afgørende, at tilpasning af standardsystemet så vidt muligt undgås. I
modsat fald vil det have som konsekvens, at det vil være bekosteligt at tilpasse det
modificerede standardsystem, når nye versioner af det oprindelige standardsystem
skal implementeres. Det kan ligeledes i denne sammenhæng være vanskeligt at
fastholde leverandørens serviceforpligtelser.
Med COTS-filosofien etableres der gode muligheder for at forfølge den evolutionære
anskaffelsesmetode. Dette betyder, at den samlede anskaffelse ikke sker som
én stor anskaffelse, men udføres i form af en række på hinanden følgende delanskaffelser.
Hermed gøres det muligt at opdele det samlede projekt i kontrollable
dele, hvor det dels vil være muligt at overskue de tekniske risici, som vil være
forbundet med projektet og dels vil være muligt at bevare kontrollen over anvendelsen
af såvel økonomiske, personelmæssige, materielmæssige som tidsmæssige
ressourcer. Som konsekvens heraf vil det være muligt dynamisk at justere omfang
og indhold af de enkelte delanskaffelser på baggrund af erfaringer indhentet fra de
foregående delanskaffelser.
Med det ovenstående følger det, at det er en afgørende faktor, at de systemer,
der anvendes i forsvaret er i stand til at interoperere og blive integreret gnidningsfrit.
Dette leder til kravet om standardisering og i et vist omfang også til teknologisk
ensretning gennem valg af konkrete markedsførende produkter. Forsvaret har som
følge heraf opbygget en fælles arkitektur bestående af primært åbne, offentlige stan
darder. Hertil kommer valg af såkaldte de facto standarder, som er opstået i kraft af
bestemte produkters dominerende placering på markedet. Et typisk eksempel herpå
er forsvarets kraftige dedikering til Microsoft produkter. Det er dog hovedmålet i så
høj grad som muligt at basere arkitekturen på standarder og dermed give de anskaffende
myndigheder så store frihedsgrader i det konkrete produktvalg som muligt.
FIT produktkatalog giver herefter de valgmuligheder, som er til rådighed.
Den ovenfor beskrevne udvikling leder naturligt til en stadig større integration
applikationssystemerne imellem. DeMars er et klart udtryk for dette, idet der her
stiles mod en tæt integration af økonomi-, logistik-, personel- og ledelsesinformationsområderne.
Men det vil også være helt naturligt at foretage integration mellem
systemer til operativt og administrativt brug. Således vil det være oplagt at udnytte
krigsstrukturen i de logistiske og personelmæssige moduler i DeMars i værnenes
CCIS. Ligeledes vil det være oplagt at koble såvel CCIS som DeMars på FKO LIS.
 

Afsluttende bemærkninger
Stabene på alle niveauer er i disse år kommet i et stadigt større afhængighedsforhold
til informatiksystemernes formåen. Informatikvirksomhedens understøtning af stabenes
arbejde såvel til operative som administrative formål flytter sig i disse år fra at
stille nyttige hjælpeværktøjer tilrådighed til at udgøre den helt fundamentale forudsætning
for forsvarets samlede virke. Informatikvirksomheden har hermed fået en
helt central strategisk placering, som gør, at den må fordre beslutningstagernes
største opmærksomhed på alle niveauer. Dette fordrer ligeledes en høj grad af forandringsberedskab
hos såvel beslutningstagere som deres stabe. Dette gælder ikke blot
i forhold til den rådige teknologi, men også til de deraf afledte konsekvenser for
procedurer og organisation. Viden og færdigheder på informatikkens område og
åbne holdninger hertil er helt nødvendige forudsætninger for stabenes daglige virke.

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:
militaert_tidskrift_126_aargang_jan.pdf

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.