New Roles of Military Forces, Global and Local Implications of the Revolution in Military Affairs

Bertel Heurlin, Kristian Søby Kristensen, Mikkel Vedby Rasmussen & Sten Rynning (eds.), New Roles of Military Forces, Global and Local Implications of the Revolution in Military Affairs. Copenhagen: Institute for International Studies, 2003, kr. 125,-.

 

You say you want a revolution,
Well you know, We all want to change the world.

You tell me that it’s evolution,
Well you know, We all want to change the world.
- John Lennon & Poul McCartney

The Beatels sang om det i 1968. Pentagon begyndte at tale om den militære udgave omkring 1990, hvor det drejede sig om en reform af de væbnede styrker, en reform som nu også berører de nordiske lande.  Men hvordan?  Og hvor meget?  Er der tale om en revolution, eller bare en evolutionær udvikling?  Syv nordiske forskere giver deres bidrag til en udredning om den såkaldte ”Revolution in Military Affaris” (RMA) med udgangspunkt i udviklingen i USA og med fokus på nordiske forhold i en antologi udgivet af Institut for Internationale Studier.

Bogen har til formål at se på tre aspekter af RMA, først selve konceptet – hvad består det af, og hvilke teknologiske, organisatoriske og politiske forhold karakteriseres det af?  Dernæst ser bogen som noget ret unikt på konsekvenserne af RMA for USA’s allierede, hvis eneste mulighed er en konstruktiv tilgang til udviklingen.  Endelig søger bogen at uddrage nogle generelle konsekvenser af RMA for krigsførelsen.

Indledningsvis definerer Bjørn Møller selve begrebet RMA og sætter det i relation til det militære videnskabs hierarki i lyset af den historiske udvikling.  Møller påstår, at det kun kan afgøres, om man står overfor en RMA, efter en krig mellem to ligeværdige parter – og det har lange udsigter, da USA er den eneste tilbageværende supermagt.  I sin analyse af den nuværende udvikling mener Møller, at RMA højst kan repræsentere en delvis ny måde at udkæmpe hypotetiske krige mod ligeværdige modstandere.  Han finder det usandsynligt, at sådanne kampagner gennemføres, og mener videre, at de vil være uden betydning, selv hvis de finder sted.  Efter anmelderens opfattelse et noget luftigt synspunkt, da det i litteraturen om en af hjørnestenene i RMA, Network Centric Warfare (NCW) understreges, at NCW skal kunne dække alle operationstyper fra krig  til humanitære operationer.

Bertel Heurlin derimod ser RMA i lyset af de øvrige store ændringer i tidens samfund.  Især ses  ændringer i våben, udrustning, personel, organisation samt strategi og taktik som en følge af det civile samfunds revolutionære udvikling i økonomi, politik samt på de sociale og teknologiske områder.  

Sten Rynning ser på RMA’s indflydelse på det transatlantiske samarbejde i lyset af de nye opgaver, de militære styrker står overfor.  Udviklingen går mod en rolleopdeling, hvor USA tager sig af den intensive og Europa af den efterfølgende fase af en konflikt.  Dette synspunkt understøttes ved at påpege forskelle i investeringsprofilen for våben mv.  USA og Europa driver således fra hinanden såvel politisk som militært. 

Ståle Ulriksen gennemgår udviklingen i de nordiske landes flåder og giver en lang række anbefalinger til såvel militær policy som mere konkrete materielanskaffelser.

Wilhelm Agrell gennemgår den svenske udvikling, som har betydet en gennemgribende reform af landets forsvar.  Men Agrell mener, at ændringerne mere skyldes de indirekte effekter af omlægningen fra territorialforsvar til internationale operationer samt Sveriges nye sikkerhedspolitiske situation som medlem af EU end rent teknologiske eller operationelle forhold.

Stine Heiselberg ser de militære lederes egenforståelse som den største hindring for at kunne høste frugterne af de foreliggende muligheder.  Og hun gør det klart, at det fremover vil være urealistisk for Forsvaret at forvente at blive sendt ud på missioner, som falder inden for områder, man selv ønsker.  Med andre ord må Forsvaret ændre sin opfattelse af, hvilke roller det skal spille, og hvad fremtidige missioner skal søge at opnå. 

Afslutningsvis gennemgår Mikkel Vedby Rasmussen de mere menneskelige overvejelser, som følger af asymmetrisk krigsførelse, hvor tilfangetagne personer behandles på helt nye måder.  Der er en række alvorlige moralske forhold her, som fortjener en nøjere overvejelse.

Samlet er det en interessant bog, som udmærker sig ved at forholde sig kritisk til emnet. Man stiller sig efter gennemlæsningen spørgsmålet, om vi i Danmark står overfor en RMA, eller om vi bare oplever en evolutionær udvikling?  De to begreber defineres jf. Gyldendals leksikon som:

Evolution: Rolig og jævn udvikling mod højere trin.

Revolution: Omvæltning.  Voldsom eller gennemgribende forandring af bestående (…) forhold.

Sagen er, at vi også herhjemme kan gennemgå en RMA, hvis vi selv vil. Teknologien er til rådighed. Tankerne om nye operationelle koncepter er ved at blive formulerede i internationale arbejdsgrupper, som Danmark også er med i. Organisationen råder vi selv over.  Så i sidste ende er det op til os selv.  Vil vi?  Tør vi? Eller skal vi nøjes med at synge om det - lige som The Beatles?

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_132.aargang_nr.3_2003.pdf

Del: