Netværksbaserede Operationer en indledende værnsfælles rapport

Af oberstløjtnant K.F. Larsen, Chef for Institut for Militære Operationer ved Forsvarsakademiet. Formand for den Værnsfælles Koordinationsgruppe vedrørende Netværksbaserede Operationer i perioden august-december 2004. 

 

Med baggrund i bl.a. FOFT Rapport M‐17/2003, et FKO‐ledet seminar i februar  2004, samt ACT NNEC1 konference i april 2004 blev der i forsommeren 2004  nedsat en national Styregruppe vedrørende Netværksbaserede Operationer under  ledelse af FKO. Under denne blev der i ramme af en værnsfælles  koordinationsgruppe iværksat et udredningsarbejde. En indledende værnsfælles  rapport blev fremsendt i december 2004. Rapportens anbefalinger er som anført i  en anden artikel i dette hæfte under implementering, herunder arbejdes på en  opfølgende rapport, der skal foreligge oktober 2005.  Denne artikel er et sammendrag af den indledende rapport.    

 

Indledning
Netværksbaserede Operationer (NBO) har som udgangspunkt, at etableringen  af et robust informationsnetværk, til rådighed for hele organisationen, vil øge  både informationsdelingen og informationskvaliteten og derved forbedre  grundlaget for vores beslutninger, hvorved effektiviteten af de militære  operationer samt sikkerheden for egne styrker øges markant og civile tab  minimeres.   Anvendelse af den nye informations‐ og kommunikationsteknologi giver  mulighed for at koble netværk og systemer sammen i netværk af netværk og  system af systemer, hvorved brugeren vil opleve flere systemer som ét  integreret system. Der er dog ikke umiddelbart tale om, at alle informationer  deles på samme måde med alle. Der vil være behov for at fastlægge  brugerspecifikke krav og muligheder.   Den fælles situationsforståelse, den øgede hastighed og kvalitet i  beslutningsprocesserne samt den øgede grad af selvsynkronisering forventes  at give sig udtryk i følgende:  

• Bedre handlingsberedskab, idet den øjeblikkelige adgang til informationer  samt et generelt bedre informationsgrundlag gør det muligt at agere  tidligere. 
• Øget operationstempo, idet en detaljeret fælles situationsforståelse og  hurtigere beslutninger vil gøre det muligt at anvende de til rådighed  værende kapaciteter hurtigere og med større præcision. 
• Færre risici, idet informationsniveauet og præcisionen i informationen giver  mulighed for at agere før modstanderen samt reducerer risikoen for  angreb på egne styrker og på civile. 
• Bedre udnyttelse af ressourcerne, idet ønsket effekt ‐ i de fleste  operationstyper ‐ kan tilvejebringes med færre enheder og derved kan  også kravene til logistik, deployering og styrkegenerering reduceres i  forhold til traditionelle operationer.   

Selv om det i stigende grad bliver muligt at skabe effekt over store  afstande, vil det både til lands, til vands og i luften være vigtigt fortsat at kunne  konfrontere og influere modstanderen eller de implicerede parter på tæt hold,  f.eks. i forbindelse med stabiliseringsoperationer, hvor visuel demonstration  eller erkendelse af militær kapacitet kan være nødvendig for at opnå den  ønskede reaktion.     

Udviklingstendenser
Dansk forsvar skal i relation til NBO være tilpasningsorienteret, hvorfor  udviklingen hos vore nærmeste samarbejdspartnere, herunder US, UK og  NATO, ses at styre udviklingstakten i den evolutionære proces forsvaret skal  igennem frem mod deltagelse i NBO. Der er væsentlige forskelle i ambitioner  og tilgang, men fælles er ønsket om hurtigt at gøre erfaringer og udnytte disse  i udviklingen. Med vægten på dansk deltagelse i alliance‐ eller koalitionsledede  operationer bliver muligheden for at indgå i operationernes centrale netværk  således en grundlæggende forudsætning.     

Udviklingen i USA kendetegnes generelt ved en stor velvillighed til at  investere i Concept Development and Experimentation2 (CDE) med henblik på  at udvikle sine kapaciteter. I den amerikanske tilgang til netværk hviler  udvikling af tekonologier og arkitekturer på idéen om Global Information Grid  (GIG) – et i princippet globalt informationsnetværk. Denne tilgang giver  mulighed for et højt tempo i udviklingen, men de økonomiske krav til en sådan udvikling er betydelige, hvorfor denne udviklingsform kun i begrænset omfang  kan følges af dansk forsvar.  England har valgt en tilgang, hvor man betragter teknologien som en  faktor, der muliggør en given udvikling, heraf navnet Network Enabled  Capability (NEC). Den engelske tilgang baserer sig på udvikling af NEC på et  fundament af eksisterende doktrin, teknologi og organisation. NEC skal  tilvejebringes ved en evolutionær udvikling. Denne tilgang er mere i tråd med  dansk forsvars økonomiske formåen. Den evolutionære tilgang giver mulighed  for at udvikle sig via ”baby steps”, hvorved fejlinvesteringer kan minimeres og  forhåbentlig undgås. 

Udviklingen i NATO er beskrevet i en anden artikel i dette hæfte. Af  konkrete operative tiltag i NATO inden for NBO skal nævnes Alliance Ground  Surveillance (AGS), der vil komme til at spille en vigtig rolle i relation til NBO i  såvel NATO som det danske forsvar. AGS projektet vil bestå af  sammenkoblede satellitter, fly og UAV samt et antal ”ground terminals” (54  stk. er foreløbig nævnt). AGS påregnes at få stor indflydelse på opbygning af et  ”Common Operational Picture” samt bidrage til fælles ”situational awareness”,  og kan blive en vigtig NBO ressource for alle tre værn.     

Udfordringer for implementering af NBO
Den klassiske trekant i krigsføringens kredsløb: organisation – teknologi ‐  doktrin er valgt som udgangspunkt for analysen af udfordringerne.     
Organisation
Organisationer har til formål at skabe forudsætninger for samt styre  informationsstrømme mellem aktører, og der igennem at udøve kommando og  kontrol. Dette sker i høj grad som en aktivitet udført af mennesker rettet mod  mennesker. 

NBO ændrer væsentligt på traditionelle informationsstrømme og dermed  den traditionelle fordeling af viden og magt i de militære organisationer. NBO  udfordrer det traditionelle hierarki til informationsbehandling og  beslutningstagen, da information og viden kan deles i en hidtil uset grad såvel  vertikalt som horisontalt mellem netværkets deltagere. Formålet er at  imødekomme et krav om forbedret indre og ydre effektivitet. Denne  vidensdeling både fordrer og giver aktørerne en fælles situationsopfattelse og  forståelse, samt en fælles opfattelse af den givne mission. Den nye  vidensdeling giver mulighed for at delegere beslutningskompetence længere  ned i organisationen. Det betyder også, at organisationen løbende kan  tilpasses den aktuelle situation. Til gengæld kan føringen i højere grad baseres  på den øgede situationsforståelse og udbredelse af intentioner end på en detaljeret ordregivning, for at opnå en øget grad af selvsynkronisering på  lavere niveauer. Sideløbende med den teknologiske implementering er det  derfor nødvendigt at også doktrin og organisation samt uddannelse udvikles.   

Innovativ tilgang skal i højere grad understøttes, og ledelse i forsvaret via  simple adfærdsregler frem for direktiver og bestemmelser bør tilstræbes, da  det vil udvikle evnen hos den enkelte til at agere ud fra fælles normer, værdier  og førerens intentioner. Informationer vil i langt højere grad selv skulle hentes  (pull) end formidles ned gennem systemet direkte til adressater (push).   Indførelsen af NBO vil stille store krav til den enkeltes forståelse af de  forskellige værnskulturer, ligesom en yderligere internationalisering i  indsættelsen af militære styrker vil øge kravene til personellets kulturforståelse  samt sproglige færdigheder. 

Der er ved netværksbaseringen mulighed for, at meget detaljeret  information kan nå den øverste ledelse, med fare for mikromanagement og  uhensigtsmæssig indblanding i operationerne. Dette kræver en gensidig tillid  og særdeles stor delegering af kompetencer og ansvar. Føreren skal altså have  fuld tillid til den udførende del af organisationen ‐ og omvendt. Det skal  bemærkes, at der kan være nogle strafferetslige eller politiske aspekter ved  chefansvar, der kan nødvendiggøre detailstyring.     

Teknologi
For at forsvaret skal være i stand til at indgå i NBO i fremtiden, er der en del  grundlæggende forudsætninger, der skal være på plads. Disse forudsætninger  er i vid udstrækning teknologiske og omfatter alle tre værn og efter  omstændighederne totalforsvarets komponenter. Forudsætningerne kan  derfor skabes i værnsfælles regi, og hvor relevant tillige i rammen af  totalforsvaret. Der må i implementeringen af værnsfælles tiltag tages hensyn  til de specifikke værnsforskelle ligesom der må tages hensyn til, at de tre værn  befinder sig på forskellige niveauer i relation til indførelsen af NBO.   

På det teknologiske område udestår fortsat en afklaring af en række  spørgsmål vedr. bl.a. arkitektur, valg af teknologi og standarder. Denne  afklaring vurderes i vid udstrækning at ske i løbet af det/de kommende år i  forbindelse med etableringen af det amerikanske Global Information Grid (US  GIG) og færdiggørelsen af de mere teknologiske dele af NATO Network  Enabled Capability (NNEC) Feasibility Study.   

Generelt er den teknologiske udvikling drevet og styret af det  kommercielle markeds krav, og kun i ringe grad af specifikke militære behov.  Imidlertid kan det forventes, at der over tid sker en sammensmeltning af det  kommercielle markeds krav og de militære behov, og at forsvaret i endnu  højere grad ‐ både teknologisk og af økonomiske grunde ‐ vil kunne anvende kommercielle produkter i form af hyldevarer ‐ Commercial Off The Shelf  (COTS) – også til operative systemer.   

Dokktrin 
På baggrund af den generelle udvikling i de fleste NATO‐lande (overgang fra  værnepligtige massehære til mindre, men deployerbare og mere effektive  stående kapaciteter), er det kun USA, der er i stand til, nationalt, at  gennemføre større Joint operationer. Der er således i fremtiden et øget behov  for at kunne gennemføre multinationale operationer også på lavere niveauer.  Det kræver fælles (NATO) standarder og interoperabilitet indenfor alle  områder – ikke kun teknologi ‐, idet også mellemstore nationer nu er tvunget  til at samarbejde på niveauer, der tidligere var rent nationale. Det betyder for  danske enheder, at de umiddelbart skal kunne indgå i multinationale styrker på  relativt lavt niveau (Plug and Play).     

De enkelte enheders geografiske ansvars‐ og interesseområder vil typisk  være væsentlig større, end doktrinen i dag foreskriver, hvilket hænger sammen  med opgavernes karakter og den teknologiske udvikling inden for blandt andet  efterretningstjeneste, overvågning og rekognoscering (Intelligence,  Surveillance, Target Acquisition and Reconnaissance – ISTAR) samt mere  præcise, effektive og langtrækkende våbensystemer. I takt med, at  informationer fra sensorer og platforme udnyttes bedre gennem et udbygget  netværk inden for kommunikations‐ og informationssystemer (CIS), vil et  samlet og mere nøjagtigt efterretnings‐ og informationsbillede af  operationsområdet kunne være tilgængeligt for alle, såvel førere som  enkeltmand, og hermed tilvejebringe et bedre og mere fleksibelt og bredt  tilgængeligt grundlag for disponeringen af styrker. Ved en fleksibel  føringsdoktrin, der muliggør en situationsbestemt fastlæggelse af  beslutningskompetencen (centraliseret hhv. decentraliseret) samt en relevant  og valid informationsformidling baseret på pull‐princippet, vil dette indebære  en betydelig synergieffekt. Endvidere skabes mulighed for samtidig udnyttelse  af andre nationers og værns kapaciteter. 

Risikoen for ”blue‐on‐blue” er til stede og må forventes øget som følge af  blandt andet den mere fragmenterede indsættelse i et multinationalt, ikke  rum‐opdelt miljø. Som konsekvens heraf bør udviklingen inden for  genkendelses‐ og identifikationssystemer prioriteres som en integreret del af  NBO. Rådighed over disse systemer vurderes endvidere at kunne blive en  forudsætning for deltagelse i en given multinational ramme.   

Perspektiver for NBO i dansk forsvar 
Værnsfælles bør der for at optimere ressource anvendelsen, tilsikre  interoperabilitet samt reducere duplikering fokuseres på at:     
• Udvikle forudsætningerne for samordning og koordinering af en samlet  indsættelse af militære og civile virkemidler såvel nationalt som  internationalt. 
• Gennemføre værnsfælles udvikling og eksperimenter, hvor det ses  relevant. 
• Skabe basis for adgang til Informationsnetværk såvel nationalt som  internationalt. 
• Koordinere materielanskaffelser i forsvaret med fokus på NBO. 
• Gennem en værnsfælles tilgang sikre en helhedsforståelse af tanker og  principper bag NBO via uddannelsestiltag på alle niveauer. 
• Være klar til at inddrage civile samarbejdspartnere med henblik på at  optimere mulighederne for optimal effekt af de samlede ressourcer i et  indsatsområde. 
• Udvikle en værnsfælles kapacitet til offensive og defensive Computer  Network Operations (CNO).   

Totalforsvaret har en betydelig udfordring i at udforme en fælles samlet og  koordineret kommunikations‐ og informationsstrategi for samarbejdet i  totalforsvaret. Dette bør ske i værnsfælles regi i samarbejde med de øvrige  interessenter i totalforsvaret. Forsvaret bør søge at påvirke processen således,  at der sikres interoperabilitet i forhold til de systemer der anvendes eller  planlægges anvendt fremadrettet i forsvaret.   
Imødegåelse af komplekse hændelser kræver etablering af et intelligent3,  interoperabelt og stabilt netværk, hvor der umiddelbart ses følgende  systemkrav til et sådant netværk:   
• Totalforsvarets komponenter skal kunne til‐ og frakobles efter behov. De  enkelte aktører skal med andre ord kunne kobles op, hvor og når det er  påkrævet og umiddelbart have adgang til relevante og tidssvarende  informationer (plug and play).
• Totalforsvarets komponenter skal have real time adgang til relevante data,  herunder kortmateriale4, forskellige registeroplysninger5, oplysninger om  såkaldt kritisk infrastruktur6, farlige virksomheder og lagre7 mv. 
• Netværket skal have indbygget trænings‐ og øvelsesmoduler i systemerne,  således at der kan gennemføres syntetisk træning og øvelsesvirksomhed  samt simulation og ”katastrofespil” i relation til blandt andet  konceptudvikling og eksperimentering. (Concept Development and  Experimentation (CDE)).     

Hæren besidder i dag en meget begrænset NBO relateret arv, der kan  tilgodese kravene til hærens virke i en NBO orienteret  totalsforsvarsindsættelse eller en operativ indsættelse i en international  operation. Implementeringen af NBO i hæren er således meget  ressourcekrævende, idet hæren er en kompleks organisation, og kun på  enkelte områder digitaliseret og teknologisk forberedt for NBO. En  netværksbaseret tilgang til gennemførelse af hærens operationer er dog meget  mere og andet end blot en digitalisering af nuværende strukturer og  procedurer. Der er således tale om ændringer indenfor såvel doktrin, teknologi,  organisation som uddannelse. Implementeringen af ny teknologi er dog en  forudsætning for at kunne deltage i NBO, men det er samspillet mellem alle  perspektiverne, der er drivende.  Ud over de ovenfor anførte værnsfælles og teknologiske forhold vurderes  styrende elementer for implementeringen af NBO i hæren at være:   
• Etablering af en generel vidensopbygning, idet der ikke foreligger en  udviklet NBO koncept, som klart beskriver indholdet af og en  implementeringsplan for NBO. 
• Såfremt tankesættet omkring NBO skal efterleves, skal teknologien  ”decentraliseres”, så den enkelte soldat bliver i stand til at trække på‐ og  bidrage til informationsudvekslingen i ”netværket”.   
• Et væsentligt aspekt ved opkoblingen af enkeltsystemer og enheder på  netværket er muligheden for at opnå forbedret Force Protection gennem forøget situationsforståelse samt rådighed over ”Combat ID”. Non‐  kombattanters sikkerhed vil være en særlig udfordring.   
• Mulighederne for at indgå i Combined‐ og Joint operationer på lavere  niveauer skal forfølges og eventuelt udnyttes. Test og øvelser er nøgleord.  Herunder er inddragelsen og udnyttelsen af beslutningsstøtte‐ og  simulationssystemer et væsentligt aspekt. 
• ”Netværket” skal indeholde en fleksibilitet og robusthed, som tilsikrer, at  de opkoblede sensorer og effektskabende kapaciteter (kampenheder,  enheder i FREOPS, CIMIC m.m.) kan deltage i operationer ud fra en ”Full  Spectrum” tilgang.     

Hæren udruller DACCIS som føringsstøtteværktøj på divisions‐ og  brigadeniveau. DACCIS vurderes at kunne indgå som et grundlæggende  informationssystem i rammen af NBO. Derudover er der allokeret ressourcer  på FMP – 1 til en indledende anskaffelse af BMS og moderne  kommunikationssystemer med datatransmissionskapacitet. De aktuelle  anskaffelsesplaner giver således hæren en vis teknologisk NBO kapacitet. De  allokerede ressourcer giver dog alene mulighed for at tilgodese prioriterede  dele af hæren og vil derfor ikke gøre hele hæren ”net ready”.   

Søværnet vil smidigst kunne implementere NBO ved indledningsvist at  prioritere det taktiske niveau. Interoperabilitet med øvrige værn skal  tilstræbes, men da interoperabilitet med de primære samarbejdspartnere er et  krav for at kunne indgå i internationale operationer, skal Jointness opnås via  Combinedness. Den materielle arv betyder, at søværnet allerede råder over en  lang række kommunikationssystemer, der delvis sikrer interoperabilitet med  strategiske partnere. Arven skal udbygges, så NRF enhederne også i fremtiden  kan indgå i de relevante netværk, som opgaveløsningen kræver. Vedr.  materielanskaffelser vurderes C4I systemer at have prioritet frem for våben‐ og  sensorsystemer. 

På denne baggrund tager søværnets handleplan et indledningsvis  teknologitungt udgangspunkt. Søværnets teknologiske udeståender til løsning  af de internationale opgaver kan opgøres til:  • På kort sigt og højt prioriteret er yderligere satellitkapacitet og UHF/HF  sendere så adgang til samtlige realtime koalitionsnetværk med link 16/22,  herunder VTC og Battle Force Mails sikres.   
• På længere sigt skal on‐line satellitkommunikationen yderligere udbygges,  ligesom rear‐link faciliteter til hjemlige myndigheder implementeres.   
• På lang sigt skal Common Engagement Control (CEC), der typisk anvendes  til kontrol af våben og sensorer, udbygges så muligheden for at anvende  andre enheders sensorer og våbensystemer udnyttes. 

Søværnets strategi for NBO til løsning af de nationale og civilt relaterede  opgaver er afhængig af samtænkning i en større koncernfælles ramme.  Strategien vil endvidere afhænge af det kommende arbejde i AG/NBO/Totalforsvar. Søværnets ønsker til NBO indenfor totalforsvaret kan dog  indledningsvis opgøres, idet ressourcemæssige hensyn forventes at ville  nødvendiggøre en prioritering. 

 

Flyvevåbnet besidder i dag en betydelig kapacitet til NBO i forbindelse  med såvel internationale operationer som totalforsvaret. Især LINK‐16  muliggør deltagelse i komplekse multinationale luftoperationer. Der udestår  dog fortsat anskaffelse af LINK‐16 til yderligere platforme, anskaffelse af  langtrækkende præcisionsstyrede våben samt kommunikations‐ og  identifikationssystemer. Der rådes for nærværende over CCIS‐systemer, der  sikrer integration med NATO’s luftmilitære kommando‐ og kontrolsystem. Der  savnes dog interoperabilitet med øvrige dele af totalforsvaret for så vidt angår  CCIS‐systemer.   

Flyvevåbnets handleplan indebærer på kort sigt en betydelig udbygning af  flyvevåbnets NBO‐kapacitet, bl.a. i form af udbredelse af LINK‐16 til en række  yderligere enheder og platforme, herunder C‐130J, EH‐101 og CRC. Endvidere  indebærer handleplanen en løbende opdatering af bl.a. F‐16 flyenes LINK16kapacitet samt anskaffelse af langtrækkende præcisionsstyrede våben. Endelig  opstilles en mobil CRC i stedet for den ene af de stationære CRC’er, hvorved  der etableres en mobil føringskapacitet på taktisk og operativt niveau med stor  NBO‐kapacitet. Handleplanen indebærer desuden, at der anskaffes  kommunikations‐ og identifikationssystemer til Combat Support‐enheder, ligesom der anskaffes en ny generation af missionsplanlægningssystemer til  bl.a. F‐16, C‐130J og EH‐101.  På mellemlang og lang sigt opdateres og udbygges flyvevåbnets NBOkapacitet, bl.a. i form af overgang til ACCS på alle føringsniveauer, udbygning  af satellitkommunikationskapaciteten, anskaffelse af langtrækkende våben og  anskaffelse af kampfly til erstatning for F‐16. Endvidere anskaffes Combat IDkapacitet til kampfly. 

Handleplanen giver tillige forslag til en række øvelser, forsøg og  eksperimenter. En stor del af disse aktiviteter sigter på at afprøve og  dokumentere interoperabilitet mellem flyvevåbnets nuværende eller planlagte  CCIS‐ og kommunikationssystemer og koalitionspartneres tilsvarende  systemer, samt afprøve interoperabilitet med totalforsvarets øvrige  komponenter. Endvidere foreslås aktiviteter i relation til Combat ID. 

Sammenfattende medfører handleplanen, at alle væsentlige enheder og  platforme i flyvevåbnet vil have NBO‐kapacitet, hvorved flyvevåbnets  muligheder for fortsat at deltage i såvel komplekse multinationale  luftoperationer som operationer i relation til totalforsvaret sikres og udbygges.    Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) deltager også i NBO‐arbejdet og  forfølger følgende strategi:   
• Relevante vurderinger og oplysninger fra FE indhentning skal være  umiddelbart tilgængelige i et NBO netværk under hensyn til klassifikation  og ”need‐to‐know”. 
• FE samarbejder med forsvarets myndigheder om indhentningskapaciteten  (sensorer) ved forsvarets enheder. 
• FE rådgiver om sikkerheden i et kommende NBO netværk. FE gennemfører  defensive Computer Network Operations (CNO) for at beskytte forsvarets  egne netværk. 
• FE arbejder aktivt i NATO for at styrke udveksling af oplysninger og  vurderinger mellem nationer på efterretningsområdet. FE gør en  tilsvarende indsats i multinationalt regi udenfor NATO.   

Afslutning
Af rapportens konklusioner skal det fremhæves at: 
• NBO i Danmark bør implementeres i en evolutionær proces, hvor  udviklingen i specielt US og UK, og i NATO følges nøje. 
• Værnene bør søge at opnå joint interoperabilitet via combined  interoperabilitet. 
• Der ses, primært på teknologiområdet, muligheder og behov for en central  koordination og opgaveløsning. 
• Der bør snarest udarbejdes en overordnet arkitektur for forsvarets  kommuni‐kations‐, kommando og kontrol informationssystemer med  henblik på at sikre den nødvendige interoperabilitet. Endvidere skal en  udarbejdelse af en mere detaljeret arkitektur med valg af teknologier,  standarder mv. igangsættes. Denne udarbejdelse bør ske evolutionært og  dermed sideløbende med udvikling af de værnsvise og et nyt værnsfælles  NBO‐netværk. 
 • Den manglende interne tekniske ekspertise vil medføre et behov for at  involvere industrien i et tæt samarbejde   

Det anbefales endvidere, at de detaljerede aktioner i rapportens  handleplaner implementeres, og at det værnsfælles koordinationsarbejde  fortsættes i de kommende år. Sidstnævnte er iværksat, og der arbejdes nu på  en opfølgende rapport med termin 1. oktober 2005. Denne rapport vil især  omhandle Totalforsvaret og Teknologi, som kun blev delvist behandlet i den  første rapport, samt følge op på udvikling indenfor doktrin, organisation samt  uddannelsesmæssige aspekter. 

 

Noter
1 NATO Network Enabled Capability 
2 Konceptudvikling og eksperimenter er uløseligt forbundet, da det er  eksperimenterne, der validerer de udviklede koncepter og gennem en iterativ  proces medvirker til udviklingen af de optimale koncepter (Spiral‐udvikling) 
3 Ved ”intelligente kommando‐ og kommunikationssystemer forstås, at de kan  indsamle informationer, digitalisere dem og fusionere data. Herved bliver det  muligt at distribuere specifik viden til specifikke brugere. Det medfører, at  brugere bliver i stand til at synkronisere deres indsats indbyrdes uden ordre fra  højere led i organisationen, den såkaldte ”selvsynkronisering”.
4 Digitale kort i forskellige udgaver og målestok efter behov. 
5 Det kunne være oplysninger fra folkeregistret, kriminalregistre,  sundhedsregistre, transport‐ og lasteregistre m.v. Det bør dog tilsikres, at disse  oplysninger kan nås af dem, der i forvejen har adgang til/må have adgang til  disse. 
6 Her tænkes blandt andet om oplysninger inden for el‐, gas, vand og teleområdet. 
7 Kemikalievirksomheder mv. 

 

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
PDF icon militaert_tidsskrift_134.aargang_nr.2_2005.pdf

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.