NATO’s foretrukne deltager i 5th Generation Multi-Domain Ops - en vision for Forsvarets udvikling

Arkiv: Forsvaret

 

Af Steen Hartov, Seniorkonsulent i Flyverkommandoen og tidligere Brigadegeneral  

Indledning
Alle taler om 5. generation, men er det krigsførelse, teknologi, kommunikation eller kommando og kontrol? Der er masser af bud i den åbne litteratur, og ikke overraskende hænger buddene tæt sammen med den vinkel, man anskuer udfordringerne fra.  Uanset vinkel, så dækker betegnelsen over, at der sker en udvikling, som vi er nødt til at forholde os til, hvis vi fortsat vil være på lige fod med vore alliancepartnere. Hvis vi fra dansk side vil fastholde vores position som en respekteret og effektiv alliance- og koalitionspartner, er vi nødt til at kunne operere i samspil med de toneangivende alliancepartnere og koalitionsmedlemmer. Vi skal være interoperable både teknisk og proceduremæssigt, så vi kan bidrage til og trække på den såkaldte ”Combat Cloud”, og dermed operere på tværs af domænerne. Når vi skal kunne operere på tværs af domænerne, kræver det også, at udviklingen inden for de enkelte domæner sker koordineret og med fælles mål. Ellers risikerer vi at komme til at anvende ressourcer på projekter, der fører i en anden retning.

 

Hvad er 5. generation?
Afhængigt af hvilket udgangspunkt man tager, er der mange bud på hvad 5. generation er. Nogle forfattere tager et krigsvidenskabeligt, teoretisk udgangspunkt1 og taler om generationer af krigsførelse, andre taler om højteknologi som eksempelvis stealth, og igen taler andre om platformsspecifik fusion af informationer.2 Meget af litteraturen fokuserer på udviklingen af 5. generations flyvevåben, og ikke overraskende tager en stor del udgangs­punkt i udnyttelsen af de muligheder, som implementeringen af F-35 kampflyet medfører, fordi det bliver så udbredt. Det gælder internationalt3 såvel som nationalt.4

Udviklingen af flyvevåbnene til at kunne gennemføre 5. generations operationer er et vigtigt skridt, men det må ikke ske i isolation. Hvis NATO-landene fortsat skal udgøre en troværdig afskrækkelse overfor potentielle modstandere som Rusland og Kina, og også skal kunne håndtere asymmetriske trusler fra andre aktører, er det væsentligt, at vi som alliance har evnen til at opdage hvad der foregår, analysere situationen, beslutte os for en handling og agere hurtigere end vores modstandere.5 Vore potentielle modstandere vil udnytte alle de midler de har til rådighed, for at opnå deres mål, og de vil operere i alle domæner på samme tid – til lands, til vands, i luften, i rummet og i cyberspace.6 Vores beslutningscyklus skal derfor dække alle domæner samtidigt, og når vi beslutter os for at agere, skal vi frit kunne vælge det bedst placerede våben til at bekæmpe den største trussel, uanset domæne og nationalitet. Udtrykket ”våben” anvendes her som fælles betegnelse for alle de enheder og systemer, der har en evne til at opnå en effekt, der påvirker fjendens indsats til fordel for opnåelsen af vore egne mål (kinetiske våben, elektronisk krigsførelse, cyberangreb m.v.).

 

Kernen – deling af information
Kravet til en hurtig beslutningscyklus på tværs af domæner betyder, at vi skal have evnen til at opdage hvad der foregår, analysere situationen, beslutte os for en handling og agere hurtigere end vores modstandere.  Det kræver, at al den nødvendige information, forstået i bredeste forstand, skal være umiddelbart tilgængelig for beslutningstagerne på alle niveauer. I litteraturen anvendes et udtryk kaldet ”Combat Cloud”,7 som er en militær kommando- og kontrol fokuseret udgave af den datasky, som man anvender inden for IT-verdenen.

”Combat Cloud” kan bedst beskrives som et netværk af sensorer, våbenplatforme og C2-noder, hvor alle på nettet på tværs af domæner bidrager til det samlede billede og kan trække på den nødvendige information til at løse deres opgaver (se faktaboks).

Visionen for ”Combat Cloud” er en tilstand, hvor alle aktører på nettet har adgang til det opklarede billede af kamppladsen i fire dimensioner.8 Det opklarede billede vil vise, hvor alle fjendtlige enheder befinder sig på kamppladsen, deres type og hvad deres mission er med en høj grad af troværdighed. Oplysningerne om de enkelte mål vil være af en sådan kvalitet, med hensyn til position og identitet, at de umiddelbart giver grundlag for engagement, enten med kinetiske våben, elektronisk angreb (jamming) eller cyberangreb. Et angreb kan sættes ind fra den våbenplatform, der er bedst placeret til at opnå den ønskede effekt, uanset om platformens egne sensorer kan se målet eller ej.

 

 

Føring – Nøglen til effektiv indsats på tværs af domæner
Der er lang vej til ”Combat Cloud”, og der er behov for udvikling på en lang række områder. Meget af udviklingen skal ske på tekniske områder i bred forstand (våben, sensorer, netværk, data­behandling, uddannelse osv), men konceptuelt er der især tre områder, der trænger sig på. Det er kommando og kontrol, det juridiske område og militær sikkerhed.

Når alle kan se alt på samme tid, kræves en meget høj grad af stringens i kommando- og kontrol­systemet, så strategiske beslutninger træffes på strategisk niveau, operative beslutninger på operativt niveau og taktiske beslutninger på taktisk niveau. Årsagen er ikke en principiel hierarkisk betragtning, men et rent praktisk spørgsmål om hurtighed i beslutningsprocesserne. Hvis vi har som overordnet mål at kunne træffe de rigtige beslutninger hurtigere end modstanderen, så kan det ikke nytte noget, at de højere led i kommando­kæden fortaber sig i taktiske detaljer, bare fordi de har adgang til informationerne.

Det strategiske niveau skal sikre, at alle aktører på alle niveauer har en opdateret forståelse for det strategiske mål for operationen – hvorfor er NATO/­Danmark engageret, hvad er slutmålet, og hvad er delmålene undervejs?

Det operative niveau skal sikre, at de forskellige operative retninger, domæner og opgaver har de nødvendige midler til rådighed på tværs af værn og nationer. Uanset domæne vil det ofte være til­fældet, at den største operative effekt kan opnås ved at råde over våbenplatforme fra forskellige værn, inklusiv cyber. Det operative niveau vil også være ansvarligt for løbende at prioritere mellem de forskellige indsatser i tid og rum for at opnå den største samlede effekt i den overordnede kampagne – opnår vi mest ved at forsvare i nord og angribe i dybden i syd, eller omvendt?

Det taktiske niveau skal udføre de stillede opgaver med de tildelte ressourcer, på den mest effektive måde med det bedst placerede våben­system. Eksempelvis kan en dansk landbaseret kommando og kontrol node, engagere et luftmål med et jord-til-luft missilsystem fra X-land baseret på måldata født ind i ”Combat Cloud” af et fly fra Y-land. Og højst sandsynligt vil hverken C2 noden eller missilbatteriet vide, hvor måldata kommer fra. De engagerer blot et valideret mål.

 

Juridiske og sikkerhedsmæssige aspekter
På det juridiske område vil der være behov for en tilbundsgående drøftelse af de kriterier og de forudsætninger, der skal være afklaret, for at en nation kan engagere et mål baseret på måldata fra en principielt uidentificeret kilde eller endda flere kilder. Et mål som præsenteres i ”Combat Cloud” kan sagtens være detekteret af en amerikansk radar, identificeret på baggrund af tysk signalopklaring og valideret ved hjælp af andre identifikationsmuligheder i et britisk kampfly. Hvis et dansk F-35 fly engagerer målet, og det viser sig at være et svensk passagerfly; hvem bærer så ansvaret?

Tilsvarende vil der på sikkerhedsområdet være behov for at tillade udveksling af højt klassificerede informationer på tværs af platforme og nationer. Det er en kendt udfordring allerede i dag, at delingen af efterretninger foregår i et system af koncentriske cirkler, hvor USA står i midten, og efterhånden som man bevæger sig væk fra centrum, så kommer ”5-eyes” cirklen, ”9-eyes”, ”14-eyes”9, og hvad de nu hedder afhængigt af antallet af betroede deltagere. Denne problematik er erkendt blandt amerikanske skribenter,10 hvilket er første skridt på vejen til at finde løsninger på problemet.

 

Vision for forsvarets udvikling til 5. generation
Hvis vi fra dansk side vil fastholde vores position som en respekteret og effektiv alliance- og koalitionspartner, er vi nødt til at kunne operere i samspil med de toneangivende alliancepartnere og koalitionsmedlemmer. Vi skal være interoperable både teknisk og proceduremæssigt, så vi kan bidrage til og trække på ”Combat Cloud”, og dermed operere på tværs af domænerne. Når vi skal kunne operere på tværs af domænerne, kræver det også, at udviklingen inden for de enkelte domæner sker koordineret og med fælles mål. Ellers risikerer vi at komme til at anvende ressourcer på projekter, der fører i en anden retning.

Et bud på formulering af en vision for Forsvarets udvikling kunne være, at Danmark skal være NATO’s foretrukne deltager i 5. generations multi-domæne operationer. Vi skal opnå et niveau, der får NATO-planlæggere til at sige: ”Puha, det ser godt nok svært ud; vi er nødt til at have Danmark med”. Det lyder ambitiøst, men vil være opnåeligt, hvis vi gør tingene rigtigt. Det er talrige eksempler på, at dansk deltagelse i operationer uanset værn giver en stor operativ effekt set i forhold til bidragenes størrelse, hvilket også er anerkendt i Alliancen. Det drejer sig ikke om volumen, men om kunnen.

 

 

Illustration af udviklingen frem mod den fælles vision, her set ud fra en Flyvevåben-synsvinkel med fokus på F-35, men med angivelse af øvrige kapaciteter i værnet.

 

Den samme effekt kan vi opnå i en ”Combat Cloud” virkelighed, hvis vi fokuserer udviklingen inden for værnene og det værnsfælles område frem mod den fælles vision. Visionen er et væsentligt pejlemærke, fordi den fastlægger to krav til udviklingen. For det første skal udviklingen fokusere på at kunne fungere i en allianceramme og dermed også i koalitionsramme eller en mulig kommende europæisk ramme. Dermed er også sagt, at der ikke må laves rent danske løsninger, der vel at mærke ikke er interoperable med vore alliancepartnere og som ikke er forberedt til at kunne indgå i ”Combat Cloud”.

For det andet må udviklingen inden for det enkelte værn eller domæne ikke ske på bekostning af evnen til at operere sammen med de andre værn og domæner.11 Der kan ikke garanteres en fuldstændig synkron udvikling inden for alle domæner, men netop derfor er det vigtigt at arbejde frem mod den samme vision.

 

Udviklingen i de enkelte domæner
Forsvarets udviklingsvirksomhed er organiseret efter en kapacitetstilgang med afdelinger for de tre værn, specialstyrkerne og det værnsfælles område. For at sikre et fælles og koordineret arbejde frem mod samme vision er der behov for et overordnet direktiv for, hvordan udviklingen samlet skal være. Herunder skal der blandt andet fastsættes fælles delmål for udviklingen. Det kunne eksempelvis være en indledende evne til at gennemføre nationale operationer på tværs af domæner eksempelvis i Arktis.

Det er væsentligt i denne sammenhæng løbende at følge med i den nationale udvikling ved toneangivende aktører, som eksempelvis USA og Australien, men også Holland, Italien, Norge og Storbritannien, ligesom det også er væsentligt at følge udviklingen inden for NATO, her primært Allied Command Transformation. Det vil være oplagt at prioritere dette emne overfor de repræsentanter, som Forsvaret har udstationeret i NATO og i udviklingsstillinger i eksempelvis US Joint Staff, US Army Training and Doctrine Command m.fl.

Inden for hvert værn og inden for hver kapacitet skal der tilsvarende være en plan for, hvordan udviklingen skal ske frem mod visionen, og hvilke trin der er på vejen. Det er væsentligt i den proces at anvende en fælles metodik for at sikre, at man kommer ud i hjørnerne og dermed får identificeret de områder og udfordringer, hvor der er behov for koordination på tværs af værnene og domænerne. En hurtig gennemgang af udfordringerne baseret på den kombineret amerikanske og NATO tilgang DOTMLPFIP12 giver eksempler på, de overvejelser som man skal igennem:

Doktrin
I hvilken udstrækning er det relevant fortsat at træne, øve og operere efter doktriner for land-, maritime og luftoperationer?

Organisation
Når bedst placerede våben kan anvendes til at engagere det mest lønnende mål på tværs af domænerne, giver det så mening at organisere sig i operative enheder inden for de enkelte værn/domæner? Eller skal vi primært organisere os efter styrkeopstilling og –træning af kapaciteterne inden for domænerne, og organisere os operativt efter, hvordan vi opnår den største overlevelsesevne og operative effekt?

Hvordan håndterer vi sensordata, så de bliver nyttiggjort både i forberedelsen til operationer og under selve operationerne?

Træning
Hvordan skal vi træne enhederne til en virkelighed, hvor man skal operere på tværs af domæner?

Materiel
Hvilke krav skal stilles til det materiel og de systemer, vi anskaffer, og hvordan kan vi forberede vores eksisterende materiel til at kunne virke i en 5. generations virkelighed?

Ledelse
Når alle kan se alt på samme tid og i realtid, hvem må så bestemme hvad? Hvordan skal vi tilpasse vores C2 system, så vi sikrer den strategiske retning samtidigt med, at vi udnytter det overblik, som findes helt ude i de yderste operative led? Hvordan tildeler vi våbensystemer på tværs af domæner til en bestemt operativ opgave, og hvem må engagere hvad med hvilke våbensystemer?

Personel og uddannelse
Hvordan skal vi uddanne vores personel, så de har den nødvendige forståelse for og er forberedt til at kunne operere og træffe beslutninger på tværs af domæner?

Faciliteter (drift og vedligeholdelse, og infrastruktur)
Er vores infrastruktur tilstrækkelig til at kunne understøtte de funktioner, vi skal udføre, herunder håndteringen af klassificerede oplysninger i alle led af netværket? Er vi organiseret til at kunne drifte og vedligeholde alle dele af netværket døgnet rundt?

Interoperabilitet
Er vi klar til at dele oplysninger med og trække på informationer fra alliance- og koalitionspartnere? Kan vore sensorer og systemer arbejde efter de protokoller og standarder, som er krævet for at kunne levere informationerne med den rette grad af nøjagtighed i realtid?

Policy
Er vi rent sikkerhedsmæssigt afklaret med at kunne levere følsomme data direkte over ”Combat Cloud” uden nationale sikkerhedsvurderinger?

Har vi afklaret, hvem der nationalt ejer data fra de enkelte sensorer og dermed kan frigive dem til koalitionsbrug; er det efterretningssystemet eller de operative enheder?

Hvor stor grad af automatisering er vi klar til at acceptere både i analysen af de enorme mængder af data, der er til rådighed, og i den proces der skaber anbefalingerne i et beslutningsstøttesystem?

 

Sammenfatning
Som det fremgår at ovennævnte eksempler, så er Forsvarets udvikling til at kunne deltage kompetent i 5. generations operationer på tværs af domæner ikke noget som udviklingsdrengene (m/k) kan løse i isolation, mens hverdagen kører videre i resten af Forsvaret. Det kræver en tværgående, fokuseret og effektiv udvikling af hele Forsvaret. Det er derfor væsentligt at opstille en fælles vision for udviklingen og lave et koordineret udviklingsarbejde inden for de enkelte værn og kapaciteter, så man sikrer, at udviklingen kan nyttiggøres på tværs af domæner og at der ikke sker udvikling i retninger, som ikke arbejder i retning af den fælles vision.

 

Vision for forsvarets udvikling
Den fælles vision skal understrege, at vi ikke må gå dansk enegang, og at vi skal kunne samarbejde effektivt og gnidningsløst på tværs af domæner. Visionen kunne derfor være ”Danmark skal være NATO’s foretrukne deltager i 5. generations multi-domæne operationer.”

 

Noter

1 Eksemplet på teoretikere er T.X. Hammes, Martin Crefeld, samt Mary Kaldor og Christine Chinkin.

2 Eksempelvis ”The F-35 and advanced sensor fusion”, Second Line of Defense, 22. april 2012, og ” People focus on stealth as the determining factor or delineator of 5th generation. It isn’t, it’s fusion”, General G.M. Hostage, former commander USAF Air Combat Command, interview i Second Line of Defense, 12. oktober 2016

3 Se blandt andet ’Air Superiority 2030 Flight Plan’, USAF maj 2016, ’5th Generation Air Force’, Royal Netherlands Air Force, juni 2017, og ’Air Force Strategy 2017-2027’, Royal Australian Air Force, juni 2016.

4 Se blandt andet ”F-35: 5. generation og hvad så”, Thomas Kannegard, og ”Femte­gene­ra­tionskampfly og femtegenerationsforsvar i en dansk kontekst”, Simon Pedersen, begge fundet på krigsvidenskab.dk

5 Observation, Orientation, Decision, Action. ”The OODA Loop”, formuleret af USAF Colonel John Boyd.

6 ’Fifth Generation Air Warfare’ Dr. Peter Layton, RAAF Air Power Development Centre, juni 2017, s.20ff.

7 ”Combat Cloud” begrebet er først nævnt af LtGen Cavid A. Deptula (Ret.), Evolving Technologies and Warfare in the 21st Century: Introducing the Combat Cloud, Mitchell Institute Policy Papers, Vol. 4, September 2016.

8 Udtrykket ”4. dimension” anvendes i denne sammenhæng om cyberdomænet.

9 For nærmere beskrivelse af princippet se eks. https://en.wikipedia.org/wiki/Five_Eyes
 

10 ””The future calls for an agile operational framework for the integrated employment og allied military power” og ”This will also require leaders and policy makers to…  realize automated multi-level security tools and procedures to ensure allied and coalition participation.” LtGen Cavid A. Deptula (Ret.), Evolving Technologies and Warfare in the 21st Century: Introducing the Combat Cloud, Mitchell Institute Policy Papers, Vol. 4, September 2016

11 Der vil selvfølgelig være undtagelser for den del af udviklingen, som er relateret til Forsvarets ikke-militære opgaver.

12 DOTMLPFIP er en sammensmeltning af NATO’s DOTMLPFI og USA's DOTMLPF-P. De første syv områder er sammenfaldende (Doctrine, Organisation, Training, Materiel, Leadership, Personnel and Education, og Facilities). NATO medtager ”I” for Interoperability og USA medtager ”P” for Policy, og begge dele er væsentlige at overveje i kapacitetsudvikling.

Litteraturliste

Kommentarer

Kære Steen,

Mange tak for en spændende artkel. Der er mange meget interessante perspektiver i vort F-35 engagement og mulighederne synes utallige. Forhåbentligt vil vores deltagelse i det projekt også kunne være en god katalysator for en værnsfælles tilgang til udviklingen af vores kapaciteter til 5. generations operationer. 

Men det synes også meget komplekst. Set i lyset af NATOs vanskelige og meget langvarige udvikling af et endnu ufærdigt Air C2-system, hvor realistisk er så en relativ hurtig udvikling af en 'combat cloud'.   

Bedste hilsner Michael

Kære Michael,

Der er ingen nemme løsninger, men det er væsentligt at se forskellen mellem NATOs Air C2 system og "Combat Cloud" til multi-domain operationer. Sidstnævnte drejer sig om, at vi sammen med vore kerneallierede løbende skal udvikle os i en bestemt retning på grundlag af et netværk af netværk (Spiral Development versus Big Bang). Lidt forsimplet kan du sammenligne det med internettet, hvor mange forskellige browsere, søgemaskiner og applikationer kan arbejde sammen, selv om de er programmeret forskellige steder i verden. Vi bør sikre, at de skridt som vi tager fra dansk side gør os bedre til at operere sammen med vore kernepartnere. Det danske forsvar har hverken økonomi eller udviklingskapacitet til at gå i en forkert retning; derfor behov for en samlet vision for Forsvarets udvikling på dette område.

Bh Steen

og skaffe fuldt overblik over kamppladsen, og både vores egne styrker og fjenden, så kan vi udløse lige netop de våbenvirkninger (effects) der præcist rammer fjenden hårdest og belaster os selv mindst. Så kan vi hurtigt lamme og nedkæmpe fjenden. Det vil gøre krig til en umulighed fordi enhver potentiel fjende vil indse det uundgåelige nederlag og holde fred med os.

Ikke alene har vi så fundet en teknologisk løsning på krigens problem, vi har også fundet opskriften på evig fred.

Det forudsætter dog, at vores fjender ikke forsøger at fremkomme med modmidler mod vores teknologiske fremskridt. Det kunne være f.eks. udvikling af radar-net og -typer samt elektro-optisk målsøgning, der her efter 27 års endnu ikke afsluttet arbejde med at udvikle F-35 har gjort stealth til 'low observability'. Tænk hvis vores modstandere tilmed også udvikler materiel og doktriner, der går efter vores FP-frie sårbare flyvepladser, AWACS, tankfly og C2-systemer, og tilbyder os så mange shoot-and-scoot mål og attrapmål, at vi ikke altid rammer hvad vi håber på, og samtidig udvikler offensive kapaciteter, der hurtigt afgør kampen i domæner, f.eks. Land, hvor vi er svage?

Jeg tror, det er relevant at holde vores teknologiske fremskridt op mod de strategiske trusler i flere domæner, og tænke tid og rum ind i sammenligningen. Jeg anerkender også, at hensigten om sammenkædning  af overblik og effekter er nyttig og skal forsøges, men teknologi alene har ikke en høj historisk succesrate.

mh Jeppe

Kære Jeppe,

Der er ingen "silver bullets" i krigsførelsen, i hvert fald ikke i ret lang tid, for de andre lytter med og lærer. Vi kan bare konstatere, at de vestlige lande i snart 30 år gennem "Wars of Choice" har demonstreret vores krigskunst for Rusland, Kina og andre interesserede tilskuere, så de har haft rig lejlighed til at udvikle modtræk mod vore stærke sider. Det er derfor, at vi er nødt til at gå nye veje, men, som du selv antyder, er teknologi i sig selv ikke hele løsningen. Vi skal igennem hele DOTMLPFIP processen for at sikre, at vi på alle områder udvikler os til at kunne drage nytte af udviklingen. Det kan godt være, at vi ikke når helt i mål med visionen, men det er et ikke-valg ikke at gøre noget. Og når vi gør noget, så skal det være i samme retning som vore strategiske samarbejdspartnere.

Dbh Steen

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.