NATO Defence College

I anledning af 30-året for oprettelsen af NATO Defence College beskriver Oberst H. Kroon, der i øjeblikket er tjenstgørende som Faculty Adviser på College., her baggrunden for oprettelsen af College, dets organisation og virksomhed.

I september 1981 er det 30 år siden NATO DEFENCE COLLEGE (NADEFCOL) blev oprettet, og i november 1951 begyndte kursus nr. 1 i Paris. Når disse linier læses, er kursus nr. 59 godt i gang i Rom, og 3159 »members«, som de kaldes i modsætning til »students«, har gennemgået en 5% måneds uddannelse i NATO regi, heraf 152 danske. Formålet med nærværende artikel er at give et indtryk af livet ved NADEFCOL, som det udfolder sig i Rom, samt lidt af den historiske baggrund for samme institution siden oprettelsen i september 1951. Initiativet til oprettelsen af NADEFCOL skyldes daværende general Eisenhower, der i sin egenskab af øverstbefalende for de allierede styrker i Europa (SACEUR) i marts 1951 sendte et signal til Standing Group i Washington med efterretningskopi til Forsvarsministerierne (FMN) i London og Paris med anbefaling af at oprette et kursus, NATO DEFENCE COLLEGE, til undervisning af udvalgte militære og civile, der senere skulle gøre tjeneste på bl.a. NATO poster1).
 
Baggrunden for Eisenhowers initiativ var vanskeligheden med at få bemandet de allierede stabe med kvalificeret personel og havde som inspiration såvel Eisenhowers egne erfaringer fra et multinationalt stabs- miljø fra krigens tid samt den fussionerede effekt Eisenhower selv kendte fra bl.a. det amerikanske National War College, hvis elever bestod af alle fire værn og civile. Formålet med College skulle være såvel at udvide elevernes horisont samt at oplære militære og civile i samarbejde til løsning af nye og ukendte problemer i et fremmed miljø. Eisenhower forestillede sig et kursus omfattende en studie af militære, politiske og økonomiske faktorer, der måtte øve indflydelse på NATO forsvarsforanstaltninger samt undersøgelse af de særlige problemer af militær og politisk art, som der endnu ikke var fundet tilfredsstillende løsning på, altså nytænkning. College skulle være direkte under det, der i dag svarer til Militærkomiteen. En analyse af ambitionsniveau, personeludvælgelse, formålsintentioner og organisatorisk placering efterlader indtrykket af noget visionsbestemt og særdeles aktuelt, for det er faktisk grundlaget for College i dag. Eisenhower forestillede sig videre en kursuslængde på fra 6-8 måneder og en placering omkring Paris tæt på NATO øverste myndigheder og trafikalt centralt. Kursuslængden er i dag måned, placering fra 1967 ikke i Paris men Rom. Kursuslængden følger stort set de oprindelige tanker, men den geografiske placering er diamentralt modsat med de deraf uundgåelige følger. At det på mindre end et år lykkedes at få etableret NADEFCOL (APR-SEP) må ses på baggrund af den konfliktpsykose alle oplevede i 1951, hvor Korea- krigen skabte frygt for, at noget lignende kunne ske i Vesteuropa med kort varsel, og hvor alle handlede under et sådant tidspres. Dette var da også baggrunden for diskussionerne i Standing Group (SG) mellem USA, Frankrig og England. Man var principielt enige om oprettelsen af NADEFCOL, men ikke om formålet, hvor England alene forfægtede, at NADEFCOL måtte have et praktisk stabsmæssigt formål modsat Eisenhowers visioner2). Det endelige resultat blev et foreløbigt kompromis mellem de to synspunkter3). Men derved var problemerne ikke løst. Standing Group (SG) havde udtrykkeligt forudsat, at globale strategiske aspekter, i modsætning til NATO ditto, ikke skulle være en del af kursusprogrammet, ligesom den historiske dimension skulle nedtones, og programmet være praktisk fremadskuende.
 
Ved indvielsesceremonien for det første kursus 19 NOV 1951 holdt Eisenhower en tale, hvis tanker gjorde et dybt indtryk på alle tilstedeværende, og som underminerede SG forudsætninger på længere sigt. Eisenhower sagde bl.a., at College skulle skue ud i fremtiden for at finde løsninger, ikke bagud. De emner, som nu skulle studeres, havde en dimension så bred som universets og så lang som tiden. Faktisk ville intet emne på forhånd kunne udelukkes, hvis man skulle forstå og værdsætte det, NATO stilede mod for at opfylde sit formål. »Hvad vi ønsker er et nyt sind, et fleksibelt sind, et muntert sind, der kaster sig ud i løsningen af disse nye problemer«. »Kom frem med en løsning, ikke nødvendigvis den bedste i verden, men vi ønsker ikke den bedste, vi ønsker kun noget, der er godt«4). Som et resultat af denne tale introducerede College allerede i 1952 den historiske dimension, såvel som sociale, ideologiske og psykologiske aspekter i kursusprogrammet set i et globalt perspektiv. Det var nu kun et spørgsmål om tid, før Standing Group gennem sit tilsynsråd for College måtte ændre signaler. 
 
Hvem kan optages på NADEFCOL?
I Standing Groups direktiv af 1957 stilles der visse krav til kommende Members (elevers) kvalifikationer og grad. »Eleverne skal være officerer og civile embedsmænd fra NATO lande, der af deres regeringer anses for at være særligt kvalificerede, hvad angår temperament, uddannelse, professionel baggrund og erfaring til at gøre tjeneste i fremtidige højere NATO og NATO relaterede stillinger... eleverne bør være af oberst eller oberstløjtnantgrad eller tilsvarende stillinger«. Kun undtagelsesvis bør majorer indstilles. I 1969 direktivet (MC/123) er der slækket noget på kravet til grader, idet også majorer nævnes samt de dertil svarende civile stillinger. Der siges dog om udvælgelse af majorer, at denne skal begrænses til de, der har vist egnethed til forfremmelse og er tæt på en sådan5). Hvad angår fordeling af pladser mellem de forskellige værn og mellem de militære og civile siger 1957 direktivet, at fordelingen skal følge den hjemlige procentvise fordelingsnorm, og at der årligt (dvs. to kurser) skal være mindst én højst tre civile blandt eleverne pr. nation. MC/123 er langt mindre ambitiøst og udtrykker blot håbet om, at nationerne vil iagttage en passende balance mellem værnene og mellem disse og de civile. Antal elever pr. kursus har varieret fra 51 til 60, idet hvert kursus normalt opdeles i 8 komiteer å 7 medlemmer plus Faculty Advicer. Proccent- mæssigt fordeler eleverne sig således: Hæren ca. 22, Flyvevåbnet ca. 12, Søværnet ca. 10, civile ca. 12. Vedrørende de civile elever kommer disse hovedsageligt fra udenrigsministerier, forsvarsministerier og indenrigsministerier (civilforsvar). Mens hovedparten i begyndelsen kom fra udenrigsministerier har antallet af deltagende diplomater vist en faldende tendens i forhold til elever fra andre ministerier. Den ideelle blanding skønnes at være 50% fra udenrigsministerier, 50% fra andre ministerier6).
 
Hvorledes er NADEFCOL organiseret?
Den aktuelle organisation fremgår af MC 123/2, således som den kom til at se ud efter flytningen til Rom i 1967, se fig. 1. Kommandanten skal være en officer af generalløjtnantgrad eller lignende. Posten kan besættes af alle de nationer, der er repræsenteret i Militærkomiteen7). Fra Danmark har således generalløjtnant E. H. Wolff beklædt denne stilling 1973-75. Den nuværende kommandant er den græske flyvergeneral J. G. Kotsalakis. Der tilstræbes en rotation mellem de tre værn. Følgende lande har til dato beklædt denne post: England og Italien hver tre, Frankrig og Tyrkiet hver to, Belgien, Canada, Danmark, Grækenland, Holland, Norge, Vesttyskland og USA hver 1. 
 
Under sig har kommandanten tre Deputies af generalmajor, brigadegeneral eller tilsvarende grad, én af disse skal være civil embedsmand. Kommandanten har indstillingsret til Militærkomiteen, der skal godkende hans valg. En af Deputies, normalt fra værtslandet, har tilsynet med College administration, én er studiekoordinator, og én er ansvarlig for special- studier, herunder tilsynet med College bibliotek. Den Deputy, der er studiekoordinator, fungerer også som en slags næstkommanderende, primus inter pares, en egentlig stabschef eksisterer ikke. Fakultetet udgøres af kommandanten, Deputies og Faculty Advicers, der udpeges af kommandanten, hvis valg tages til efterretning af Militærkomiteen. Faculty Advicers i et antal af op til 12 skal normalt være af oberstgrad eller lignende. Der tilstræbes en passende balance mellem værnene og mellem disse og de civile (2-4). 8 Faculty Advicers leder hver en komité af Members, én er turkoordinator, én er sekretariatsleder og »skoleofficer«, én er planlægger og »mellemmand« til studiekoordinatoren. Der bør normalt ikke være mere end 2 Faculty Advicers fra samme nation. Danmark har aldrig beklædt nogen Deputy stilling, der gennem tiden har været besat som følger: Belgien 3, Canada 1, Frankrig 12, Vesttyskland 3, Italien 8, Holland 2, England 9, Norge 1 (Generalmajor Egge) og USA 14 gange. Af Faculty Advicers har der fra Danmark i alt kim været 3, undertegnede inclusive. De øvrige dele af organisationen vil ikke blive analyseret nærmere, idet den unddrager sig et nok så helhjertet forsøg herpå.
 
Hvorledes tages og gennemføres beslutninger i denne organisation? Øverste myndighed udgøres af Militærkomiteen i Bruxelles, der udpeger et tilsynsråd for College. Med dette råd diskuteres bl.a. College akademiske program og andre mere betydende og især langsigtede forhold. Militærkomiteen tilkendegiver sine synspunkter gennem sine direktiver, MC papirer f.eks. MC 113/2 og 123/2, der allerede er omtalt. Kommandanten bringer disse til udførelse gennem sit fakultet. Som i alle multinationale allierede korporationer er det meget vanskeligt at forandre noget engang vedtaget, og der kan slet ikke drages sammenligning med en ren national myndigheds arbejdsforhold. Alene kommunikationsproblemer i videste forstand beslaglægger op til 30% af al arbejdsenergi. Placering af NADEFCOL i Rom og i et fremmedsprogligt underudviklet område gør ikke dette forhold nemmere, ligesom afstanden Rom-Bruxelles også virker hæmmende. Hvis man alligevel mener, at det er berettiget at foreslå ændringer til det bestående, er der to måder at forsøge dette på. Den ene er den direkte til kommandanten, og denne vej fører til fortabelsen, da man næsten er sikker på at få alle andre imod sig. Den anden vej er den indirekte, der går ud på at overtale de fleste andre til at mene det samme* inden sagen (nu stærkt udvandet) forelægges kommandanten til afgørelse, som derefter sætter sit særlige præg og igen lader sagen cirkulere. Hvis man ikke ender med at beklage sit utidige initiativ, når man ser det endelige resultat, så har man i hvert fald svært ved nu at identificere sig med dette. Nå, spøg til side, der findes selvfølgeligt også en tredie udvej efter fiskens metode i de maoistiske NATO-vande, men det er en forretningshemmelighed, som enhver frit kan forestille sig ved at analysere fig. 1. Organisationen er heldigvis også demokratisk, idet den indbyggede bremse mod utidige initiativer, hvis konsekvenser meget vanskeligt lader sig overskue i et multinationalt miljø, gælder begge veje. Grunden til, at jeg har brugt så megen plads på det organisatoriske område, er at påpege visse spilleregler over for frusterede kurser, der evt. ikke kan forstå, hvorfor deres velbegrundede forslag ikke straks bringes til udførelse. For det første er næste kursus allerede færdigplanlagt, når forslagene bringes frem, og for det andet skal der mindst to samstemmende kurser til, før ændringer kommer ind på overvejelsesstadiet, og da i bedste tilfælde først med virkning mindst et år frem i tid.
 
 
 
Hvorledes forløber en normaldag på NADEFCOL?
08.30-09.30 Sprogundervisning
09.30-10.30 Komitéarbejde
10.30-11.30 Forelæsning
11.30-12.00 Kaffepause
12.00-13.00 Spørgeperiode
13.00-14.30 Lunch
14.30-17.30 Komitéarbejde
 
På en ikke »normaldag« kan der være yderligere en forelæsning om eftermiddagen, hele dagen kan være optaget af øvelsesvirksomhed eller kursus kan være på rejse enten i Amerika eller Europa. Alle elever bliver sprogtestet og derefter fordelt til klasser i engelsk eller fransk afhængig af behov. Enkelte får i stedet undervisning i italiensk, uagtet det ikke er et officielt NATO sprog, dette er en nødforanstaltning, idet meget få italienere forstår engelsk, også blandt de, der er fast tilknyttet College. De fleste tyrkere, grækere, italienere og portugisere har i virkeligheden et for ringe kendskab til engelsk ved kursus start til at få det fulde udbytte af opholdet. Undervisning i sprog bedrer dog noget på dette, især mod slutningen af kursus.
 
Første komitéperiode bruges bl.a. til at forberede sig til dagens forelæsning, idet et komitémedlem giver en kort introduktion (ca. 15 minutter) fulgt af en diskussionsperiode i gruppen. Man må være opmærksom på, at for en ikke engelskf ødt kan forberedelsen af denne korte introduktion meget vel tage mindst 4 timer. Derefter forelæsning ved en indbudt forelæser. Forelæsningernes emne vil jeg omtale senere særskilt. Under spørgeperioden suppleres dagens emner gennem en vekselvirkning mellem forelæser og tilhørere ledet af en Faculty Advicer. Denne spørgeperiode betragtes af alle forelæsere som det sværeste og er ofte årsagen til, at mange betakker sig for at forelæse ved College, det gælder især de ikke fødte engelsktalende. Derefter følger en lang frokostpause, der af mange fra de nordligere himmelstrøg føles alt for lang, og den kan ikke bruges tål indkøb eller bankforretninger, da alt er lukket om eftermiddagen til kl. ca. 17.00. Mange spiser og drikker derfor mere midt på dagen, end de er vant til hjemme fra, og det varer en rum tid, inden man finder frem til en ny lytme, der levner meningsfyldt arbejde om eftermiddagen en rimelig chance.
 
Dagens andet komitéarbejde indledes normalt med en bedømmelse af forelæseren, hvor bl.a. indhold, metode og forståelse vurderes, og selv om man har været høflig under spørgeperioden, lægges der nu ikke fingre imellem. Bestemmer hovedparten af komiteerne sig for ikke at anbefale forelæseren, bliver denne ikke mere inviteret, men udskiftet næste gang. Derefter arbejdes der videre med samme eller andre emner. Livet i komiteen er essencen af opholdet på College både for komitémedlemmeme og for Faculty Advicer. Her blandes nationer,værn, militære og civile i en ægte samhørighedsfølelse, og det går op for én, at det egentlige formål er en social opdragelsesproces mod gensidig tolerance og forståelse for det, der er og må være anderledes. Ind imellem lærer man da også en forfærdelig masse, man ikke vidste før eller slet ikke kunne forestille sig var et problem. Denne samhørighedsfølelse strækker længere end en normaldag, og udbredt selskabelighed hører da også med til dagens orden efter lukketid. For de, der er således sindet, bydes der også på mulighed for såvel sportslig som kulturel adspredelse, især det sidste er af naturlige grunde sat vældigt godt i system i Rom.
 
Med til opfattelse af en normaldag hører også det, at College opfordrer Members til at tage deres familie med til Rom. Mange følger denne opfordring, og for de fleste koner er det første gang de på ganske nært hold kan følge og tage del i deres mands arbejde. Man ser da også mange familiemedlemmer på College hver dag. Det modsatte kan også være tilfældet, at kvindelige kursusdeltagere medbringer deres familie, men hovedsageligt må det vist konkluderes, at College er et typisk mandssamfund.
 
Hvad omfatter det akademiske program?
Begyndelsen til dette er allerede omtalt i indledningen, og hvorledes man fra øjeblikkets tarv langsomt bevægede sig bort fra det pragmatiske øje- bliksbetonede mod det mere teoretisk orienterende og idéprøvende, således som Eisenhower allerede forudså i 1951. Programmet i dag er baseret på MC 123/2 og på den gennem 30 år efterprøvede metode. Programmet omfatter de faktorer og problemer, der øver eller kan øve indflydelse på NATO, således at Members kan erhverve sig en sund forståelse for alliancens politisk/militære doktrin, dens organisation og arbejdsmetoder8). Dette fortolkes af College således: »NATO rolle i en verden under forandring. De allierede nationers sikkerhed konfronteret med nye udfordringer på det militære, økonomiske og psykologisk/ideologiske område«9).
 
I praksis opdeles programmet i 8 studieperioder, der afbrydes af 2 større besøgsrejser til Amerika og Europa samt andre kortvarige aktiviteter.
Studieperiode nr. 1: Internationale forhold og visse grundlæggende NATO forhold, 6 foredrag.
Studieperiode nr. 2: Den militære magtfaktor i Vest og Øst, 6 foredrag.
Studieperiode nr. 3: Den økonomiske magtfaktor, 6 foredrag. 
Studieperiode nr. 4: Den ideologiske og psykologiske magtfaktor, 4 foredrag.
Studieperiode nr. 5: Sovjetunionen og Østeuropa, & foredrag.
Studieperiode nr. 6: Allianceproblemer tværs over Atlanten, 5 foredrag.
Studieperiode nr. 7: NATO og Warszavapagten, 4 foredrag.
Studieperiode nr. 8: Voksende magtcentre uden for de store alliancer, 8 foredrag.
 
 I tilslutning hertil udarbejder hver komité skriftligt et øvelsesarbejde med emne fra én af de otte studieperioder. Emnet præsenteres mundtligt af komiteen i foredragsform. Det praktiske kendskab til de allierede nationer og til NATO erhverves ved besøg på rejser til USA, Canada og de europæiske NATO-lande. College modtager i hvert land en orientering på udenrigsministerielt og forsvarsministerielt plan, samt besøger udvalgte lokaliteter af militær og industriel art. Det teoretiske kendskab til alliancens arbejdsformer erhverves under to instruktionsøvelser i krisekontrol, hvor Members optræder i de forskellige roller på NATO og regeringsplan. Mens det ved NADEFCOL start var almindeligt, at fakultetet præsterede nogle af forelæsningerne, ændredes dette med tiden til udelukkende at være inviterede forelæsere udefra. Mange berømte navne har i tidens løb passeret revue på College talerstol, her er et udsnit nævnt i alfabetisk orden:
 
Professor Raymond Aron
General Beaufre Georges Bidault
Ambassadør Charles Bohlen
Willy Brandt
Generalsekretær Brosio
Alastair Buchan
Lord Carrington
Professor Galbraigth
General Eisenhower
Giscard D’Estaing
Sir John Glubb
General Goodpaster
General Gruenther
Per Hækkerup
Lord Ismay
Marchal Juin
Hermann Kahn
Henxy Kissinger
Halvard Lange
General Lemnitzer
Dr. Luns Pierre Mendes-France
Feltmarskal Montgomery
General Norstad
Prins Philip
General Ridgway
Dean Rusk
Robert Schuman
Air Marchal Slessor
Feltmarskal Slim
Paul-Henri Spaak
 
Nu må man jo ikke gå hen og tro, at det er sådanne dignitarer, der til daglig trækker læsset på College, jeg fristes snarere til at sige tværtimod, for af sådanne dignitarer forventes der ingen banebrydende sensationer i et foredrag, kun karismatisk udstråling over en andægtig forsamling, der bagefter har det privilegium at kunne diskutere vedkommende med respektløs arrogance eller det modsatte alt efter temperament. Nej, arbejdet gøres af de »lavere liggende« opinionsdannere i NATO landene, der på grund af deres placering kan udtale sig mere frit, og som kan fremprovokere tanker og diskussioner, der ikke refereres uden for foredragssalen, men som er med til at forme Members perception og holdning. For en dansker er det interessant at notere, at en mand som Niels Jørgen Haagerup (MEP) gør sig stærkt gældende, og er meget værdsat af et internationalt publikum.
 
Hvad gavn har man af at gennemgå NADEFCOL?
Formanden for Militærkomiteen, den canadiske admiral R. H. Falls, udtalte lidt spydigt under en forelæsning på College, at man i den international militære stab havde foretaget en effektivitetsanalyse (?) af stabsofficerer, der havde gennemgået NADEFCOL, og at de, der »kun« havde et normalt kursus. Man kunne ingen forskel spore, hvilket ikke overrasker undertegnede, for hvorledes vil man dog måle en sådan forskel rent effektivitets- mæssigt? NADEFCOL er ikke et overstabskursus, og har, bortset fra en ganske kort periode i 1950’eme, aldrig været tænkt som sådan. NADEFCOL er en smeltedigel, en international social »opdragelsesanstalt« til fremme af gensidig forståelse og tolerance. Et sted, hvor venskabs- og interesse- bånd knyttes, og hvor fleksibilitet læres i respekt for andres særpræg, alt mens man sammen søger frem mod en fælles løsning på komplicerede problemer af militær, politisk, økonomisk og sociologisk natur. Det kræver modenhed og tjenstlig erfaring forud, og derfor bør eleverne ikke være for unge i tjenestealder, når de optages på NADEFCOL. At blande civile og militære er den esse, der holder smeltediglen i kog.
 
 
 
Noter
1) SHAPE MESSAGE 25 APR 1951 to Deptar. WASH.DC. FOR STANDING GROUP (SG). SG eksisterer ikke mere, idet den blev opløst i 1967 ved Frankrigs udtræden af NATO militære samarbejde og erstattet af Militærkomiteen.
2) Stillman, NATO Fifteen Nations, FEB-MAR 58, p. 54.
3) Document S.G. 138/1, JUN 1951, para 8.
4) Denne tale virker selv i dag forbløffende aktuel i sin almengyldighed.
5) MC 123/2 af 10 FEB 1978 har ingen betydende ændringer.
6) General Falani i rapport fra kursus 27 til SG. Herom siges der intet i MC 123/2.
7) Bestemmelser herom ses i MC 113/2 af 9 OKT 1969.
8) MC 123/2, pkt. 2.
9) Program for eksvis kursus 57, dateret JUN 1980.
 
 
 
 
PDF med originaludagven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF icon militaert_tidskrift_110_aargang_jul-aug-sep.pdf
 
 
 
 
 
 
 

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.