Når isen forsvinder – Danmark som stormagt i Arktis, olien i Grønland og kampen om Nordpolen

Anmeldt af Poul Grooss

”Når isen forsvinder – Danmark som stormagt i Arktis, olien i Grønland og kampen om Nordpolen” af Martin Breum. Udgivet den 3. marts 2011 af Gyldendal. 272 sider illustreret. Pris kr. 299.

Foto: Saxo.com

Martin Breum er TV-journalist, og hans erfaringer med de kolde områder omfatter dels to år i Grønland og dels en ekspedition til Antarktis. Denne bog er på en gang en beretning om, hvorledes udviklingen har været i områderne omkring Nordpolen gennem tiderne, en status for de igangværende aktiviteter og endelig perspektiver og konsekvenser for udviklingen mod nord. Bogens titel indikerer, at der er klimaændringer undervejs, at isen er ved at smelte, og at der er en ny situation under udvikling i området omkring Nordpolen.

Bogen kan bruges som et vigtigt debatindlæg om udviklingen omkring Nordpolen, men den kan også bruges af den almindelige danske og grønlandske vælger og skatteborger som forklaring på, hvad det egentlig er der foregår og hvorfor. Efter læsning af bogen skulle det gerne stå klart for enhver, at der er en række problemer omkring Arktis, som trænger sig på, og det ville være ønskværdigt, om verdenssamfundets medlemmer i fred og fordragelighed kunne løse dem. Blot en række eksempler:

·         Hvem skal have de respektive områder tildelt?

·         Militær tilstedeværelse i Arktis?

·         Kan Nordvestpassagen besejles?

·         Kan Nordøstpassagen besejles?

·         Olieboringer i risikofyldte farvande.

·         Råstofudvikling i miljøfølsomme områder.

·         Skal råstofindtægterne gå til Grønland eller Danmark?

·         Skal redningsberedskabet øges?

·         Skal infrastrukturen i Arktis forbedres?

·         Skal bloktilskuddet bevares, hvis Grønland får store selvstændige indtægter?

Danmark er en central aktør, som det fremgår af bogen. Danske embedsmænd har i årevis – stille og roligt – rustet sig til det internationale opgør, som er på vej, og som på et tidspunkt formentlig vil opdele det arktiske område blandt de fem nationer: Canada, USA, Rusland, Norge og Danmark/Grønland. Med Ilulissat-erklæringen fra 28. maj 2008 (Ilulissat = Jakobshavn) fik den daværende danske udenrigsminister Per Stig Møller slået fast, at uenigheder om grænsedragninger i Det arktiske Ocean vil blive løst med fredelige midler og efter allerede vedtagen international lov, godkendt og sanktioneret af FN. Alle bredstaterne (kyststaterne) har skrevet under. Forfatteren nævner, at Danmarks egen interesse i ministerens optik er indlysende: Loven beskytter de svageste!

Inden da, i august 2007, havde Rusland året forinden dykket med to miniubåde, som satte et russisk flag på havbunden ved Nordpolen. Dette kunne være en lidt voldsom russisk manifestation og brug af magt, men Ilulissat-erklæringen skulle nu sikre en løsning med fredelige og ikke med militære midler. Hermed er militærets rolle i Arktis dog ikke udspillet.

For Danmark kan minedrift samt udvinding af olie og gas betyde milliardindtægter, og problemerne melder sig ret hurtigt i form af en række spørgsmål: Tilhører indtægterne det grønlandske folk eller rigsfællesskabet? Kan en befolkningsgruppe på ca. 55.000 personer overskue og administrere alt dette? Hvad bliver konsekvenserne for Danmark og Grønland, såfremt skibsfarten til og fra Stillehavet kan gå via de arktiske farvande? Endelig er der en lang række miljørelaterede spørgsmål. Vil dyrelivet og livet i havet blive berørt? Et af de problemer, som springer i øjnene, er den øgede turisme. En større ulykke med et krydstogtskib, hvad enten det skyldes dårligt vejr, grundstødning, isfjelde, brand eller lignende, vil medføre behov for helikoptere, øvrige fly, landingsbaner, brandslukning, slæbebåde, hospitaler m. m. og det findes ganske enkelt ikke i området, og det kan ikke umiddelbart tilvejebringes. Der er ingen infrastruktur at bygge på. Tilsvarende gælder ved miljøkatastrofer i forbindelse med olieudvinding.

For at kunne gøre krav på områder i Arktis skal Danmark vise tilstedeværelse, og i forbindelse med en fremtidig opdeling af områderne har Danmark også interesse i ”at vise flaget” nord for Grønland. En særlig ekspedition til Nordpolsområdet i 2009, kaldet LOMROG II, skulle kigge på den undersøiske bjergkæde, kaldet Lomonossov Ridge. (LOMROG = LOMonossov Ridge Off Greenland). Danmark vil direkte gøre krav på selve den geografiske nordpol på grund af de geologiske forhold.

På vestsiden af Grønland har Danmark haft en løbende konflikt med Canada om krav på Hans Ø, men her har begge parter valgt at nedtone retorikken og holde sig til Ilulissat-erklæringen.

For Forsvaret – og Flåden især - er udviklingen i Grønland særdeles vigtig, for arbejdsopgaverne i Arktis kan blive mangedoblet i løbet af relativ kort tid. Derfor skal politiske ønsker og tiltag hurtigt kunne omsættes til beslutninger, som vedrører, skibs- og flymateriel, forøget rekruttering, søopmåling og meget andet. Som nævnt skal hele overvågnings-, sikkerheds- og redningstjenesten i området revurderes, og i et vist omfang bliver de fem bredstater formentlig også nødt til at samarbejde herom.

Bogen kommer vidt omkring. Forfatterens research har været omfattende. Bogen er forsynet med særdeles relevante kort samt øvrige gode illustrationer. Bogen er endvidere forsynet med noter, litteraturliste og fortegnelse over nyttige link.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_140.aargang_nr.2_2011.pdf

Del: