Mytedræber og myteskaber - en anmeldelse

Lektor Bertel Heurlin, Københavns Universitet, anmelder her Jan Øberg: Myter om vor sikkerhed. En kritik af dansk forsvarspolitik i et udviklingsperspektiv. København, Mellemfolkeligt samvirke, 1981. 330 s.

Sikkerhedsproblemet er for alvor vendt tilbage i den offentlige debat. 197Oemes spæde afspændingsforsøg er blevet afløst af 1980ernes spænding, konfrontation og oprustning. I 1975 fandt en sammenkobling sted af sovjetiske og amerikanske rumskibe. Den tid er forbi: sammenkobling er afløst af frakobling, forhandling af konfrontation, våbenkontrol af oprustning. Atomkrig, civilforsvar, militær strategi, national sikkerhed er atter højt politiserede begreber. Jan Øberg har længe været en indsigtsfuld og ivrig deltager i den tidligere noget magre danske sikkerhedspolitiske debat. Nu har han samlet sine synspunkter i en stor fremstilling. På det rette tidspunkt: markedet er modent. Behovet er tilstede. Øberg er ude i et alvorligt og vigtigt ærinde: han vil åbne for en ny sikkerhedstænkning, for en ny forsvarspolitik. Mennesket skal være i centrum. Der skal satses på retten til menneskelig sikkerhed, på forsvar af kultur og livsstil. Man skal forsvare sig mod vold og krig, men man skal også forsvare sig mod den mangeartede undertrykkelse, og det han kalder for fejludviklingen i verden.
 
Øbergs forsvarsbegreb er således bredt og globalt. I en stor del af bogen behandler han indgående det, som han kalder den fejlagtige danske forsvarspolitik. Herefter forsøges denne politik placeret i et europæisk perspektiv - og endelig i en global sammenhæng. Det er en stor bog, som vil meget. Den vil være et videnskabeligt værk. Den er antaget som svensk doktordisputats. Men den vil også være en håndbog for menigmand til at takle atomtruslens og oprustningens problematik. Endelig vil den være en utopi. I de afsluttende kapitler skildres, hvordan en fremtidig, bedre verden skal se ud. 
 
Og hvem ønsker ikke en sådan? Øberg giver et signalement af en gennem- snitsdag i verden: 55.000 mennesker dør som følge af det, som i den vestlige verden kaldes udvikling. 2.500 mennesker dræbes på slagmarken for det, som alle parter i krige kalder fred. 7.7 milliarder kr. bruges i den militære sektor på det, som eksperterne kalder sikkerhed. Sådan kan det ikke blive ved. Men de ændringer, som forsøges, forværrer efter Øbergs mening kun den globale situation. Hans budskab lyder: De etablerede myter om sikkerhed og udvikling skal saboteres, nedbrydes. Den største af alle myter er myten om, at der ikke er alternativer. Der er kun alternativer.
 
Hvad er så alternativerne?
Øbergs forbillede er fredsforskeren Johan Galtung. Han bruger også Galtung, når han siger, at al forskning er baseret på værdier, data og metode. Hvad er da Øbergs værdier - hans sæt af grundlæggende, ideale forestillinger? De kan nærmest karakteriseres som realiseringen af en global »grøn« nærdemokratisk revolution. En revolution, som helst skal foregå ved ikke- voldsforanstaltninger. Han erkender dog, at visse typer af konflikter ikke kan løses af fredelig vej, som f.eks. opløsningen af kolonisystememe. Hans vision, hans alternativ er et fredeligt, menneskeligt, selvbærende og sikkert verdenssamfund. Dette forudsætter en opdeling af verden i små enheder - på 50 til 75.000 mennesker. Disse enheder skal kunne bære befolkningens udvikling, være selvforsynende. Ingen enhed må udnytte andre. Kodeord er mangfoldighed, græsrodsdemokrati, horisontalt samarbejde, fornuftig anvendelse af teknologi osv. Indtil endelig afrustning kan finde sted, skal forsvaret være baseret på selvforsvars- og nærforsvarsanlæg - en blanding af guerrillastyrker, hjemmeværn og grænsevagt.
 
Øberg vender sig afgørende mod de værdier, som efter hans mening er grundlaget for vestlige tankesystemer som marxisme og liberalisme. Det er værdier som vækst, naturbeherskelse, centralisering, elitestyring, materialisme og ideen om historiske udviklingstrin. Hans grundlæggende tanke er den, at den vestlige civilisations sammenbrud er i gang. En slags moderne »Untergang des Abendlandes«. Vesten forsøger - for at redde sig - med foryngelseskure. Som et menneske, der er blevet gammelt og sygt. Kurene hedder: Ny økonomisk verdensorden. Dette mål er for Øberg primært blevet til et kapitalistisk redskab til at løse u-landenes problemer. Den anden kur kaldes: Ny international militær orden. Den er etableret for at løse sikkerhedsproblemerne - dvs. for at trække den vestlige sammen- brudsperiode ud. Udtrykket dækker over supermagternes gigantoprustning, den internationale våbenhandel, inddragelsen af den tredie verden i den globale militarisering, og endelig kemevåbenspredningen. Disse to foryngelseskure indgår - mener Øberg - i en narkotikalignende ond cirkel. Det, der skal til, er en langsigtet afvænning og nedtrapning for vesten. Øberg har udtrykt sine værdier klart og præcist. Man kan være enig eller uenig. Man ved, hvor han står. Han kæmper for en række menneskelige værdier i retning af et grønt, nærdemokratisk, nedrustet utopia. Metoden i kampen er at sabotere myterne - elitens myter. Det gøres ved hjælp af en stor datamasse. De vigtigste myter er påstanden om, at der bør føres real-politik, påstanden om, at Danmark har det bedst mulige eller bedst tænkelige forsvar, at mere oprustning giver mere sikkerhed, påstanden om, at kun vor fjende og ikke vi selv truer freden.
 
Øbergs mytesabotage er på mange måder interessant og vigtig. Han sætter spørgsmålstegn ved de mange officielle informationer om forsvar og sikkerhed. Han påviser manipulationer og indbyrdes modsigelser. Men Øberg skaber også selv myter. Også han gør sig skyldig i manipulationer. Han skaber en myte om et ondt statsbureaukratisk-forsknings- mæssigt-militært-industrielt komplex, bestående af den vestlige elite, et komplex, som på sammenbruddets rand skaber og opretholder myter. Hermed tilslører Øberg en række afgørende nationale, politiske og økonomiske modsætninger. Han skaber samtidig en myte om de vestlige forsvarsforanstaltninger og moderniseringer som fænomener, der alene er styret af vestens ønske om at forblive i det globale centrum og som drivkraft i det verdenskapitalistiske system. Herved undervurderes våbenanskaffelsens politiske og nationale perspektiver. En fortsat våbenanskaffelse kan være den pris, der betales for at undgå det, som er værre end krigen på anskaffelse af våbensystemer, nemlig krigen selv.
 
Øberg manipulerer dygtigt med sine data. Ofte lader han dem uformidlet tale for sig selv. Men kendsgerninger er uinteressante og misvisende, hvis de ikke placeres i en politisk og social sammenhæng. Men han tager fat på en række vigtige forhold. F.eks. argumenterer han solidt og nuanceret for, at skræmmebilledet af Sovjetunionen som en aggressiv, truende og expansiv magt er en myte. Øbergs bog er et spændende debatoplæg. Det er ikke videnskab. Bogen gaber over for meget til at give virkelig indgående analyse og information.
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_110_aargang_mar.pdf
 
 

Del: