Muren

Anmeldt af Gry Thomasen

Jan Bo Hansen. Udgivet af Gyldendal den 9. november 2009. 320 sider illustreret. Pris kr. 299 (vejledende).

Foto: Saxo.com
 
Det er ikke en videnskabelig fremstilling, hvilket forfatteren selv gør opmærksom på, men snarere et forsøg på at fortælle historier om Muren inden den, altså Muren, bliver en fodnote i Tysklands historie. Samtidig er det Jan Bo Hansens overbevisning, at man skriver og læser bøger for at forstå verden bedre. Derfor læser man opløftet i forventning om, at her kommer en fremstilling af Murens historie, som rummer det meste. Og det lykkes meget godt.
 
Muren er mere end noget andet en glimrende indføring i de to Tysklandes historie. Vi møder alle de centrale aktører, og selvom værket ikke er spækket med lange udredninger om fordele og ulemper ved det ene og det andet politiske system, får man en klar og overbevisende indføring i henholdsvis øst- og vesttysk realpolitik. Det er ganske godt gået, når man nu også får så meget andet.
 
Eksempelvis er det glimrende, hvordan Jan Bo Hansen formår at fastholde berlinernes forhold til Muren hele vejen igennem de mere eller mindre dramatiske storpolitiske begivenheder. Vi følger vestberlinernes helhjertede forsøg på at organisere flugter over eller under Muren umiddelbart efter Murens opførelse frem til en tilstand af kollektiv apati i slutningen af 1960’erne til slutningen 1970’erne, hvor Muren nærmest ikke blev bemærket, og byens centrum lå langt borte derfra. For til slut at følge vestberlinerne op på Muren medbringende sekt, hvor de alligevel ikke helt turde springe ned på den anden side. På den anden side følger vi østberlinerne, som med livet som indsats forsøgte at flygte, og videre til bygningen af de nye generationer af Muren. For til slut af følge dem frem til Muren i 1989, hvor de nægtede at lade sig bremse af rådvilde grænsevagter, der forgæves forsøgte at stemple pas og id-kort.
 
En af de måske vigtigste historier om Muren, som Jan Bo Hansen fortæller, er nok historien om den effekt, Muren havde på den politiske og til dels berlinske forestillingsevne. Helt frem til hvad der umiddelbart synes som et tilfældigt fald af Muren, var der ingen politiske krav om netop Murens fald. Det var ikke blot Honecker, som vitterligt troede, at Muren ville bestå en rum tid endnu dengang i begyndelsen af 1989. Det var mere eller mindre hele vejen rundt. Selv på østtysk side, hvor den folkelige opstand var til at tage og føle på, var der ikke massive krav om Murens fald. Den østtyske gruppe Neues Forum opfordrede i manifestet Aufbruch ’89 ”blot” til en politisk diskussion af alle DDR’s problemer - men ikke en åbning af Muren.
 
Der er også historien om de mange politiske fanger, som Vesttyskland købte fri ved hjælp af den østtyske jurist og ”menneskehandler” Wolfgang Vogel for enorme summer hele perioden igennem. Man fristes til at spørge: Hvis nu ikke BRD havde tilført DDR millioner af D-Mark gennem perioden, var det så ikke brudt sammen endnu tidligere?
 
Men værket rummer meget, meget mere: Det er også historien om Tysklands deling og samling og stormagternes syn på samme. Og det er fortællingen om den kolde krigs politikere. Her er det muligt, at Jan Bo Hansen i sin skildring af disse politikere ikke helt kan undsige sig, at han skriver sin egen tids historie (han er født i 1948). Ingen, heller ikke Kennedy, som ”sætter sig i hovedet, at han vil beherske Berlinspørgsmålet” eller Gorbatjov, som led under en ”overdimensioneret forfængelighed”, går ram forbi, og man får let fornemmelsen af, at han ikke har ret meget til overs for den kolde krigs politikere.
 
Én ting er sikkert, hvis man skal læse Muren, skal man evne at læse en historisk fremstilling skrevet i dramatisk nutid uden at få myrekryb, og man skal også lære at leve med, at den amerikanske præsident George H.W. Bush konsekvent omtales som Bush sen. Det ændrer dog på ingen måde på, at hvis man læser Muren får man hele den fantastiske historie om Muren, og det er en bedrift. 

Del: