MULTINATIONAL CORPS Northeast

Foto: Forsvaret.dk

Baggrunden
Forsvarsministrene fra Tyskland, Polen og Danmark har gennem en årrække haft
et samarbejde med møder ca. to gange årligt. Under et sådant møde i Omulew,
Polen i august 1997 besluttedes det, at lade en arbejdsgruppe undersøge mulighederne
for at etablere et fælles korps.
Det heraf følgende arbejde dannede baggrunden for udarbejdelse af en
Konvention om oprettelse af et fælles dansk-tysk-polsk korps - Multinational Corps
Northeast (MNC NE), der blev underskrevet under et trilateralt møde den 5.
september 1998 af de tre forsvarsministre i den polske by Szczecin.
Korpsets oprettelse er udtryk for en videreudvikling af det hidtidige multinationale
militære samarbejde i NATO Alliancen i tråd med NATO ’ s interne og eksterne
tilpasning. Det skal desuden ses i forlængelse af det eksisterende militære
samarbejde omkring Østersøen. Der er tale om et samarbejde mellem dele af de tre
landes hærstyrker, og korpset er baseret på det multinationale korpssamarbejde fra
Allied Land Forces Schleswig - Holstein and Jutland (LANDJUT) i Rendsburg.
Samtidig med at LAND JUT i princippet ophører, oprettes Multinational Corps
Northeast.
Korps-konventionen udgør det formelle og juridisk bindende grundlag for
korpsets oprettelse, korpsets opgaver og overordnede organisatoriske forhold, legale
status samt andre generelle forhold.
Korps-konventionen træder først i kraft 30 dage efter, at det sidste land har
ratificeret denne. Folketinget gav den 15. april 1999 sin tilslutning til Danmarks
deltagelse i det fælles korps.
I skrivende stund udestår endnu de to andre landes ratifikation, hvor den tyske,
af hensyn til de gældende procedurer, først påregnes at foreligge i september/
oktober 1999. I henhold til konventionen er der udarbejdet en aftale af
administrativ karakter - den såkaldte Korps Agreement - der bl.a. fastlægger de
nationale styrkebidrag, fordeling af chefsposter, kommandoforhold samt i det hele
taget, hvorledes korpset og dets hovedkvarter skal drives. Det fremgår videre, at der
skal nedsættes en Korps Komite.
Korps Komiteen, der består af repræsentanter fra de tre involverede nationer
såvel som repræsentanter for korpset, har til formål at danne bindeledet mellem
nationerne og korpset, herunder at rådgive om operative, logistiske, personelmæssige,
juridiske og økonomiske forhold.
Korps Komiteen afholdt sit første møde den 25. marts 1999 i Rendsburg. Man
drøftede herunder bl.a. det Korps Direktiv, der skal afstikke retningslinier og direktiver
for chefen for MNC NE om opgaver, ansvar og begrænsninger, der er relevante
med hensyn til driften af et multinationalt korps.
 

Organisation
Overgangen fra et i princippet bilateralt korps til et multinationalt korps med nye
opgaveområder er en kompliceret affære. Tyskland og Danmark bibeholder i
hovedsagen det samme styrkebidrag ved bemandingen af det nye hovedkvarter,
som var gældende for HQ LANDJUT. Hertil kommer, at Polen i princippet skal
stille med et tilsvarende kontingent personel, hvorved der opnås en afbalanceret
bemanding i mellem landene.
Udover at etablere det fornødne samarbejde i en organisation, der bliver
væsentlig omdannet, skal HQ også gennemgå en proces, hvor polske officerer skal
til at fungere i en enhed, der arbejder efter NATO doktrin og NATO stabsprocedurer.
En proces, der forudsættes at skabe mange udfordringer for fremtiden, førend
korpset kan erklæres operativt.
LAND JUT er nedlagt ved en ceremoni i Rendsburg den 29. april, og MNC NE
oprettet pr. 1. maj 1999. Hensigten er at flytte hovedkvarteret til Szczecin, der ligger
i den nordvestlige del af Polen, umiddelbart i nærheden af Østersøen og ca. 10
km fra den polsk - tyske grænse. Denne flytning forudses at ske, således at
korpshovedkvarteret vil kunnevære på plads i den nye garnison omkring september
i år.
Korpset vil blive ledet af en kommandogruppe, der består af tre generaler, én
fra hver nation. Indtil 2001 vil Danmark besætte posten som chef for korpset, in
casu undertegnede, Polen stiller med korpsets næstkommanderende, en generalmajor,
og Tyskland besætter posten som stabschef med LAND JUT s tidligere stabschef,
der er brigadegeneral. Det er herefter hensigten, at disse poster vil rotere hvert
3. år, således at Polen i år 2001 stiller den næste chef, Tyskland den næste næstkommanderende
og Danmark den næste stabschef
Den underliggende organisationen af korpsets hovedkvarter følger de seneste
NATO principper, idet hovedkvarteret udgøres af seks stabsdivisioner. Disse stabsdivisioner
ledes af en oberst, således at hver nation stiller to oberster. De forskellige
divisioner er opdelt i sektioner (Branches), der ledes af oberstløjtnanter.
De seks divisioner udgøres a f :

  •  G-l, med to sektioner: Personel Branch og Public Information & Visitors Branch. Divisionen ledes af en dansk Assistent Chief of Staff (ACOS).
  •  G-2, med to sektioner: Intelligence Policy and Exercise Branch og Current Intelligence Branch. ACOS G-2 er en polsk oberst.
  •  G-3, med tre sektioner: Operations Branch, Exercise and Training Branch og Combat Support Branch. ACOS G-3 er en tysk oberst.
  •  G-4, med to sektioner: Logistic Operations Branch og Medical Branch. ACOS G-4 er en polsk oberst.
  •  G-5, med tre sektioner: Plans and Policy Branch, Finance and Budget Branch og CIMIC Branch. ACOS G-5 er en dansk oberst.
  •  G-6, med fire sektioner: CIS Plans Branch, Information and Process Branch, Communications Branch og Staff-support Branch. ACOS G-6 er en tysk oberst.

Herudover støttes hovedkvarteret af et stabskompagni, der ved flytningen
overgår fra et tysk til et polsk kompagni.
I fredstid udgør hovedkvarterets bemanding ca. 150 normer af alle kategorier.
Normeringen i krigstid forventes at ville ligge i nærheden af 350 normer, hvilket
gør, at MNC NE er et lille korpshovedkvarter, såfremt vi sammenligner os med
andre korps. Eksempelvis har det britisk ledede korps ACE Rapid Reaction Corps
(ARRC) en fredstidsbemanding på 424 normer, en krisebemanding på 897 og en
krigstidsbemanding på 875 mand. Forskellen på krise- og krigstid udgøres af 22
normer, der er oprettet i krisebemandingen for at skulle dække Peace Support
Operations. Dette indikerer, at der stilles omfattende krav til de arbejdsgange og
procedurer, vi skal etablere i korpshovedkvarteret, for at kunne løse de opgaver, der
er stillet hovedkvarteret. Det vil blive nødvendigt at etablere en struktur med
omfattende brug af EDB for blandt andet derved at kunne løse de samme opgaver,
men med mindre personelmæssige ressourcer.
Korpset vil i krigstid have tilknyttet Danske Division, 14. tyske og 12. polske
division samt korpstropper fra alle tre lande. Det skal understreges, at korpshovedkvarteret
ikke er et NATO hovedkvarter, men samtidig er det også vigtigt, at være
opmærksom på, at korpset er tilmeldt NATO som en del af alliancens hovedforsvarsstyrker
med henblik på at løse opgaver i relation til det kollektive forsvar.
 

Korpsets opgaver
Korpset opgaver er i forhold til LANDJUTs opgaver mere omfattende og
krævende. Som udgangspunkt for korpsets nye sammensætning og opgavekompleks
er vi derfor i gang med at etablere en helt ny og tidssvarende struktur for,
hvorledes korpset kan videreføre og udbygge den professionalisme, der kendetegnede
LAND JUT.
I konventionen er fastsat, at korpset som helhed vil have en opgave, mens
korpshovedkvarteret skal kunne løse yderligere to opgaver.

Type 1 opgaver: (Artikel 5 operationer)
Korpset vil i sin helhed blive tilmeldt NATO med henblik på at løse opgaver
i relation til det kollektive forsvar som en del af styrkestrukturens hovedforsvarsstyrker.
Som led i den fælles uddannelses- og øvelsesvirksomhed vil
korpset endvidere primært være tilknyttet BALTAP (JHQ NE). Korpset vil
således overtage LANDJUTs nuværende opgave i den nordlige del af Europa.
Korpset vil i denne sammenhæng indgå i alliancens krisestyring og forsvar med
den primære opgave i givet fald at kunne indsættes som led i modkoncentrationsoperationer
i samarbejde med styrker fra andre værn og allierede.

Type 2 opgaver:
Korpsets hovedkvarter skal desuden kunne indsættes i forbindelse med
multinationale krisestyringsopgaver og fredsstøttende operationer. Hovedkvarteret
skal bl.a. kunne varetage rollen som et Land Component Command
hovedkvarter i rammen af NATO’s Combined Joint Task Force (CJTF)
operationer. Hovedkvarteret vil i denne sammenhæng kunne stilles til rådighed
for andre organisationer.

Type 3 opgaver:
Endelig skal hovedkvarteret kunne bistå i forbindelse med humanitære
operationer, katastrofehjælpssituationer o.lign. med henblik på bl.a. at
tilvejebringe kommunikation og bistå ved koordination og planlægning.
Indsættelse vil i givet fald ske efter konkret national godkendelse og vil typisk
foregå i snævert samarbejde med civile myndigheder.
Med udgangspunkt i korpsets opgaver arbejdes der fortiden med en omfattende
opgaveanalyse, hvis formål er at formulere den måde, hvorpå alle korpsets samlede
aktiviteter skal prioriteres. Det er endvidere hensigten at definere, hvorledes opgaverne
skal forberedes og løses, samt hvorledes vi vil tilrettelægge strukturen for det
videre arbejde, herunder udarbejdelse af det relevante doktringrundlag, der skal tilsikre
en bestandig uddybelse og højnelse af korpsets professionelle niveau.
Udgangspunktet for vore aktiviteter er de gældende NATO doktriner. Opbygningen
af strukturen vil således bygge på NATO’s doktrinhierarki. Grundlaget i
dette arbejde udgøres af AJP-01, alliancens værnsfælles doktrin. Dette dokument
udgøren "CAPSTONE" for det underliggende hierarki, derbestår af "KEYSTONE
dokumenter" opdelt i AJP’er fra 1-9.
Commander MNC NE (COMMNC NE) opgaveanalyse påregnes udmøntet i
en Concept of Operations, der vil udgøre grundlaget for den resterende planlægning.
Jeg påregner at færdiggøre dette essentielle "CAPSTONE-dokument" i løbet
af forsommeren 1999.
Hver enkelt stabsdivision skal herefter udarbejde "KEYSTONE-dokumenter",
hvis formål er at formulere hver divisions overordnede aktiviteter og fastsætte
policy på de enkelte delområder. Herefter kan "KEYSTONE-dokumenteme" tjene
som grundlag for udarbejdelse af SOP5er. Med indførelsen af dette system vil vi
tilsikre, at erfaringer indhentet via øvelser, uddannelser, operationer, "lessons
learned" og studier til enhver tid vil blive fastholdt i organisationen, således at det
professionelle niveau kan blive opretholdt og udbygget. Dette betyder selvfølgelig
også, at der foregår en gensidig påvirkning mellem SOP’er - KEYSTONE og
CAPSTONE dokumenterne, og at disse skal justeres, hver gang vi finder en ny og
bedre måde at gøre tingene på. NATO doktrinen udvikler sig, eller hvis erfaringer
fra operationer eks. fra Kosovo måtte betinge en ny måde at opfatte tingene på.
Opgaveanalyse
Jeg vil i det efterfølgende meget kort redegøre for de overordnede punkter, der
indgår i den igangværende opgaveanalyse. En af forudsætningerne i denne analyse
er at kommunikationsmateriellet i den danske, tyske henholdsvise polske signalbataljon,
der alle vil blive tilknyttet korpshovedkvarteret, kan samarbejde. Dette er
en af de helt afgørende forudsætninger for, at korpset vil kunne leve op til de stillede
opgaver. Dette vil nødvendiggøre materielanskaffelser - også i Danmark. Den
tidsmæssige gennemførelse af disse anskaffelser vil have direkte indflydelse på,
hvornår korpset vil være operativt.
 

Type 1 opgaver (artikel 5 operationer).
Placeringen af korpsets hovedkvarter og den øvelsesmæssige tilknytning primært
til BALTAP, kunne indikere, at korpsets primært vil blive indsat i området langs
Østersøens kystlinie omfattende Danmark, det nordlige Tyskland og den nordlige
del af Polen, men en indsættelse inden for hele Alliancens område kan ikke på
forhånd udelukkes.
MNC NE vil under denne form for operationer skulle kontrollere 12. polske,
14. tyske og Danske Division samt op til endnu en styrke af divisions værdi. Af
Korps Agreement fremgår, at disse enheder forudsættes underlagt hovedkvarteret
i Operativ Kommando (OPKOM), hvilket vil være medvirkende til at smidiggøre
korpsets operationer.
Man vil i henhold til Forsvarskommissionens beretning kunne påpege, at denne
opgave i nutidens sikkerhedsmæssige situation i Europa er den mindst sandsynlige.
Årsagen til, at vi nu, såvel som i fremtiden, vil bruge hovedparten af vore ressourcer
på denne opgave er, at det er den mest komplicerede, og er vi i stand til at kunne
føre korpset under krigslignende forhold, vil vi kunne løse alle forekommende
opgaver også inden for type 2 og 3. Så selv om type 1 opgaverne forudsættes at
have det længste varsel, er de altså også de mest komplicerede. Herudover skal man
også erindre, at vores metier netop er, at vi skal kunne udføre militære operationer.
Dette forhold, at kunne føre militære enheder i kamp, adskiller helt fundamentalt
vores virksomhed fra en civil virksomhed. Uden denne militære kapabilitet vil vi
ikke kunne udføre fredsstøttende operationer med mulighedenfor at kunne eskalere
til fredspåtvingende operationer, såfremt den pågældende situation skulle betinge
dette. Og uden denne mulighed vil korpshovedkvarteret ikke have den nødvendige
troværdighed i forhold til eventuelle krigeriske fraktioner under en fredsstøttende
operation.
 

Type 2 opgaver (fredsstøttende opgaver)
Denne opgavetype er helt ny for hovedkvarteret og vil betinge, at helt nye planlægningsparametre
skal introduceres. Hvor opgavetype 1 blandt andet var karakteriseret
af et langt varsel, vil denne opgavetype være forbundet med et kortere
varsel. Principielt kan man opdele denne type opgaver i to overordnede hovedkategorier
med et tilsvarende afpasset varsel. En hvor hovedkvarteret skal iværksætte
en mission helt fra starten, og én hvor hovedkvarteret skal afløse et andet hovedkvarter
under en igangværende operation. Dette bevirker bl.a., at overvejelser om,
hvorledes vi i påkommende tilfælde skal udføre en fredsstøttende operation, må
iværksættes, så snart korpshovedkvarteret bliver etableret.
Opgaven stiller krav til opbygning af databaser med forskellige planlægningsparametre.
Der skal endvidere arbejdes med, hvorledes en fredsstøttende operation
skal iværksættes. For alle der har fulgt med i arbejdet omkring FN-doktriner og
tilsvarende, vil det være klart, at korpset selv må udvikle sin egen doktrin på
området byggende på de gældende NATO-doktriner. Problemet er blot, at NATOdoktrinerne
er meget lidt konkrete. Dette skyldes først og fremmest, at de store
NATO lande alle har en forskellig opfattelse af specielt forholdene omkring det,
man har kaldt "Artikel 6Vi\ eller med andre ord det grå område mellem fredsstøttende
og fredspåtvingende operationer. Korpset må således selv definere sine doktriner
på dette område byggende på opgaveanalysen.
Opgaven er spændende og vil kunne udvikle sig til at blive en politisk gevinst
for de tre bidragende nationer, idet hovedkvarteret kan tænkes indsat som led i en
FN- eller en NATO-operation a la den fredsbevarende operation i Kosovo, der var
en del af de forliste fredsforhandlinger i Frankrig. Det er dog min vurdering, at en
sådan indsættelse af HQ MNC NE tidligst vil kunne komme på tale fra 2001.

Type 3 opgaver (humanitære- og katastrofehjælpsopgaver)
Også denne opgavetype er ny, og stiller i lighed med type 2 opgaver helt nye krav
til hovedkvarteret. Karakteristisk for opgavetypen er, at den er mindre kompliceret
end type 1 og 2 opgaver, men at varslet kan være meget kort. Er uheldet ude vil
korpset kunne risikere at skulle udføre en sådan operation med få dages varsel,
hvilket betinger udarbejdelsen af beredskabsplaner, der afspejler dette forhold.
Vi er selvfølgelige helt klare over, at katastrofe og redningsoperationer er et
nationalt ansvar. Vi forudsætter derfor, at HQ kun bliver inddraget, såfremt flere
nationer er berørt. Et eksempel på en sådan operation kunne være nye oversvømmelser
fra Oder floden, hvor den sidste katastrofe klart viste behovet for samarbejde
og koordination mellem de ansvarlige myndigheder i Tyskland og Polen. Korpshovedkvarteret
vil, efter en planlægningsfase, kunne tilbyde en koordinerende og
støttende funktion, såfremt de nationale myndigheder måtte ønske dette.
 

Værnsfælles doktrin
Det er korpsets hensigt at udbygge samarbejdet og koordinationen til de øvrige
værn. Denne tankegang er heltitråd med NATO’s doktrin, som netop lægger vægt
på den værnsfælles doktrin for derved at øge effekten af hver enkelt værns kapacitet.
Hovedkvarteret vil have tilknyttet en samarbejdsorganisation fra begge væm.
Fra flyvevåbnet vil der i fredstid være tilknyttet et Air Operations Co-ordination
Center (AOCC) i lighed med den tilsvarende organisation fra LAND JUT. Det er
korpsets hensigt at udbygge og intensivere dette samarbejde, idet samarbejdet med
flyvevåbnet er en forudsætning for, at korpset kan kæmpe på lange afstande,
ligesom inkorporation af flyvevåbnet vil tilsikre, at den tredje dimension vil blive
inddraget også under løsningen af type 2 og type 3 opgaver. Et gensidigt kendskab
til hinandens doktrin og væmskarakteristika er helt nødvendigt for at kunne etablere
et hensigtsmæssigt samarbejde, der gerne skulle stå som et forbillede for andre tilsvarende
korps i Europa.
Som noget helt nyt vil en Maritime Liaison Cell blive tilknyttet korpset og
bemandet, efter behov. Hensigten er, at korpset vil søge at inddrage de tre nationers
maritime styrker, når operationerne skal udføres i et kystnært miljø. Der er ingen
tvivl om, at det bliver spændende, og at vi vil betræde ny jord i udviklingen af doktriner,
der skal tjene til at udvidde dette samarbejde.
 

Konklusion
Det er som bekendt vanskeligt at spå om fremtiden. Et er dog sikkert, den vil for det
multinationale korpshovedkvarters personel byde på nye opgaver, nye arbejdsområ
der og metoder.
Vi vil skulle perfektionere vores professionelle niveau med hensyn til at kunne
foretage operationer i krig, krise og fred, ligesom vi skal kunne foretage fredsstøttende
og humanitære operationer samt rednings- og katastrofehj ælp, hvilket alt i alt
vil stille nye og større krav til det deltagende personel.

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:
militaert_tidskrift_128_aargang_maj.pdf

 

Litteraturliste

Del: