Motivation

Militæret har traditionelt været en vigtig dannelsesinstitution, hvor unge mænd gennem tiden har aftjent deres værnepligt med stolthed, pli og ære. Tidsånden har tilsyneladende ændret sig, idet unge i dag synes at betragte militæret, som noget der bør overstås – hvis ikke undgås via lægeerklæring eller militærnægter tjeneste.

Sideløbende hermed finder der politiske uroligheder sted ude i verden, som vurderes til at skulle behandles med militær magt. I denne forbindelse er Danmark placeret som nummer to med hensyn til antallet af udsendte soldater til Irak i forhold til indbyggertal (Politiken).

Dertil gælder det, at et antal danske soldater er omkommet på missioner i både Irak og Afghanistan mens andre er sårede. Endvidere får hver 12. danske soldat i Irak psykiske problemer (DR Nyheder, 30. juni, 2006). Sideløbende hermed har uddannelsessystemet indført en lov, der gør det vanskeligere at forsætte i militæret efter aftjent værnepligt jf. ny uddannelseslov om karakterbonus og adgangskrav (JP 31. juli, 2006).

Med udgangspunkt i disse omstændigheder giver det tilsyneladende god mening, at et antal soldater, som skulle være sendt af sted til Irak, er sprunget fra i sidste øjeblik (JP 13. februar, 2006). Det er således heller ikke uforståeligt, at Forsvaret forudsiger mangel på soldater, der kan sendes til brændpunkter (TV2, 24. juli 2006). Endvidere har en generel mangel på mandskab i Forsvaret resulteret i at Forsvarsregion København har påbegyndt en kampagne, hvor unge hverves via links på en datingside (MetroXpress, Kbh., 17.10.2006). 

Set i lyset af dette, hvem er så de forholdsvis få unge mænd, som frivilligt vælger at fortsætte indenfor militæret med henblik på udsendelse - efter aftjent værnepligt? Kvantitativt viser statistikken entydigt, at der blot er tale om en minoritet af unge, som vælger at fortsætte i Hæren efter aftjent værnepligt, eventuelt med henblik på udsending til et brændpunkt (www.forsva­ret.dk). Hvem er disse unge, der placerer sig i periferien af det gængse og gennemsnitlige og hvorfor gør de det? Med en kvalitativ tilgang vil vi undersøge dette, med følgende perspektiv i tankerne: Hvert enkelt nyt fænomen kan […] sige mere om processens væsen, end en undersøgelse af det nuværende gennemsnit. Ligesom et enkelt menneske, der erfares at være ubestikkeligt, siger mere om menneskets væsenskræfter end statistikken over de andres bestikkelighed. […] Denne tilnærmelse muliggør at finde den almene udvikling frem blandt fremtrædelserne. (Haug, 1981, s. 23).

På forhånd ved vi, at der er foretaget adskillige spørgeskemaundersøgelser med hjemkomne soldater fra nogle af de nævnte brændpunkter (DR Nyheder, 30. juni, 2006). Tilsyneladende foreligger der dog ingen undersøgelser med menige, der har ønske om at deltage på missionerne via bl.a. Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse – med undtagelse af standardiserede screeningtests. For at afdække dette vil vi således undersøge de unge mænds bevæggrunde for at fortsætte i militæret med henblik på udsendelse.

Dertil har vi formuleret følgende forskerspørgsmål, som alene skal forstås som vejledende for vores interviewguide (Bilag 1).

Hvilke forudsætninger og bevæggrunde gør sig gældende ved den minoritet af unge, der vælger at fortsætte i Hæren efter aftjent værnepligt – med mulighed for udsending til fredsbevarende og støttende missioner i konfliktramte områder.

Grounded Theory - Strauss vs. Glaser

Udgangspunktet i Grounded Theory metoden er, at teori ’groundes’ i data. Dette opnås ved at lade koncepter og kategorier fremstå af dataen ud fra konstante sammenligninger – en såkaldt abduktiv proces. Gennem processen afsløres et mønster, som peger på en kernekategori. Relationen mellem denne og de enkelte kategorier danner basis for en teori (Corbin & Strauss, 1991). 

Som udgangspunkt har vi taget hensyn til, at der er udviklet to skoler inden for Grounded Theory, henholdsvist forankret i B. Glaser og A. Strauss (Willig, 2001). Vi er af den opfattelse, at det er nødvendigt at forholde sig til de to positioner, hvis man vil udføre seriøs forskning baseret på Grounded Theory.

Strauss er influeret af bl.a. G. H. Mead og H. Blumer, hvorudfra mennesker bedst forstås i relation til deres omgivelser (Strauss & Corbin, 1991). Glaser, derimod, er inspireret af en kvantitativ tradition med primært induktiv teori. Både Strauss og Glaser nærede den overbevisning, at der manglede systematiske metoder til at udlede teori, baseret på empirisk forskning. Sammen udvikler de to en forskningsmetodologi ’The Constant Comparative Method’, som senere bliver til Grounded Theory. (Søndberg, 2005).

Klassisk Grounded Theory kan jf. Norman & Lincoln placeres inden for en post-positivistisk tradition, hvor ontologien defineres som kritisk realisme. Herudfra testes ny viden med allerede eksisterende viden. Der findes en virkelighed derude, men den kan ikke fuldt ud indfanges og undersøges - kun antages. Strauss og Corbins videreudvikling af metodologien henviser dog mere til en konstruktionistisk epistemologi, hvor sandheden opstår i dialogen og handlingen (Charmaz, 1994, Søndberg, 2005). 

Publiceringen af bogen ’Basics of Qualitative Research’ af Strauss og Corbin fremkalder et videnskabsteoretisk brud mellem Strauss og Glaser. Sidstnævnte mente ikke at Strauss & Corbin levede op til ’sand’ Grounded Theory. For Strauss & Corbin er det vigtigt med en teoretisk ramme og nogle fastsatte grænser, så ’problemet’ bliver nemmere at overskue for forskeren. Glaser afviser denne anvendelse af på forhånd opstillede hypoteser, spørgsmål og teorirammer til at styre dataindsamling og analyse med. Denne tilgang ser han som datamanipulation og hæmmeklods for kreativ analyse, hvorfor han benytter et åbent ’approach’. For Glaser forholder det sig således: ’Categories emerge upon comparison and properties emerge upon more comparison. And that is all there is to it’. (Glaser, 1992, s. 43).   

Teoriramme eller ej - kan altså siges at være kernen i uoverensstemmelsen mellem Strauss og Glaser.

Videnskabsteoretisk position

Vi har valgt at anvende elementer fra de to skoler, som vi finder mest hensigtsmæssigt. Inspireret af Strauss anvender vi således den symbolske interaktionismes grundlæggende filosofi, hvorved vi søger at afdække, hvad der gælder for viden hos forskellige individer og grupper: ’Symbolic Interactionism rests on three primary premises. First, that human beings act towards things on the basis of the meanings those things have for them, second that such meanings arise out of the interaction of the individual with others, and third that an interpretative process is used by the person in each instance in which he must deal with things in his environment.’ (Blumer, 1998, s. 2).

Intentionen med denne ramme er ikke at sætte grænser for vores studie, idet vi udelukkende anvender symbolsk interaktionisme som underliggende forståelses- og inspirationsramme. Vi trækker altså ikke elementer fra symbolsk interaktionisme ned over dataen, men anvender blot teorien til at se efter menings- og interaktionsbetydninger i empirien. Videre anvender vi Glasers position, idet vi lader koncepter fremkomme af empirien alene, hvorfor vi fortrinsvist er induktive. Det har således kun været analysen og processen, der binder koncepterne sammen. Først på baggrund af vores empiriske resultater inddrages relevant teori som yderligere empiri. Således har vi ikke, som foreslået af Strauss, ladet den filosofiske epistemologi guide forskningsprocessen. I stedet har vi taget os den forskningsmæssige frihed at vælge en såkaldt ’bricoulage model’, hvorudfra vi undervejs vil begrunde vores fremgangsmåde (Denzin & Lincoln, 2000, Søndberg, 2005).    

Således anvender vi henholdsvis Glaser og Strauss’ pointer, hvor vi finder deres respektive anskuelser mest relevant. Som udgangspunkt følger vi procedurevejledningen af Strauss & Corbin (1991).

Forskningsprocessen

’The research question in a Grounded Theory Study is a statement, that identifies the phenomenon to be studied. It tells you, what you specifically want to focus on, and what you know about this subject’ (Corbin & Strauss, 1991, s. 38).

Med afsæt heri har vi udformet en interviewguide med spørgsmål, som lægger op til et semi-struktureret interview (Bilag 1). Disse spørgsmål er tilsammen rettet mod at få det introducerede forskerspørgsmål besvaret. Derved trodser vi delvist Glasers kriterier om ikke at have nogen forudbestemmelser.

Vores interviewspørgsmål er fra starten åbne og vidt afdækkende, mens de bliver mere specificerende eftersom interviewprocessen er i gang (Se bilag 1). På den måde har vi på forhånd ikke besluttet hvad respondenternes bevæggrunde mv. er. Vi har således tilstræbt at reducere det, der kan forekomme som forudfattede antagelser.

Udvælgelse af respondenter

Som udgangspunkt har vi valgt at finde to til tre respondenter, hvilket imidlertid ændrer sig til fire, fordi vores kontaktperson ved den pågældende kaserne opfordrede hertil. Denne ordning skabte tilmed sikkerhed overfor eventuelt frafald, og antallet betragtede vi ikke som uoverkommeligt, da det tidsmæssigt var velorganiseret. Dertil er fire respondenter ingen skade til med hensyn til nytteværdi, og dataindsamlingen blev aldeles fyldestgørende ved samtlige respondenter (Kvale, 1994). Tilmed interviewes menige på forskellige instanser (HBU og HRU) i Hæren for at modvirke eventuelle særlige omstændigheder indenfor bestemte grupper (Kvale, 1994).

Selve henvendelsen vedrørende undersøgelsen fandt sted via en e-mail til en kaptajn ved den pågældende kaserne (Se bilag 7). Med hjælp herfra blev vores henvendelse videreformidlet til den relevante gruppe, hvoraf fire meldte sig. Vi ser det som validerende for vores dataindsamling, at vi hverken kendte pågældende respondenter eller tidligere har korresponderet med dem.

Bias og etiske overvejelser

Som udgangspunkt bevares respondenternes anonymitet og vores tavshedspligt!

Ingen af undertegnede forskere har været i militæret eller besidder nogen forudgående viden herom. Den viden, vi eventuelt måtte have, er i så fald ikke saglig og virkelighedsafspejlende. Dette er vi opmærksomme på under dataindsamlingen, hvorfor vi vælger en åben og respektfuld tilgang til respondenterne jf. bilag 7. 

Endvidere har vi gjort os overvejelser vedrørende opretholdelse af en balancegang mellem en etisk korrekt mængde information og en informationsbegrænsning for forskningens skyld. Således introducerede vi os selv som studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, hvilket vi reelt også er. Derved undlod vi at røbe vores identitet som psykologistuderende med henblik på at forebygge udefrakommende bias, idet psykologifeltet har mange stereotype opfattelser tilknyttet sig - samt frygt for overfortolkning (Fog, 1992).

Vi har på intet tidspunkt ønsket at stille militæret i et dårligt lys, ej heller betvivle danske værnepligtiges bevæggrunde for udsending til et brændpunkt. Vi må dog se i øjnene at vi næppe ville have valgt netop dette emne, hvis ikke det havde været for den spektakulære mediedebat i sommeren 2006 vedrørende udstationerede danske soldater. Dette forhold har uden tvivl præget vores fremgangsmåde og interviews, hvorfor nogle emner er undgået for at sikre en behagelig situation for vore respondenter. Samtidigt har det eksisterende mediebillede motiveret os til at fremstille et mere sagligt og neutralt billede af de faktiske forhold.

Interviews (Dataindsamling)

Respondenternes udsagn medvirker til at forme processen i det semi-strukturerede interview. Derfor har vi på baggrund af første interview modificeret de efterfølgende interviews med udspecificering af bestemte sektioner.

Vi har ikke haft mulighed for at følge metodologien stringent mht. selektiv modificering af interviewspørgsmål på baggrund af forudgående dataanalyse. Dette skyldes, at vi havde et begrænset tidsrum på ca. 4 x 25 minutter, hvorfor vi kun havde mulighed for at nedskrive ’memos’ og ’noter’ under og imellem interviewene (bilag 6).

Samtlige fire interviews forløb i samme lokale på kasernen, hvilket kan have bidraget til at skabe en naturlig ramme for respondenterne, som blot ’kaldtes ind’, og derfor ikke blev generet unødigt ved eventuelle forskydninger i tidsplanen. Disse rammer kan tilmed understøtte den økologiske validitet i forskningen (Willig 2001).

Der tilstræbes at skabe en naturlig og ikke-forceret atmosfære, et frit forum, hvor der lyttes og slappes af samtidigt med, at seriøsiteten ikke fortrænges (Kvale, 1994). Tilmed informeres respondenten om dennes anonymitet samt frihed mht. besvarelse af spørgsmål. Interviewene optages digitalt og respondenterne informeres på forhånd om, at de når som helst kan afbryde optagelsen ved at trykke på en anvist knap.

Vi skiftedes til at interviewe og tage notater, da dette angiveligt ville lette overgangen til et nyt interview mht. koncentration og bias fra forrige interview. Vi har dog fastholdt, at ’den passive’ som sekundær interviewer kan stille uddybende spørgsmål.

Transskribering

De fire interviews opdelte vi imellem os således, at vi transskriberede to interviews hver for sig. Første transkribering påbegyndte vi dog i fællesskab, hvilket medvirkede til, at vi efterfølgende kunne benytte en konsistent form og struktur. Vi bestræbte os på en eksakt transkribering (Kvale, 1994), med henblik på at skabe bedre forudsætninger for en fortløbende validering i analysen. Efterfølgende har vi nøje gennemlæst hinandens transkriberede interviews, for at sikre overensstemmelse med egne nedskrevne notater og memos. Som praktisk redskab til selve transkriberingen benyttede vi programmet Express Scribe version 4.05.

Åben, Selektiv og Aksial kodning

Den rå transkriberede data indgår i et første analyseniveau, kaldet åben kodning. Hertil benytter vi en linje-for-linje analyse, hvor vi konsekvent anvender ’in-vivo’ kodning for samtlige betydninger (Corbin & Strauss, 1991).

I første fase ’nedbrydes’ dataen ved, at samtlige koncepter gives en etikette bestående af eget ordindhold, allerede fra første linie. Det har været vigtigt for os hele tiden at lade respondenternes egne ord være styrende for analyseprocessen. Etiketterne får tilmed et nummer, der refererer til deres oprindelse i dataen, således at vi let kan danne overblik og vende tilbage hertil (Bilag 3).

I anden fase sammenfattes de fremkomne in-vivo-koncepter gennem en kontinuerlig sammenligning (Bilag 4). Tilmed sammenfattes koncepter fra alle interviews, eftersom vi kun sammenligner data og ikke informanter, jf. Corbin & Strauss. Herpå er vi i stand til at opstille en række hovedkategorier skabt ud fra sammenligning og kategorisering af ensartede ’in vivo’ koncepter. Sideløbende med denne kodningsproces nedskriver vi memo-notater, hvorudfra nye konceptsammenligninger afprøves.

I tredje fase etableres nye subkategorier og sammenhænge, samtidigt med, at der opdages nye overkategorier (Bilag 5). Vi har løbende søgt at validere kategorierne, ved at henholde dem med de oprindelige data. Trods den tidskrævende proces, foretog vi hele analysen i fællesskab gennem kritisk diskussion.

Under fjerde fase foretages en videre udvikling af kategorierne, hvor både egenskaber og dimensioner anskueliggøres. Overordnet er der bestemte kategorier, som har konceptuel magt, hvilket vil sige, at de tiltrækker koncepter og sub-kategorier. Efterhånden tegner der sig et mønster, som danner udgangspunkt for hovedkategorier. Gennem denne selektive kodning erfarer vi, at kategorierne mættes. Endeligt indordner hovedkategorierne sig under en kernekategori, som vi vil præsentere i analysedelen. Koncepter, vi ikke har kunnet finde en passende kategori til har fået betegnelsen ’uden for kategori’, hvorved validiteten kan siges at bestyrkes.

Endvidere har vi med overlæg ikke udført litteraturstudier over emnet, med henblik på at imødegå dataen med et åbent sind. Desuden anvender vi fortrinsvist ’in vivo’ kodninger, hvorved vi ikke inspireres af i forvejen eksisterende viden, med undtagelse af udviklingen af kernekategorien.

Den aksiale del af kodningen fremgår ud fra en processuel model i analysedelen, hvor vi opstiller kontekst, konsekvenser, intervenerende og kausale forhold samt hovedkategorierne og kernekategorierne i et samspil (Figur 2).  

 

Analyse

Kategorierne

Som kernekategori har vi diskuteret os frem til Motivation, hvilket dækker overfor motivationen for at fortsætte i militæret efter aftjent værnepligt. Et begreb som kan synes statisk, men som i dette tilfælde skal betragtes som en proces. Endvidere fremgår det af Grounded Theory metoden, at en kernekategori kan være en dimension, en proces eller et forhold (Søndberg, 2005, Corbin & Strauss 1991). Det bør hermed tydeliggøres, at vi ikke har valgtMotivation for at samle hovedkategorierne, men for at vise, at både kategoriernes forbindelser, interventioner og samlede konsekvens skaber motivationsprocessen. Vi er klar over, at begrebet har en bred og tilsyneladende vag definition, hvorfor vi vil pointere, at det er motivationens indhold og proces, som udgør det centrale. 

MOTIVATION

1)      Personlig udvikling

2)      Disciplin

3)      Fællesskab

4)      Samarbejde

5)      Kammeratskab

6)      Udfordring

7)      Leg

8)      Personlig disposition

9)      Militærtjenesten

I det følgende vil de enkelte hovedkategorier behandles ud fra deres relation til kernekategorien og i forhold til deres forbindelse med øvrige kategorier. Dertil vil kategorierne og subkategoriernes frekvens (hyppighed) figurere ud fra opstillede diagrammer. Endvidere vil kategorierne med deres subkategorier/koncepter blive vurderet dimensionelt ved at placere deres forekomst på et kontinuum i forhold til deres betydning for Motivation. Dette vil fremgå ud fra tre niveauer, hvor (+) er positiv, (*) neutral og (-) er negativ.

Når der forekommer sætninger eller ord i citationstegn, skal dette forstås som uddrag fra dataen. Tilmed gælder det, at kategoribetegnelser skrives med stort forbogstav og i kursiv. Derved fremgår det entydigt hvad der stammer fra dataen, og hvad der er vores kommentar.  

1.      Modning: 16+, 6*, 2-

2.      Læringsproces: 4+, 1*, 1-

3.      Oplevelsen: 18+, 12*, 0-

4.      Militæret og HRU som redskab: 19+, 18*, 1-

5.      Gevinst: 10+, 1*, 0-

6.      Bryde barrierer: 1+, 1*, 0-

7.      Erfaring: 5+, 2*, 0-

8.      Idealisme: 16+, 5*, 1-

9.      (uden for kategori)

Militærtjeneste kan forbindes med Modning, som ”giver holdning” og ”et nyt syn på livet”. Samtidigt er Modning det, som kendetegner den gode soldat. Dette er tilmed også en Læringsproces:  ”…det, man i forvejen vidste, det skal man nu lære at gøre på den rigtige måde”

Personlig udvikling sker tilmed gennem Oplevelser, hvorfor disse har betydning for soldaterne.

Det, soldaten lærer i Militærtjenesten, skal endvidere udgøre et meningsfuldt redskab i det civile liv. Samtidig er en fortsættelse inden for Militærtjenesten, en personlig mulighed for ”at prøve soldaterhåndværket af”, altså etRedskab, hvortil både Gevinst og Erfaring kan knyttes. 

Videre giver Personlig udvikling soldaterne ”selvtillid” og en evne til at ”...se tingene i et større perspektiv”.

For soldaterne har det at gøre en forskel for andre mennesker en personlig betydning, hvorfor Idealisme indgår i Personlig Udvikling. Det er derfor en dyd at gøre sit bedste.

Sammenfattet består Personlig Udvikling altså af OplevelserModning og tilegnelse af nye Redskaber, hvorigennem der dannes basis for Motivation i henhold til at fortsætte i Militærtjenesten efter aftjent værnepligt. Tilmed er Personlig udvikling en proces, som skabes på baggrund af og i interaktion med de øvrige kategorier.

1.      Stress/pres: 4+, 18*, 0-

2.      Disciplinens gevinst: 4+, 6*, 0-

3.      Disciplin som redskab: 0+, 12*, 0-

4.      Rutinen: 0+, 7*, 0-

5.      Frihed: 2+, 6*, 0-

6.      (uden for kategori)

Soldaternes fokus hviler generelt på ”pres” frem for ”stress”. Man presses for at ”…bryde grænser” og opnå ”effektivitet”. Endvidere kan Pres anskues positivt, ved at erfaring med pres under en eventuel udsending udgør en sikkerhed for, at soldaterne nok skal klare sig. Dertil må Pres ikke forveksles med tvang, og for soldaterne må presset ikke overstige det nødvendige, da det herved mister sin motiverende virkning.

Det er af betydning, at Disciplin har en gevinst, da soldaterne er medspillende aktører i et system, hvor indsats og gevinst ofte er proportionalt fordelt. Gevinsten synes mest selvforstærkende, hvis den erfares af soldaterne selv og ikke påpeges: ”Man begynder pludselig at kunne se en mening med løbeturene…”.

For soldaterne er Disciplin således er et redskab og ikke et mål, hvorfor den er et skridt på vejen mod effektivitet. Sideløbende indgår Rutinen som stabilitet og sikkerhed. Disciplin er dermed ikke Motivation i sig selv, men motiverende for bl.a. Fællesskabet.

Dertil har Disciplin betydning for Fællesskab og Samarbejde og påvirker Personlig udvikling. Endeligt har Disciplin lighedspunkter med Udfordring, hvorfor de to deler en subkategori.

1.      Forskellighed og rollefordeling: 8+, 8*, 0-

2.      Fællesskab som betingelse: 8+, 13*, 3-

3.      Fællesskabets funktionalitet: 13+, 7*, 3-

4.      Fællesskab som motivator for fortsættelse/udsending: 17+, 6*, 0-

5.      (uden for kategori)

Fællesskabet er en betingelse, der har betydning for Motivation ved, at ”det spiller en stor rolle”. Centralt ønskes Fællesskabet bevaret, hvilket opnås ved en fortsættelse inden for militæret og en dertilhørende udsending. Således er Fællesskabet et funktionelt middel ”til at nå det hele” og udføre vanskelige opgaver, samtidig med, at det giver en fælles motivation, hvor der hersker ”en kraftig fællesskabsfølelse”.  Kategorien er desuden forbundet til Kammeratskab, Samarbejde og Personlig udvikling.   

1.      Samarbejde som nødvendighed: 0+, 4*, 0-

2.      Samarbejdets funktionalitet: 3+, 3*, 0-

3.      (uden for kategori)

Samarbejde kan ikke undgås i og med, at det ikke er muligt at adskille sig selv fra en enhed. Derved er det kun i Fællesskabet, at Samarbejde har en funktion.

Fællesskabet består i sig selv, men drives fremad gennem Samarbejde, hvorfor sidstnævnte implicerer Motivation for at fortsætte i Militærtjenesten efter aftjent værnepligt. Endvidere forekommer der en forbindelse til Disciplin, som har en effektiviserende indvirkning på Samarbejde.

1.      Kammeratskabets betingelser: 9+, 7*, 1-

2.      Kammeratskabets funktionalitet: 11+, 0*, 0-

3.      Kammeratskabet som motivator for fortsættelse/udsending: 17+, 6*, 0-

4.      (uden for kategori)

Kammeratskab kommer i naturlig forlængelse af Fællesskab. Vi har vurderet Kammeratskab til at have en selvstændig betydning, hvorfor den ikke figurerer som subkategori under FællesskabKammeratskab er et væsentligt aspekt ved det, som motiverer respondenterne til at forsætte i Militærtjenesten efter aftjent værnepligt. Derfor erKammeratskab også en entydig Motivation herfor. Funktionelt giver Kammeratskab tillid og kendskab til ”hinandens styrker og svagheder”. Det skaber trygge rammer og ”…det bliver en familie”..

Udfordring

Det kan opleves som en omvæltning at træde ind i Militærtjenesten fra det civile liv, idet man kastes ud i nye omgivelser og RutinerOmvæltning er ligeledes et centralt element ved en eventuel udsending.

I forbindelse med Omvæltning bliver Tilvænning et nødvendigt redskab til at trives i det nye Fællesskab. Videre har Udfordring betydning for stillingtagen til eventuel udsending, men i en positiv reference, hvor Udfordringsættes lig spænding. Udfordringen er således en Gevinst i sig selv.

Desuden har Udfordring lighedspunkter med Disciplin, idet Stress og pres udgør centrale punkter.

1.      Omvæltning: 0+, 16*, 2-

2.      Tilvænning: 2+, 4*, 2-

3.      Tilvænning til fællesskabet: 0+, 2*, 2-

4.      Udfordring som motiv for udsending: 3+, 7*, 0-

5.      Udfordringens gevinst: 2+, 1*, 0-

6.      Stress og pres 4+, 18*, 0-

7.      Uvished: 0+, 3*, 3-

8.      (uden for kategori)

Udfordring er på flere måder lig med Motivation. Det er således Udfordring som ”… skubber dig videre” og ”… holder dig i gang”.

Endeligt har Udfordring også forbindelse til Fællesskabet i form af Tilvænning, og er betinget af Personlig disposition i kraft af fysisk og psykisk mestringsevne. Desuden er der en forbindelse til Personlig udvikling, idet Udfordring har indflydelse på Modning.

Leg

Samtlige koncepter i dette afsnit er inden for kategorien Leg. Leg: 5+, 3*, 0-.

Der kan argumenteres for, at Leg ikke kræver en hovedkategori. Grundlæggende er den både forbundet til Fællesskab og Kammeratskab, men kan ikke specificeres nærmere, hvorfor den er tildelt en hovedkategori. Legen har en positiv værdi hos respondenterne, og kan derfor betragtes som Motivation i et militært forløb, der ellers er præget af DisciplinUdfordring og Personlig udvikling.

Personlig disposition

Denne kategori dækker over forudsætninger hos respondenterne såsom ”noget, hvor man skal bruge kroppen” og ”[jeg] har altid vidst at det ikke skulle være et stillesiddende job”. Dette relaterer til kernekategorien ved, at de unge mænd, af naturlige årsager har motivation for at fortsætte i et militært forløb med fysiske udfordringer og prøvelser inklusiv et udsendelsesforløb af fysisk pressende karakter. De psykiske sider drejer sig om soldaternes egenskaber, selvopfattelse, ønsker, tanker og motiver i forhold til en fortsættelse i militæret efter aftjent værnepligt.

Det kan for nogle være ”naturligt at komme herind””Det har ligget naturligt i kortene” mens det for en anden gælder, at ”jeg ved ikke hvad jeg vil resten af mit liv”.  Personlig disposition kan forbindes med Udfordringer ogDisciplin, hvor den Psykiske - og især den Fysiske disposition også spiller en rolle.

Subkategorien Bagland dækker over forældre, kæreste, familie og venners opbakning og holdning til respondentens valg og handling vedrørende militær udsendelse. Bagland har tilsyneladende afgørende betydning for soldaterne i forhold til Motivation for at fortsætte i Militærtjenesten ved, at fx forældres samtykke helst skal være på plads.   

1)      Fysisk disposition: 4+, 5*, 0-

2)      Psykisk disposition: 5+, 13*, 1-

3)      Ønsker/fremtidsvisioner:  2+, 2*, 0-

4)      Bagland: 13+, 7*, 0-

Uddannelse: 4+, 6*, 7-

Efter militæret (HRU): 1+, 10*, 0-

Årsager til fravalg af militæret/HRU: 0+, 5*, 10-

Militær-diskurs: 0+, 5*, 0-

Denne kategori vedrører formelle sider ved militær- ’systemet’. Militærtjenesten kan tilmed opstilles som målet for Motivationen og kan betragtes som Uddannelse. Det er denne kontekst respondenterne har en holdning til. Det er i lyset af Militærtjenesten, at respondenterne betragter deres fremtid, hvad de skal bagefter og hvilken Uddannelse – indenfor eller udenfor militæret?

Militærtjenesten kan således vurderes som den statiske genstand, som resten af kategorierne drejer sig om; mens Motivation er den overordnede proces, der dynamisk finder sted imellem samtlige kategorier ogMilitærtjenesten (Se figur 1.).

Sammenfattende udfald af analyse

På baggrund af det gennemgåede fremgår det, at hovedkategorierne udgør motiver, der medvirker til at soldaterne vælger at fortsætte i militæret efter aftjent værnepligt. Som illustreret på figur 1. samvirker hovedfaktorerne betinget af Militærtjenestens kontekst til at motivere de menige soldater til at fortsætte i Militærtjenesten.   

 

Denne kategori vedrører formelle sider ved militær- ’systemet’. Militærtjenesten kan tilmed opstilles som målet for Motivationen og kan betragtes som Uddannelse. Det er denne kontekst respondenterne har en holdning til. Det er i lyset af Militærtjenesten, at respondenterne betragter deres fremtid, hvad de skal bagefter og hvilken Uddannelse – indenfor eller udenfor militæret?

Militærtjenesten kan således vurderes som den statiske genstand, som resten af kategorierne drejer sig om; mens Motivation er den overordnede proces, der dynamisk finder sted imellem samtlige kategorier og Militærtjenesten(Se figur 1.).

  Sammenfattende udfald af analyse

På baggrund af det gennemgåede fremgår det, at hovedkategorierne udgør motiver, der medvirker til at soldaterne vælger at fortsætte i militæret efter aftjent værnepligt. Som illustreret på figur 1. samvirker hovedfaktorerne betinget afMilitærtjenestens kontekst til at motivere de menige soldater til at fortsætte i Militærtjenesten.   

 

Kontekst, Konsekvenser og samt kausale og intervenerende forhold

Ovenstående figur 1 viser de sammenhængende faktorer bag motivationen på en statisk måde. I nedenstående figur 2 fremstilles en model, hvor Motivation udgør en proces. Denne optegnede proces er et produkt af vores aksiale kodning (Corbin & Strauss, 1991). Vi har valgt at simplificere modellen af hensyn til genereliserbarhed.

Kategorien Personlig disposition kan siges at rumme et kausalt forhold med hensyn til personlig Motivation for at vælge Militærtjenesten. Konteksten udgøres primært af Militærtjenesten, som indebærer kontekstuelle forhold som Fællesskab, Disciplin, Kammeratskab, Samarbejde og Udfordring. Dette er forhold, der tilsammen medvirker til at påvirke soldaten til at vælge eller fravælge en fortsættelse i Den Militære Tjeneste. Intervenerende forhold kan i lyset af subkategorien Bagland som bestanddel af Personlig disposition dreje sig om forældres samtykke, hvilket forekommer som betydningsbærende for en fortsættelse i Militærtjenesten.  

Teoretisk sampling

Koncepterne, kategorierne og deres indbyrdes relation, udgør vores genererende teori. Dette kan danne grundlag for sammenligning med yderligere empiri, dvs. andet teori: soldaterne oplever en fællesskabsfølelse, som motiverer dem for at samarbejde og følges ad videre i militærsystemet. Denne proces kan sammenholdes med Social Identitets Teori af Tajfel & Turner, hvorudfra gruppedannelse implicerer solidaritetsfølelse og en fælles valideret viden. I Militærtjenesten gør gruppedannelser sig gældende ved grupper, delinger, enheder og kompagnier. Derved kan gruppen eller enheden betragtes som en social identitet, der forstærker intragruppe adfærd frem for interpersonel adfærd (Wetherell, 1997). Sådanne foranstaltninger kan som nævnt medvirke til at skabe motivation blandt soldaterne – med henblik på at fortsætte efter aftjent værnepligt.

Videre påviser Sherifs drengeeksperiment, at Fællesskab til enhver tid kan opstå under bestemte betingelser. Når en flok drenge isoleres sammen, er der naturlig tilbøjelighed til, at der internt opstår hierarki og grupperinger. Hvis der derimod omtales en udefrakommende instans (outgroup), vil der fremstå sammenhold inden for gruppen (Wetherell, 1997). I bred forstand kan en udefrakommende instans i soldaternes tilfælde betragtes som Udfordringer,Disciplin, Pres, sergenterne, en anden deling eller måske en krigssituation ved en fremtidig udsending. Denne almene socialpsykologiske proces kan hermed betragtes som hensigtsmæssig idet, den skaber solidaritet og dermed også effektiviserer gruppen. Sammenholdt med Sherifs realistiske konfliktteori kan Ingroup således betragtes som en betydelig faktor for soldaternes motivation for at fortsætte i militæret efter aftjent værnepligt.

Ud fra Leontjevs Virksomhedsteori kan de unge soldater siges at besidde motiver og idiosynkratisk bestemmelse, inden de påbegynder værnepligten, hvilket kan henlede til kategorien Psykisk disposition. Sådanne motiver danner grundlaget for de specifikke valg og handlinger soldaten foretager. Videre modificeres motiverne, når soldaten internaliserer den objektverden, som Militærtjenesten udgør. Således sker der en virksomhed i Militærtjenesten, hvor soldaterne i et praksisfællesskab eksternaliserer og internaliserer motivation, mål og idealer via Kammeratskab, Udfordringer og Disciplin. I denne proces skønnes især Personlig udvikling at indgå. En fortsat militærtjeneste som mål opnås altså ved et motiv, som bl.a. skabes i fællesskabet. I et større perspektiv kan målet fx være optagelse på politiskolen eller blot Personlig udvikling, hvilket opnås via et redskab bestående af militær uddannelse og erfaring (Leontjev, 2002).   

Validitet, reliabilitet og generaliserbarhed

Gennem forskningsprocessen har vi løbende tilstræbt at validere vores data og resultater. Under interviewene har vi lejlighedsvis gentaget respondentens udsagn, med henblik på en validerende tilbagemelding. Ligeledes har vi søgt at efterleve økologisk validitet i forbindelse med omgivelser og dagligdagsliv.
Med hensyn til reliabilitet antager vi, at tilsvarende hovedkategorier vil opnås, såfremt pågældende data indsamles og analyseres af andre forskere. En sådan gentagelse af undersøgelsen bør altså generere viden, der tilnærmelsesvis er kompatibel med vores udviklede model, figur 2. Dog kan reliabilitet hævdes ikke at have væsentlig betydning for kvalitativ metode, idet der kun undersøges et udsnit af en gruppe (Merrick, 1999; Willig, 2001).

I vores studie har vi valgt et antal respondenter på fire. Det, vi reelt ønsker at undersøge, er unge værnepligtige i almindelighed, som ønsker at fortsætte i militæret efter aftjent værnepligt. Her kan man argumentere for, at når én oplevelse er mulig, kan oplevelsen også gøre sig gældende i universel forstand. Således ved vi, at resultaterne forekommer inden for de pågældende rammer i Hæren (ibid.). Hver individuel opfattelse er således potentiel generaliserbar.

I almindelighed har Grounded Theory metoden været en egnet metode, som tilmed har minimeret vores egen fortolkning af respondenternes sociale virkelighed, så vidt det er menneskeligt muligt (ibid.).

 

Fejlkilder og transparens

Vi antager, at deltagelsen i interviewene har været frivillig og har udgjort et bredt udsnit af de menige soldater. Formidlingen vedrørende interviewdeltagelse blev videregivet af en højere rangerende person, hvilket kan have haft en motiverende effekt på de frivillige respondenter. Omvendt kan der have været tale om, at vores respondenter var de eneste, som ønskede at deltage, hvorfor vores resultater kan afspejle en særegen gruppe. Sidstnævnte er der dog intet, der tyder på idet, respondenterne havde forskellige holdninger og karaktertræk. Endvidere synes vores genererede model at forekomme universel.

Det må dog betragtes som en eventuel fejlkilde, at de fire respondenter boede på samme kaserne, og derved havde mulighed for at tale sammen om interviewsituationen forud for dens begyndelse.

Gennemgående har vi bibeholdt al primær og sekundært materiale, med henblik på at underbygge forskningsmæssig transparens, hvilket desuden fremgår af bilagene (bilagene er fortroligt opbevaret for ikke at røbe respondenternes identitet).

 Konklusion

Udgangspunktet for vores forskningsmæssige interesse har været at undersøge soldater, som fortsætter i militæret efter aftjent værnepligt, med særligt henblik på usending til et brændpunkt. På baggrund af det gennemgåede er det blevet ’synligt’ for os, at udsendingen udgør en indforstået og integreret del af det at fortsætte i militæret efter aftjent værnepligt.

Endvidere er vi nået frem til den erkendelse, at en eventuel udsending indgår kohærent i det etablerede fællesskab og kammeratskab. Således har vores konstant sammenlignende tilgang flyttet vores fokus væk fra eget udgangspunkt over på kernen i dataen: forskellige former for motivation i forhold til at fortsætte i militæret efter aftjent værnepligt. Heraf synes navnlig fællesskab (at følges ad og stå sammen) og personlig udvikling - at udgøre væsentlige motivatorer. Således bevares fællesskabet, kammeratskabet og kendskabet til hinandens styrker og svagheder ved sammen at fortsætte i Hæren efter aftjent værnepligt. Samtidigt udgør en fortsættelse i Hæren en naturlig forlængelse af egne dispositioner - og et naturligt afsæt til fremtidige planer.  

At vi har benyttet en åben ’approach’ synes at have været hensigtsmæssig idet, vi nu kan bevidne, at den viden, vi forudgående besad, ikke stemmer overens med den ’groundede’ teori, vi er nået frem til. Vi har dermed ikke været hypoteseafprøvende - men hypotesegenerende.  

Referencer

Blumer, H. (1998) Symbolic Interactionism: perspective and method. University of California Press.

Charmaz, K. (1994) The Grounded Theory Method, in Glaser B. G. (ed.) More Grounded Theory Methology – A Reader, Sociology Press.

Corbin, J. & Strauss, A (1991) Basics of Qualitative Research: Grounded Theory, Procedures and Techniques. Newbury Park, California: Sage Publications.

Fog, J. (1992) Den Moralske Grund i det kvalitative interview. Nordisk Psykologi nr. 44.

Glaser, B. G. (1992) Basics of Grounded Theory Analysis: Emergence vs. Forcing. Mill Valley, Sociology Press, 2. print.

Haug, F. (1981) Dialektisk teori og Empirisk metodik. Udkast, Dansk Tidsskrift for Kritisk Samfundsvidenskab. Nr. 1.

Kvale, S. (1994) Interview – En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans Reitzel, København.

Leontjev, A. N. (2002) Virksomhed, bevidsthed, personlighed. Hans Reitzel, København.

Merrick E. (1999) An exploration of Quality in Qualitative Research: Are Reliability and Validity relavant? i Kopola, M. & Suzuki, L.A.: Using Qualitative Methods in Psychology, Sage, California.

Søndberg, L. (2005) Inddannelse – Et Grounded Theory Studie af en gruppe ufaglærte, arbejdsløse tyrkere i Europa – hverdag og arbejdslivsforventninger. Ph.d. afhandling. Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet

Wetherell, M. (1997) Identities, Groups and Social Issues. London : Sage.

Willig, C. (2001) Introducing Qualitative Research in Psychology: Adventures in Theory and Method. Buckingham: Open University Press.

 

Baggrundslitteratur

Denzin, N. K. & Lincoln, Y. S. (2000) Handbook of Qualitative Research. Thousand Oaks, California: Sage Publications.

Glaser, B. G. (1994) More Grounded Theory Methodology: A Reader. Mill Valley, CA: Sociology Press.

Hyllander, I & Guvä, G. (2005) Grounded Theory som teorigenererende metodologi, i Bechmann Jensen, T. & Christensen, G. (red.) Psykologiske og pædagogiske metoder. Frederiksberg, Samfundslitteratur.

Jørgensen, P. S. (1989) Om Kvalitative analyser - og deres gyldighed. Socialforskningsinstituttet, København. Nordisk Psykologi, 41, 25-41

Mørch, S. (1989) Forskning i kvalitet eller kvalitativ forskning? Nordisk Psykologi, 41, 204-221 Olsen, H. (2002) Kvaler eller kvalitet? Nordisk Psykologi (2).

Bilag 1: Interviewguide

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_136.aargang_nr.2_2007_copy.pdf

 

 

 

 

 

Litteraturliste

Del: