Missiler - Fly - Effektivitet - Opgaver

Chefen for Luftværnsgruppens administrationsafdeling, oberstløjtnant S. Brynel, svarer her på de reaktioner, en tidligere artikel har fremkaldt.

 

Indledning.
1. a. Artiklen i Militært tidsskrift (MT) maj-juni 1978 under overskriften »Fly - Missiler - Personel - Penge - Effektivitet«, (forkortet »Fly Mis Pe F«) har sandelig givet genlyd i form af refererende avisomtale, positive personlige og telefoniske henvendelser og kritiske bemærkninger i MT. Hermed er et delmål nået.

b. Hovedparten af indlæggene bærer præg af, at skriverne stadig er domineret af den tankegang om flys overlegenhed, der var god latin i 40’erne og 50’erne, men som i 70,erne kræver en nyvurdering som følge af, at missilernes hastige udvikling har pillet ved flyenes dominans og i et betydeligt omfang overtaget den ledende rolle. Nogle af skriverne er tilsyneladende blevet så perplekse over, at nogen fremsætter sådanne tanker, at de helt glemmer at læse, hvad der egentlig står i den anførte artikel »Fly Mis Pe F«.

c. »Fly Mis Pe F« var med vilje gjort kort, idet den egentlig kun skulle konstatere visse kendsgerninger og ud fra disse drage visse slutninger. Nogle af de fremsatte bemærkninger og påstande tyder på, at artiklen har været for kort — i hvert fald for de pågældende skrivere.

d. I deres flyvske iver for gennem kritik at søge at dæmme op for »(ra)ketter- ske« tanker forfaldes til brug af floskelpennen og det gammelkendte politiske kneb: Når man står svagt i sine argumenter og ikke kan modbevise en modstanders synspunkter kan man altid søge at drage hans indsigt og evner i tvivl. Dette kan give et midlertidigt resultat, men stempler egentlig kun brugerne.

e. Der fremsættes imidlertid i nogle af indlæggene direkte forkerte oplysninger og fortolkninger, som det er ønskeligt/nødvendigt at kommentere.

 
2. Kommentar til oberstløjtnant Thestrup’s indlæg i MT OKT 1978 »Fly og missiler«.
a. Oberstløjtnant Thestrup (tilladt forkortet til THE) betvivler indledningsvis den anførte vurdering. I artiklen »Fly Mis Pe F« anføres indledningsvis, at »der forsøges en delvis vurdering« af, hvad der er bedst: Fly eller missiler »med primær vægt på den personelmæssige og den økonomiske faktor«. Efter denne forudsætning og henset til at kosteffektivitet for et våbensystem består af anskaffelses- og driftsomkostninger samt effektivitet (se også pkt. 4), gennemgås personelfaktoren (antal), anskaffelsesudgifter, uddannel- sesudgifter, driftsudgifter og lønudgifter, som alle falder ud til stor fordel for raketeskadriller, hvorefter der konkluderes, at raketeskadriller er »mere anskaffelses- og omkostningseffektive end flyvende eskadriller« samt at »der vil kunne købes, bemandes, uddannes og drives et meget stort antal kosteffektive raketeskadriller for mindre end udgiften til en flyvende eskadrille«. Dette er fortsat ubestrideligt rigtigt.
 
b. Det undrer THE, at alt personel på en flyvestation er medregnet som støttepersonel for de flyvende eskadriller (og tilsvarende for raketeskadriller). Raketeskadriller kan i begrænset tid operere alene, men flyvende eskadriller er konstant afhængig af støtte. Begge våbensystemer er derfor tilknyttet en støtteenhed og det må være en flyvestations opgave at kunne producere indsatsklare fly. Hertil medgår såvel teknikere, kontorfolk, chauffører, cafeteriapersonel, rengøringspersonel m. v. Der er næppe nogen på en flyvestation, som ikke direkte eller indirekte medvirker til opgavens løsning, og derfor skal udgiften til alle funktioner medregnes.
 
Det står derfor fortsat fast, at der »til betjening af en flyvende eskadrille anvendes 6—7 gange flere officerer, 10—15 gange flere stampersoner, 91/2 gang flere civile/værnepligtige end til betjening af en raketeskadrille. THE’s påstand om, at den militære værdi skal medtages, er ukorrekt i denne sammenhæng, idet der udtrykkeligt er tale om betjening, og han anfører da heller ikke selv noget som helst om militær værdi.
 
c. Ønsket om anskaffelse af PATRIOT må stå helt for THE’s egen regning. Improved HAWK synes indtil videre at kunne dække behovet i fornøden fremtid — måske bedre og i hvert fald billigere end PATRIOT. Det er ikke altid nødvendigt at forkøbe sig på for dyre våbensystemer. THE’s prisangivelse på 540 mio. kr. for en CRUISE MISSILE-eskadrille forekommer alt for høj, se pkt. 3.t.
Såvel LANCE som CRUISING MISSILE er begge anvendelige med konventionelle ladninger (TOMAHAWK anvender en modificeret HARPOON- sprængladning) og er bestemt ikke nær så strategiske våbensystemer som fly og kræver ikke A-våben for at være effektive — i hvert fald ikke mere end fly gør. Det forekommer lidt mistænkeligt, hvorfor THE pludselig får A-moralske skrupler i forbindelse med CRUISE MISSILE og LANCE, når han aldrig har ytret sig mod de mere strategiske og ligeledes potentielle A-våbenbærende fly. Til THE — og evt. fleres — orientering skal oplyses, at LANCE er særdeles velegnet — og egentlig især beregnet — til støtte for hærens kamp, mod såvel stationære som bevægelige mål, jf. pkt. 3.r.
 
d. Med hensyn til uddannelsesudgifter skal det supplerende oplyses, at mens en pilot skal hverves og specialuddannes helt fra bunden, vil en raketofficer kunne hverves blandt allerede militært uddannede SG og snart formentlig også blandt reserveofficerer, som meddeles raketspecialuddannelse. 5 mio kr. — udgiften til en pilot, som hovedsagelig er reserveofficerer, bør sammenlignes med uddannelsen af en reserveofficersraketofficer og ikke som af THE med en linieofficersraketofficer. Det reelle udgiftsforhold er derfor ikke 5 mio: 1.25 mio som THE anfører, men derimod fortsat 5 mio:50.000, altså 100:1.
 
e. Det er muligt, at enhedsomkostningsberegningssystemet opererer med, at en flyvende eskadrille kun er dobbelt så dyr i drift som en raketeskadrille, men THE nævner intet om udgift til flyvestationer m. v. Det fremgår imidlertid af FMK regnskab 1977/78, at drifts- og vedligeholdelsesudgifterne for en flyvestation med to flyvende eskadriller er 58 mio kr. (heraf 24.2 mio kr. til brændstof), og for Luftværnsgruppen med 8 raketeskadriller 14 mio kr. Disse tal giver 29 mio kr. pr. operativ fly-eskadrille mod 1.75 mio kr. pr. operativ raketeskadrille.
 
f. THE føler det nødvendigt at oplyse, at Israel nedskød 400 fly. Dette er nok rigtigt, men de havde luftoverlegenhed, og det tror han vel ikke, at Danmark vil få i en eventuel konflikt? Når ægypternes nedskydning af fly kort blev anført i »Fly Mis Pe F« var det for at vise, at et luftunderlegent forsvar kan sikre sig operationsfrihed ved hjælp af luftværnsvåben. Her må også erindres den psykologiske værdi for tropperne, at de kan se deres beskyttere placeret blandt dem selv i modsætning til eventuelle flys fjernere placering og dermed tvivl om de i det hele taget kommer.
 
g. Angående fastholdelse af piloter er THE optimistisk og henviser til en ukendt rapport, men oplyser egentlig intet om, hvad den siger. Endvidere er det kun et forslag og ingen ved om det bliver gennemført eller om det vil kunne skabe bedre forhold.
Indtil videre må derfor de særdeles kompetente personers udtalelser om den kritiske pilotsituation (det vanskelige i at uddanne og fastholde piloter) fortsat være gældende. Men hertil er senere kommet avisomtale af den store afgang af flyteknikere, således at vanskelighederne nu gælder to personelkategorier ved flyvende eskadriller.
 
h. Sluttelig anvender THE et citat af oberst Baune i et forsøg på at vise, at han (THE) har ret. THE kan kun opfordres til at studere artiklen om »Fly Mis Pe F« endnu engang. Det fremgår at i den foreslåede flyvevåbnets styrkemålsplan 1985, at det er støttefly, der ønskes erstattet af raketter, men at der skal være det samme antal flyvende eskadriller til luftforsvar som den nuværende styrkemålsplan (hvilket er gentaget i artiklen i Berlingske Tidende den 2. aug. 1978). Men det ændrer intet ved, at raketeskadriller er billigere i anskaffelse og drift end fly! Det bør tilføjes, at der jo ikke er noget bevis for, at oberst Baune har udtrykt den evige sandhed.
 
i. I iveren for at kritisere FLVPLN 1985 er det ligesom THE glemmer at der faktisk indgår 4 flyvende eskadriller med henblik på anvendelse til luftforsvar, støtte og rekognoscering. Herudover bør det påpeges, at det af FKO besvarelse af forsvarsudvalgets spørgsmål i forbindelse med NIKE-systemets nedlæggelse fremgår, at F-16 eskadriller kan overkomme det næsten utrolige: Luftforsvar i alle højder og enhver form for støtte til hæren og søværnet. Tror man på Forsvarskommandoens optimistiske vurdering må forsvaret være særdeles godt hjulpet med de i FLVPLN 1985 anførte flyvende eskadriller. Finder man derimod Forsvarskommandoens vurdering for optimistisk, navnlig med hensyn til muligheder for at kunne anvende sine våben resultatrigt på trods af massive fjendtlige målbeskyttende luftforsvarsvåben, så er der også taget hensyn hertil i FLVPLN 1985 gennem anskaffelse af billigere støttevåbensystemer til anvendelse uafhængig af vejrforhold, sigtbarhed og luftforsvarsvåben.
 
Endelig bør det anføres, at de 58 stk. F-16, som skal anskaffes, om ønskeligt vil kunne organiseres i tre eskadriller (å 16— 18 fly), hvorved en klarere opdeling i luftforsvar og støtte/recce vil kunne angives. 16—18 fly pr. flyvende eskadrille er ikke noget nyt, idet flyvevåbnet tidligere har haft eskadriller af denne størrelse og den ene af de flyvende eskadriller i nuværende ordning har 16 fly. k. Konklusionen i »Fly Mis Pe F« er derfor uændret: ». . . der vil kunne købes, bemandes og drives et meget stort antal kosteffektive raketeskadriller (såvel jord-til-luft som overflade-til-overflade) for mindre end udgiften til en flyvende eskadrille (F-16)«.
 
3. Kommentarer til major M. Svejgård Nielsens (tilladt forkortet til SVE) indlæg »Kost/effektivitet« i MT oktober-november 1978.
a. Indledningsvis skal der udtrykkes respekt for den lødige, sobre og egentlig saglige tendens i indlægget.
 
b. For en ordens skyld skal det straks slås fast, at forsvarets formål som udtrykt i betænkning til nugældende forsvarslov: »Forsvarets opgave i fredstid skal i første række være at hævde vor suverænitet gennem overvågning af dansk område og ved afvisning af krænkelser. I tilfælde af angreb på Danmark skal forsvaret umiddelbart kunne tage kampen op, således at allierede styrker kan føres frem og kampen fortsættes sammen med disse. Der lægges i denne forbindelse megen vægt på, at de praktiske foranstaltninger m.v., der er nødvendige for sådanne styrkers modtagelse, i videst muligt omfang forberedes i fredstid,« kan opfyldes fuldstændig ved FLVPLN 1985.
 
c. Det må anses for helt korrekt, at SVE argumenterer udfra de kendte opgaver under nuværende forsvarslov, idet formål og opgaver i 1985 er ukendte, men formentlig meget nær de nuværende.
 
d. Med hensyn til overvågning må det indrømmes, at der i FLVPLN 1985 er en uklarhed vedr. recce-flyene og denne er forårsaget af ukendskab til F- og RF-35 udfasningstidspunkt, som egentlig forudsættes at ligge efter 1989. Herved skulle rådes over samme professionelle recce-kapacitet som i nuværende ordning med mulighed for løsning af samme opgaver. Det må endvidere medgives, at det ikke fremgår, at recce-kapaciteten tænkes bibeholdt, evt. gennem anskaffelse af billigere droner med foto og TV, men det skyldes at dette spørgsmål først skønnes aktuelt i en FLVPLN 1989. Det skulle herefter fremgå, at overvågningsopgaven fortsat kan løses. Det bør tilføjes, at denne lille uklarhed ikke har nogen indflydelse på de mulige besparelser, og skal recce-erstatning anskaffes før forudsat vil det utvivlsomt medføre større besparelser ved anskaffelsen af droner i stedet for fly.
 
e. De i FLVPLN 1985 indgående to flyvende luftforsvarseskadriller plus de to andre flyvende eskadriller, j f. her også pkt. 2.i., må anses for tilstrækkelige til at løse det i forsvarets opgaver anførte, nemlig at: »Øvelsesvirksomhed på og nær dansk territorium demonstreres.« Anden form for demonstration er ikke nævnt og ønskes næppe. Det skal bemærkes, at raketeskadriller kan gøres fly-mobile, hvis man vil betale for det.
 
f. Øvelsesdeltagelse vil naturligvis fortsat kunne finde sted med alle de til forsvaret hørende styrker/enheder, men antallet af fly vil blive mindre. Imidlertid står der ikke i opgaverne anført, hvor mange fly der skal deltage, hvorfor FLVPLN 1985 også vil kunne løse denne opgave (se også pkt. 3 .e.).
 
g. Afvisning af krænkelser vil kunne finde sted, idet der vil være det samme antal luftforsvarsfly til rådighed i FLVPLN 1985 som nu. CRUISE MISSILE er ikke tænkt anvendt som et afvisnings- men som et støttevåben mod land- og skibsmål.
 
h. Intensivering af overvågning i spændingsperioder vil fortsat kunne udføres som nu, jf. pkt. 3.d. oge.
 
i. Det vil straks kunne konstateres, hvis missilenheder øger beredskabet, og dette i forbindelse med deployering og evt. anvendelse af fly vil i fornøden grad kunne markere landets forsvarsvilje og -evne (politiske standpunkt). Det bør fremhæves, at missiler bestemt kan anvendes som varselsskud — hvis dette ønskes. Missilsystemer er til for at bruges. Højere beredskab end det nuværende har været anvendt gennem mange år, uden at det gik ud over systemerne — snarere tværtimod.
 
k. Dansk behov for magtdemonstration vil nok være begrænset, og det fremgår da heller ikke af opgaveformuleringen, at der skal kunne foretages simulerede angreb med spillende muskler, men der står derimod mere afdæmpet, at forsvaret skal kunne »virke som et alsidigt og fleksibelt instrument i regeringens krisestyring« og denne opgave vil FLVPLN 1985 også kunne løse.
 
1. Observation og vurdering af en truende styrke kan udføres af de i FLVPLN 1985 indgåede enheder (radarer, fly m. v.) samt søværnets enheder (kystradar, skibem. m.).
 
m. Tilvejebringelse af operationsfrihed for alle værn kan udføres af missiler, j f. oktober 73-krigen, se også pkt. 2 f. Angreb mod fjendtlige mål vil kunne udføres af LANCE m. fl. Måldata indhentes af recce-fly/droner. Flyttes et planlagt angrebsmål vil indsættelse af såvel missiler som fly være uden egentlig værdi medmindre man kan forestille sig fly cirklende uhindret rundt for at udsøge sig store, uslørede og ubeskyttede mål.
 
o. Luftforsvar kan virkningsfuldt udføres af missiler. Blænding af SAM-en- heder kan modvirkes og desuden rådes der i FLVPLN 1985 over det samme antal luftforsvarsfly som idag, jf. pkt. 3.e. 
Det bør erindres, at luftforsvarsflys vejledere (kontrol- og varslingsenheder) også kan blændes og derved nedsættes flyenes indsats. Evnen til at løse luftforsvarsopgaven nedsættes ikke ved FLVPLN 1985, men forøges tværtimod på grund af det forøgede antal mobile raketeskadriller. Der er imidlertid en mangel ved FLVPLN 1985 og det er, at den høje trussel ikke kan bekæmpes effektivt. På dette område vil næppe nogen anden styrkemålsplan kunne blive bedre, idet Forsvarskommandoen har besluttet at nedlægge de eneste virkelige høj-trussel-bekæmpere, nemlig NIKE-eskadrillerne. Men det ville gøre godt, om mindst en af NIKE-eskadrillerne kunne overleve,
 
p. Vedr. invasionsforsvarsopgaven er overflade-til-overflade missiler velegnede til at engagere skibsmål — således som SVE også anfører.Måldata vil kunne fremskaffes af radarer, helikoptere, skibe og fly. Alle disse datainformatorer er til stede i FLVPLN 1985. Man må her prøve at forestille sig, hvorledes træfninger til søs vil kunne finde sted i danske stræder, vestlige Østersø og Kattegat i slutningen af 80’erne. Udviklingen af overflade-til-overflade missiler (såvel skibsbårne som landbaserede) vil formentlig medføre, at træfninger udkæmpes over betydelige 'afstande, hvilket vil gøre skelnen mellem egne og modstanderens fartøjer lettere,
 
q. Bekæmpelse af luftbårne invasionsstyrker vil kunne finde sted ved hjælp af det forøgede antal SAM eskadriller (12), som fra såvel fremskudte som dybde- grupperede deployeringsstillinger vil kunne dække forventede anflyvningsret- ninger. Desuden rådes jo stadig over fly — som påpeget flere gange.
 
r. Støtte til hærens operationer vil effektivt og til enhver tid kunne ydes af LANCE, som med forskellige ladninger vil kunne anvendes mod personel, befæstede stillinger m. v. samt kampvogne (såvel ved hjælp af målsøgende missiler som udlægning af minefelter foran kørende kampvogne). Og husk, at LANCE vil kunne indsættes under alle vejrforhold, i mørke og trods fjendtlig luftoverlegenhed og overlegent luftforsvar. Støtte til søværnet vil kunne udføres af HARPOON eller lignende. Måldata fremskaffes som anført i pkt. 3.p.
 
s. Det skulle herefter stå klart, at flyvevåbnet og derved forsvaret efter FLVPLN 1985 vil være i stand til at løse de i dag påhvilende og de i slutningen af 80’erne forventelige opgaver — og det både for færre udgifter og tilmed bedre, hvilket jo også var meningen.
 
t. Vedr. SVE økonomiske betragtninger skal der f. s.v.a. CRUISE MISSILE (CM) anføres, at SSM TOMAHAWK er et simplere missil med langt kortere rækkevidde end det fra fly affyrede missil og i et interview har en Boeing repræsentant udtalt, at GLCM TOMAHAWK vil koste ca. 500.000,- U$, og launcheren er meget simpel og monteret på en almindelig lastbil. SVE ud- giftsskøn må betragtes at ligge 259 mio kr. over forventet pris pr. eskadrille (å 4 launchere og 12 missiler, idet det skal anføres, at antal launchere og missiler her er anført som af SVE opgivet). Den i forbindelse med FLVPLN 1985 anførte besparelse på ca. 1500 mio kr. vil derfor fortsat kunne holde og er egentlig lavt ansat, idet der ikke er regnet med følgebesparelser i form af mulig reduktion i stabe (FTK og FMK), som hovedsagelig fly-orienterede, mindre udgifter til forbedring af nærluftforsvar til flyvestationerne, mindre lønudgifter (færre officerer) m. m. Og hvad vil der ikke kunne spares ved ikke at skulle købe supermoderne våben m. v. til to F-16 eskadriller? PS: CM kan formentlig undværes, idet LANCE kan udføre de påkrævede støtteopaver indenfor 2—300 km radius. CM blev medtaget for også afstandsmæssigt at kunne erstatte støttefly, men dette tenderer mod strategisk støtte og er egentlig ikke nødvendigt for Danmarks defensivt orienterede militære værn. NB: CM og LANCE er kun angivet som eksempel. Det kan udmærket tænkes, at støtteeskadriller skal være 3 LANCE-eskadriller.
 
u. SVE har ret i, at der vil være store personeladministrative problemer i forbindelse med omskoling og flytning af personel fra to flyvende eskadriller til raketeskadriller. Hertil kommer de menneskelige problemer. Imidlertid vil de næppe være større end den påtænkte omskoling og flytning af personellet ved de fire NIKE-eskadriller, som ønskes nedlagt. Dette har ikke givet sig udslag i offentlig bekymring — heller ikke fra SVE.
 
v. Sammenfattende må det herefter stå klart, at trods SVE udmærkede artikel vil forsvarets formål og alle de forsvaret pålagte opgaver kunne løses ved FL VPLN1985, og der vil kunne spares mindst 1500 mio kr.
 
x. Et forhold er interessant ved SVE artikel: Der spekuleres ikke på, hvorledes den professionelle recce skal kunne løses, hvis forsvaret endnu engang forkøber sig på to for dyre F-16-eskadriller!
 
4. Effektivitet.
Det kritiseres af bl.a. THE, at der i forbindelse med vurdering vedr. fly og missiler ikke medfulgte en sammenlignende vurdering vedr. effektivitet. Som det anførtes i artiklen »Fly Mis Pe F« er en effektivitetsvurdering vanskelig, især når den skal fremstilles uklassificeret. Heller ingen af kritikerne har da forsøgt sig og deres kritik ville være mere værdifuld, hvis de havde behandlet den efterlyste effektivitetsanalyse. Men MT’s læsere har måske lov til at forvente, at det kommer senere?
 
b. Et våbensystems kosteffektivitet (KE) kan udtrykkes således:
hvor E = kampeffektivitet, A = udgift til anskaffelse af systemet og uddannelse af personel, D = drift og vedligeholdelse af materiel og personel (løn). Der erindres fra artiklen »Fly Mis Pe F«, at A og D er mangefold større for en flyvende eskadrille end for en raketeskadrille. Hvoraf fås, at E for en flyvende eskadrille skal være særdeles mange gange større end E for en raketeskadrille for at få samme KE. Kan dette ikke bevises, må påstanden om, at en raketeskadrille er mest kosteffektiv på grund af billighed i anskaffelse og drift samt dens passende effektivitet fortsat være gældende.
 
c. Ved vurdering af kampeffektivitet må det erindres, at fly er meget sårbare, når de befinder sig på en flybase, som de er så afhængige af. Flybasen er desuden et ubevægeligt, let kendeligt mål med de for fly nødvendige sårbare installationer. Af de lige nævnte årsager er det nødvendigt at bygge beskyttelsesrum til flyene og beskytte basen (som må anses for en modstanders første mål) med kostbare luftforsvarsvåben. Selv med disse beskyttelsesforanstaltninger vil det imidlertid være tvivlsomt om flyene kommer i luften, før basen ødelægges eller om de har noget sted at vende tilbage til efter en evt. mission. I modsætning hertil er missilenheder uafhængige af en fast base og besidder mulighed for stillingsskift og indtagelse af skjulte stillinger indtil indsættelse, og de er derved væsentlig bedre stillet og kræver ikke nær de samme dyre beskyttelsesforanstaltninger.
 
d. Med hensyn til effektivitet bør der også ses på muligheden for at tilintetgøre det fjendtlige mål. Med den mulige modstanders arsenal af forskellige luftforsvarsvåben (såvel land- som skibsbaserede raketter og kanoner), som overgriber hinanden, må det betegnes som særdeles problematisk for støtte-fly at trænge igennem den forventelige spærreild og søge at virke mod målet under disse forhold. Hertil kommer vanskeligheder ved at operere i usigtbarhed. De samme indskrænkninger gælder kun i meget begrænset omfang for missiler. Dertil kommer det væsentlige, at går et missil tabt, mistes ikke en kostbar uddannet specialist, som egentlig ikke kan erstattes. 
Fremskaffelse af missiler er et produktions- og forsyningsspørgsmål, og det bør også erindres, at et missils anvendelse egentlig kun begrænses af teknikken. Et flys anvendelse begrænses af teknik og piloten.
 
e. Denne omtale af kampeffektivitet er bestemt ikke fyldestgørende, men der er søgt fremhævet visse forhold, som hidtil ikke har været nævnt i nogen debat vedr. forholdet mellem missiler contra fly.
 
f. Det skal sluttelig fremhæves, at FLVPLN 1985 kun er et forslag, som forhåbentlig gennem flere konstruktive bemærkninger kan forbedres. 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_108_aargang_feb.pdf
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Litteraturliste

Del: