Minelæggerne af Falster-klassen 1962 - 2004

Anmeldt af Poul Grooss

”Minelæggerne af Falster-klassen 1962 - 2004” af Tom Wismann. Udgivet på forlaget Steel & Stone Publishing i oktober 2011. ISBN 978-87-994312-1-2. 48 sider illustreret. Pris kr. 110 incl. moms og porto ved henvendelse til forlaget: Tlf. 22 87 20 29, e-mail steel.stone@mail.tele.dk og www.flaadensskibe.dk.

I serien om Flådens skibe er Tom Wismann kommet til nummer ni, som omhandler de fire minelæggere af Falster-klassen. Inden beskrivelsen af disse minelæggere ridser forfatteren baggrunden op for minekrigsførelse i danske farvande og beskriver tidligere minelæggere. Efter den tyske besættelse startede Flåden mere eller mindre på bar bund. Tre mindre minelæggere havde klaret sig igennem trods begivenhederne den 29. august 1943, og i 1951 modtog Flåden minelæggeren Langeland. Da amerikanerne gik ind i våbenhjælp-programmet, havde minelægning høj prioritet, og to ombyggede amerikanske landgangsskibe, Vindhunden og Beskytteren, gav et tiltrængt tilskud til minelægningskapaciteten.

Da ”Cost Sharing”-programmet blev en realitet, tilbød amerikanerne at betale for to af de fire planlagte afløsere for de ældre landgangsskibe. Chefen for Søminevæsenets Minesektion bad daværende kaptajnløjtnant P. E. Pedersen (i søværnet kendt som PEP) om at se på specifikationerne på en fremtidig type minelægger, idet Orlogsværftets direktør havde indkaldt til et planlægningsmøde herom. Det fik han at vide umiddelbart inden en weekendvagt på Holmen, hvor der også var en værnepligtig ingeniør Levinsen (”teknikerløjtnant”) på vagt. Han var uddannet skibsingeniør, og på denne vagt lavede de to det projekt, som siden er blevet kaldt verdens bedste minelægger. Da Orlogsværftets folk så dette forslag, blev deres eget lagt til side. Dette her var lavet af en erfaren mineofficer, som vidste, hvor problemerne omkring minelægning lå, og dem var der taget højde for.

USA betalte for Falster (skrognummer N80) og Møen (N82), medens Danmark betalte for Fyen (N81) og Sjælland (N83). Der blev bygget to minelæggere i Nakskov og to i Frederikshavn. Endelig modtog den tyrkiske flåde en minelægger magen til. Den blev bygget i Frederikshavn. Den fik NATO-skrognummer N108 og navnet Nusret efter en minelægger, som stoppede de allieredes Dardanellerkampagne under Den første Verdenskrig.

Bogen vil være til stor glæde for fast personel og værnepligtige, som har gjort tjeneste om bord i Falster-klassen. Det var nogle særdeles gode og velindrettede skibe. Bogen beskriver konstruktion, minelægningsopgaverne, aptering (indretning), maskineri, bevæbning, minelast, dagligliv om bord og meget mere. På midtersiderne ses Søværnets Materielkommandos tegninger over skibet.

De mange illustrationer viser godt og dårligt vejr, kongeligt besøg, minelægning, konfrontationer med Warszawapagten i Østersøen, grundstødning og meget andet. Endelig er der en fortegnelse over skibscheferne for de fire skibe og et ”levnedsløb” for hvert enkelt skib. Omslaget er i farver. Øvrige illustrationer er i sort/hvid. De tre næste bøger/hæfter om henholdsvis korvetten Thetis, inspektionsskibene af Hvidbjørnen-klassen og fregatterne Peder Skram og Herluf Trolle imødeses med spænding. Disse hæfter er meget nyttige og populære for personel, som tidligere har sejlet med enhederne.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_140.aargang_nr.4_2011.pdf

Del: