Militærteknologisk udvikling

Generelle udviklingstræk
De fleste tror, at vi i de sidste ti år har oplevet en opbremsning af den militærteknologiske udvikling. Det er ubestrideligt, at de fleste nationers forsvar er blevet reduceret på den ene eller den anden måde – meget afhængigt af deres historiske struktur - og også udgifterne til materielanskaffelser er faldet i nogen grad, måske ikke helt så kraftigt som de samlede forsvarsudgifter. De reducerede budgetter har imidlertid ikke sat den teknologiske udvikling i noget lavere gear, da der har vist sig nye faktorer med både skub og træk i omgivelserne. Murens fald har mod forventning ikke dæmpet den militærteknologiske udviklingstakt.
En vigtig årsag til en ny trækkende effekt er de behov, der fremkaldes af en ændret type krigsførelse. Murens fald betød flere ændringer i de sikkerhedspolitiske forhold. De to hidtidige, simple, dominerende magtgrupper blev opløst, så låget kunne ikke længere holdes på plads i mere regionale og etniske konflikter, der sikkert havde ulmet længe. Når freden ikke skulle holdes ved afskrækkelse på de overordnede fronter, måtte man koncentrere sig om at holde de næste lavere lag i ro. Hertil kræves en noget anden teknologi, fordi fredsstøttende operationer stiller nye krav: Ingen alvorligt tilskadekomne blandt egne fredsbevarende styrker, og heller ikke større accept af civile ofre. I gamle dage sagde man ”krig er krig for alle”, men nu fordres der beskyttelse af eget personel og præcisionsvåben for at undgå utilsigtede ofre blandt uvedkommende. Disse krav opfyldes kun ved en massiv teknologisk fornyelse af materiellet. Og så skal det tilmed kunne tilpasses en bred vifte af forskellige scenarier.
Et andet træk af stor betydning er den civile teknologiudvikling. Tidligere var de militære udviklingsprogrammer – ikke mindst i USA og formentlig også i Soviet – drivkræfterne bag mange af de teknologiske gennembrud, som vi indtil i dag har høstet frugterne af civilt. Sådan er det ikke længere. Den civile, markedsdrevne udvikling er helt dominerende på IT området, heri medregnet også telekommunikation, og inden længe vil vi også se en bioteknologisk udvikling, som den militære sektor slet ikke har taget rigtigt i betragtning endnu. Dette skubber militærteknologien til at udvikle sig med og resulterer også i nye krav til udstyr til opfyldelse af ønsker som ”total battlefield awareness” og ”information dominance”. Endelig må det også konstateres, at USA nok har skåret ned i sit forsvarsbudget, men at dette ikke så meget gælder nyt materiel. USA er derfor godt på vej til ”total technology dominance” i deres militære styrker – faktisk i form af et teknologigab i forhold til de europæiske allierede.

Der er altså større behov for militærspecifik Research & Technology i Europa, de udviklede systemer skal være mere fleksible for at kunne tilpasses mange situationer og så har vi lært af USA, at man skal tænke i ”affordability”: Hvilket forsvar vil vi give os råd til? Og hvordan får man så enderne til at mødes i nye smarte koncepter? FOFT rolle som afledt heraf må vel forventes at få stigende betydning, hvis man beholder den nuværende rollefordeling i Forsvaret. Også dansk forsvar prioriterer fredsstøttende operationer højt og lægger derved vægt på, at vi beskytter egne soldater og undgår at ramme nonkombattanter, hvis det overhovedet kan undgås. Dette  kræver  mere  avanceret  teknologiindhold  i  materiellet,  og  allerede  den gældende  forsvarsaftale  indebærer  et  løft  i  materielbudgetrammen  i  forhold  til tidligere. Det vil være mærkeligt, om denne tendens ikke fortsætter. Der er brug for et ”teknikrigt” forsvar til at realisere tankerne bag VISION 2010.
 
Illustration af disse træk ved en række cases Temaet ”Militærteknologisk udvikling” er ikke tænkt dækket i noget større endsige komplet omfang, men vi har forestillet os at illustrere nogle af de ovenfor anførte observationer ved at fortælle om udvalgte emner eller cases. Skaren af bidragydere er alle hentet blandt medarbejdere ved Forsvarets Forskningstjeneste (FOFT), da det bl.a. af det sidste indlæg vil fremgå, at hovedemnet at beskrive den teknologiske udvikling er meget aktuelt som opgave for os.
Som antydet er der 4 hovedoverskrifter for det emne, som vi gerne vil belyse: (1) Behov afledt af nye opgaver for det militære forsvar, (2) skubbet af den civile teknologiudvikling, (3) trækket fra USA udviklingspolicy og (4) perspektiver for dansk forsvar.
 
(1)  De nye behov er der blevet tænkt meget over i dansk forsvarsplanlægning i de senere år, fordi vi siden Golf-krigen er rykket ud til mange forskellige opgaver uden for landets grænser. Både opgavernes karakter og de nye omgivelser har været særdeles inspirerende, og det ser man beskrevet i ”Nye opgaver - nye behov”, som tager udgangspunkt i NATO Defence Capabilities Initiative og Forsvarschefens VISION 2010.
(2)   Skubbet fra de civile udviklingsaktiviteter er her illustreret ved utraditionelle resultater fra materialeforskningen i form af eksisterende prototyper af kampkøretøjer af plast - fiberarmeret, men alligevel. Det har heller ikke kunnet undgås at komme ind på bioteknologien, aktuel i forbindelse med miltbrand- angrebene i USA, men ellers en ”emerging technology”, som man endnu ikke helt har kunnet vurdere i militær sammenhæng. For god ordens skyld skal det lige nævnes, at informationsteknologien ikke er glemt, men er brugt som input senere i anden forbindelse.
(3)   Den militærteknologiske udvikling i USA løber videre på andre fronter end hidtil, og frem for alt har vi fundet det vigtigt at pege på anvendelserne af informationsteknologien (IT). USA satser her kraftigt på en Revolution in Military Affairs, som derovre klart er skubbet frem af resultater opnået i civil business, men som også forsøges drevet af særlige militære forhold. Vi har døbt dette område militær informatik og prøver at illustrere, hvad revolutionen bl.a. går ud på. En anden anvendelse af (IT) er modellering og simulation, som i nogen grad udvikles som en spareforanstaltning til erstatning for rigtig træning, øvelser og demonstratorer. Her skal M&S - som det betegnes til daglig - også opfattes som eksempel på en helt ny teknologi. Der vil få meget stor betydning i nær fremtid. Flere fagområder, bl.a. også logistik, er faktisk på vej til at blive teknologier ved at blive systematiseret, anvende videnskabelige metoder og opbygge teoretiske koncepter af mere generel anvendelighed.
(4)    I omtalen af perspektiver for dansk forsvar har vi prøvet at illustrere de faldgruber, man skal passe på ved at udnytte civil teknologi mere eller mindre direkte i militære systemer, altså risici ved brugen af COTS. Endelig sluttes der af med en kort beskrivelse af FOFT opgave med at beskrive den forventede teknologiske udvikling. Det er faktisk ingen let opgave, og vi regner med at gå i samarbejde med flere af vore nabolande, når vi har fået mere kød på vores første skelet til beskrivelsen. Den teknologiske udvikling er ikke et isoleret dansk fænomen, og man er heldigvis nået til erkendelse af, at vurderingerne i sig selv næppe indeholder alvorlige forhold, som nationen foretrækker at holde for sig selv.
 
Mange spørgsmål nåede ikke at blive omtalt i denne samling af artikler, men hvis deres vigtighed prioriteres op i den kommende tid, vil vi forhåbentlig vende tilbage senere med udvalgte delemner. For god ordens skyld skal jeg til slut anføre, at FOFT ikke i det daglige beskæftiger sig professionelt med alle de emner, der er omtalt i bidragene. Det ville sprede styrken alt for meget. Af samme grund er ikke alle udsagn fremsat på samme solide ekspertgrundlag. Til gengæld vil jeg påstå, at var der ikke indbygget nogle personlige vurderinger, ville stoffet tabe betydeligt i underholdningsværdi.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_130.aargang_nr.5_2001.pdf

Litteraturliste

Del: