Militære motorvognsførere

Major O. Aagaard, Militærpsykologisk tjeneste, redegør her for resultater og tendenser i et indsamlet materiale fra en køreskole ved et sjællandsk regiment.

Hæren bar et stort behov for motorvognsførere. Omkostningerne i forbindelse med motorføreruddannelsen omfatter: forrentning og drift af køretøjer, uddannelse af kørelærere, honorarer og lønninger til kørelærere, motorsagkyndige og andre instruktører, udgifter i forbindelse med undervisningsmateriel, administration, etc. - samt de omkostninger, der måtte være forbundet med evt. uheld (værksteds- og administrationsudgifter samt evt. udredning af erstatninger). Som et andet aspekt, og måske det vigtigste, skal kørerens dygtighed, udtrykt ved ulykkesfri kørsel, nævnes. Uheld kan ikke kun gøres op i kroner og ører, når de medfører ulykker med tab af menneskeliv eller kvæstelser og invaliditet.

Der skal i det følgende refereres nogle resultater og påvises nogle tendenser i et indsamlet materiale fra et sjællandsk regiments køreskole. Der er med vilje ikke anvendt udtrykket »undersøgelse«, for det kan den nævnte behandling ikke bære. Der er slået nogle tal sammen, beregnet nogle gennemsnit - og det er disse tal og de tendenser, der ligger i dem, der vil blive omtalt i det følgende. Hæren må være interesseret i, at den til en kørefunktion udvalgte værnepligtige fuldfører uddannelsen med lave økonomiske omkostninger - samt (og det er måske det vigtigste) gennemfører sin kørsel i værnepligtstiden uden uheld og passer sit køretøj på en betryggende måde.
Under indsamlingen af materialet er de værnepligtige, der ikke gennemfører uddannelsen, klassificeret i tre grupper:
»Slet« - ikke bestået køreprøve
»Uegnet« - fundet uegnet under uddannelsen
»Afgået« — afgået under uddannelsen (sygdom, megen fravær, ringe interesse, etc.).
De værnepligtige kan med hensyn til førerbevisstatus inddeles i to hovedgrupper: Gruppen, der møder med et civilt førerbevis (»førerbevis«), og gruppen, der møder uden førerbevis (»ej-førerbevis«). Ser man på egnetheden, hvor kriteriet er gennemførelsen af uddannelsen, viser materialet følgende:

Slår man tallene (Slet/Uegnede/Afgået) sammen, idet der blandt afgåede« rimeligvis også er værnepligtige, der er fundet ikke-egnede, ses resultatet i tabel 3. (Der er jo eksempelvis ikke megen grund til at tro, at antallet af afgåede skulle være størst hos »ej-førerbevis«-gruppen. Sygdom, fravær, svigtende interesse, må forventes at gøre sig gældende i lige høj grad i de to grupper.)

Det er efter disse tal fordelagtigst at udnytte besiddelsen af et civilt kørebevis, og det er næppe nogen epokegørende opdagelse.
»Ej-førerbevis«-kategoriens mindre grad af egnethed kommer også frem, når man refererer til antallet af køreprøver: Ca. 50 °/o af »ej-førerbevis«- gruppen gennemfører første gang - ca. 28 °/o anden gang - og ca. 20 %
 tredie gang. For »førerbevis«-gruppens vedkommende gennemfører ca. 65 c/o 1. gang - ca. 25 % 2. gang og ca. 10 % 3. gang. Det eneste, der kan undre lidt her, er, at 2. og 3.-gangs køreprøven er nødvendig for »fører- bevis«-gruppen.
Omend timetallet, der er anvendt i uddannelsen pr. elev, er behæftet med nogen usikkerhed på grund af mange forhold, er gennemsnitstallene, der er anvendt i uddannelsen for forskellige kategorier (»ej-førerbevis«, »motorcykler«, »førerbevis« under 3500 kg, etc.), ganske interessante.

For førerbevis-gruppernes vedkommende gælder, at alle førerbevisinde- liaverne bar meddelt, at de kører dagligt. Timetallene viser også her det profitable i udnyttelsen af det civile førerbevis’ tilstedeværelse, når der skal uddannes kørere. Uden kendskab til rimeligheden i timetallenes størrelser skal nævnes, at de registrerede timetal formodentlig er for høje.
Vendes opmærksomheden mod de timetal, der er anvendt på de værnepligtige, der viser sig ikkc-egnede, viser det sig, at værnepligtige med førerbevis har modtaget i gennemsnit 22.7 timer og værnepligtige uden civilt førerbevis 19.5 timer. Tallene kan på en måde siges at være udtryk for de vanskeligheder, der er forbunden med forudsigelsen af succes under uddannelsen.
Et andet kriterium for egnethed er de indtrufne eller de registrerede uheld. Uheldstallet er ikke stort (77 uheld) og tillader ikke nogen differentieret inddeling efter ulykkernes eller uheldenes omfang, og der kan næppe uddrages videre konklusioner af tallene. Enkelte tendenser viser sig. Tabellen viser, hvor mange i de to grupper »førerbevis« og »ej-fører- bevis«, der har fået registreret et uheld.

Militært uddannede kørere (uden civilt førerbevis) er således mere risikobelastede. Dette skyldes næppe uddannelsen: nærmere den manglende erfaring, idet man må regne med, at de værnepligtige, der har et civilt førerbevis, også har en eller anden grad af køreerfaring.
Et ikke uinteressant spørgsmål er, om det er muligt at sige noget om elevens egnethed, under uddannelsen, på grundlag af det timetal, der er behov for til gennemførelsen af uddannelsen. Man kunne tænke sig, at mindre-egnede elever, når kriteriet er sandsynlighed for uheld, måske demonstrerer deres mindre-egnethed allerede under uddannelsen ved et behov for relativt mange timer. Tabellen siger lidt om dette forhold, men det skal erindres, at de absolutte tal er små:

Med hensyn til » førerbevis «- gr upp en ligger tallene således:

Der er ikke i den sidste tabel samme systematiske stigning i procenttallene med forøgelse af timetallet, men begge tabeller udtrykker dog, at gruppen af elever, der modtager mere end 30 timers undervisning, i statistisk henseende har en større risiko for uheld end grupperne, der modtager et lavere timetal.
Konkluderende kan man på det foreliggende sige, at besiddelsen af civilt førerbevis er fordelagtigt ved påbegyndelsen af en militær køre- uddannelse på grund af de direkte uddannelsesomkostninger og evt. risiko for uheld.
Bringes den på sessionen anvendte intelligensprøve ind i billedet og knyttes til spørgsmålet om egnethed, viser der sig følgende tendenser:

De gennemsnitlige timetal, der har været behov for i de forskellige IG-grupper, viser egentlig ikke nogen systematik, men der er en antydning af, at værnepligtige med IG-tal = 6-9 har, sammenlignet med de andre IG-grupper, behov for lilt flere timer, mest udtalt ved »ej-fører- bevis«-gruppen.
Fortsættes udredningen med inddragningen af uheld, får man følgende tal:

De velbegavede værnepligtige, der møder uden civilt førerbevis (udtrykt ved IG = 6-9) har som nævnt behov for flere timer og de består med større sandsynlighed, men de er mest risikobelastede. Grunden til sidstnævnte forhold kan måske være, at jobbet ikke optager dem i tilstrækkeligt omfang - og de har ikke tilstrækkelig køreerfaring. Velbegavede værnepligtige, der møder med førerbevis til motorvogn under 3500 kg, har mindste risiko, og her er forklaringen måske, at forsvarer profiterer af deres civile erfaringer. Årsagsforholdene er komplicerede, og der skal ikke ved denne lejlighed forsøges nogen udredning. Der er mange problemer i forbindelse med køreuddannelsen, men tanken med denne artikel har kun været at delagtiggøre interesserede i visse forhold desangående.

O. Aagaard.

PDF med orginialudgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:

PDF icon militaere_motorvognsfoerere.pdf
 

 

 

Litteraturliste

Del: