Militær Etik i Forsvaret

Som ung befalingsmand i Irak i 1991 oplevede jeg at min øverste chef en sen aften, hvor jeg stod i det fri og nød synet af den mesopotamiske stjernehimmel, kom valsende op af trappen fra vores lille hyggelige kælderbar og venligt rakte mig en stærk drink. Det var meget kammeratligt gjort, han var god chef. Og hvorfor ikke nyde livet, de lune aftner i det fremmede bare en smule, når man nu er langt væk hjemmefra og fornøjelserne ellers er få. Der var dog lige det lille problem - jeg havde vagten. 

Alarmklokkerne ringede da også i min unge samvittighed, jeg huskede ordene fra tjenestekundskab: ”Ingen alkohol når man er på vagt – underforstået også selv om chefen giver.” Jeg drak ikke af de stærke dråber i glasset. Så vidt jeg kan genkalde mig situationen, så tog jeg venligt imod drinken, stillede den hen i vindueskarmen og sagde høfligt noget om, at jeg ville drikke den når vagten var forbi.  Næste morgen, da jeg stod til morgenbriefing, opdagede jeg glasset med de dyrebare dråber og tømte barmhjertigt det dovne indhold ned i en støvet blomsterkrukke, som var tæt ved.

Samme sted, et par dage senere, men nu tidligt om morgenen dukkede der en lokal mand op. Han var i stor pine stavret den lange vej fra byen og op til vores hovedkvarter, som lå lidt ufremkommeligt på en klippeskråning i udkanten af byen. Igen havde jeg vagten og måtte lytte til hans ærinde. Med fagter og ved at løfte en smule op i sin snavsede kjortel fik han gjort mig forståeligt, at han led af en svær betændelse i begge sine ben. I mine øjne lignede det vel allermest forstadiet til koldbrand. Han lod forsigtigt sin kjortel falde på plads og spurgte mig så høfligt om lægehjælp. Jeg lyttede mens ordene fra vores briefinger begyndte at køre rundt i mit hoved: ”Husk nu, vores læge er kun vores, vi har kun medicin til os selv, og det bliver et uoverskueligt sikkerhedsproblem for os, hvis det bliver kendt at vi hjælper lokalbefolkningen!”. Jeg så forstående og medfølende på manden og havde en stor trang til at løbe ned efter vores tjekkiske læge, men rystede alligevel på hovedet og sagde: ”I´m sorry Mister we cannot help!” Hvorefter jeg afmægtigt pegede, først ned mod byens hospital og dernæst et mindre FN-kontor, steder han sikkert allerede havde besøgt og forsøgt sig hos. Manden vente sig skuffet rundt og forlod i det tempo hans ømme ben tillod vores hovedkvarter, og jeg så ham aldrig siden.  

Disse oplevelser er blot et par eksempler på etiske dilemmaer, som soldaten kan komme ud for. Mange, som har gjort og gør tjeneste i Forsvaret, vil kunne genkalde sig lignende oplevelser. På den ene side oplevelser, hvor ens overordnede bevæger sig på kanten af reglerne, og hvor det kan være livsvigtigt, at man vælger at sige fra, og på den anden side oplevelser, hvor man som enkeltmand og ofte ganske ung står med et noget nær ubærligt ansvar, hvor selv rigtige beslutninger sætter sig spor i ens sind.

Denne artikels formål er dobbelt, dels ud fra et isoleret militært synspunkt at pege på behovet for en etik om etiske problemstillinger vedrørende Forsvarets forudsætninger, mål og midler. Dels at give forslag til, hvor og hvordan en militær etik, målrettet og kvalificeret kan og måske bør manifestere sig i Forsvaret i dag. 

 

Den Militære Etiks Betydning 

Begrebet etik kommer af det græske ord etos, der betyder skik, vi genkender det i ordet etikette. Etik omhandler i sin maximale og brede betydning spørgsmålet om den gode og rigtige handling. Det vil med andre ord sige, at etik er en disciplin, som vedrører og reflekterer over alle de mange forskellige sammenhænge, hvor vi agerer og interagerer. Nu er det langt fra altid indlysende, hvad der er en god og rigtig handling, og samtidig er der flere forskellige etiske teorier, som hver har deres særegne og ofte modstridende bud på hvilke handlinger, der er gode og rigtige. På den anden side, så synes man dog på tværs af religioner og kulturer at være enige om rigtigheden af den etiske grundnorm, som mange kender under navnet den gyldne regel, nemlig: Gør mod andre, hvad du vil, at de skal gøre mod dig.  Ligeledes har man inden for de senere år oplevet en voksende interesse for at formulere og afdække en global etik, der, som navnet antyder, kan forpligte og motivere alle mennesker på tværs af for eksempel religiøse og kulturelle forskelle.

Ideen om en særlig militær etik, der kort fortalt forsøger at definere forskellen mellem soldaten og drabsmanden og samtidigt giver soldaten et arbejdsredskab i form af et normsæt, skrevet som uskrevet, er langt fra ny. Militær etik er kendt fra de ældste kulturer.  Den militære etik har dog siden FN Charteret og Geneve konventionerne fået en større betydning. Efter den kolde krigs ophør kan man endda tale om, at etikken har fået en markant strategisk betydning, fordi gennemførelsen af en politisk beslutning om at anvende militær magt i dag blandt andet afhænger af, hvorvidt man operationelt evner at medtænke etikken. En af årsagerne er, at de politiske mål med anvendelse af militær magt i stigende grad har været etiske, nærmere bestemt et spørgsmål om ved militær magt at sikre og skabe fred eller at gennemtvinge demokrati og indføre menneskerettigheder. I den sammenhængrammer den amerikanske filosof Michael Walzer plet med ordene: ”In a war for hearts and minds rather than for land and resources, justice turns out to be key to victory”[1]. Med andre ord, jo højere det etiske ambitionsniveau for anvendelse af militær magt er jo større betydning får for eksempel overholdelsen af krigens love, for den militære operations succes. Koalitionens erklærede mål om at bringe demokrati og menneskerettigheder til Irak stod da også i skarp kontrast til bruddene på krigens love i Abu Graib fængsel. Hændelserne betød blandt andet en øget sikkerhedsrisiko for de amerikanske soldater og en manglende tiltro og opbakning til USA’s erklærede mål med selve krigen og den efterfølgende genopbygning af Irak.

Til grund for den voksende strategiske betydning af den militære etik ligger først og fremmest følgende forbundne præmisser:

·         Den kolde krigs ophør

·         FN som sikkerhedspolitisk hovedaktør

·         Den politiske ambition i Vesten om at udbrede demokrati og menneskerettigheder

·         Globaliseringen

·         De elektroniske mediers indflydelse

·         Offentlighedens engagement

 

Med den kolde krigs ophør og sikkerhedsrådets øgede handlekraft er det i langt højere grad blevet muligt at anvende militæret til at implementere FN´s etiske målsætning om fred og menneskerettigheder. Samtidig er der i mange vestlige lande en meget stærk politisk ambition om at udbrede demokrati og menneskerettigheder, blandt andet i Danmark. Her til kommer globaliseringen, som er et noget diffust rammebegreb, der anvendes til at udtrykke en stigende afhængighed og et voksende samarbejde på tværs af nationale grænser. Globaliseringen afstedkommer at etik og sikkerhedspolitik mere og mere bliver forbundne kar. Samtidig giver de elektroniske medier store dele af verdens befolkning mulighed for at følge med på slagmarken minut for minut. På TV og Internet afsløres det, hvordan de militære enheder kæmper og agerer, en enkelt soldats fejltrin eller udtalelser kan derfor få store konsekvenser for den militære opgaveløsning, som Ron Sargent udtrykker det: ”Like it or not we are in the era of the strategic corporal – where the actions of privates, specialists, corporals, and planning staffs at the tactical level can have a distinct strategic effect on ongoing operations.”[2] Meget lidt kan i dag holdes skjult for offentligheden, og informationer formidles til tider ensidigt og ukritisk. I forlængelse heraf spiller det også en stor rolle at offentligheden engagerer sig i den sikkerhedspolitiske udvikling, og som Michael Walzer udtrykker det: ”Modern warfare requires the support of different civilian populations, included but also extending beyond the population immediately at risk.”[3] Et eksempel på det offentlige engagements indflydelse på en militær operation så man i Spanien, hvor den offentlige stemning efter terrorangrebet i Madrid var medvirkende årsag til, at man hjemtog sine enheder fra Irak. 

Den militære etiks strategiske betydning sætter dagsordenen for personellets uddannelse og virke, i og med det bliver afgørende, at enkeltmand blandt andet kender de internationale konventioner og har forståelse for deres værdi, så han eller hun gerne følger dem. Det som i den sammenhæng er interessant og tankevækkende er, at den militære etik ikke kun fra et strategisk synspunkt spiller en stor rolle og har konsekvenser, men at den også fra soldatens synspunkt er meget vigtig.  Der synes således at være en overensstemmelse mellem den militær etiks strategiske nødvendighed og den militære etiks nødvendighed i forhold til soldatens eget behov og ønske om uddannelse og undervisning i militær etik. Forskeren Shannon E. French har påvist at soldaten har brug for et normsæt, og at han eller hun selv ønsker at agere efter for eksempel krigens love.[4] Endvidere har undersøgelser af soldater med PTSD (post traumatic stress dissorder) påvist etikkens psykologiske betydning for soldaten. Shannon E. French’ tese underbygges og nuanceres i en påbegyndt undersøgelse af etikkens betydning for danske soldater.[5] Alle de adspurgte soldater svarer at overholdelse af krigens love er meget vigtigt. Enkelte begrunder deres svar og én skriver: ”[det handler om at] vinde krigen med selvrespekt og værdighed i behold. Overholder man dem ikke [krigens love] er man ikke bedre end de andre.” Ligeledes svarer hovedparten på spørgsmålene om, hvor mange overvejelser de har gjort sig over, at de som soldater har en særlig pligt til at sætte deres liv til, og at de kan komme i en situation, hvor de skal slå et andet menneske ihjel, at de har gjort sig mange overvejelser. Flere begrunder deres svar, og en enkelt skriver: ”Den overvejelse kan ikke afvente til den dag, man står i situationen, men skal være gennemtænkt for inden. Dybest set er det den mest ekstreme handling man kan foretage sig – at slå andre mennesker ihjel.” På spørgsmålet om man mener, at man modtager nok undervisning og uddannelse i etik og moral, herunder krigens love og militær strafferet, svarer halvdelen nej, og en enkelt begrunder sit svar og skriver: ”Jeg mener ikke, at soldaten som sådan lærer at tage stilling i fornødent omfang”. En svarer ja til dette spørgsmål, men bemærker dog at undervisningen bør være mere entydig umiddelbart før en udsendelse. 

Militær etik skal, som det fremgår af ovenstående argumentation, prioriteres højt i Forsvaret. Som nævnt og antydet er etikken af stor vigtighed både set fra et isoleret strategisk synspunkt og fra soldatens synspunkt.  En vigtighed som ikke bliver mindre af, at det nye Forsvarsforlig ligger op til en øget professionalisering af Forsvaret og en øget udsendelseskapacitet, hvorved Forsvaret på den ene side påtager sig et væsentligt større dannelsesansvar overfor soldaten og på den anden side må imødese et voksende behov for kvalificeret undervisning i militær etik. Det bringer mig videre til artiklens andet mål om at give forslag til, hvor og hvordan den militære etik målrettet og kvalificeret kan og måske bør manifestere sig i Forsvaret i dag.

 

Militær Etik som Militærfaglig Disciplin

Militær etik er ikke en fremmed fugl i den militære uddannelse i Danmark, den dukker op flere steder: i tjenestekundskab, i den almindelige undervisning i krigens love, på Forsvarets skoler, under den missionsorienterende uddannelse, ved personlige initiativer og i den ånd som i større og mindre grad hersker på tjenestestederne og i missionerne. Undervisningen synes dog langt fra at være tilstrækkelig målrettet og gennemtænkt i forhold til fagets påviste vigtighed og rolle i forbindelse med Forsvarets markante målsætning og ambitiøse værdigrundlag.

Det er nødvendigt at gøre sig klart at den militære etik som militærfaglig disciplin først og fremmest er og skal være et holdnings- og dannelsesfag og ikke blot et orienterende fag. Der er samtidig tale om et fag, som har berøringsflader og vinklinger til hele spektret af det militære curriculum eksempelvis: ledelse, organisation og psykologi. En øget fokusering på militær etik, vil derfor i princippet have en positiv indvirkning på hele militære uddannelse. Som holdningsfag skal den militære etik, så vidt jeg ser det, først og fremmest bibringe soldaten følgende kompetencer:

·         Viden om og forståelse for Forsvarets værdigrundlag

·         Viden om og forståelse for værdien af Internationale konventioner

·         Viden om militær strafferet

·         Viden om forskellige religioners og kulturers etik og normer

·         Viden om forskellige etiske teorier

·         Evne til etisk refleksion

·         Operativ moralsk handlekraft

Det må være en grundnorm, at personellet i Forsvaret kender til og er indforstået med Forsvarets værdiggrundlag, og at Forsvarets erklærede værdier manifesterer sig i soldatens adfærd. Ligeledes er det indlysende, at personellet må have en viden om og forståelse for de konventioner Danmark har underskrevet. Man vil kunne indvende at militærjuristernes nuværende undervisning af personellet i militær strafferet og krigens love på den ene side er nok, og at en undervisning i militær etik på den anden side vil forvirre soldaten og gøre det svært for ham eller hende at skelne mellem etik og ret, hvilket i en vis forstand er nødvendigt.  Afgørende er imidlertid at undervisning i militær strafferet og krigens love bør være en del af et større uddannelsesmodul i militær etik. Hvorfor? For det første fordi militær strafferet og krigens love er en del at det etiske rammeværk, som er hele forudsætningen for Forsvaret. For det andet fordi strafferet er en meget ringe motivation for soldaten, med andre ord så kan retten ikke stå alene men forudsætter en positiv holdning til værdien af dens efterlevelse, og det kræver en mere omfattende gennemgang af rettens bagvedliggende idegrundlag. Ligeledes er det vigtigt, at soldaten har kendskab til forskellige kulturers normer, som Ron Sargent pointerer:

 

”The Vietnam War was the last major prolonged conflict in which conventional U.S. forces regularly interacted with indigenous people having a culture radically different from our own. Conventional forces won the tactical engagements but were unable to win the hearts and minds of the Vietnamese people, largely because tactical planners

did not understand or sufficiently consider indigenous Vietnamese culture and motivations.”[6]

 

Nært beslægtet med kulturforståelse er de forskellige etiske teorier, der findes, og som er en klassisk del af faget etik. En beskæftigelse med de forskellige etiske teorier relateret til relevante cases baner vejen for evnen til etisk refleksion hos soldaten. I forlængelse heraf ligger, hvad man kunne kalde soldatens etiske hovedkompetence, nemlig den operative moralske handlekraft, hvorved man ifølge James Rest[7] i et samspil mellem faktorerne moralsk karakter, moralsk synsevne, moralsk vurdering og moralsk motivation  har en evne til at agere moralsk per intuition.

Det som for mig at se skal til i forhold til undervisningen i militær etik er en udarbejdelse af et nyt uddannelsesdirektiv angående hele det område, som hører ind under den militære etik. Min provokation og udfordring til Forsvaret og dermed den nuværende uddannelse vil være, at det gamle fag tjenestekundskab omdefineres og i stedet kaldes militær etik.  Man vil således få et militært hovedfag, som på den ene side vil kunne integrere de traditionelle fag i en mere tidssvarende ramme, og på den anden side vil man kunne drage nytte af og hente inspiration hos andre nationer, hvor etikken spiller en langt større rolle i den militære uddannelse. I den forbindelse kan vi for eksempel se på en af vore nærmeste naboer, Norge, som er langt fremme på dette område. På det norske stabskursus har man en ”etik-uge”, der beskæftiger sig med et bredt spektrum af etiske problemstillinger i forbindelse med anvendelse af militær magt, blandt andet hvilken type legitimitet man kan forudsætte i forskellige operationer og hvilke konflikter, man kan tænke sig, der kan opstå mellem folkeretslig, politisk og moralsk legitimitet, og hvordan officerer kan og bør deltage i den offentlige debat, særlig hvis man er uenig i de beslutninger, som træffes, og som man eventuelt vil have det vanskeligt ved at gennemføre. Ligeledes har man i Norge det, som man kalder RAM-kursus på seks dobbelttimer for de værnepligtige. Der er tale om et undervisningsprogram, hvis målsætning er at skabe moralsk bevidsthed og udvikle robuste holdninger, bidrage til at skabe et rum for personlig udforskning af de værdier, som er knyttet til det at gøre tjeneste i forsvaret samt at forstærke den enkeltes bevidsthed og vurderingsevne i forhold til kerneudfordringerne i forbindelse med tjenesten ved forsvaret. 

Militær etik er, for så vidt man betragter det som et fag, der vedrører militærets forudsætninger, mål og midler, på den ene side et fag, hvis pensum må variere alt efter hvilket værn soldaten tilhører samt hvilken rang og funktion soldaten har og på den anden side et fag, hvor Forsvarets værdigrundlag og de internationale konventioner er et gennemgående og tilbagevendende tema. Der skal undervises i faget på alle niveauer i Forsvaret til og med stabskursus. I princippet bør det være faglærere ved de enkelte regimenter og skoler, som underviser i faget, det kunne være jurister eller teologer som i forvejen er en del af det militære system og ofte har missionserfaring og dermed kendskab til de etiske dilemmaer, som er en del af soldatens hverdag. I og med faget vedrører Forsvarets værdigrundlag, som samtidig er et ledelsesinstrument, er der dog også meget der taler for at delingsførere eller kompagnichefer får et undervisningsansvar. Samtidig lægger faget op til en dialog og debat om værdier. Denne dialog og debat er det vigtigt, at officerer, befalingsmænd og menige tager i fællesskab.

 

Konklusion

”Kun de døde har set en ende på krigen”, siger Platon. På spørgsmålet om, hvorvidt man mener om krig med tiden ville blive afskaffet, svarer alle soldaterne i førnævnte undersøgelse: ”Nej”! Alligevel er der som nævnt hos de selv samme soldater et ønske om at handle etisk og overholde de internationale konventioner. En af dem nævner, som begrundelse for at vedkommende mener det er meget vigtigt at overholde krigens love, at det handler om:”at opretholde de retlige standarder, som er baggrunden for vores samfund - taber vi dem taber vi konflikten.”

Den sikkerhedspolitiske virkelighed som Forsvaret befinder sig i er kendetegnet ved, at etikken spiller en stor rolle. I denne artikel er der blevet peget på etikkens strategiske og personelmæssige nødvendighed. Konsekvensen heraf må være, at den militære etik prioriteres højt i Forsvaret, og at faget militær etik indføres i fagplanerne og oveni købet bliver et fag som integrerer et bredt undervisningsfelt bestående af blandt andet: militær strafferet, krigens love, ledelse og kulturforståelse. I forbindelse med en indførelse af faget militær etik som undervisningsfag, kan man som nævnt høste erfaringer og hente inspiration hos andre nationer, blandt andet Norge. En indførelse af faget militær etik er for mig at se også den eneste reelle mulighed for at operationalisere Forsvarets værdigrundlag og dermed skabe den nødvendige fælles ånd i vores Forsvar, som de senere år har lidt voldsomt under regimentsnedlæggelser, våbenudfasninger, afskedigelser og massive omstruktureringer.


[1] Walzer Michael (2002). “The Triumph of Just War Theory”, www.usna.edu­/ethics.

[2] Sargeant, R. (2005). “Strategic Scouts for Strategic corporals”, i Military Review mar/april 2005: p. 12.

[3] Walzer Michael (2002). “The Triumph of Just War Theory”, www.usna.edu­/ethics.

[4] Shannon E. French (2003). ”The Code of the Warrior. Why Warriors Need a Code”, i Pacem, no.1.

[5] Der er tale om en undersøgelse, som er en del af mit forskningsprojekt om etik i forbindelse med krig og militær intervention. Forskningsprojektet er et projekt der er samfinansieret af Forsvarsakademiet og Århus Universitet og forventes afsluttet medio 2007. 

[6]Sargeant, R. (2005). “Strategic Scouts for Strategic corporals”, i Military Review mar/april 2005 p. 13.

[7]Rest, J. (1986). Moral development: Advances in Research and Theory, New York: Praeger

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_134.aargang_nr.4_2005.pdf

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.