Militær etik og ledelse i praksis

Anmeldt af Niels Bundsgaard

”Militær etik og ledelse i praksis” af Katrine Nørgaard, Vilhelm Holsting og Stefan Ring Thorbjørnsen, udgivet af Forsvarsakademiet, 150 sider.

Foto: Forsvaret.dk

 

Gennem snart mange år har vi diskuteret hvilken af ledelsesrollerne ”operativ fører” og ”administrativ virksomhedsleder”, der var den vigtigste for en leder i forsvaret. I hæren oftest med fokus på den operative førerrolle og en afstandstagen fra den administrative virksomhedsledelse, med dens krav til rapportering og målbarhed, der sætter den militære organisation – og i særdeleshed hæren – under pres. For hvordan kan man på én gang operere med større grad af uforudsigelighed og samtidigt administrere med en større grad af beregnelighed? Det er især en vanskelig balance fordi mange af den administrative sides krav ikke har nogen nytteværdi på det taktiske niveau, og derfor en vanskeligt forenelige med vores ”bløde” værdier som korpsånd og krigerkultur.

En af hovedpointerne i ”Militær etik og ledelse i praksis” er, at operativ risikoledelse og administrativ virksomhedsledelse ikke er konkurrerende logikker, men snarere elementer i den samlede ledelsesrolle på alle niveauer i forsvaret. Som ledere i forsvaret er vi altså nødsaget til at forstå begge disse ”virkeligheder” og være i stand til at balancere dem i vores daglige virke. Det er en tanke værd. Bogen er samtidigt en glimrende indføring i forsvarets nye ledelsesgrundlag, der blev underskrevet af Forsvarschefen i marts sidste år, og som sammenfatter ni kendetegn for god ledelse i forsvaret: Mod, Fremsyn, Handlekraft, Sammenhæng, Troværdighed, Indblik, Fællesskab og Udvikling. Kendetegn der er gældende for både ”krigeren” og ”sagsbehandleren”.

Det andet tema i bogen er den særlige etik der knytter sig til ledelse i forsvaret. For den militære leder – og ikke mindst for ledere i hæren – er etiske hensyn og håndteringen af moralske dilemmaers en del af jobbet. Med andre ord er etik og ledelse begreber der ikke kan adskilles i den militære verden, hvor en del af jobbet er risikoledelse i ”politiske krige”, hvor vi medvirker til opbygge samfund, sideløbende med at vore modstandere bekæmper os og prøver at hindre opbygningen. Her er der tæt sammenhæng mellem taktiske operationer og politiske beslutninger, hvilket indebærer en politisering af den militære proces. Bogen beskriver et eksempel på etiske dilemmaer med en case, hvor en deling i Irak ved et tilfælde overværer et biluheld og i bestræbelserne på at yde førstehjælp bliver involveret i en række afledte problemer. Et glimrende billede af behovet for, at den militære leder i sidste ende er afhængig af ”sin sunde fornuft”.

”Militær etik og ledelse i praksis” giver måske ikke det endegyldige svar på god ledelse i forsvaret, men er en synliggørelse af den viden vi allerede anvender i den daglige ledelse i forsvaret. Den beskriver præcist den kompleksitet, der er forbundet med ledelse i nutidens forsvar, uanset om man befinder sig.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_138.aargang_nr.2_2009_1.pdf

 

Del: