Michael H. Clemmesen: "Den lange vej mod 9. april"

Anmeldt af Jeppe Plenge Trautner

Michael H. Clemmesen. Udgivet af Syddansk Universitetsforlag den 9. april 2010. 570 sider samt noter, litteraturregister, kronologi, personregister og engelsk sammenfatning, i alt 679 sider illustreret. Pris kr. 398.

Clemmesen - Den lange vej mod 9. april

Forfatteren, modtager af Krigsvidenskabeligt Selskabs St. Germain guldmedalje for sin krigsvidenskabelige forskning, har begået et værk ikke blot af betydelig vægt, men af en kvalitet der tilsvarer dets ambition. Undertitlen, "Historien om de fyrre år før den tyske operation mod Norge og Danmark i 1940", stiller læseren ganske meget i udsigt. Danmark, Norge, England og Tyskland og disses strategiske overvejelser og samspil er sat i centrum med Frankrig, Sverige og Rusland i biroller. De konkrete militære konsekvenser af overvejelserne og planerne, landfronternes og søkrigens forløb, gennemgås. De konfrontationer i Skagerrak, nær Vestkysten og ud for Saltholm, der direkte fik politiske konsekvenser, er indlevende beskrevet og i passende detalje. Også de nye luftkrigsinstrumenter, flyene og luftartilleriet, får deres retmæssige plads.

Strukturen er tematisk og delkronologisk, hvilket gør bogen læsbar i temaer og i bidder. Læseren tillades således at påbegynde læsningen efter egen hovedinteresse, eksempelvis med den nære tyske optakt til Weserübung, og arbejde sig bagud mod rødderne. En betydelig andel af de omkring 215 illustrationer, heraf 45 kort og kortskitser, er nyindhentet af forfatteren dybt i de fire landes arkiver. Illustrationerne, foruden mange personskitser af centrale militære chefer og politiske ledere, gør fortællingen levende. Bogens omfang og flotte udstyr, bl.a. farvetrykkene, er muliggjort i kraft af betydelig fondsstøtte fra bl.a. Marinehistorisk Selskab, foruden at Forsvarsakademiets Center for Militærhistorie udmærker sig som platform for forfatteren.

For undertegnede, der er land- og luftmilitært funderet, var bogens behandling af søkrigs-dimensionen en velkommen øjenåbner. Jeg må formode, at et flertal af læserne vil opnå en lignende glæde på dette eller andre områder. For de allerede aktivt historisk interesserede står det også hurtigt klart, at værket indeholder nytolkninger og arkivfund af betydelig interesse, også internationalt. Fortolkningen, især hvor linjerne trækkes op fra 1890ernes tyske krigsplanlægning mod Danmark over Verdenskrigens krigsplaner til de, der lå til grund for den 9. april, fremhæver den militære kontinuitet. Som Clemmesens arkivstudier viser, trak Verdenskrigens brillante unge stabsofficerer fra Højsøflådens eskadrer, der var blevet chefer i 1920erne, deres planer op af skuffen og lod deres erfaringer udgøre grundlaget for den tyske indsats nordover. På samme vis var den danske, norske og britiske respons på den anden tyske udfordring et udtryk for historisk kontinuitet bundet op på personlige erfaringer, et aspekt der ofte overses i nutidens teoritunge analyseren.

Kunne bogen have været bedre? Den marine-, teknologi-, personal- eller slaghistorisk interesserede læser vil nok stedvis ønske sig endnu mere detalje, men må stille sig tilfreds med at få nøglerne til arkivpakker og litteratur foræret i de knap ni hundrede velanbragte slutnoter. Den politiserende læser kunne vel gerne se forsvars- og udenrigsminister P. Munch, hvis fejlopfattelse af det militære instrument bidrog til katastrofen den 9. april, rullet i tjære og fjer. Men Clemmesen beundrer tydeligvis Munch, der sagde, hvad han gjorde og gjorde hvad han sagde, og som i kraft af sin begavelse, klarhed og vedholdenhed udmanøvrerede sin tids politiske og militære modstandere. Vælgerne var ansvarlige for Munchs ministerposter, og Danmark lå som det havde redt. Dog var officerskorpsets manglende evne til professionelt funderet dialog med politikerne en væsentlig faktor. Den teori-interesserede læser kunne mene, at bogens clausewitzianske ramme fortjener at blive fremhævet, men må glæde sig over, at den tætte forbindelse mellem politisk og militær dialog og militær handling er forbilledligt klart analyseret såvel i den danske, norske, britiske og tyske ramme som i disses samspil.

Fire landes forskellige og varierende politisk-militære samspil blotlægges, og læseren motiveres til at overveje, om vor tids strategiske dialog er mere moden end datidens eller blot mere civiliseret? Er Danmarks nutidige strategiske position i vore nordlige farvande samt i Østersøen, med søminevåbnet og u-bådene netop afviklede, politisk og militært tænkt, overhovedet? Bogen giver, som god historieskrivning skal, stof til eftertanke også om vor egen tid.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:
militaert_tidsskrift_139.aargang_nr.2_2010.pdf

Del: