Materielforvaltningens ansvarsbegreber

Major J. Lautrup-Nissen, Hærens Officersskole, forsøger at løfte det slør af mystik og tyranni, der hviler over ansvarstyper inden for materielforvaltningen

Afsnit I
1. Sandfærdig anekdote om nattesøvn.
Ved 3. batteri får man den glædelige meddelelse, at der nu kan udleveres en ny radio af moderne type til brug for OBO 3 (observations- officer 3). Radioen er en mandbåret type på størrelse med fire telefonbøger.
 
Forsyningsbefalingsmanden (»våbenmesteren«) bevæger sig til regimentets depot og madtager dels radioen, dels en følgeseddel i 3 eksemplarer, hvoraf han underskriver det ene, som forbliver ved depotet. Vel hjemkommet til batteriet lokker han batterichefen til at skrive under på originalen af følgesedlen, og denne bytter han nu for sin egen underskrift på depotet. Følgesedlen med forsyningsbefalingsmandens underskrift afleveres til batterichefen. Det tredje eksemplar af følgesedlen bliver signalbefalingsmanden tvunget til at underskrive, da han på våbenkammeret henter radioen. Signalbefalingsmanden fabrikerer en hjemmelavet kvittering for radioen, som OBO 3 skriver under på, og sluttelig kvitterer nu køreren på OBO 3-vognen for radioen over for OBO 3. Efter gennemførelse af denne enkle procedure kan man være sikker på, at alle implicerede parter sover trygt og godt om natten.
- Regimentschef, depotofficer, forsyningsregnskabsofficer og depotmand har »fod på« sagen og en batterichefs kvittering i mappen.
- Batterichefen, der stadigvæk kalder forsyningsbefalingsmanden for våbenmester, føler sig ikke synderlig plaget vedrørende omhandlede radio, da kvittering jo foreligger, og kvitteringer af omhandlede art gemmer han principielt indtil tre år efter batteriets hjemsendelse.
- Forsyningsbefalingsmanden, der er en gammel rotte, ved, at signalbefalingsmanden har overtaget »ansvaret« for radioen.
- Signalbefalingsmanden har aldrig studeret materielfo rs v altnings- bestemmelserne, men han mener at vide, at han skal betale radioen, hvis den bliver væk, og såfremt han ikke forinden har sikret sig, at en anden stakkel hænger på den.
- OBO 3, der er civilingeniør, synes nok, at systemet er besynderligt, men da han skal hjemsendes om en måned, vil han ikke være oprører.
- Køreren på OBO 3-vognen er en sorgløs yngling, der kun en gang har mistet noget - en blyantspidser - og da huggede han lynhurtigt en tilsvarende ovre ved 2. batteri, så han føler at have sit på det tørre.
 
2. En brat opvågnen.
En skønne mandag morgen bevæger køreren for OBO 3 sig til den åbne parkplads for at udføre starteftersyn på sin jeep. Til sin forbløffelse opdager han, at den nye radio er væk, fjernet fra bagsædet, hvor den plejer at ligge. Han melder korrekt til OBO 3, der stærkt altereret går direkte til batterichefen og melder om tabet. Batterichefen taler med omhandlede kører og antyder militært hårfint, at køreren nok må begynde at spare op med henblik på erstatning af den savnede radio. Køreren udbeder sig betænkningstid og tager kontakt med sin talsmand, der er falleret jurastuderende med god sans for fiduser. De to finder sammen ud af, at den menige skal nægte at betale radioen, da han i modsat fald må forbeholde sig retten til at tage jeepen og dens indhold med hjem på orlov hver lørdag-søndag for at kunne passe på den. Batterichefen fornemmer argumentets vægt og underretter regimentet om det passerede. Nu er der ikke længere nogen, der sover særlig godt om natten.
 
3. En forholdsvis lykkelig men utryg afslutning.
Regimentet lader foretage anmeldelse til auditøren i den formodede tyverisag, afhøringsrapporter udfærdiges, tabsmelding afgår fra batteriet, rettergangschefen foretager afskrivning af radioen og beholdningene ned- skrives ved batteri, regiment og Hærens Materielkommando. Tilbage forbliver en sær fornemmelse af usikkerhed, for hvem har egentlig ansvaret for hvad, og hvilke former for ansvar er der tale om?
 
Afsnit II
1. Definitioner.
I Hærens Materielkommandos reglement FAG 41-13 »Bestemmelser for Forsyningsforvaltning af HMAK-materiel« er anført følgende definitioner på typer af materielansvar:
a. Chefsansvar. Enhver chef er inden for sit kommandoområde ansvarlig for for- syningsforvaltningens gennemførelse på forskriftsmæssig måde, samt for at forsyningerne forefindes, opbevares og benyttes på forskrift- mæssig og forsvarlig måde. Enhver chef skal således gøre sig bekendt med gældende regulativer m.v. og inden for sit eget myndighedsområde udgive eventuelle fornødne supplerende bestemmelser. Han er ansvarlig for, at hans undergivne modtager en sådan vejledning, at de bliver i stand til at udføre de, den i denne forbindelse, påhvilende pligter.
 
b. Beholdningsansvar.
(1) Det direkte ansvar for tilstedeværelsen af forsvarets beholdninger af forsyningsgenstande påhviler de personer, i hvis varetægt de forefindes.
(2) Beholdningsansvaret påhviler således - enhver til forsvaret knyttet person, der har forsyningsgenstande udlånt eller eventuelt fast udleveret, - enhver til forsvaret knyttet person, for så vidt angår de beholdninger, der er overdraget i hans varetægt, og for hvilke han har tilsynsansvar og ansvar for benyttelse eller videreudleve- ring/udlån.
 
c. Brugeransvar. Enhver til forsvaret knyttet person, til hvem eller inden for hvis kommandoområde forsyninger er udleveret, er ansvarlig for, at de pågældende forsyninger forefindes, er tjenstdygtige, vedligeholdes, opbevares og benyttes på forskriftsmæssig måde.
 
Disse definitioner er i parentes bemærket et af de få resultater, der kom ud af et udvalgsarbejde i midten af 1960’erne vedrørende et nyt 1. hæfte, der skulle have været udsendt af Forsvarsministeriet. Udvalget opgav ævret efter et halvt hundrede møder, men den HTK-mand, der var medlem af udvalget, var kløgtig nok til at tage bemeldte definitioner med hjem, og de udkom første gang i HTK-reglementet FAG 41-14 (nu sat ud af kraft).
 
2. Udlægning.
Det, der kan udledes af disse definitioner vedrørende forhold i forbindelse med tab, er følgende: Et chefsansvar og et brugeransvar medfører, at den pågældende er forpligtet til at føre tilsyn med det udleverede, at føre beholdningskontrol, at vedligeholde, at opbevare og at anvende korrekt. Dette medfører i tabs- sager, at personlig erstatningspligt kun kan komme på tale, dersom tilsynet eller beholdningskontrollen har svigtet. (Eksempelvis: Sløset eller slet ikke gennemført mønstring.) Har køreren på OBO 3, jf. afsnit I, således henrykt kørt rundt i en tre ugers tid uden at opdage, at radioen er forsvundet, kan såvel erstatningspligt som straf komme på tale. Tilsvarende - og det glemmes ofte - kan erstatningspligt og eventuel straf blive anvendt, dersom et stykke materiel på grund af slet vedligeholdelse eller forkert anvendelse bliver helt eller delvis ødelagt. Endelig er der grund til at pege på chefsansvarets pligt til at instruere og til at overvåge sikkerhedsbestemmelsers efterleven. Bryder en feltg enera t or i brand, hvorved personel kommer til skade, bør pågældende chef nok indledningsvis granske eget hjerte for at konstatere, om der nu var instrueret i generatorens brug og om nogen på noget tidspunkt har set efter, om sikkerhedsbestemmelserne overholdes. Først i forbindelse med beholdningsansvar begynder den personlige erstatningspligt at gøre sig gældende. Den i hvis varetægt en forsynings- genstand befinder sig, vil som oftest være erstatningspligtig, dersom genstanden forsvinder. Men betingelsen er så sandelig, at den pågældende person har mulighed for at tage vare på genstanden, dvs. har mulighed for at opbevare den, så ingen andre kan komme til den. Typisk eksempel på beholdningsansvar finder man i forsyningsbefalingsmandens forhold, men under den udtrykkelige forudsætning, at han - og kun han - har nøglen til våbenkammeret. På tilsvarende måde må det være klart, at den menige kun kan have beholdningsansvar for det materiel, som han kan låse inde i sit eget skab, i et aflukke i vognen eller på anden vis.
 
Afsnit III
1. Hvorfor de sov så godt.
Den let karrikerende, men ikke groft overdrivende beskrivelse af et kvitteringssystem i afsnit I er et eksempel på en rad af mennesker, der troede, at de videregav et beholdningsansvar. I virkeligheden var der nok kun beholdningsansvar at finde i den korte stund, hvor radioen befandt sig på våbenkammeret. Ingen bør imidlertid være i tvivl om, at der er både chefsansvar og brugeransvar i billedet. Regimentschefen bør føle sig utryg ved den åbne parkplads, men han må trøste sig med, at Folketinget ikke har set sig i stand til at levere ham bedre opbevaringsbetingelser. For batterichefen gør noget tilsvarende sig gældende. Men for begge må det stå klart, at forholdene kræver intensivt tilsyn og nøje instrukser vedrørende enkeltmands tilsynspligt. For signalbefalingsmanden og OBO 3 gælder det, at da radioen befinder sig inden for deres faglige henholdsvis direkte kommandoområde, så har de et brugeransvar at leve op til. Og køreren må være meget opmærksom på det materiel, som han har liggende løst i vognen.
 
2. Hvad dækker så de kvitteringer?
I realiteten må det fastslås, at det beskrevne kvitteringssystem er af tvivlsom værdi, og at det i de fleste tilfælde maksimalt pålægger den underskrivende et chefs- eller et brugeransvar. Dette kan i sig selv være af værdi, men sjældent i tabssager. Dertil kommer - og det er ganske væsentligt - at systemet intet sted er beskrevet reglementarisk endsige befalet anvendt. Det er da også vanskeligt ved direkte spørgsmål at få svar på, hvad forskellige forvaltende myndigheder lægger i dette kvitteringssystem. Bortforklaringer i retning af »moralsk ansvar« og tilsvarende udflydende begreber har intet regelementarisk hold i virkeligheden. Bedste hidtil opnåede svar har for undertegnede været, at underafdelingschefens kvittering skulle dække modtagelsen af det til materiellet svarende viscardregnskabskort. Hermed er man nemlig meget tæt på grundlaget for den korrekte filosofi omkring materielansvar, og hermed er vi fremme ved denne artikels hensigt.
 
Afsnit IV
Opgave: At overtage en underafdeling
Udgangspunktet er Hærens Kampskoles »Undera fdelingschefs kursus I, 1974-11«, som OKT 1974 afvikledes på Kronborg. Der blev på dette kursus stillet følgende spørgsmål fra elevside: Hvorledes overtager man materielansvar ved en underafdeling, og hvad omfatter dette ansvar? Følgende betragtninger tager sigte på at besvare disse spørgsmål. Ved chefskifte skal der foretages mønstring af alt materiel ved underafdelingen. Eneste undtagelse herfra er materiel med kassationskode 2, dvs. forbrugsgods af den slags, der ikke skal afleveres efter brugen. Denne bestemmelse er optaget i FAG 41-13. Bemærk, at der ikke er anført, om det er afgående eller tiltrædende chef, der foretager mønstringen. Det må nok anbefales, at det er tiltrædende chef, der foretager mønstringen. Arbejdsgangen vil da kunne være følgende:
 
- Tiltrædende chef starter med at gennemkontrollere underafdelingens forsyningsregnskab, således som dette foreligger på viscard hos forsyningsbefalingsmanden. Disse kort er oprindeligt udfyldt af den forvaltende myndigheds forsyningsregnskabsofficer, og ændrede beholdningstal skal kunne dokumenteres ved bilag i form af ind- eller udleveringssedler, eventuelt kvitteringer fra enkeltpersoner, der dermed har påtaget sig beholdningsansvar for det pågældende materiel. Chefen skal gøre sig klart, at dette regnskab er grundlaget for mønstringen. Det er for den sags skyld den eneste grund til, at det føres, jf. FAG 41-13.
 
- Skønner tiltrædende chef, at forsyningsregnskabet ikke er helt i orden, foreligger der mulighed for at få det kontrolleret ved henvendelse til forsyningsregnskabsofficeren. Han har starttallet på underafdelingens viscard. og han har kopi af bilagene, der kan dokumentere ændringer.
 
- Når chefen føler sig sikker på regnskabet, anvendes dette som grundlag for en mønstring, hvor chefen lader betroede personer foretage optællingen. Det er her værd at notere, at forbrugsgods ikke optælles ved en mønstring. God tommelfingerregel: Optæl ikke, hvad der koster under 5 kr. Derved undgås lange lister over manglende blyanter, viskelæder, blanketter m.v. Chefen kan anvende enhver til at tælle op, blot må den pågældende ikke have beholdningsansvar for det optalte. Intet forhindrer således chefen i at befale signalbefalingsmanden til at tælle signalmateriellet op. Blot må han sikre sig, at den pågældende ikke bilder sig ind at have beholdningsansvar for materiellet med deraf mulig risiko for forsøg på at skjule mangler.  
 
- Mønstringen skal være effektiv. Underafdelingen kan i givet fald være nødt til at meddele omverdenen (regiment, afdeling, brigade, depoter, værksteder m.v.,), at der mønstres, og at man ønsker alt personel og alt materiel hjemme den dag. Om man direkte anvender viscardene eller optællingslister, udarbejdet pr. køretøj e.l., er principielt ligegyldigt, blot man er sikker på, at grundlaget er det i forvejen kontrollerede viscard-regnskab. I øvrigt skal det enkelte kort påtegnes efter mønstringen. Når mønstringen er tilendebragt, gøres regnskabet op. Inden dagen er gået til ende, skal man kunne skrive i sin mønstringsprotokol, at mønstring er foretaget, og at mangler er udlignet over erstat- ningsattester, erstatningsrekvireringer (500 kr.-reglen) eller tabs- melding.
 
- I mønstringsprotokollen kan man opdele optællingen i
- HMAK-materiel
- Ammunition
- Kommandantskabsmateriel
- Velfærdsmateriel
- Reglementer
- Forskudssum.
 
- Det er skik ved mange forvaltende myndigheder at føre regnskab med erstatningsrekvireringer. Flere steder offentliggøres med jævne mellemrum lister, der fortæller, hvor meget hvem har erstatningsrekvireret. Hvor dette lette skær af gabestok hviler over den forvaltende myndighed, bør en tiltrædende chef efter sin første mønstring udbede sig listerne påført en bemærkning om chef- skifte.
 
- Skulle den forvaltende myndighed nu beordre den tiltrædende chef til at kvittere for underafdelingens materiel på særlige kvitteringer, kan der ske ét af to - enten skriver undera fdelingschefe n under, idet han i øvrigt gør opmærksom på, at han opfatter disse underskrifter som tegn på, at han overtager chefs- og brugeransvar for materiellet
 
- eller også afviser han pure under henvisning til, at han i sin mønstringsprotokol har gjort rede for, at materiellet var til stede på mønstringsd ag en, og at han opfatter sin underskrift i mønstringsprotokollen som overtagelseskvittering for chefs- og brugeransvaret.
 
Afsnit V
Hvorledes chefen nu vil fordele brugeransvar og eventuel beholdnings- ansvar inden for sin underafdeling, er dels et spørgsmål om at følge orga- nisationsskemaets materieloversigt, dels et temperamentsspørgsmål. Et er givet: Hvis chefen forlanger etableret et kvitteringssystem inden for sin enhed, bør han for sig selv og de kvitterende gøre helt klart, hvad kvitteringen dækker. Skulle dette nu give den enkelte chef en utryg fornemmelse, bør det her fastslås, at man tilvejebringer mere orden og langt klarere linier ved at pålægge en delingsfører et brugeransvar, som han kan og skal leve op til, end ved at pålægge samme delingsfører et beholdningsa nsvar, der i realiteten medfører, at han skal tage tre pansrede mandskabsvogne med i seng hver aften. Med bestemmelserne for brugeransvar i hånden har chefen et ganske godt hold i materiellet ved underafdelingen, og han opnår måske oven i købet, at materielvedligeholdelsestjenesten bliver mere omhyggeligt gennemført, dels fordi den er en del af brugeransvaret, dels fordi folk ikke længere spilder tiden med at stjæle forbrugsgods fra hinanden.
 
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
 
 
 
 

Litteraturliste

Del: