Maritime operationer i rammen af en "Counter Insurgency (COIN) Campaign"

Denne artikel har som formål at give en forståelse for, hvad dette specifikt har betydet for gennemførelsen af maritime operationer i denne nye kontekst. Har læseren efter denne introduktion forventninger, om at blive underholdt med beretninger om spektakulære amfibie-, bombardement og krydsermissilsoperationer vil artiklen formentlig skuffe; men hvis læseren omvendt er parat til at lade sig overraske af de mangfoldige muligheder den moderne flådestyrke tilbyder for effekt på tværs af de traditionelle operationslinjer er ingredienserne for netop dette så absolut til stede.

Foto: Den lille sorte båd (Sælen) ligger lidt højt i vandet, som resultatet af alt det grej der er taget ud af den for at sænke vægten så meget som muligt. Forsvaret.dk

Geografisk og ansvarsmæssig

afgrænsning af COIN kampagnen

Artiklen tager udgangspunkt i COIN kampagner[1], såsom genopbygningen af Irak og krigen i Afghanistan, men som både Irak og Afghanistan begge er eksempler på, respekterer oprørsgrupper (insurgencies) ikke nødvendigvis landegrænser. Tillige støttes oprørsgrupperne ofte af nabostater, der ikke er en del af kampagnens juridiske mandat. Derfor er en geografisk afgrænsning af hvilke militære aktiviteter, der kan have en positiv effekt på COIN kampagnen i sig selv vanskelig. Der forekommer i denne artikel eksempler på maritime operationer, som organisatorisk ikke ligger under en specifik COIN kampagnes Command and Control (C2), men som er medtaget, idet disse har vist sig at have en COIN effekt.

Derudover er maritime COIN relaterede operationer i nyere tid blevet benyttet som forebyggende initiativer for netop at styrke skrøbelige stater og undgå deciderede COIN kampagner. Men ens for alle eksemplerne i denne artikel er, at de illustrerer taktiske aktiviteter for opnåelse af effekt i en COIN kampagne.

Maritime operationer

De traditionelle maritime operationstyper[2] fremgår af følgende liste:

·         Surveillance and Reconnaissance

·         Costal Defence Operations

·         Protection of Shipping

·         Sea Control Operations

·         Maritime Interdiction Operations

·         Maritime Power Projection Operations

·         Maritime Support to Joint Air Defence

Disse syv operationstyper dækker over langt hovedparten af de maritime discipliner eller delelementer, der tilsammen udgør den maritime ”værktøjskasse”, men selve operationskategorierne har vist sig at være for rigide i COIN kampagner, hvor kompositionen af disciplinerne derimod bør være mere fleksibel.

”In recent years, our Sailors and Marines have been committed to a wide variety of missions outside the realm of traditional combat operations, a trend that is expected to increase in the years ahead.”[3]

Som citatet understøtter ses nytænkningen ved, at man i stedet skræddersyr sammensætningen af de førnævnte delelementer til hver enkel maritim operation for derved bedst at støtte kampagnen.

Eksempler på dette fænomen er det maritime engagement i Operation Iraqi Freedom (CTF Iraqi Maritime (IM)) eller den maritime del af Operation Enduring Freedom (CTF (Commander Task Force) 150, CTF 151 og CTF 152).

Metodik

PMESII

For at kunne forstå, hvordan denne nye sammensætning af maritime aktiviteter passer ind i den overordnede COIN kampagnes ønskede effekter, er det formålstjenstligt at benytte den Politiske, Militære, Økonomiske, Sociale, Infrastrukturelle og Informationsmæssige dimensionsopdeling (PMESII[4]) som grundlag for denne artikels metodik. Dette forklares ved følgende citat: ”Instead of there being just a military dimension, they (red. Military Commanders/Formations) must now consider the political, economic, social, infrastructure, information dimensions of their battlespace. By doing so it hopes to make the predictions of non-linear interactions more manageable. The logic is simply to deny the enemy the strategic initiative in both the cognitive and physical domain. However, by opening up non-military dimensions for OPP (Operational Planning Process), the military will also be establishing the foundation for building future CA (Comprehensive Approach) capacities.[5]

En PMESII analysemetode giver altså ikke bare en holistisk forståelse for omgivelsernes tilstand og indbyrdes forhold på tværs af de traditionelle lineære aktiviteter, men den fremhæver tillige muligheder for gensidig støtte og synergi aktørerne imellem i forbindelse med gennemførelsen af den overordnede kampagne, hvilket jo netop er et af grundprincipperne i CA.

PMESII dimensionerne benyttes nedenfor som hovedinddeling af de maritime operationer i rammen af COIN kampagner, så læseren kan se, hvordan maritime aktiviteter støtter effekter på tværs af den traditionelle dimensionsopdeling. Derved bliver de maritime operationer anskuet i en holistisk sammenhæng, idet det som bekendt ikke er kvaliteten af den isolerede aktivitet, der er interessant, men derimod aktivitetens effekt i den overordnede kampagne.

”But the effects of genius show not so much in novel forms of action as in the ultimate success of the whole.” (Clausewitz, Book III, Strategy)

Sikkerhed vs. Udvikling

“Development without security is impossible; security without development is only temporary.”[6]

Som det fremgår af de traditionelle maritime operationstyper tilbyder maritime styrker først og fremmest sikkerhed. En sikkerhed, som selvsagt er altafgørende for, at udviklingsprocessor kan opstå og gennemførers, men som ovenstående citat af Hilary Benn angiver, er sikkerhed i sig selv kun en midlertidig løsning. Hvis udviklingsprocesser ikke samtidig stimuleres vil kampagners ”End State” ikke nås indenfor en overskuelig periode.

Dette forhold har været kendt længe, men den nye CA doktrin kræver, at alle aktører, inklusive en eventuel flådestyrke, gennem samvirkeinitiativer skal sikre den størst mulige stimulering af udviklingsprocesserne. Derfor skal maritime kommandoer i COIN kampagner balancere deres ressourcer mellem på den ene side kravet om at skabe sikkerhed og på den anden side behovet for en optimeret udvikling, synkroniseret og i harmoni med andre initiativer. Vanskeligheden ved dette opstår, når optimering af udviklingsprocessen udfordrer niveauet af sikkerhed, enten på grund af ressourcebegrænsninger eller konceptuelle modsætninger.

Nedenfor er artiklens seks PMESII-hovedafsnit underinddelt i sikkerhed og udvikling for at give læseren en fornemmelse af, om den pågældende maritime aktivitet primært skaber sikkerhed eller udvikling i COIN kampagnen.

Figur 1: Maritime Operationer og de enkelte dimensioner i PMESII

Ovenstående model fungerer som styringsredskab for artiklens forklaringsobjekt – Maritime Operationer i rammen af COIN kampagner.

Det vil af forståelige årsager være umuligt nedenfor at præsentere en udtømmende liste over maritime operationer, der kan forekomme i rammen af COIN kampagner. Jeg vil i stedet forsøge, ved hjælp af aktuelle eksempler, at vise, hvordan maritime operationer kan støtte ønskede effekter indenfor såvel den militære som de ikke-militære (PESII) dimensioner, og hvorvidt disse skaber sikkerhed eller udvikling.

Politisk dimension

Sikkerhed

I den overordnede kampagne er ansvaret for de ønskede effekter i den politiske dimension typisk overladt til politikerne, til statsadministrationens og de internationale organisationers diplomatiske korps; men maritime styrkekoncentrationer har en effekt på disse politiske processer, hvilket er i tråd med Clausewitzs definition af krig.[7] Afskrækkelseseffekten, der opstår, når eksempelvis en hangarskibsgruppe (Carrier Strike Group) eller en amfibiestyrke (Expeditionary Task Group) gennemfører ”Show of Force” operationer har alle dage påvirket beslutningstagere, hvilket USA til stadighed benytter sig af i forbindelse med forhandlinger. Maritime styrkekoncentrationer skaber dog også indirekte muligheder ved deres blotte tilstedeværelse.

Som eksempel kan gives den franske og amerikanske flådes tilstedeværelse i Djibouti, som har vist sig at have en positiv sikkerhedsmæssig dividende på regionens ellers meget ustabile stater (Eritrea, Etiopien, Somalia og Djibouti). Denne tilstedeværelse har skabt grobund for polisk dialog såvel indenrigspolitisk i staterne som på tværs af grænserne. Et aktuelt eksempel på denne interaktion mellem det diplomatiske og militære engagement i området er den nylig gennemførte somaliske regeringsafstemning (20. – 26. januar 2009), hvor Djibouti blev valgt som mødested grundet sin neutrale status og sikkerhedsmæssige fordele.

Udvikling

Stimulering og udvikling af den politiske dialog mellem regionale parter (stater, stammer eller andre former for grupperinger) i en konflikt har vist sig lettere at kunne initieres ved indledningsvis at fokusere indsatsen på afgrænsede områder, der på en simpel måde fremhæver gensidige fordele ved et samarbejde. Her har det maritime domæne vist sig at tilbyde nogle muligheder, når potentielle samarbejdsområder skal identificeres. Dette skyldes de unikke karakteristika havet som domæne tilbyder som eksempelvis det internationale farvands neutrale status samt havets dynamiske størrelse.

Et eksempel på politisk samarbejdsstimulans gennem maritime initiativer er forbedringen af forholdet mellem Kuwait og Irak, hvor koalitionens arbejde for at opbløde det anstrengte forhold indledningsvis viste sig vanskeligt. Efter den anden golfkrig (1991), hvor Irak som bekendt invaderede sin nabo og udråbte denne til sin nittende provins, var Kuwait forståeligt tilbageholdende overfor at indlede et samarbejde med Irak efter koalitionen havde genskabt Kuwaits territorielle integritet. Det viste sig dog at koordinering af farvandsovervågningen omkring deres fælles territorialfarvandsgrænse var en farbar vej til udvidet politisk dialog.

At koalitionen derudover har kunnet benytte et engelsk forsyningsskib deployeret i området som neutral ramme for politisk/militærstrategiske forhandlinger viser yderligere de muligheder maritime enheder tilbyder den politiske dimension. Kuwait og Irak har nu indledt et formeldt samarbejde på området, godkendt på statslederniveau, hvilket blev formaliseret ved underskrivelsen af en protokol den 3. december 2008.[8]

En anden observation er, at militæret i ikke-vestlige lande, spiller en markant større indenrigspolitisk og regional rolle end tilfældet er i lande som Danmark, hvorfor diplomatiske forbindelser på militært niveau er vigtige at få etableret, hvis man ønsker at påvirke den politiske proces i disse lande. Af samme årsag lægger alle tre militære niveauer (strategisk/operativt/taktisk) i lande som USA, Storbritannien og Frankrig mange ressourcer i ”Key Leadership Engagement” (KLE) for på den måde at påvirke beslutningstagerne. Ved at orkestrere disse mange forbindelser på alle niveauer og i alle seks dimensioner fremstår KLE som et meget stærkt værktøj i COIN kampagner. Her har søværnet en fordel frem for de øvrige værn, idet selv rutinemæssige havneanløb kan fungere som springbræt for disse initiativer.

Militær dimension

Sikkerhed

Som argumenteret for i indledningen, er sikkerhed i forbindelse med den militære dimension det område, hvor forsvaret traditionelt har fokuseret sine aktiviteter for at opnå effekt.

I forbindelse med COIN kampagner har militæret, herunder de maritime styrker, til opgave at skabe sikkerhed for lokalbefolkningen på vegne af en ofte skrøbelig stat, for derved at muliggøre udvikling og opnå momentum med hensyn til de overordnede kampagnemål. Denne sikkerhed udfordres typisk af lokale religiøst funderede militsbevægelser, der ønsker at modsætte sig COIN kampagnens objektiver. Den manglende kontrol fra myndighederne tiltrækker dog også ganske almindelige kriminelle, der ser mulighed for en hurtig gevinst. Derudover har historien vist, at nabostater fristes til at udnytte dette magtvakuum som en mulighed for at øge deres relative magtposition i regionen, enten ved direkte intervention eller ved støtte til oprørsstyrker. De mange forskellige motiver gør trusselsbilledet i COIN kampagner komplekst og simple ROE (Rules of Engagement) profiler vanskelige.

Den maritime operation i den Nordlige Persiske/Arabiske Golf, CTF Iraqi Maritime (tidligere CTF 158), hvor koalitionsstyrker patruljerer det irakiske territorialfarvand på vegne af den irakiske stat, er et godt eksempel på dette fænomen. Hvis koalitionsstyrken ikke var til stede, ville de tusindvis af irakiske fiskere, som dagligt benytter farvandet til legitimt fiskeri, ikke kunne fortsætte uden stor risiko for at blive berøvet og/eller tævet/dræbt af kriminelle bander, shia-militser, Iranske Revolutions Gardister eller medlemmer af den kuwaitiske kystvagt. Disse maritime sikkerhedsoperationer har fællesbetegnelsen Maritime Security Operations (MSO).

Udvikling

Udvikling indenfor den militære dimension, også betegnet Capacity Building (CB), tager udgangspunkt i uddannelse og træning af de lokale sikkerhedsstyrker i at kunne varetage den ovennævnte militære sikkerhed og på sigt gøre det unødvendigt med militærhjælp udefra. Som de fleste ved, har dette været, og er stadig, et af nøgle fokusområderne i Irak og Afghanistan kampagnerne. Førstnævnte har en maritim transitionsstreng,[9] hvor den maritime operation CTF Iraqi Maritime har til opgave i samspil med Coalition Naval Transition Team (CNaTT) i Umm Qasr[10] at gennemføre en transition fra koalitionspatruljering og myndighedsudøvelse i irakisk territorialfarvand til fuld irakisk kontrol. (P.t. forventes denne gennemført ved udgangen af 2011.) Dette indebærer øvelsesvirksomhed og gradvis ansvarsoverdragelse.

United Nation Convention on the Law Of the Sea (UNCLOS) definerer suveræne staters rettigheder med hensyn til blandt andet territorialfarvandets udbredelse, indenfor hvilken staten har ret, jævnfør international lovgivning, til at udføre suverænitetshåndhævelse og andre myndighedsopgaver. Det internationale farvand i eksempelvis den Persiske/Arabiske Golf og den for tiden meget omtalte Aden Bugt (mellem Somalia og Yemen) har vist sig at fostre en høj grad af illegale aktiviteter (pirateri, menneskesmugling, narkotikasmugling, våbensmugling, alkoholsmugling mv.), der har en skadelig effekt på stabiliteten i regionerne. Derfor arbejder koalitionen i disse områder intensivt med Theatre Security Cooperation (TSC) initiativer, der har til opgave at motivere regionale kyststater til gensidigt maritimt samarbejde for at koordinere indsatsen mod disse illegale aktiviteter. Uddannelses- og øvelsesaktivitet samt deciderede fokusoperationer er måder, hvorpå disse relationer opbygges. At disse initiativer nytter blev i 2007 understreget, da golfstaten Bahrain, som den første regionale stat, påtog sig opgaven som CTF 152 i den centrale og sydlige Persiske/Arabiske Golf og derved viste villighed til at påtage sig et medansvar for sikkerhed til søs. Længere sydpå har Pakistan i 2006 haft kommandoen af CTF 150, hvilket efter planen gentages medio 2009.

Økonomisk dimension

Sikkerhed

Militære og i særdeleshed maritime enheder er historisk set mange gange blevet benyttet i forsøget på at opnå effekter i den økonomiske dimension. Embargooperationer i COIN kampagner (EO) er et hyppigt benyttet værktøj, der sammen med andre økonomiske tiltag forsøger at begrænse og ideelt stoppe ressourcetilførslen til oprørsgrupper. En embargo gennemføres, i maritim sammenhæng, ved hjælp af Maritime Interdiction Operations (MIO), hvor flådeformationer gennem farvandsovervågning, efterretninger, maritime opkald og boardinger analyserer og undersøger skibe, der planlægger at anløbe det pågældende land. MIO styres af Indication&Warning (I&W) systemer, hvor ”Tripwires” skræddersyet til den pågældende embargooperation hjælper med til at analysere skibenes adfærd, udseende og last, for derved at kunne identificere mulige kontrabandebrydere.

Eksempler på disse maritime embargooperationer i forbindelse med COIN kampagner er Irak kampagnen og UNIFIL (United Nations Interim Force In Lebanon) kampagnen, hvor Danmark har ydet bidrag i flere omgange.

Den traditionelle metode, hvor den maritime styrke placeres umiddelbart ud for det pågældende lands territorialfarvandsgrænse, har vist sig at have nogle ulemper. Dels er metoden meget bekostelig (kræver numeriske store maritime styrker), og dels er den ikke nødvendigvis effektiv. Den manglende effektivitet forklares ved, at disse lande ofte er placeret i regioner med begrænset kontrol af landegrænser, hvorfor kontrabanden lige så ofte bliver landet i et naboland og derfra fragtet via land til slutdestinationen, og da FN mandatet som oftest ikke inkluderer nabostaterne, har man været nødsaget til at finde andre metoder til at stoppe disse aktiviteter. Extended Maritime Interdiction Operations (EMIO), der, som navnet indikerer, opererer mere i dybden er en efterretningsstyret operationstype, der ved hjælp af operationsanalyse gør det muligt at kortlægge embargobrydernes forsyningsruter og rutiner for derved at kunne udføre ”kirurgiske” MIO indgreb med færre styrker og øget effektivt. Aktuelt bliver denne operationstype benyttet i CTF IM, CTF 152 og CTF 150 operationerne.

Udvikling

Havet som indkomstkilde spiller ofte en vigtig rolle i kystnære udviklingslandes BNP, hvor fiskeri som primært erhverv kan tilbyde store dele af befolkningen en stabil og sikker indtægtsmulighed. Opdaterede fangstmetoder og billig ny teknologi gør, at fiskeindustrien i udviklingslande har gode muligheder for effektivisering. Som figur 2 illustrerer, var den somaliske fiskeindustri inde i en progressiv udvikling fra midt 80’erne til midt 90’erne, hvor fiskeriet blev tredoblet og en decideret fiskeeksport etableret. Denne positive udvikling vender omkring 1995 samtidig med, at USA trækker sine tropper ud af landet. Efterfølgende har de skiftende somaliske regeringer ikke haft et effektivt apparat til at gennemføre myndighedsudøvelse til søs.

Figur 2: Nøgletal for somalisk fiskefangst og eksport. Kilde: Earth Trends, Country Profiles, 2003.

Den manglende kontrol tiltrak moderne industrielle trawlerflåder fra blandt andre Spanien, Frankrig og asiatiske lande, der illegalt fiskede i somalisk farvand. Disse trawlere formåede med deres professionelle udstyr og teknikker at udkonkurrere de lokale fiskere. Havde man fra international side indsat maritime styrker tidligt i forløbet, ville man formentligt have kunnet redde det somaliske fiskeri og sikret fortsat udvikling. Det skete ikke og den forsatte negligering resulterede efterfølgende i selvtægt fra somaliske fiskere, der kaprede trawlere og krævede løsepenge. Dette var begyndelsen på den nu omfattende piraterisituation i farvandet ud for Somalia, hvor kapringer af trawlere nu har veget pladsen for mere lukrative kapringer af handelsskibe. Den sene iværksættelse af maritime operationer i området har haft den effekt, at disse for nuværende kun har mulighed for at fokusere på sikkerhed af den internationale handelstrafik og nødhjælpsforsyningerne til Somalia (Counter-Piracy Operations og Escort Operations).

Social dimension

IO’er (International Organisations) og NGO’er (Non Governmental Organisations) er organisationer, som typisk arbejder sideløbende med den militære kampagne. Deres mål om at skabe tryghed, stabilitet og derigennem udvikling er overordnet set de samme som den militære kampagnes mål, men de benytter sig af andre midler og metoder. For ikke-militære IO’er og NGO’er er den neutrale status afgørende for deres virke, hvorfor de blandt andet ikke bærer våben. I tilfælde af oprørsangreb har de derfor ikke mulighed for at beskytte hverken dem selv eller den befolkning de hjælper. Dette kan i yderste konsekvens betyde, at organisationerne må trække sig ud, hvis risikoen for deres medarbejdere bliver for stor.

I erkendelse af vigtigheden i at få disse organisationer engageret i kampagnen så hurtigt som muligt, vil COIN kampagnen forsøge at allokere tilstrækkelige ressourcer til at skabe den fornødne sikkerhed for hjælpeorganisationerne. Balancen i denne gensidige hjælp er at koordinere aktiviteterne mest muligt uden, at IO’erne og NGO’erne mister, i befolkningens og dermed også oprørsgruppernes øjne, deres neutrale status.

Sikkerhed for FN hjælpeorganisationen WFP (World Food Programme) engagement i Somalia fik en ny dimension, da organisationens chartrede skibe ved flere lejligheder fra 2005 til 2007 blev gjort til genstand for den øgede pirataktivitet ud for landets kyster. I pågældende periode blev tre skibe lastet med nødhjælp tilbageholdt af pirater, hvilket, udover at forsinke leveringen af hjælpen til de over en million afhængige somaliere, havde en afskrækkende effekt på rederierne. Derfor appellerede FN’s Sikkerhedsråd til nationer om at stille eskorteenheder til rådighed for at sikre WFP fortsatte engagement i Somalia. Dette blev iværksat i november 2007 med Frankrig som den første bidragyder. Efterfølgende har det danske inspektionsskib Thetis (fra januar til medio april 2008) udført opgaven ligesom skibe fra Canada, Holland og NATO’s stående flådestyrke (SNMG1) har deltaget. For nuværende har EU operationen ATALANTA påtaget sig eskorteringen.

Infrastrukturel dimension

Sikkerhed

En af de vigtigste forudsætninger for genopbyggelse og udvikling af skrøbelige eller fejlslagne stater er, at statens indtjening sikres og udviklingsplaner fastlægges. Kun herigennem vil den pågældende stat på sigt kunne blive uafhængig af ressourcetilførsel udefra.

Iraks olieeksport har eksempelvis været forudsætningsskabende i forbindelse med opbygningen af landet, hvorfor en anseelig del af koalitionens militære ressourcer indledningsvis blev rettet mod sikringen af olieinfrastrukturen. Som bekendt pumpes størstedelen af Iraks olie fra landpumpestationerne i det sydlige Irak ud til den Persiske/Arabiske Golf via et imponerende rørledningsnet. Danske hærenheder har siden 2003, og indtil de blev trukket ud i 2007, medvirket i patruljeringen af disse rørledninger, der for det meste løber udækket oven på jorden, og derfor udgør et relativt nemt mål for oprørs- eller terrorangreb. Sikringen af denne gigantiske infrastruktur har tillige en maritim del, idet rørledningsnettet munder ud i den Persiske/Arabiske Golf, hvor to olieterminaler, Khawr al Amayah og Al Basrah Oil Terminals (KAAOT og ABOT), dagligt servicerer fire til seks tankskibe. Disse terminaler udgør, ligesom installationer på landjorden, potentielle mål for oprørsgrupper eller terrorister. Den 25. april 2004 gennemførte en Al-Qaeda associeret gruppe et koordineret angreb med WBIED (Waterborne Improvised Explosive Devises) på de to olieterminaler, hvor to amerikanske soldater omkom og fire blev alvorligt såret. Det lykkedes ikke terroristerne ved denne operation at sætte terminalerne ud af funktion, men angrebet bekræftede en reel trussel mod platformene og derved Iraks stabilitet. Angrebet ændrede opgaveprioriteringen fra generel MSO til CIFP (Critical Infrastruture Force Protection). Den dag i dag er CTF Iraqi Maritime operationens hovedopgave fortsat at skabe den fornødne sikkerhed, så olieinfrastrukturen upåvirket kan forsætte med at sikre Iraks BNP.

Udvikling

Vandvejen er den mest rentable måde at fragte handelsvarer og råstoffer på grundet de relative begrænsede forbrugsudgifter sammenlignet med de store mængder, der kan transporteres på en gang. Med dette for øje er det forståeligt, at kyststater har en økonomisk interesse i at sikre og udbygge infrastrukturen omkring denne transportform – som eksempelvis havneanlæg med sikre anløbsmuligheder. Maritime Enheder generelt og minejægere i særdeleshed kan være afgørende i startfasen af maritime infrastrukturelle udviklingsprojekter i forbindelse med COIN kampagner.

Igen er COIN kampagnen i Irak et godt eksempel på infrastrukturelle effekter opnået ved maritime aktiviteter. I perioden fra Irak invaderede Iran den 22. september 1980 og indledte den første golfkrig og frem til den tredje golfkrig i 2003 blev store dele af Iraks infrastruktur ødelagt. Ødelæggelserne reducerede blandt andet kapaciteten af de få, men vigtige, irakiske havnefaciliteter som eksempelvis Umm Qasr. Alle Iraks hovedhavneanlæg ligger ud til Khor Abd Allah (KAA) floden, der adskiller Kuwait og Irak. Indsejlingen havde ligesom havnene lidt under de mange krige, hvilket betød, at sænkede og grundstødte skibe, som udgjorde navigatoriske farer, samt fejlplacerede eller manglende bøjer vanskeliggjorde indsejlingen. Derudover var flere områder i irakisk territorialfarvand blevet kategoriseret MDA (Mine Danger Areas). Det er ikke vanskeligt at forstå, at disse forhold reducerede antallet af rederier, der var villig til at løbe risikoen og anløbe de irakiske havne. Udover den større risiko var rederiets præmier til forsikringer væsentligt dyrere grundet den øgede fare.

Den amerikansk ledede maritime koalitionsstyrke, CMF (Combined Maritime Forces), med hovedkvarter i Bahrain lancerede derfor en kombineret hydrografisk og Counter Mine Operation i flere tempi med det formål at få renset MDA områderne og få identificeret navigatoriske farer. Tillige blev bundforholdene i havnene undersøgt. Dette arbejde blev afsluttet medio 2008, hvilket selvsagt har højnet sikkerheden ved anløb af irakiske havne og sat gang i udviklingen. Disse initiativer sammen med investeringer i selve havnefaciliteterne har øget mængden af handelsskibe, der anløber Irak.

Informationsdimension

Forståelse af de globale, regionale, nationale, kulturelle og militære informationssystemer er afgørende i COIN kampagnen. Dels bliver det muligt at forudsige ikke-lineære effekter, og dels kan disse systemer benyttes aktivt i opfyldelsen af selve kampagneobjektiverne. Informationsdimensionen er det domæne, der kæder de resterende dimensioner sammen. En veldefineret IO (Information Operations) strategi, der støtter den maritime operation og er i tråd med den overordnede kampagne er blevet mere og mere afgørende for opnåelsen af succes i COIN kampagner, hvor kognitive strategiske referencer vinder terræn overfor den klassiske fysiske.[11]

Sikkerhed

I planlægningen og gennemførelsen af maritime operationer som led i COIN kampagner er det vigtigt, at man identificerer og etablerer kommunikationsnetværk, som sikrer, at operationens stabiliseringsmålgrupper (den civile handelsflåde, passagerskibe og fiskerflåde) til stadighed føler, at flådestyrken leverer den fornødne sikkerhed. I destabiliserede områder er den internationale handelsflåde mere sensitiv og nervøs, hvorfor rygter og misinformationer kan skabe en dominoeffekt, hvilket, som beskrevet i det økonomiske afsnit, potentielt vil have en negativ effekt på landets økonomi.

Et eksempel på disse kommunikationsnetværk er informationsudvekslingen mellem handelsflåden og de maritime operationer i Mellemøsten. Via UKMTO (United Kingdom Maritime Trade Operation) Dubai, der fungerer som en uafhængig koordineringsenhed mellem flådestyrkerne og den merkantile flåde, udveksles informationer, der hjælper begge parter i deres daglige virke.

UKMTO Dubai blev eksempelvis benyttet til at berolige olietankerne på vej mod de irakiske olieterminaler, da den ene af disse terminaler blev udsat for en omfattende brand den 26. maj 2006. Supertankerne var ellers begyndt at vende om af frygt for en fornyet terrortrussel, da UKMTO Dubai kunne fastslå på vegne af den maritime koalitionsstyrke i området, at der var tale om en elementær svejseulykke. Den hurtige kommunikation sikrede, at Iraks sensitive olieeksport ikke blev påvirket.

Udvikling

I maritime operationer i rammen af COIN kampagner er det specielt IO delelementerne Media Ops og PSYOPS (Psychological Operations), der fokuseres på i kampagneplanen. Disse to områder indtager en hovedrolle i gennemførelsen af en succesfuld kampagne, hvor de har en unik evne til at virke som kampagnekatalysatorer. Til gengæld kan Media Ops og PSYOPS, hvis benyttet lemfældigt eller direkte forkert, skabe den modsatte effekt og være ødelæggende for kampagnen.

Eksempelvis opnåede de maritime koalitionsstyrker en uheldig effekt ved et ”winning-hearts-and-minds” initiativ, hvor den maritime koalitions boardinghold uddelte førstehjælpssæt og arbejdshandsker til irakiske fiskere. Det viste sig, at de irakiske fiskere efterfølgende blev udsat for grov vold af iranske islamiske revolutionsgardister, der beskyldte dem for at samarbejde med koalitionen. Hvis koalitionens PSYOPS hold havde analyseret situationen bedre havde de formentligt undladt at få genstandene påtrykt koalitions mærke. Til gengæld har mange andre PSYOPS initiativer været med til at sikre en høj værdsættelse af den maritime koalitions tilstedeværelse i området hos den lokale handels- og fiskeflåde.

Afsluttende bemærkninger

Artiklen har forsøgt at give læseren et indblik i en vifte af forskellige maritime operationer, der kan benyttes som led i en COIN kampagne. Artiklens begrænsede omfang umuliggør andet end blot ganske kort at berøre disse operationsbegreber, og som det blev nævnt i indledningen, er der på ingen måde tale om en komplet gennemgang af maritime operationer i rammen af COIN kampagner. Eksempelvis har jeg bevidst ikke berørt de mere traditionelle kinetiske maritime operationer, som Naval Fire Support (NFS) og Sea To Object Manoeuvre (STOM), der specielt i COIN kampagners indledningsfase har relevans. Til gengæld efterlader artiklen forhåbentligt læseren med en bekræftelse af, at det ikke så meget er selve taktikkerne og disciplinerne, der har ændret sig, men mere kompositionen af disse, hvilket jo netop er i tråd med CA og EBAO (Effect Based Approach to Operations) doktrinen.

”Military success in the future rarely will be the product of radically new ideas, but instead will typically result from adapting these enduring truths to new requirements, conditions and capabilities. To succeed, we need adaptive and thinking professionals who understand the capabilities their service brings to joint operations and how to apply those capabilities in a flexible manner”[12]


[1] COIN kampagner er, jævnfør den folkeretslige definition, kampagner, der har til formål at støtte en, af De Forenede Nationer, anerkendt myndighed (stat) i bekæmpelsen af oprørsgrupper, der ikke falder ind under betegnelsen ”våbenførende magter” (belligerents)

[2] AJP 3.1. paragraf 0122 – 0128

[3] Naval Operational Concept 2006, USN & USMC

[4] Bi-SC Pre-Doctrinal Handbook (2007)

[5] William Mitchel, Comprehensive Approach Capacity Building: Implementing the Effects Based Approach to Military Operations. Copenhagen: Royal Danish Defence College, 2008, p. 20.

[6] Hilary Benn, The development challenge in crisis states. Secretary of State for International Development, 4. marts 2004.

[7] Clausewitz, book eight, War Plans.

[8] Gulfnews.com, Iraq, Kuwait sign protocol on waterway, 4. dec. 2008, http://archive.gulfnews.com/articles/08/12/04/10264583.html  (30/2 2009).

[9] Transition – overgang fra koalitionsstyrker til egne sikkerhedsstyrker.

[10] Den irakiske flådebase er placeret i denne havneby på Al Faw halvøen.

[11] William Mitchel, Comprehensive Approach Capacity Building: Implementing the Effects Based Approach to Military Operations. Copenhagen: Royal Danish Defence College, 2008.

[12] Admiral M.G. Mullen, U.S. Navy Admiral, Chairman of Joint Chiefs of Staff, “Capstone Concept for Joint Operations” Version 3.0, 15. januar 2009.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_138.aargang_nr.2_2009_1.pdf

Del: