Margrethe den Første

Anmeldt af Poul Grooss

Vivian Etting. Udgivet den 25. august 2009 på Gyldendals Forlag. 316 sider illustreret. Pris kr. 299,95 (vejledende).

Foto: Saxo.com

Her kan man læse om den største politiske begavelse i højmiddelalderens nordiske lande. Som den egentlige magthaver i Norden og som dronning over Kalmarunionens tre riger, Danmark, Norge og Sverige, skulle hun holde sammen på rigerne og værne dem mod splittelse og udefra kommende trusler. Hun var en sand mester i sikkerhedspolitik.

Forfatteren er historiker og museumsinspektør på Nationalmuseet og har specialiseret sig i den nordiske historie i 1300- og 1400-tallet. Det er lykkedes for hende at beskrive personen Margrethe den Første, relationerne til faderen og moderen, hendes ægteskab, hendes søn Oluf og senere hendes fostersøn Erik af Pommern. I tilgift får læseren på en let tilgængelig måde præsenteret livet ved hoffet, hos adelen, i byerne og på landet. Sære titler, traditioner og betegnelser bliver forklaret. Magtforholdene i Norden og i Europa bliver forklaret, og hermed får læseren et godt indtryk af Europas kongelige familier, deres indbyrdes ægteskaber samt den katolske kirkes magt og betydning. Desuden beskriver forfatteren de større byer og deres befolkningstal, så man kan sætte disse tal op mod de tilsvarende tal for Norden.

Dronning Margrethe var meget religiøs, og hendes kontakt til kirken skal dels ses i lyset af hendes stærke tro, dels i sammenhæng med hendes store evner og generøsitet til at påvirke pavekirken til at arbejde for sig. I praksis virkede Roskildebispen Peder Jensen Lodehat som hendes kansler, og hun sørgede i hele sin regeringstid for at besætte embeder – specielt bispeembederne - med folk, som hun havde 100 % tillid til. Ellers forblev embederne ubesatte.

Hendes far, Valdemar Atterdag, havde i sin regeringstid forsøgt at styrke kronen på adelens bekostning. Dette arbejde fortsatte hun, og det var ikke uden problemer, for det var adelen, som stod for at stille med såvel militære ledere som hærstyrker.

Formelt var Margrethe ikke dronning i hele perioden. Der var hendes søn Oluf og hendes fostersøn Erik af Pommern, men ingen i Norden eller ved de europæiske hoffer var overhovedet i tvivl om, hvem der regerede, og hendes klogskab og visdom gik der sagn om. Ingen kunne narre hende. Selv hendes modstandere i Lybæk skrev efter et politisk nederlag til dronning Margrethe således om hende: ”Dette skikkede hun med stor klogskab.” I bogen kan man ligeledes følge de til tider ret voldsomme piratangreb, som finder sted mod Lybæks handelsskibe. Lybæk ville gerne have, at dronningen satte ind mod pirateriet, og hun ville til gengæld gerne have nogle indrømmelser fra Lybæk. Da disse indrømmelser omsider kom, så forsvandt piraterne pudsigt nok også. Ingen tvivl om, at de også var under dronningens kontrol.

I hendes regeringstid var Danmark et valgkongedømme, ganske vist valgt fra en snæver kreds, men i en instruks til fostersønnen inden en rejse til Norge i 1405, forklarer hun nogle nye tanker fra et samtidigt værk om kongemagten. Her kan man første gang se betegnelsen ”konge af Guds nåde” anvendt.

Det er en let læst og meget lærerig bog. Den beskriver en periode i Danmarkshistorien, som ellers ikke er særlig godt belyst. Hovedpersonen har under alle omstændigheder fortjent denne rosværdige omtale i bogen.

Del:

Emneord