Magt, krig og centralisering - Dansk politi 1945-2007

Anmeldt af: Søren Greve - Vicepolitiinspektør
Forfatter: Henrik Stevnsborg; Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2016; 542 sider. 

 

At give en troværdig beskrivelse af Dansk Politis udvikling igennem de seneste 60 år er både en monumental opgave, der kræver omfattende viden, de rigtige netværk samt erfaring med research og analyse ligesom det er et forfatter håndværk, der fordrer dyb menneskelig indsigt i og forståelse for den varierede politiske og arbejdsmæssige kontekst, der omgav politiet i denne periode. Et forfattermæssigt krydspres, der måske bedst kan perspektiveres igennem en anden kendt forfatters analogi omkring det at besidde evnen til ”fornemmelse for sne”.

Fornemmelse for politiet har bogens forfatter, der er professor ved Københavns Universitet, opnået ved igennem mange år som sit primære forskningsområde, at have beskæftiget sig med politiets udvikling i både et historisk, men også i et tidsaktuelt perspektiv. En udvikling, der også omfatter politiets samspil med Forsvaret, Hjemmeværnet og Redningsberedskaberne. Han er forfatter til flere indsigtsfulde bøger og publikationer om emnet. Og han er derfor en forfatter, der om nogen, ved noget om politiets virke.

Det er derfor også med den største ydmyghed, at jeg kaster mig ud i en anmeldelse af denne forfatters seneste bogudgivelse: ”Magt, krig og centralisering – Dansk politi 1945-2007”. Bogen er nemlig et omfattende værk på 542 sider, der hviler på et solidt kildebaseret fundament og en omfattende litteratur om emnet. Den er velstruktureret og velskrevet, ufattelig informativ og i visse kapitler overordentlig detaljeret. Kort og godt et fund for enhver, der ønsker et overblik over de bærende rammer for politiets udvikling i den beskrevne periode.

Bogen er opdelt i 3 følgende hoveddele; Del I: ”Politiet og Magten”, der indgående beskriver politiets fysiske magtmidler, stav, gas, pistol og hunde i nævnte rækkefølge, deres historiske baggrund og udvikling samt de lovmæssige krav, der understøtter deres brug. Hvert magtmiddel sættes også ind i en konkret historisk kontekst via nedslag til veldokumenterede episoder, der f.eks. dækker rydningen af ”Byggeren” i 1980, ”Gummifabrikken” 1981, ”18. maj” 1993 samt ”Ribus-konflikten” i 1995. Del II: ”Politiet og Den Kolde Krig” sætter rammen omkring rollefordelingen mellem politi, forsvar og øvrige aktører i beredskabet under ”Den Kolde Krig”, herunder de danske efterretningstjenester. Del III: ”Politiet og centraliseringen” følger to spor, hvoraf det ene er økonomisk, og hvor rationalisering fører til øget decentralisering, mens det andet følger udviklingen i den grænseoverskridende kriminalitet, hvilket modsat fører til centralisering af visse af politiets efterforskningsmæssige ressourcer. Bogens efterord, opsummerer i korte træk tiden fra politireformen i 2007 og frem til 2015.

Bogen er i sin indholdsmæssige udformning en blanding af direkte referencer og sammenligninger mellem forskellige reglementer, lovbekendtgørelser og direktiver på den ene side samt anekdoter, fortællinger og menneskelige perspektiver på den anden side. Det giver indholdet faktuel tyngde koblet med en vis fortællermæssig lethed på en og samme tid. Og dette uden at der gås på kompromis med hensynet til kildebeskyttelsen som nævnt i bogens indledning. Bogen kan derfor i et perspektiv godt betragtes som en begavet samskrivning og samling af mere eller mindre offentlig tilgængelig viden, der kædes sammen af det materiale som forfatteren over tid har indsamlet via samtaler med nuværende og tidligere politifolk.

Som tidligere nævnt er politiets historie et meget omfattende emne at give sig i kast med, og det er ikke muligt på ca. 500 sider at nå hele vejen rundt eller helt i dybden med så mange og så varierede emner uden at man må gå på kompromis med dele af indholdet. I relation til gennemgang af politiets magtmidler er det dog alligevel lidt ærgerligt, at det væsentligste magtmiddel ikke levnes mange ord med på vejen.

Bogens hovedtitel, ”Magt, Krig og Centralisering” er måske ikke helt retvisende ved inkludering af begrebet ”Krig”. Et begreb, der historisk kan perspektiveres som en politisk handling, der omfatter brugen af militære magtmidler til at sætte en modstander ud af spillet ved enten at passivisere ham eller ved at tilintetgøre ham, og derfor også er et begreb, der kan opfattes som problematisk at bruge i relation til politiets virke i et demokratisk retssamfund. Inde i bogen ses begrebet da også at refererer til ”Den Kolde Krig”, der som geopolitisk ramme har haft indflydelse på politiets udvikling. Når jeg bruger lidt ordkraft på begrebet krig skyldes det at ”Den Kolde Krig” hovedsageligt var kendetegnet igennem manglende dialog, gensidig mistro og skarp retorik. I modsætning hertil er dansk politis vigtigste magtmiddel faktisk evnen til at indgå i respektfuld dialog, eller tale, med borgerne – netop med henblik på at bevare legitimiteten og troen på systemet.

En evne, der i øvrigt løbende trænes og afprøves igennem kritisk konstruktiv dialog med det øvrige samfund. Og lige netop denne evne og dette ”magt” middel, som måske fylder det meste af politiets arbejde, kunne egentlig godt have fortjent at have være inkluderet i bogen - når nu emnet er politiets udvikling over 60 år.

Men med lidt held kan det være at dialogen mellem politiet og det øvrige samfund kan blive et tema i en ny bog fra forfatterens side. I givet fald vil det også være en bog som denne anmelder vil glæde sig til at både læse og anmelde.

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.