Mål, Strategi, Doktrin

Kaptajn O. H. Eggers har dels som led i studierne på Forsvarsakademiets Generalstabskursus, dels som medlem af en af Det krigsvidenskabelige Selskabs Studiekredse beskæftiget sig med problemerne omkring opstilling af en strategisk begrebsramme.
 
Det Krigsvidenskabelige Selskab lagde i 1974 op til en længe ventet behandling af dansk forsvarsstrategi, idet der som emne for studiekredsvirksomheden i 1974/75 blev valgt:
»Hvilken strategi bør lægges til grund for fors vars loven af 1977«
 
Som indledning til dette studiekredsarbejde blev der i efteråret 1974 afholdt en diskussionsaften, i løbet af hvilken der blev givet et oplæg til en begrebsramme vedrørende strategi. Det viste sig imidlertid hurtigt efter arbejdets påbegyndelse, at der måtte foretages en nærmere analyse af hele begrebsrammen. Som oplæg til den endnu ikke afsluttede studiekredsvirksomhed er der derfor fundet hensigtsmæssigt først at forsøge en nærmere fastsættelse af den begrebsramme, indenfor hvilken det fortsatte arbejde foretages.
 
De enkelte begreber er værdiladede i den forstand, at ikke alene anvendes de forskelligt fra land til land, bl.a. af traditionsmæssige årsager, men forsøg på nærmere definition er blevet gjort af et ganske stort antal mere eller mindre betydende personer, hvorfor der også inden for det enkelte land kan forekomme skoler, der lægger forskellig vægt og hæfter et forskelligartet indhold på de enkelte begreber. Når der derfor her forsøges fastsat en begrebsramme, er det ikke at opfatte som en endelig række af definitioner, der på afgørende vis klarlægger begreberne, men kun som et forsøg på at samle en række begreber og definitioner herpå, fremsat af en række betydende teoretikere på området.
Analysen tog indledningsvis sit udgangspunkt i de tre begreber:
- Strategi
- Operationer
- Taktik
 
I »Strategic Terminology«, der i 1966 blev udarbejdet af »The Graduate Institute of International Studies« i Geneve, defineres strategi som (1):
»Systematic development and employment of national power, including military power in peace and war, to secure national aims againts antagonists in the international environment«.
Jeg vil senere vende tilbage til denne definition. I samme værk defineres begrebet taktik som (2):
»Art of deploying and using military power in battle or in the presence of the enemy«.
Begrebet operationer var det derimod ikke muligt at finde defineret i »Strategic Terminology«. Her blev det nødvendigt at vende sig til »NATO GLOSSARY of Military Terms and Definitions«, der definerer operationer som (3): 
»A military action or the carrying out of a strategic, tactical, service, training or administrative military mission; the process of carrying on combat, including movement, supply, attack, defense and maneuvers needed to gain the objectives of any battle or campaign«.
 
Som det ses, kan operationer efter denne definition næppe siges at indgå som et led mellem strategi og taktik, da begrebet nærmere anvendes i forbindelse med udførelsen af en valgt strategi eller taktik. Det viste sig således meget hurtigt, at hele problemet måtte angribes fra en anden vinkel, såfremt der skulle kunne opstilles en mere nuanceret begrebsramme.
 
Begreberne principper, doktriner og metoder skal først behandles. I et kompendium omhandlende den sikkerhedsmæssige begrebsramme har oberstløjtnant K. V. Nielsen anført (4):
»At for det militære emneområdes vedkommende fastslår eksempelvis Clausewitz, at »grundsætninger, regler, forskrifter og metoder er uundværlige begreber for krigsførelsens teori, for så vidt de fører til en positiv lære, for kun i en sådan vil sandheden kunne udkrystallisere sig (v.K., p. 205). Udtrykt i den normalt anvendte militære terminologi betyder dette, at principper, doktriner og metoder er uundværlige begreber for krigsførelsens teori, idet der ved disse begreber forstås følgende:
- Et princip udtrykker en hovedtanke, der ligger til grund for noget. Det er en fundamental retningslinie, der følges på et vist område; en ledende tanke ved behandling af et bestemt emne, i denne forbindelse med behandling eller analyse af krigsførelsen.
- En doktrin udtrykker en lære eller læresætning, således som man tænker sig den opstillet i praksis. Ofte vil den kunne formuleres i regler eller grundregler, som fastlægger en forskrift eller rettesnor.
- En metode udtrykker en bestemt - på principper og doktrin grundet - fremgangsmåde ved udførelse af en bestemt handling.
 
Udtrykt på en anden måde er et princip en idealiseret opfattelse af, hvorledes et problem bør løses i sin »rene form«. Principper omsættes til praksis gennem doktrinens udformning, og doktrinens indlæring og efterlevelse sker ved hjælp af metoder«. Efter således at have placeret begrebet doktrin skal strategibegrebet behandles. Her støder man som tidligere omtalt på store vanskeligheder, idet man vil kunne møde et utal af definitioner på termen strategi, og de vil variere i overensstemmelse med den vægt, pågældende forfatter ønsker at give det ene eller andet aspekt. Det vil derfor her være nødvendigt at indskrænke forsøget på en nærmere definition af strategibegrebet til behandling af en enkelt fremgangsmåde.
 
Strategibegrebet synes rimeligt dækkende beskrevet af den franske general André Beaufre, der opfatter strategi som en metode for tænkning, der tillader at klassificere og prioritere begivenheder for derefter at kunne vælge de mest effektive fremgangsmåder til opnåelse af politiske mål (5). I konsekvens heraf har K. V. Nielsen sammenstillet et diagram til illustration af såvel den horisontale som den vertikale opdeling af strategibegrebet, den såkaldte strategiske pyramide (6), der i princippet fastsætter følgende niveauer for strategi:
- Den totale strategi.
Benævnes også Grand Strategy, National Strategy, Stratégie Totale eller Allgemeine Strategic, alt efter hvilket land, der anvender begrebet.
- Den operative strategi.
Opdelt i politisk, militær, økonomisk og diplomatisk strategi. Benævnes også Strategic Operations, Stratégie Operationelle eller Strategische Operationen, alt efter hvilket land, der anvender begrebet.
- Underdele af den operative strategi.
Bl.a. opdelt i luft-, sø- og landstrategi. Her optræder begrebet operativ strategi. Som det vil ses senere, er der en klar sammenhæng mellem det tidligere definerede begreb operationer og den her nævnte operative strategi.
 
Beaufre’s udgangspunkt er de politiske mål, der f.eks. kan være af sikkerhedspolitisk eller interessepolitisk natur. K. V. Nielen anfører videre, at for at nå et fastsat mål (7):
»Kræves anvendelse af flere eller færre midler, der må tilvejebringes fra det arsenal af ressourcer, man råder over. Måske vil indsættelse af alle rådige ressourcer være nødvendig, måske er det netop som følge af ressourcernes begrænsede omfang nødvendigt at justere målet. Tidsrammen, inden for hvilket målet søges nået, spiller en rolle dels for målets omfang og karakter, dels for prioritering og forbrug af ressourcer. Også i denne sammenhæng kan der opstå behov for justeringer i overensstemmelse med analysens resultater. Endelig spiller det miljø, omfattende såvel ydre som indre omstændigheder, i hvilket målet søges nået, afgørende ind i processen. Klassificerings- og prioriteringsprocessen er således den virksomhed, som omfatter afstemning af variabierne: Mål, ressourcer, miljø og tid i forhold til hverandre. Denne afstemning foregår såvel horisontalt som vertikalt inden for den strategiske pyramides rammer ved en gensidig udveksling af ønsker, behov og kapaciteter«.
 
Resultatet af den proces er en eller flere strategier, d.v.s. måder, på hvilke givne ressourcer kan anvendes til opnåelse af fastlagte mål under givne omstændigheder.
K. V. Nielsen formulerer herefter følgende generelle definition på begrebet strategi (8):
»Strategi er den virksomhed, der tjener til systematisk at udvikle og anvende egne ressourcer med henblik på at nå fastlagte mål under givne omstændigheder«.
 
Sammenlignes denne definition med den tidligere anførte definition på strategi, ses det, at disse - bortset fra det mere eller mindre veldefinerede begreb »magt« - er i overensstemmelse med hinanden. Det synes nu muligt på grundlag af de ovenfor anførte definitioner at skitsere en nærmere sammenhæng mellem den mængde af begreber, der anvendes i forbindelse med emner vedrørende mål- og doktrinformule- lering for et forsvar. Det skal understreges, at der i sammenstillingen nedenfor af tre hovedtyper af pyramider, princip-, doktrin- og metodepyramiden, kun er medtaget den militære del af det grundlæggende strategibegreb, hvilket imidlertid ikke betyder, at de tre hovedtyper af pyramider kun vil kunne anvendes til at påvise sammenhængen mellem mere eller mindre militært anvendte begreber. Pyramiderne vil generelt kunne anvendes også i forbindelse med en politisk, økonomisk eller diplomatisk begrebsramme. De tre pyramider, der fremgår af figurerne 1, 2 og 3, hænges således sammen:
Princippyramiden —> Doktrinpyramiden -> Metodepyramiden
Begreberne i de tre hovedtyper af pyramider vil blive sammenholdt med visse af de i almindelighed anvendte termer, ligesom der til de enkelte begreber knyttes kortfattede bemærkninger af mere forståelsesmæs- sig karakter, herunder eksempler på sammenhæng mellem eksisterende publikationer og pyramidebegreberne.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Vender vi os mod den tidligere anførte definition på taktik, ses det, at taktik i sin reneste form først optræder i metodepyramiden, selv om det må indrømmes, at definitionen også vil kunne udstrækkes til den nederste del af doktrinpyramiden, nemlig forsvarsstyrkernes doktriner. Som afslutning på behandlingen af begrebsrammen skal der knyttes et par bemærkninger til udtrykket »Mål- og doktrinformulering«. Som det fremgår af det foregående er formulering af formål og mål indeholdt i begrebet »Militær operativ strategi«. Det næste trin i udviklingen vil derefter være en nærmere konkretisering af den militære operative strategi i form af en »Militær operativ strategisk doktrin«. Denne måde at anvende termerne på kan imidlertid give anledning til vanskeligheder, når dansk forsvar betragtes alene. Det vil næppe være forkert at opfatte en meget væsentlig del af målene for dansk forsvar som en funktion af NATO’s strategiske doktrin, men på grund af Danmarks meget begrænsede forsvarspotentiel må NATO’s strategiske doktrin nok snarere betragtes som en del af nationens totale strategi end en umiddelbart anvendelig militær operativ strategi for landet. Udfra dette synspunkt findes det nødvendigt at formulere en national militær operativ strategi for Danmark og dermed også en militær operativ strategisk doktrin og gennem det videre arbejde vil denne studiekreds på ovenstående grundlag forsøge at nå frem til et forslag til formulering af disse. 
 
 
 
Noter
(1) STRAT, p. 94.
(2) Ibid.
(3) GLOSSARY, p. 2-159. Opmærksomheden henledes på, at der findes andre definitioner, specielt af tysk og russisk herkomst, der placerer operationer mellem strategi og taktik. I almindelighed anerkendes det dog, at operationer næppe vil kunne indgå som led mellem strategi og taktik, hvorfor der ikke her er medtaget definitioner af andet indhold end det af NATO fastsatte.
(4) SIB, p. 11.
(5) FRST.
(6) HES.
(7) Op.cit..
(8) Op.cit..
 
 
Litteratur
Beaufre m.fl.: Strategy for the West. Macdonald and Jane’s, London 1974.
Ingemar Do rf er: Strategiske doktriner i Viist. Centralforbundet Folk och Forsvar’ Stockholm 1974. U. Schwarz & L. Hadik: Strategie Terminology. Frederick A. Praeger, New York 1966 (STRAT).
Adelphi Paper nr. 109IIISS 1975: S. Can by: Military Doctrine and Technology. Militært tidsskrift 1966, pp. 141-150: K.V. Nielsen: Fransk strategisk tænkning (FRST).
Militært tidsskrift 1973, pp. 64-69: K.V. Nielsen: Hvad er strategi? (HES).
K. V. Nielsen: Sikkerhedspolitisk begrebsramme. Kompendium udleveret til GSK 1974/76. Dateret OKT 73 (SIB).
NATO GLOSSARY of Terms and Definitions for Military Use. AAP-6(L), NATO FEB 1974 (GLOSSARY).
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_104_aargang_nov-dec.pdf
 
 
 

Litteraturliste

Del: