Luftforsvar - hvad kan det nytte?

Tema med variationer

Major H. A. Schrøder, der er chef for kontrol- og varslingseskadrille 500 i Vedbæk, redegør her for, hvorledes selv små variationer i attrition rate kan resultere i betydelige ændringer i luftforsvarets effektivitet.

Indledning
Vi ønsker alle på én eller anden måde at kunne måle effekten af vort arbejde. Dette gælder naturligvis også for os, der beskæftiger os med flyvevåbnets luftforsvarssystem. Af ressourcemæssige årsager er det meget begrænset, hvor mange større luftforsvarsøvelser det er muligt at gennemføre pr. år, og disse øvelser skal derfor i vid udstrækning anvendes til at afprøve nye procedurer og danne operativ baggrund for inspektioner m.v. Disse øvelser er derfor ikke særligt velegnede som grundlag for egentlige målinger af luftforsvarets effekt. I vort luftforsvarssystem gennemfører vi også en lang række syntetiske øvelser hvert år, og selvom de kunne danne grundlag for krigsspil, har vi endnu ikke fået udviklet tilstrækkeligt simple og brugervenlige analyseværktøjer til, at vi kan foretage egentlige analyser af vort systems effekt som helhed. At foretage en egentlig måling af vort samlede luftforsvars effektivitet er således ikke muligt på basis af afholdte luftfor- svarsøvelser* det være sig virkelige eller syntetiske. Det er på den anden side næppe heller muligt at opstille en rimeligt virkelighedstro operations- analytisk model for vort samlede luftforsvarssystem, idet en sådan model ville blive uhyre kompliceret og derfor nødvendigvis måtte baseres på forenklinger, hvis fulde konsekvenser næppe ganske ville kunne overskues. Disse mange forbehold bør dog ikke fratage nogen lysten til at søge at skabe sig større overblik over komplicerede luftforsvarsmæssige sammenhænge ved f.eks. at sammenholde og variere nogle simple grundlæggende parametre fra luftforsvarets begrebsverden.

Formål
Formålet med denne artikel er i en stærkt simplificeret verden at vise, hvorledes selv små variationer i attrition rate kan resultere i betydelige ændringer i luftforsvarets effekt.
 
Forudsætninger
Følgende forudsætninger er valgt og fastholdes gennem hele artiklen:
1. Fjenden har allokeret 300 fly til angreb på vort område, og denne styrke forstærkes ikke på noget tidspunkt.
2. Fjendens sortie rate er 3 sorties pr. døgn.
3. Fjendens målsætning er at gennemføre 6.000 sorties mod mål i BALTAP-området for derved at bane vejen for overførsel af tropper ad sø- og/eller luftvejen.
4. Beregningerne afbrydes, når angriberen har mistet 90 % af sin styrke.
 
Eksempler ved konstante attrition rates Fig. 1 viser dels antal fløjne sorties og dels antal fly til rådighed, begge som funktion af tiden og med følgende konstante attrition rates:
0%
4%
5%
10%
20%
 
Diskussion
Af fig. 1 fremgår det, at hvis vi ikke har noget luftforsvar (attrition rate = 0%), vil fjenden nå sit mål (6.000 sorties) på 7 dage. En konstant attrition rate på 4% vil få operationerne til at tage dobbelt så lang tid, og fjenden vil, når målet er nået, have mistet over 250 af sine 300 fly og formentlig et tilsvarende antal besætninger.
 
 
En forøgelse af attrition rate med blot 1% til 5% medfører, at målsætningen aldrig nås. Når attrition rate øges til 10% og siden til 20% ses, at det samlede antal sorties ikke når at overstige henholdsvis 2.500 og 1.200, før luftforsvaret har gjort så kraftig indhug i angriberens flystyrker, at han kun har 10% af sine fly tilbage.
 
Valg af modeller
Selvfølgelig er de i fig. 1 viste situationer helt urealistiske, idet der i den virkelige verden aldrig kan blive tale om nogen konstant attrition rate medmindre denne er 0%. Attrition rate vil givetvis falde drastisk med tiden, dels som følge af fjendens counter air operationer, men også på grund af det begrænsede antal missiler, vore SAM-enheder råder over, hvorfor disse må antages at være skudt tomme i løbet af forholdsvis kort tid.
 
I det følgende har jeg opstillet 3 modeller. Hvor realistiske de er, ved jeg ikke, og min læsers gætterier på det område kan være lige så gode som mine.
I model A indgår ingen forstærkninger ude fra.I model B indgår forstærkninger som f.eks. F-15 og USMC HAWK fra den 4. dag. Disse forstærkninger er karakteristiske ved den store evne til at operere rimeligt effektivt, selv efter at en vis degradering af vort Command & Control system har fundet sted. I model C indgår de samme forstærkninger, men her er de på plads og i kamp fra den første dag.
Model A. Attrition Rates
1. dag 10%
2. dag 5%
3. dag 5%
4. dag 4%
5. dag 4%
osv.
 
Model B. Attrition Rates
1. dag 10%
2. dag 5%
3. dag 5%
4. dag 15%
5. dag 10%
6. dag 5%
7. dag 5%
osv.
 
Model C. Attrition Rates
1. dag 20%
2. dag 15%
3. dag 15%
4. dag 10%
5. dag 5%
6. dag 5%
 osv.
 
 
Diskussion
Model A. Af fig. 2 ses, at med de indledningsvis valgte attrition rates reduceres den fjendtlige styrke med 1/3 allerede efter 2 dages kamp. Dette medfører bl.a., at det ikke lykkes fjenden at nå op på 6.000 sorties, før han efter 17 dage har mistet 90% af styrken. Ud fra en rimelighedsbetragtning kan man måske sætte spørgsmålstegn ved den højre halvdel af diagrammet og spørge, om en konstant attrition rate på 4% har nogen mulighed for at holde så længe. Men skønt der ikke i denne model er regnet med egentlige forstærkninger ude fra, så må det antages, at der i hvert fald i perioder vil være Airbome Early Waming Systemer til rådighed til delvis opretholdelse eller genoprettelse af effektive Command & Control funktioner. Ligeledes må der ikke ses bort fra, at en stor del af luftkrigen utvivlsomt vil blive udkæmpet i lav højde, hvor Luftmeldekorpset med sine simple og robuste kommunikationer vil kunne fortsætte sin Broadcast Control til de tilbageværende jagerstyrker.
 
Model B. Ved tilgang af forstærkninger på 4. dagen sker der meget hurtigt et drastisk fald i fjendens ressourcer, og allerede efter 10 dage er 90% gået tabt, og kun ca. halvdelen af fjendens målsætning er blevet opfyldt. Det skal dog fremhæves, at betingelsen for, at sådanne forstærkninger formår at hæve attrition rate afgørende, er, at de kan operere effektivt, også selvom det eksisterende Command & Control system i nogen grad er ødelagt.
 
Model C. Dersom de i Model B anvendte forstærkninger er til stede fra konfliktens start, vil dette effektivitetsmæssigt have en selvforstærkende virkning, idet de udover at bidrage direkte med en større attrition rate også vil bidrage til beskyttelsen af det øvrige air defence system, herunder bl.a. Command & Control elementerne.
 
Konklusion
Jeg må afslutningsvis atter tage forbehold over for de anvendte tals absolutte størrelser, men tallene sat i relation til hinanden viser efter min mening nogle interessante sammenhænge. Et blot nogenlunde effektivt og udholdende luftforsvar er særdeles opslidende for en angriber med begrænsede ressourcer. Jo stærkere forsvar af dansk landområde hæren kan præstere, og jo stærkere forsvar af vore farvande flåden kan opbygge, des flere vellykkede sorties vil fjenden skulle gennemføre før en eventuel invasion, og jo større fjendens målsætning er, des lettere kan et effektivt luftforsvar hindre ham i at nå sit mål. Det er af overordentlig stor betydning, at forstærkninger udefra er på plads og klar til at deltage fra den første dag. I det viste eksempel sker der en halvering af antallet af fjendtlige sorties, når forstærkningerne er med fra starten, i forhold til hvis de indsættes på 4. dagen. Luftforsvarets udholdenhed er af afgørende betydning for dets opslidende virkning på fjenden. Luftforsvarets våben må derfor have evnen til at operere under forhold, hvor Command & Control er stærkt reducerede, og i perioder helt autonomt. Kontrol- og Varslingssystemet må udgøre et robust data netværk, hvortil så mange sensorer som muligt bidrager med data, herunder også Airbome Early Waming og Luftmeldekorpset.
 
Afslutning 
Formålet med de her gennemførte beregninger har været at vise, at for at være effektivt og dermed rimeligt afskrækkende, behøver et luftforsvar ikke at kunne præstere en attrition rate blot i nærheden af 100%. Selv en langt mere beskeden attrition rate, kombineret med en vis udholdenhed, kan påføre en modstander helt uacceptable tab, når han kun har begrænsede ressourcer til rådighed, fordi han ved, at han i en konflikt ikke blot står over for et enkelt land, men over for en samlet alliance. Derved - og ikke blot gennem varsling og suverænitetshævdelse - bidrager luftforsvaret af Danmark til bevarelsen af freden.
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_110_aargang_maj-jun.pdf
 
 
 
 
 
 

Litteraturliste

Del: