Lokalforsvarsregionen og dens opgaver i det regionale totalforsvar

Af oberst Jørgen Jelstrup, Chef for Lokalforsvarsregion Syd.

 

Indledning En af de første reaktioner på 11 SEP katastrofen i USA var et ønske om at kunne koordinere de mange aktører i forbindelse med et sådant angreb meget bedre. I Danmark har vi - som noget næsten enestående - etableret rammen for en sådan helt nødvendig koordination i form af vort velfungerende regionale totalforsvar. Den militære nyskabelse - Lokalforsvarsregionen udgør Forsvarets repræsentation i dette regionale totalforsvar, hvor samarbejdspartnerne er Civilregionen, Politiregionen og Beredskabsregionen.  Et afgørende element i en troværdig national sikkerhedspolitik er evnen til at forsvare landet militært. Et andet er evnen til at beskytte befolkningen og sikre, at samfundets funktioner kan opretholdes under krise eller krig. Denne evne kommer til udtryk i total-forsvarssamarbejdet i Lokalforsvarsregionen.  Lokalforsvarsregion Syd omfatter Sønderjyllands, Ribe, Vejle og Fyns amter og dækker cirka 1/3 af Danmark og har cirka ¼ af landets befolkning i regionens område. 

En af Lokalforsvarsregionens primære opgaver er at kunne overvåge og bevogte samfundsvigtige civile og militære anlæg samt være ”Forsvarets filialdirektør” for dette område og som sådan formidle og koordinere Forsvarets støtte til det øvrige samfund i forbindelse med ulykker, stormflod, orkaner, kemiske udslip, smitsomme sygdomme m.m. samt ved eventuelle terrorangreb og under krise og krig.  Denne støtte leveres normalt på Politiets rekvisition og koordineret af Lokalforsvarsregionen fra en af de militære myndigheder i regionen som f.eks. Dronningens Artilleriregiment i Varde, Telegrafregimentet i Fredericia eller Haderslev, Hærens Sergentskole i Sønderborg, Hærens Kampskole i Oksbøl, Flyvestation Skrydstrup, Hjemmeværnsskolen i Nymindegab eller Slipshavn på Fyn eller fra et af Lokalforsvarsregionens fem Hærhjemmeværnsdistrikter.  Støtten leveres normalt på rekvisition og kun, når samfundets normale ressourcer til disse formål i de kommunale beredskaber m.v. og i Beredskabsregionerne ikke slår til eller kan indsættes hurtigt nok. For at sikre den nødvendige koordination kan der i givet fald hurtigt etableres et indøvet samarbejde mellem totalforsvarsmyndighederne også vedrørende den så vigtige informationsvirksomhed over for samfundet.  Samtidig virker Lokalforsvarsregionen som indgangsværdi for alle Forsvarets behov for støtte fra det civile samfund. En støtte der også leveres efter koordination og aftale med Civilregionen, Politiregionen eller Beredskabsregionen i totalforsvarsledelsen i enten Syd- og Sønderjylland eller på Fyn. Denne støtte leveres normalt også via en af de militære myndigheder i regionens område, som under forhøjet beredskab vil indgå i Lokalforsvarsregionens logistiske struktur som et pladskommandantskab med et antal regionale logistiske installationer som depoter, værksteder og infirmerier m.m. 

Totalforsvaret er således den samlede og koordinerede indsats på alle områder med henblik på at opretholde forsvarsviljen og sikre den bedst mulige udnyttelse af alle militære og civile ressourcer til at forebygge krig, at forsvare landet, at afhjælpe skader, der er opstået som følge af krigshandlinger eller lignende og at opretholde et organiseret og fungerende samfund, og herunder beskytte befolkningens liv og ejendom.  Desuden samarbejder - som nævnt - aktiverede dele af Totalforsvaret i fred om at imødegå og afhjælpe følgerne af større ulykker og katastrofer m.v.  Totalforsvarets virke er i perioden siden murens fald blevet ”glemt” og nedprioriteret og megen ekspertise er gået tabt, selv om evnen til ”at passe på Danmark” er en forudsætning for at Forsvaret kan påtage sig opgaver i forbindelse med internationale aktiviteter.  Samtidig har der de seneste år været forsøg på at destabilisere den indarbejdede struktur i Totalforsvaret med uoverskuelige konsekvenser til følge. Senest har Beredskabsstyrelsen i et notat af 18. september 2002 foreslået Civilregionerne nedlagt uden at pege på hvilken myndighed, der skal overtage ansvaret for det civile samfunds videreførelse i en krisesituation. 

Vi har derfor i den aktuelle situation behov for at ”genopdage” og opprioritere vort Total-forsvar og vore Lokalforsvarsregioner ikke alene for at optimere vor indsats mod den p.t. mest sandsynlige trussel - et terrorangreb eventuelt med biologiske, kemiske eller radiologiske stoffer, men også for at etablere og fastholde den nødvendige struktur og ekspertise m.h.p. en situation, der er værre end de fredstids naturkatastrofer, man helst vil fokusere på. 

LFR Fyn, Syd- og Sønderjylland 

Den 1. juli 2001 oprettedes Lokalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland med hoved-kvarteret placeret på Odense kaserne. Se bilag 1.  Lokalforsvarsregion Syd er en sammenlægning af Militærregion III og Hjemmeværnsregion III i Jylland samt Militærregion IV og Hjemmeværnsregion IV på Fyn.  Samtidig oprettedes en fælles stab af hær- og hjemmeværnspersonel, der har til opgave at koordinere og samarbejde hær- og hjemmeværnsenheder i det fremtidige lokale forsvar af Fyn, Syd- og Sønderjylland samt deltage i det vigtige totalforsvarsarbejde med politi-, civil- og beredskabsregionerne såvel på Fyn som i Syd- og Sønderjylland. Området dækkes af Hærhjemmeværnsdistrikterne: Nordvestfyn, Sydfyn, Vejle, Ribe og Sønderjylland. De tre sidstnævnte distrikter dækker de tilsvarende amter.  Lokalforsvarsregionen har som hovedopgave ansvaret for det regionale forsvar og er samtidig den militære del af totalforsvaret, der ud over Forsvaret består af politiregioner, civilregioner og beredskabsregioner. Syd- og Sønderjylland og Fyn har hver sin Regionsledelse for henholdsvis region III og IV med Chefen for Lokalforsvarsregion Syd som medlem i begge. Se bilag 2. 
 
Regionsledelsen består således af cheferne for de regionale totalforsvarsmyndigheder, d.v.s. regionsamtmanden, chefen for lokalforsvarsregionen, chefen for beredskabsregionen og regionspolitilederen. De holder hinanden underrettet om situationen, om deres vurdering af den forventede udvikling og om deres planer eller hensigter.  I fred gennemføres samarbejdet ved møder i regionsledelsen og i de af regionsledelsen nedsatte faste eller særlige udvalg samt ved løbende kontakt mellem cheferne. Under krise eller krig gennemføres samarbejdet ved hyppige møder i regionsledelsen med deltagelse af de fire chefer eller deres stedfortrædere med hjælpere efter behov, ligesom der udveksles forbindelsesofficerer (kontaktmænd) mellem myndigheder, der opererer fra adskilte lokaliteter.  Lokalforsvarsregionen råder i krise og krig over ca. 12.000 mand, hvoraf de 11.000 er fra Hjemmeværnet og 1.000 fra Hærens lokalforsvarsstyrke. I fredstid har lokalforsvarsregionens stab 30 medarbejdere på Odense kaserne. Se bilag 3.  Oprettelsen af Lokalforsvarsregionerne er en konsekvens af forsvarsforliget for perioden 2000-2004 som blev indgået i 1999 af Regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrumdemokraterne og Kristelig Folkeparti. 
 
Totalforsvarskonceptet
Totalforsvaret er med udgangspunkt i det nye Feltreglement II (JUN 2002) den samlede og koordinerede indsats på alle områder med henblik på at opretholde forsvarsviljen og sikre den bedst mulige udnyttelse af alle militære og civile ressourcer til at forebygge krig, at forsvare landet, at afhjælpe skader opstået som følge af krigshandlinger og at opret-holde et organiseret og fungerende samfund, herunder beskytte befolkningens liv og ejendom. 
Totalforsvaret indebærer således koordination og samarbejde mellem 
• det civile beredskab, (Civilregionen) • forsvaret, (Lokalforsvarsregionen)
• redningsberedskabet (Beredskabsregionen) og
• politiet (Politiregionen) og består i praksis af et samarbejde om
• et fælles planlægningsgrundlag f.s.v.a. de risici eller trusler, der måtte være gældende eller rettet mod landet,
• gensidig kendskab til forudsætninger for og konsekvenser af hver af parternes plan-lægning og forberedelse af opgaver,
• bedst mulig udnyttelse af de samlede ressourcer samt • samlet og koordineret indsats under krise eller krig. 
 
 Samarbejdets resultater konkretiseres i en samarbejdsplan for hvert regionsområde. Desuden samarbejder aktiverede dele af totalforsvaret i fred om at imødegå og afhjælpe følgerne af større ulykker og katastrofer m.v. baseret på det etablerede samarbejde i regionsledelsen med henblik på krise og krig. Det sker i Lokalforsvarsregionens område i givet fald med koordinerende stabe placeret på de to regionspolitistationer i henholdsvis Haderslev og Odense. 
 
Det civile beredskab har til formål at sikre, at de normale samfundsmæssige opgaver kan videreføres i en krise- eller krigssituation samt at det civile samfunds ressourcer anvendes bedst muligt i det samlede forsvar af landet. 
 
Det grundlæggende princip for det civile beredskab er, at de myndigheder der skal udføre opgaver i en krise- eller krigssituation, så vidt muligt skal være de samme som udfører opgaverne i fred. Derfor har de enkelte ministre ansvaret for det civile beredskab inden for hver deres område. De enkelte ministre kan under forhøjet beredskab oprette regionale administrationer eksempelvis inden for områderne transport, forsyning m.v., som samplaceres med civilregionen. For at sikre, at planlægningsarbejdet bliver sammenhængende, er Beredskabsstyrelsen under Indenrigsministeriet koordinerende myndighed på området, som vi som nævnt kan gå hen at miste under de aktuelle bestræbelser på at nedlægge civilregionen. 
 
Forsvaret, som led i det samlede NATO-forsvar, bidrager gennem sin tilstedeværelse til at formindske muligheden for pressioner mod Danmark og til i det hele taget at forebygge krise eller krig. Gennem overvågning af dansk område og ved afvisning hævdes landets suverænitet. 
 
Politiet har til opgave at opretholde sikkerhed, fred og orden. Det skal påse at love og vedtægter overholdes, søge at hindre forbrydelser samt efterforske forbrydelser. En del af politiets virksomhed omfatter opgaver i redningsberedskabet og betegnes det statslige lokale redningsberedskab. Under krise eller krig varetager det statslige lokale rednings-beredskab opgaver i forbindelse med evakuering, varsling af befolkningen, afspærring og bevogtning i forbindelse med redningsberedskabets indsats i skaderamte områder, tilsyn med mørklægning samt andre opgaver. Politiets yder også bistand til Forsvaret, f.eks. i forbindelse med mobilisering, og imødegår desuden terroristvirksomhed. 
 
Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger eller over-hængende fare herfor. Redningsberedskabet omfatter det statslige redningsberedskab, herunder det statslige regionale redningsberedskab og det kommunale redningsberedskab. Under krise eller krig indgår tillige det statslige lokale redningsberedskab og sygehus-beredskabet i redningsberedskabet.  Ved at beskytte liv, ejendom og miljøet er redningsberedskabet i en krigssituation med til at holde både civilbefolkningens og de militære styrkers moral oppe. Redningsberedskabets forebyggende opgaver er bl.a. varsling og evakuering af civilbefolkningen fra truede områder samt afspærring og bevogtning i forbindelse med udførelsen af redningsberedskabets opgaver. De afhjælpende opgaver omfatter indsættelse af rednings-beredskabets operative enheder i forbindelse med ulykker og katastrofer, herunder krigs-handlinger. 
 
Det regionale forsvars organisation
Danmark er i totalforsvarsmæssig sammenhæng opdelt i syv regioner. Se bilag 4. I hver region er der etableret en civilregion, en beredskabsregion og en politiregion. Forsvaret er inddelt i fem lokalforsvarsregioner, der hver dækker en eller to af disse regioner, idet strukturen er fastsat således, jf. bilag 1:
• Lokalforsvarsregion Nord- og Midtjylland (LFR NORD) indgår i samarbejde med øvrige totalforsvarsmyndigheder i region I og II.
• Lokalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland (LFR SYD) indgår i samarbejde med de øvrige totalforsvarsmyndigheder i region III og IV.
• Lokalforsvarsregion Sjælland og Lolland-Falster (LFR SJ) indgår i samarbejde med de øvrige totalforsvarsmyndigheder i region V.
• Lokalforsvarsregion København (LFR KBH) indgår i samarbejde med de øvrige totalforsvarsmyndigheder i region VI, og
• Lokalforsvarsregion Bornholms Værn (LFR BV) indgår i samarbejde med de øvrige totalforsvarsmyndigheder i Bornholms Region. 
 
Lokalforsvarsregionerne er operativt underlagt Hærens Operative Kommando. Lokalforsvarsregionerne eller dele deraf kan underlægges felthærsstyrker af divisions- eller korpsstørrelse, ligesom enheder fra felthæren af kampgruppe- eller brigadestørrelse kan underlægges en lokalforsvarsregion.
 
Lokalforsvarsregionerne (med undtagelse af Lokalforsvarsregion Bornholms Værn) indgår i fred i Hjemmeværnskommandoens driftsstruktur.  Lokalforsvarsregionens organisation fremgår af bilag 5 og omfatter således regionale myndigheder og enheder af hæren og hærhjemmeværnet. Det regionale forsvar overvåger i samarbejde med enheder fra værnene dansk territorium og beskytter de indre dele af landet samt vigtige infrastrukturelementer mod mulige militære trusler, der ikke imødegås af det øvrige militære forsvar. Det er primært det regionale forsvar, der samarbejder med de øvrige totalforsvarsmyndigheder på det regionale niveau.  Regionskommandoen omfatter chefen for lokalforsvarsregionen, hans næstkommanderende og regionsstaben. Der er desuden knyttet en informationschef til hver regionskommando som repræsentant for Den Kommitterede for Hjemmeværnet jf. bilag 3. 
 
Chefen for lokalforsvarsregionen har ansvaret for lokalforsvarsregionens planlægning, føring, disciplin, uddannelse og faglige tjeneste. Næstkommanderende og lokalforsvarsregionsstaben bistår chefen med at udøve sin kommando. Chefen er tillige ansvarlig for informationsvirksomhed, hvervning og fastholdelse af hjemmeværnspersonel og bistås heri af informationschefen.  Der vil efter denne teoretiske beskrivelse af Totalforsvarets koncept blive lagt vægt på beskrivelsen af lokalforsvarsregionens logistiske struktur idet strukturens effektive virke gennem pladskommandantskaberne og de regionale logistiske installationer er en vigtig forudsætning for et effektivt totalforsvarssamarbejde. Endvidere vil hjemmeværnsdistrikters m.fl. opgaver og relationer til totalforsvaret blive beskrevet. Herefter gennemgås lokalforsvarsregionens opgaver i fred, krise og krig bl.a. i relation til Totalforsvaret m.m. for at slutte med en række anbefalinger til forbedring af konceptet. 
 
Logistisk struktur
Lokalforsvarsregionen råder ikke over logistiske ressourcer i fred. Hærhjemmeværnsdistrikterne har hver et områdedepot, og der findes et områdeværksted i hver region. Disse elementer støtter imidlertid udelukkende den uddannelsesvirksomhed og den dermed forbundne eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste for våben og elektronik materiel, som finder sted ved distrikterne og er således normalt ikke til rådighed for støtte til andre end hjemmeværnets enheder. 
 
Lokalforsvarsregionens logistiske ressourcer - jf. bilag 6 - aktiveres i takt med mobilisering af lokalforsvarsregionens dispositionsenheder. Pladskommandantskaber og de regionale logistiske installationer, som er placeret ved disse, underlægges lokalforsvarsregionen, når hærens krigsorganisation etableres. De logistiske led i lokalforsvarsregionens stabskompagni tilgår ved aktivering af kompagniet. Hærhjemmeværnsdistrikternes områdedepoter danner grundstammen i distrikternes forsyningsområder, når hjemmeværnet går på plads og distrikternes stabskompagnier aktiveres. Områdeværkstedet ændrer status fra at være et rent uddannelsesstøtteværksted til at være en logistisk ressource i lighed med de regionale logistiske installationer. 
 
Der er behov for at denne aktivering af Lokalforsvarsregionens stabskompagni og Pladskommandantskaber sker tidligt i forløbet for at kunne støtte opbygningen af krigsstyrken mest effektivt og for at befordre et tidligt enstrenget og koordineret logistisk støttesystem til regionens enheder. Hærens Operative Kommando kan tildele logistiske enheder med henblik på at løse specifikke logistiske støtteopgaver for allierede enheder, som skal modtages i eller forskyde igennem lokalforsvarsregionens område.  Endelig kan der være tale om, at der i nærmere aftalt omfang stilles logistisk kapacitet til rådighed for lokalforsvarsregionen fra andre værns installationer i regionen som Flyve- og Flådestationer.  Behov for logistisk støtte, som ikke kan opfyldes ved hjælp af militære ressourcer, søger lokalforsvarsregionen inddækket fra civile ressourcer i samarbejde med regionens øvrige totalforsvarsmyndigheder m.fl. Dette behov må forventes at opstå tidligt i et opbygningsforløb.  Efter modtaget bemyndigelse udskriver lokalforsvarsregionen civile køretøjer til militære enheder og øvrige totalforsvarsmyndigheder som erstatning for tabtgåede eller ikke brugbare køretøjer. Som grundlag for denne udskrivning modtager lokalforsvarsregionen fra Motorudskrivningstjenesten lister over køretøjer, som kan udskrives inden for regionens område.   
 
Lokalforsvarsregionens logistiske struktur omfatter efter aktivering to niveauer, som er sammenlignelige med hærens 2. og 3. echeloner jf. bilag 6.  3. echelon omfatter pladskommandantskaber, regionale logistiske installationer (herunder områdeværkstedet), stabskompagniets transportdeling, sanitetsdeling og ambulancedeling samt eventuelt tildelte logistiske enheder (trænbataljon).  2. echelon omfatter stabskompagniets, den motoriserede infanteribataljons og hærhjemmeværnsdistrikternes forsyningsområder (FSO).  3. echelon støttes af 4. echelonsinstallationer i overensstemmelse med Hærens Operative Kommandos Logistikplan (HOK LOGPLAN) og Hjemmeværnskommandoens Logistikplan (HJK LOGPLAN). Disse planer er der et stort behov for at etablere og koordinere a.h.t. samvirket mellem Hæren og Hjemmeværnet og støttebehovet fra det civile samfund.  2. echelon støttes af 3. echelon, idet støtten (normalstøtte) normalt ydes efter afhentningsprincippet.  3. echelon kan endvidere efter nærmere ordre fra logistikcentret yde områdestøtte til enheder, som midlertidigt opholder sig i regionens område eller passerer igennem den. Støttemulighederne er dog meget begrænsede, idet lokalforsvarsregionens egne ressourcer er små. Der kan således ikke påregnes områdestøtte inden for genforsyning med organisatorisk materiel (klasse II) eller ammunition (klasse V). Derimod vil lokalforsvarsregionen kunne støtte eller anvise støtte fra civile leverandører inden for områderne forplejning (klasse I), drivmidler (klasse III) og klasse IV (ikke-organisatorisk materiel).  2. echelon kan normalt kun i begrænset omfang yde områdestøtte. 
 
Pladskommandantskaber oprettes jf. bilag 7 ved overgang til krigsorganisation på udpegede etablissementer, hvor der i fred er oprettet garnisons- eller lejrkommandantskaber, flådestationer og flyvestationer samt eventuelt i andre lokaliteter eller områder, hvor det af lokalforsvarsregionen skønnes påkrævet af hensyn til en samordnet militær anvendelse af militære og civile ressourcer.  Pladskommandantskaber overtager opgaverne fra de garnisonskommandanter m.fl. som de afløser, og underlægges ved oprettelsen lokalforsvarsregionen.  De yder - bl.a. under brug af rådige civile ressourcer - områdestøtte til militære enheder og myndigheder i området. Pladskommandantskabet etablerer et snævert samarbejde med de lokale myndigheder. Herved holder de sig orienteret om rådige ressourcer og kan medvirke, hvor der opstår behov for gensidig støtte mellem Forsvaret og de lokale civile myndigheder også vedrørende affaldshåndtering, vask og anden hygiejnestøtte. 
 
Forsvarets cafeterier overgår ved beredskabsforøgelse til kostforplejningsvirksomhed og underlægges et pladskommandantskab, hvor et sådant oprettes. Lokalforsvarsregionen overtager ansvaret for udnyttelsen af alle i regionen værende militære cafeteriers kapacitet og prioriterer og anviser cafeteriastøtte til enhederne. Cafeterierne tilbereder transportkost efter rekvisition fra støttede enheder.  Enheder af hjemmeværnet vil normalt gennemføre forplejningstjenesten ved udbetaling af kostpenge, som kan benyttes til lokalindkøb af fødevarer.  Forsyninger, som ikke kan tilvejebringes rettidigt ad Forsvarets sædvanlige forsyningskanaler, søges tilvejebragt ved lokalindkøb eller via lokalforsvarsregionen, som i samarbejde med forsyningskontoret ved civilregionen anviser anskaffelsesmuligheder. 
 
Under særlige omstændigheder kan forsyninger anskaffes ved rekvisition eller beslaglæggelse af privat ejendom, når et akut behov ikke kan dækkes ad militære forsyningskanaler. Opfyldning af enheders beholdninger vil således kun undtagelsesvis kunne foretages fra civile ressourcer uden lokalforsvarsregionens medvirken via øvrige totalforsvarsmyndigheder.  Lokalforsvarsregionen overtager efter mobiliseringens afslutning ansvaret for det samlede totalforsvars forsyning med civiltejede motorkøretøjer til erstatning for nedbrudt materiel.  3. echelon vedligeholdelsesstøtte ydes i størst muligt omfang af garnisonsværksteder og områdeværksteder. Militært stammateriel har prioritet.  Anvendelse af civile vedligeholdelsesressourcer koordineres af parkområderne i samarbejde med lokalforsvarsregionen og efter aftale med forsyningskontoret ved civilregionen. 
 
Opstår der inden for regionen militære transportbehov, (herunder behov for bjærgning) som ikke kan dækkes med Forsvarets egne, udskrevne eller lejede transportmidler, retter lokalforsvarsregionen henvendelse til transportsektionen ved civilregionen med henblik på at få støtte derfra.  Lokalforsvarsregionens garnisonsinfirmerier yder efter logistikcentrets anvisninger normalstøtte til egne enheder og områdestøtte til øvrige i regionen værende militære enheder uden mulighed for normalstøtte. Infirmerier modtager dog kun syge, lettere tilskadekomne og endeligt behandlede sårede, men kan formidle sanitetsstøtte fra højere echeloner.  Lokalforsvarsregionens enheder kan efter behov søge sanitetsstøtte ved øvrige i regionen værende sanitetsenheder og installationer.  Hjemmeværnsenheder, som er uden behandlekapacitet, vil normalt indlevere sårede direkte til nærmeste sygehus efter anvisning fra lokalforsvarsregionen og efter aftale med beredskabsregionen. 
 
Evakuering til sygehus sker med forsvarets egne midler eller med redningsberedskabets ambulancetjeneste, når evakueringen kan gennemføres i områder, hvor landmilitære kamphandlinger ikke forhindrer redningsberedskabets indsats.  Evakuering fra regionale enheders afdelingsforbindepladser sker normalt direkte til anvist modtagesygehus eller infirmeri, idet modtagesygehuse anvises af beredskabsregionen. Samarbejdet om gensidig sanitetsstøtte varetages af lokalforsvarsregionen og beredskabs-regionen.  Samlested for døde oprettes på ordre fra Logistikcentret ved et eller flere pladskommandantskaber.  Den militære konstruktionstjeneste på regionalt niveau udføres af eventuelt støttende ingeniørenheder eller ved anvendelse af civile ressourcer efter aftale med civilregionen. 
 
Lokalforsvarsregionen kan yde transportstøtte til evakuering af krigsfanger fra lokalforsvarsregionens eller felthærens krigsfangesamlesteder.  Personel til bevogtning under transporten må normalt afgives af afleverende enhed.  Pladskommandantskaber kan under forudsætning af rådighed over bevogtningspersonel oprette krigsfangesamlested og overtage den videre evakuation til krigsfangelejr.  Pladskommandantskaber bistår også ved opretholdelse af disciplin, lov og orden. Det etableres på lokalforsvarsregionens ordre militær arrest og udsendes gendarmeripatruljer i garnisoner efter aftale med politiet. Hvor garnisonskommandanten i fred har rettergangs-myndighed overtages denne myndighed af pladskommandanten. 
 
Lokalforsvarsregionen koordinerer den regionale interne- og eksterne informationsvirksomhed i nødvendigt omfang og som aftalt med øvrige totalforsvarsmyndigheder.  Lokalforsvarsregionen yder eller formidler normalstøtte og områdestøtte for så vidt angår oplysnings- og velfærdstjenesten. Lokalforsvarsregionen råder hertil bl.a. over et antal socialrådgivere.  Penge- og regnskabstjenesten der er endnu vigtigere i krise- og krig videreføres af plads-kommandantskabernes regnskabskontorer. Se bilag 7. 
 
Lokalforsvarsregionen planlægger for og etablerer efter behov den for militær skadekontrol nødvendige organisation inden for eget område i henhold til foresat myndigheds bestemmelser og som koordineret i totalforsvarsledelsen. Planer for udveksling af ABC-oplysninger m.v. er en afgørende del af denne planlægning. 
 
Lokalforsvarsregionen formidler støtte fra beredskabsregionen til udførelse af skadekontrol. En sådan støtte kan dog ikke forventes ydet i operationsområder, hvor landmilitære kamphandlinger forhindrer redningsberedskabets indsats.  Med formål at undgå planlægning af samtidig anvendelse af samme lokalitet eller samme område varetager de regionale totalforsvarsmyndigheder en samordning og fordeling af lokaliteter og områder i regionen mellem på den ene side civile og på den anden side militære myndigheder. Reserveringen indebærer ingen anden form for rettighed til det reserverede end forret til brug i forhold til civile myndigheder. Administrationen af den regionale lokalitetsreservering varetages af beredskabsregionen.  Lokalforsvarsregionen foranlediger reservering af lokaliteter og områder på anmodning fra brugende militære myndigheder, som derefter træffer bestemmelse om lokalitetens eller områdets anvendelse.  Enhver militær chef kan hos politimesteren forlange evakuering af lokaliteter og begrænsede områder, når militære grunde nødvendiggør det. Evakueringen gennemføres ved politiets foranstaltning. Politiets opgavevaretagelse sker i rammen af det statslige lokale redningsberedskab. 
 
Militære ønsker om evakuering af større områder eller befolkningsdele rettes til lokalforsvarsregionen, der afhængig af situationen drøfter sagen i regionsledelsen.  Lokalforsvarsregionen kan med sit trafikkontor og sine 14 mobile trafikkontrolposter varetage trafikkontroltjeneste. Civile transporter kan herunder betjenes efter anmodning fra civilregionerne og beredskabsregionerne og i samarbejde med politiregionerne.  Lokalforsvarsregionen varetager i administrativ henseende Forsvarets interesser vedrørende sikring af militær teletrafik under særlige forhold i samarbejde med de øvrige regionale totalforsvarsmyndigheder.   
 
Lokalforsvarsregionen udarbejder og fordeler de for signaltjenestens planlægning og gennemførelse nødvendige bestemmelser og befalinger. Den medvirker endvidere ved tilvejebringelse af sådanne fælles bestemmelser, som er nødvendige for, eller som kan fremme, kommunikationen mellem de i regionen indgående totalforsvarsmyndigheder. På dette område presser behovet for et egentligt koncept for signaltjenesten mellem de fire total-forsvarsmyndigheder sig på. 
 
Hjemmeværnsdistrikternes opgaver
Hjemmeværnsenheder kan pålægges at løse overvågningsopgaver, bevogtnings- og sikringsopgaver, visse kampopgaver og specialopgaver. Opgaverne løses med grupper, delinger eller kompagnier alt efter deres omfang og vigtighed. Hvor der er behov for mere end et kompagni til løsning af en opgave, kan enhederne samles i et lokalforsvarsafsnit eller et hjemmeværnsafsnit, eller kompagniet blot forstærkes ved tildeling af styrker fra andre enheder.  Enheder af hjemmeværnet kan herudover i fred, i lighed med det øvrige Forsvar, yde militær hjælp til civile myndigheder m.v. 
 
Overvågning er en af hjemmeværnets vigtigste opgaver. I fred gennemføres den ved personellets årvågne opmærksomhed over for alle usædvanlige hændelser og tegn på fjendtlig virksomhed. I spændingsperioder kan denne årvågenhed intensiveres gennem indførelse af overvågningsberedskabet, og den udbygges i takt med hjemmeværnets aktivering gennem etablering af overvågningsposter og patruljer.   Alle tre hjemmeværnsgrene deltager i overvågningen: Hærhjemmeværnet som beskrevet ovenfor. Marinehjemmeværnet bidrager gennem farvandspatruljering m.v., Flyverhjemmeværnet gennem overvågning af det lave luftrum og terrænområder, som omgiver de ca. 350 luftmeldeposter, der danner et landsdækkende overvågningsnet. 
 
Hjemmeværnsenheder deltager i bevogtningen af såvel militære som civile installationer, virksomheder og infrastruktur. Lokalforsvarsregionen får pålagt bevogtningsopgaver fra foresat myndighed i form af en bevogtningsplan, som udgør en ”bruttoliste”. Denne bruttoliste er desværre ikke ajour p.t. og har ikke været det længe. Afhængig af situationen udpeger Forsvarskommandoen og de operative kommandoer fra denne bruttoliste de objekter, som ønskes bevogtet, og det angives hvilken bevogtningsgrad, der ønskes gennemført. Der skelnes mellem tre grader, som hver især angiver hvor stor bevogtnings-  styrke, der skal indsættes. Hjemmeværnsenheder kan indsættes til løsning af bevogtningsopgaver under forhøjet beredskab eller krigstilstand. Hjemmeværnsenheder kan desuden løse sikringsopgaver for andre styrker, såvel andre værns som allierede, eksempelvis i forbindelse med disse styrkers forberedelse til kamp eller deployering. 
 
Bevogtnings- og sikringsopgaver er kampopgaver. Det indebærer ved løsning af bevogtningsopgaver, at objektet ubetinget skal forsvares ved kamp uden tanke på tilbagegang. I forbindelse med løsning af sikringsopgaver betyder det, at fjenden skal sinkes så meget, at den sikrede enhed kan nå at blive klar til at forsvare sig selv og løse pålagte opgaver.  Andre kampopgaver er opgaver, som har til formål at sinke fjendens fremtrængen og påføre ham størst mulige tab, eller opgaver som har til formål at rense en lokalitet eller et mindre område ved at nedkæmpe fjenden eller tage ham til fange.  Kampopgaverne løses under anvendelse af indsatsformerne kamp fra stilling og angreb. 
 
Erkendes en fjendtlig styrke i regionens område og/eller angriber en fjendtlig styrke et bevogtet objekt, indsætter lokalforsvarsregionen hurtigst muligt rådige styrker for at fratage fjenden initiativ og handlemuligheder og/eller for at forhindre, at vitale objekter går tabt. 
 
Hjemmeværnet kan endvidere løse en række specialopgaver. Særligt uddannede hjemmeværnsstyrker kan løse patruljeopgaver, klargøre og evt. iværksætte ødelæggelser og hindringer, udføre ammunitionsrydning og anden pionertjeneste, gennemføre trafikkontrol-, og havneobservationstjeneste samt A/C-sporing og rapportering. Der er på dette område behov for at ”friske” ekspertisen, tilføre nyt materiel og sikre, at det er til rådighed. Ingen ved hvornår Lokalforsvarsregionen og Hjemmeværnet bliver bedt om at bidrage til at afspærre/rense et ABC-forurenet område eller lignende. 
 
Virksomhedshjemmeværnskorpset består af enheder opstillet af hærhjemmeværnet ved private eller offentlige, lokale eller landsdækkende virksomheder af samfundsmæssig betydning. De pågældende virksomheder er ved bekendtgørelse sikret fortsat dispositionsret over virksomhedens ansatte i krise eller krig, og personellet i virksomhedshjemmeværnsenhederne består hovedsagelig af ansatte ved de enkelte virksomheder. Enhederne er etableret til støtte for virksomhederne, og enhedernes overordnede operative opgave er at medvirke til at sikre virksomhedernes fortsatte drift i krise eller krig. 
 
Enhedernes kommandomæssige forhold fastsættes i hvert enkelt tilfælde. Som hoved-regel indgår enheder, der er opstillet i tilslutning til lokale virksomheder, under fuld kommando af pågældende hjemmeværnsdistrikt. For virksomhedshjemmeværnsenheder ved landsdækkende virksomheder, der virker på tværs af regions- og distriktsgrænser, etableres der af hensyn til den operative, taktiske og logistiske samordning i lokalområdet kommando- og støtteforhold til pågældende hjemmeværnsdistrikt, hvori den enkelte afdeling af virksomheden/enhed af virksomhedshjemmeværnet er beliggende.  
 
Lokalforsvarsregionens opgaver i fred
Chefen for lokalforsvarsregionen har på Hjemmeværnskommandoens og Hærens Operative Kommandos vegne ansvaret for styrkeproduktion og –indsættelse samt for at have indseende med forhold af landmilitær interesse og beredskabsmæssige forhold, som foregår inden for regionens område, og for at gribe ind mod krænkelse af suveræniteten. Håndhævelsen af dette ansvar er betinget af, at
• lokalforsvarsregionen gennemfører en målrettet hvervning til hjemmeværnet
• gennemfører en effektiv og målrettet uddannelsesvirksomhed
• modtager varsel eller meldinger om fjendtlig virksomhed
• modtager meldinger om egne styrkers bevægelser og placering
• tildeles styrker eller andre ressourcer samt
• samarbejder med øvrige totalforsvarsmyndigheder i regionen som beskrevet ovenfor. 
 
 Lokalforsvarsregionens hærenheder indgår i mobiliseringsstyrken. I fred råder lokalforsvarsregionen kun over sin stab og aktiverede dele af regionens hærhjemmeværnsdistrikter.  Skal lokalforsvarsregionen gennemføre egentlige militære operationer, før krigsstyrken er mobiliseret, må den have tilført styrker fra de regimenter og skoler, som har enheder til uddannelse, eller anvende rådigt hjemmeværn.

Lokalforsvarsregionen samarbejder med øvrige totalforsvarsmyndigheder om planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af fælles uddannelse i form af stabs- og signaløvelser. Den kan herunder i nærmere aftalt omfang samarbejde med andre lokalforsvarsregioner om gensidigt øvelsessamarbejde.  Lokalforsvarsregionen udarbejder en operationsplan, som udtrykker lokalforsvarsregionens grundopstilling, herunder plan for beredskab, overvågning og bevogtning samt plan for støtte til myndigheder og enheder. Et vigtigt element i denne planlægning er at skaffe sig et klart overblik over forholdet mellem det behov for bevogtningsstyrker, der kan forventes stillet fra foresat myndighed, og den kapacitet, der faktisk rådes over. 

I samarbejde med civilregionen holder lokalforsvarsregionen sig orienteret om civile ressourcer i regionens område, idet lokalforsvarsregionen i sin logistiske planlægning i betydeligt omfang vil være afhængig af, hvad der kan ydes af støtte fra civile ressourcer, primært til støtte for de militære myndigheder, som planlægger at gennemføre resterende uddannelse m.v. i regionens område. Støttebehovet fastlægges i samarbejde med de militære myndigheder, som planlægger at gennemføre resterende uddannelse og mobilisering inden for lokalforsvarsregionens område. I vort område især Danske Division.  Lokalforsvarsregionen har ansvaret for tilrettelæggelse af regionens overvågning. Hjemmeværnets personel, der bor og arbejder spredt over hele området, er det vigtigste element i overvågningen såvel i fred som under krise og i krig. De er de lokale øjne og ører! 

Forsvarets myndigheder og enheder i regionen melder til de respektive operative myndigheder om efterretningsmæssige forhold inden for deres områder. Lokalforsvarsregionen orienterer de øvrige totalforsvarsmyndigheder i regionen. Herudover påhviler det lokalforsvarsregioner, marinedistrikter, flådestationer og flyvestationer at holde hinanden gensidigt orienteret om efterretningsmæssige forhold, som kan være af betydning eller interesse.  Lokalforsvarsregionen tildeles på ordre, eller efter indstilling fra chefen for lokalforsvars-regionen, rådighed over regionalt dislocerede styrker, primært m.h.p. løsning af opgaver af bevogtnings- og overvågningsmæssig karakter.  På ordre iværksætter regionen efter omstændighederne foranstaltninger fra antiterrorberedskabet.  Nøglepunktsvirksomheden skal sikre, at militære og civile myndigheder forsynes med nødvendige oplysninger om totalforsvarsinstallationer, omfattende anlæg, virksomheder, særligt udpegede områder m.v., der har betydning for opretholdelse af totalforsvarets funktioner. 

Nøglepunktsvirksomheden danner grundlag for foresat myndighed m.fl. udpegning af bevogtningsobjekter og for dimensionering af bevogtningsstyrker hertil.  Som led i planlægningen af det nationale forsvar kan Hærens Operative Kommando udpege enkelthindringer eller hindrelinier inden for lokalforsvarsregionen. Tilsvarende kan chefen for lokalforsvarsregionen udpege objekter eller linier, som forudses ubrugeliggjort som et element i løsningen af de af lokalforsvarsregionen planlagte opgaver. Efter bemyndigelse fra Søværnets Operative Kommando eller Flyvertaktisk Kommando kan der desuden planlægges ubrugeliggørelse af havne og civile flyvepladser. 

De operative kommandoer disponerer i deres operationsplaner områder til felthærens sammendragning, klargøring og indsættelse, til flyvevåbnets og søværnets landbaserede mobile enheders deployering og til faglige installationer. Øvrige områder disponeres af lokalforsvarsregionerne til mobiliserings- og uddannelsesområder for alle typer enheder samt til brug for lokalforsvarsregionens egne styrker. Disponeringen af områderne sker i samarbejde med de øvrige totalforsvarsmyndigheder, som også har behov for lokaliteter til redningsberedskabets indsatsstyrker og til forskellige installationer, samt efter fornøden koordination med øvrige berørte operative myndigheder. 

 
Militær hjælp til civile myndigheder m.v.
Indenfor regionen koordinerer lokalforsvarsregionen den militære hjælp til civile myndigheder. 
Militær hjælp til civile myndigheder omfatter
• almindelig hjælp
• katastrofehjælp og
• særlig hjælp til politiet. 
 
 Almindelig hjælp kan i begrænset omfang ydes til civile myndigheder med Forsvarets specialmateriel og specialuddannet personel. Almindelig hjælp til politiet kan f.eks. omfatte bistand til løsning af eftersøgningsopgaver m.v., idet der ved opgavens løsning ikke påregnes mulighed for direkte konfrontation mellem Forsvarets personel og eventuelle lovovertrædere. I lokalforsvarsregion Syds område har hver Politimester et hjemmeværnspoliti-kompagni han i givet fald og efter aftale kan trække på. 
 
Katastrofehjælp kan ydes i situationer, hvor de civile hjælpetjenester ikke selv har tilstrækkeligt materiel eller personel til rådighed, eller når dette ikke kan tilvejebringes tilstrækkeligt hurtigt. Et eksempel kan være en hurtig karantænefacilitet til mange smittede. I lokalforsvarsregionens område kan ved behov etableres to koordinerende stabe, baseret på det eksisterende totalforsvarssamarbejde til koordination af katastrofehjælpen på Fyn og i Syd- og Sønderjylland.  Særlig hjælp til politiet består i hjælp til politiet i tilfælde af grove forbrydelser m.v., hvor politiets sædvanlige magtmidler ikke er tilstrækkelige.  Med henblik på at kunne kontrollere, at skibe, der anløber danske havne, kommer i lovlige og fredelige ærinder, er der etableret en havneobservationstjeneste, som varetages i samarbejde mellem de lokale havnemyndigheder og Told & Skat.   Havneobservationstjenesten samarbejder snævert med marinedistrikterne og rapporterer til disse efter særlige regler. 
 
Efter behov yder politiet på anmodning støtte til havnemyndigheden. Såfremt politiet ikke kan yde assistance eller vurderer, at den ikke alene vil kunne løse opgaven, retter politiet henvendelse til den militære myndighed, som det er pålagt at kunne yde støtte til havne-observationstjenesten i henhold til gældende havneobservationsplan.  Havneobservationsplanen udarbejdes af lokalforsvarsregionen. Den berørte militære myndighed holder lokalforsvarsregionen orienteret om indsættelsen. 
 
Lokalforsvarsregionens opgaver under krise
Opstår der en situation, som kræver et øget beredskab ved totalforsvaret, aktiveres de nødvendige dele af Forsvaret, om nødvendigt hele Forsvaret. De øvrige totalforsvarsmyndigheder øger deres beredskab på tilsvarende måde. Totalforsvarets Beredskabsplan er regeringens og kommandomyndighedernes værktøj hertil.  De ressourcer, der aktiveres, afbalanceres i forhold til den foreliggende trussel, de forudsete opgaver og ønsket om at belaste samfundets daglige funktioner mindst muligt. Ordre om ændring af beredskabet tilgår lokalforsvarsregionen og andre relevante myndigheder direkte fra Forsvarskommandoen eller Hærens Operative Kommando. Lokalforsvarsregionen videreformidler ordrerne i henhold til gældende planer. 
 
Ved uvarslet angreb og under beredskabsforøgelse træder de regionale kommandoforhold i kraft, indtil andre kommandoforhold bestemmes eller iværksættes ifølge gældende planer.  Lokalforsvarsregionen vil ved en beredskabsforøgelse have rådighed over sine egne formerede organisatoriske hærenheder og aktiverede hærhjemmeværnsenheder i regionen. Den vil tillige kunne få tildelt andre enheder til overvågning og bevogtning m.v. 
 
Lokalforsvarsregionerne støtte felthærens sammendragning samt deployering af flyvevåbnets luftforsvarsenheder og søværnets landbaserede mobile enheder og letter derved de operative kommandoers kontrol med enhedernes bevægelse. Det er her vigtigt at væsentlige dele af Lokalforsvarsregionens stabskompagni, trafikkontor og pladskommandantskaber er aktiveret for at kunne yde støtten.  Under en længerevarende beredskabsfase yder lokalforsvarsregionen ligeledes støtte til enheder, der gennemfører uddannelse i dens område ved at anvise uddannelsesterræn og -faciliteter, fritidsfaciliteter m.v. En del af denne støtte tilvejebringes fra de øvrige total-forsvarsmyndigheder via pladskommandantskaberne.  Deployering af danske og evt. allierede enheder under forhøjet beredskab ledes af Hærens Operative Kommando. Lokalforsvarsregionen har en vigtig rolle i forbindelse med denne opgave, som den løser ved hjælp af sit trafikkontor og et antal mobile trafikkontrolposter.  Trafikkontrolorganisationen kan som nævnt også betjene civile transporter m.v. i totalforsvaret. 
 
Lokalforsvarsregionen etablerer - fortrinsvis ved hjælp af aktiverede dele af hjemmeværnet og koordineret med øvrige forsvars- og totalforsvarsmyndigheder - overvågning af regionen.  Havneobservationstjenesten intensiveres eventuelt med støtte fra mindre enheder, som ad hoc udpeges af lokalforsvarsregionen. Den støttende enheds opgave er at assistere lederen af politiets udrykkestyrke efter dennes anvisning på stedet, idet der ikke etableres et egentligt kommandoforhold.  Lokalforsvarsregionen er ansvarlig for samordningen af den samlede militære bevogtningsvirksomhed i lokalforsvarsregionens område. Lokalforsvarsregionen er desuden ansvarlig for planlægning og gennemførelse af bevogtning af civile og militære objekter, som ikke er bevogtet af myndigheder fra søværnet og flyvevåbnet. 
 
Bevogtningen gennemføres med det formål at sikre samfundsvigtige installationer og virksomheders fortsatte funktion, hvilket indebærer, at uvedkommende hindres adgang, og mindre, fjendtlige styrker afvises.  Hærhjemmeværnet deltager i henhold til lokalforsvarsregionens bevogtningsplan i bevogtningen af såvel militære som civile installationer og virksomheder m.v.  Marinehjemmeværnet kan efter koordination med respektive marinehjemmeværnsdistrikter bevogte udpegede objekter i havneområder. De afgivne enheder vil være under operativ kontrol af det stedlige hjemmeværnsdistrikt henholdsvis kompagni.  Hvor der er gode betingelser for, at fjenden kan benytte stand-off weapons, må bevogtningen suppleres med en aktiv patruljering, som skal forhindre eller vanskeliggøre fjendens brug af sådanne våben.  Lokalforsvarsregionens ABC-rapporteringssystem og interne og eksterne informations-virksomhed udbygges og koordineres løbende med øvrige totalforsvarsmyndigheder så man også beredskabsmæssigt taler med en stemme.  Civilregionen har det overordnede ansvar for koordination med pressen i totalforsvars-sammenhæng. 
 
Lokalforsvarsregionens opgaver i krig
Det er Forsvarets opgave at yde effektiv modstand mod angreb på dansk område og gennemføre egentligt forsvar af Danmark og tilstødende nærområder i samarbejde med allierede styrker. Forsvaret af landterritoriet gennemføres af enheder fra felthæren og lokalforsvarsstyrkerne i samarbejde med enheder fra øvrige værn samt allierede forstærkninger. Kan fjenden ikke forhindres i at trænge ind på dansk landterritorium, anvendes de mobile felthærsenheder og allierede forstærkninger der, hvor det i den øjeblikkelige situation er påkrævet. I områder, hvor de mobile enheder ikke umiddelbart kan gribe ind, må de lokalforsvarsenheder indledningsvis imødegå fjenden alene. 
 
Senest ved indførelse af krigstilstand - men forhåbentlig før - vil lokalforsvarsregionen have rådighed over hele sin krigsstyrke. Den vil endvidere kunne få stillet yderligere styrker til rådighed fra Hærens Operative Kommando, såfremt situationen nødvendiggør dette.   Lokalforsvarsregionen færdiggør og supplerer uddannelsen af enheder, som ikke er direkte pålagt at løse operative opgaver.   Der udveksles senest her forbindelsesofficerer med øvrige totalforsvarsmyndigheder og aftaler med sygehusberedskabet via Beredskabsregionen konfirmeres.  Planerne tilpasses situationen - bl.a. tilstedeværelsen af egne styrker i området - og de aktuelle opgaver, som stilles af foresat myndigheder. Supplerende befalinger udgives løbende. Senest ved indførelse af krigstilstand befaler lokalforsvarsregionen for underlagte enheders beredskab, herunder tillige A-/C-trusselsniveau og koordinerer dette i totalforsvarssammenhæng.  Indtil et egentligt angreb på dansk område er erkendt, prioriteres overvågningen af lønnende mål for specialstyrker på grundlag af Forsvarskommandoens Bevogtningsplan.  
 
Afslutning/anbefalinger
Vore internationale (herunder NATO-) forpligtelser er naturligvis vigtige. Ikke mindst for nationens anseelse. Den har politikernes bevågenhed. Men der vil altid være en nødbremse, som man kan trække fra i forsvaret i det mindste, når der er tale om et nyt ”commitment”: Vi vil så gerne. Vi kan også godt – rent operativt. Men vor logistik har svært ved at leve op til det! Men hvis det er politisk vigtigt, så giv os nogle penge. Så skal vi nok klare det.   Logistik i den type operationer, vi har beskæftiget os med siden murens fald (fredsstøttende operationer) kan nemlig godt improviseres - bare der er penge nok. Jf. her også artiklerne i sidste nr. af Militært tidsskrift om logistik m.v. 
 
Det nationale ”hjemmeforsvar” er straks noget helt andet. Lokalforsvarsregionen får i dag ikke rådighed over Pladskommandantskaberne (med meget begrænset udvalg på hylderne) før det vel næsten er for sent. Somme tider vil det være for sent. Indtil det sker, vil Lokalforsvarsregionen være afhængig af, hvad Hjemmeværnets logistikterminal kan levere - og den styres aldeles af Hærens Materielkommando, som må prioritere felthærens behov.  Jamen, så er der jo totalforsvaret, som kan hjælpe. Civilregionen kan - fordi den måske kender sine pappenhejmere - anvise, hvor vi kan KØBE ydelser. Men den kan jo ikke bare forære os noget. Og der er også andre samfundshensyn, som måske må vægtes højere. Hvis vi udskriver ARLA’s lastbiler til forsvaret, så får folk på Sjælland ingen mad. Er det acceptabelt?  Skal vi se på nogle af de logistiske områder for at belyse noget mere af problematikken:   
 
Forsyningstjeneste: Vi må i Pladskommandantskabet nøjes med smulerne fra de riges bord. Hvem siger, at der overhovedet er nogle smuler? Felthæren har fået, hvad der var - og måske alligevel gået derfra med delvis tomme lommer. Der mangler en plan for den regionale logistik og herunder samarbejdet mellem Hæren og Hjemmeværnets logistik. Hvordan kommer vi i Lokalforsvarsregionens regi fra A- til O-norm? Hvornår kan vi trække på det civile samfund? - Og hvordan, hvis civilregionen er på vej ud? 
 
Forplejning: Det skal nok gå. Vi er i et rigt land, hvor for lidt mad normalt ikke er et problem. For meget og forkert mad er ved at blive det. 
 
Sanitetstjeneste: Vi er ikke ret godt kørende. Vi er i nærheden af vore egne hospitaler, men sygehussektoren er i forvejen hårdt belastet. Kan og vil man frigøre den fornødne kapacitet til at tage sig af vore (og fjendens) sårede ved at sende fru Jensen m.fl.  hjem? Vi kan - hvor kamp foregår - være i en situation, hvor beredskabsregionen ikke kan gå ind for at hjælpe. Vi må måske også tage os af de civile skader/tab. Lokalforsvarsregionen har kun en Sanitetsdeling og en Ambulancedeling at gøre godt med.  Og selv med aftaler via Totalforsvarsledelsen om aflevering direkte på udpegede hospitaler slår vor kapacitet næppe til. 
 
Transport: Lokalforsvarsregionen har en transportdeling, som kan løfte ca. 200 tons. Det er fint nok, når vi taler ”bulk” så som feltbefæstningsmaterialer, sand eller ammunition, men ikke, når vi taler specialiserede transporter - som f.eks. containere. Den skal også først mobiliseres. 
 
Vedligeholdelse: Det er nok det mest ømtålelige område. Vi baserer os udpræget på civile værksteder, selv om pladskommandantskaberne er etableret. Men vi er jo ikke alene om det. Der er også andre i køen. Nogle af dem måske højere prioriteret (politiet f.eks.).   Kan vi være sikre på 24-timers service ugens 7 dage? Eller er det 37-timers ugen der gælder? Vi vil stå med et mix af udskrevet materiel - fortrinsvis biler - og militært materiel. Bilerne kunne vi nok få igennem med en eller anden prioritet, men hvad med våben, radioer, mørkekampmateriel, IT-udstyr? Vi er jo ofte udstyret med noget som det øvrige samfund har udfaset for år tilbage, og som det ikke har ekspertise eller reserve-dele til. Et velfungerende samarbejde med civilregionens forskellige kontorer er her helt nødvendigt. 
 
Personel: Personelerstatning. Hvor får vi det fra? Vi har i flere år ikke kunnet få udpeget nøglepersonel til de allermest vigtige funktioner ved lokalforsvarsregionen.   Det hænger i dag ikke sammen. Teorien er god nok i Totalforsvarskonceptet, men Lokalforsvarsregionen står med begge ben plantet solidt i den blå luft. Der er megen god vilje i totalforsvarssamarbejdet på det regionale niveau. Der er heller ingen tvivl om, at alle gode kræfter vil gøre, hvad de kan. Men det stopper ligesom der, ikke? Det er svært at basere er seriøs logistisk planlægning eller anden planlægning på det. 
 
Hvad kan vi gøre bedre? De svagheder, der er peget på, har næsten udelukkende med den logistiske planlægning og kapacitet at gøre. Især i en opbygningsfase. Det er afgørende vigtigt for Lokalforsvars-regionens muligheder, at den får rådighed over sine pladskommandantskaber meget tidligt i forløbet. Ikke blot i form af luftige begreber så som kasser og vandrørsdiagrammer, men i form af styrkelister og materiellister.
 
Først, når der er sat navn på de mennesker, der skal forblive i eller mobiliseres til tjeneste ved et pladskommandantskab og dets installationer, nærmer vi os realiteternes verden. Først da kan Lokalforsvarsregionen begynde på en realistisk uddannelses- og øvelsesvirksomhed og en realistisk planlægning i samarbejde med øvrige totalforsvarsmyndigheder. 
 
Et andet punkt, er tidspunktet for tildeling af Lokalforsvarsregionens egne mobiliserings-styrker, herunder især stab- og stabskompagni (som jo bl.a. indeholder de mobile logistiske elementer samt ammunitionsrydningskapaciteten). Her kan Hærens Operative Kommando gøre meget ved at prioritere en tidlig aktivering af enheden og ved at prioritere enheden lidt mere kvalitativt - såvel med personel som materiel. 
 
Et tredje punkt - som ganske vist ikke er konkret endnu, men som hurtigt kan blive det - er at sikre en fastholdelse af en kendt og gennem mange årtier indøvet organisation, baseret på fire ligeværdige elementer (civilregion, militærregion, politiregion og beredskabs-region). Her kan Forsvaret bidrage ved at stå fast over for de forsøg, der er på at ændre organisationen til noget helt andet og vel alene fredstidsorienteret? ! 
 
Et fjerde punkt, er at tilvejebringe et koncept for kommunikation mellem de fire komponenter, herunder fastlæggelse af hvilke typer kommunikationsudstyr, der skal være fælles gods, samt en plan og et budget for anskaffelse af det. 
 
Et femte punkt, som er af stor betydning for sikringen af landets infrastruktur, er en opprioritering af nøglepunktsvirksomheden. Den lå tidligere ved Forsvarets Efterretnings-tjeneste, og der var afsat ganske mange ressourcer til den. Nu er den flyttet til Forsvars-kommandoen og ressourcerne synes beskåret kraftigt. Hvis den - i lyset af 11. september og de seneste terrorhandlinger på Bali - skal have nogen mening, så skal der afsættes de nødvendige ressourcer, både i omfang og kvalitet. Det betyder bl.a. også flere personer med evne til at analysere - ikke blot bogholdere. Nøglepunktsvirksomheden er p.t. svag og har været det for længe! Både p.g.a. nedprioriteringen, men også fordi de myndigheder som skal opdatere grundlaget ved at indberette om nye nøglepunkter, ikke er særlig flinke til det. 
 
Vi har brug for en mere omfattende ekspertise inden for ”Risk Management” til dette område og vel også vedrørende trusler med Biologiske, kemiske og radiologiske stoffer. Vi var meget dygtigere inden ”Murens fald”. 
 
Det sjette punkt: Lokalforsvarsregionen og Hjemmeværnet arbejder ihærdigt på at skærpe den militære profil ved flere af sine enheder. Det er en klar nødvendighed, for det er i fremtiden primært hjemmeværnet som må løse de fleste af de vigtige bevogtningsopgaver. Derfor må hjemmeværnet sikres optimale vilkår for at nå dette mål, bl.a. ved et udbygget samarbejde med Hæren, som i givet fald ”ejer” enhederne. 
 
Punkt syv: Lokalforsvarsregionerne har såvel under tilblivelsesprocessen som efter oprettelse fra Hærens Operative Kommandos side - igen og igen - oplevet at være det lavest prioriterede af alle og på alle områder. Uanset hvor presserende problemer har været, har Hærens Operative Kommando næsten altid prioriteret missionerne i udlandet - og oftest glemt Lokalforsvarsregionerne. Der er intet, der tyder på, at det vil ændre sig. Der er måske behov for en organisationsændring i stab/Hærens Operative Kommando, så den har en lille ”national stab” og en stor ”international stab” med klart definerede ansvarsområder. Herved kunne totalforsvaret og Lokalforsvarsregionerne måske få lidt mere fokus? 
 
Punkt otte: Også dette punkt handler om prioritering og opmærksomhed. Det var den almindelige opfattelse, at de gamle militærregioners stabe var det sted, man placerede officerer, som var på vej til pensionering eller som ikke skulle videre. Respekten for regions-stabene kunne ofte være på et meget lille sted. Det bør ikke ske igen. Det er vigtigt, at det er unge og kompetente officerer i karrieren, som i fremtiden kommer til at tegne lokal-forsvarsregionerne i samfundets og det øvrige forsvars bevidsthed. Og det er faktisk i dag en af de mest interessante og attraktive tjenester, man kan forestille sig for en VUT (Videreuddannelsestrin) I-kaptajn og for enkelte VUT (Videreuddannelsestrin) II-majorer. Både Forsvarskommandoen og Hærens Operative Kommando må være med til at sikre, at der tilføres stabene kvalificeret officerspersonel. 
 
Punkt ni ligger lidt i forlængelse af punkt otte. Lokalforsvarsregionen har gennem mange år med undren kunnet konstatere, at uvidenheden med hensyn til det regionale forsvar og totalforsvar er udbredt i hæren - og i flyvevåbnet og i søværnet. Det gælder alle grader og alle aldre. Det gælder også de højere stabe. Hvis ikke man har været tjenstgørende i det regionale forsvar, er uvidenheden næsten total. Det anes, at såvel Hærens Officersskole som Forsvarsakademiet har svigtet, når det gælder uddannelse inden for disse vigtige områder. Men det er der da heldigvis tid til at råde bod på endnu. Og der findes oven i købet et nyt Feltreglement II, Det regionale Forsvar som kan danne udgangspunkt for en undervisning. Hvis skolerne mangler ekspertise på området, er jeg sikker på, at lokalforsvarsregionerne gerne vil bidrage med kompetente undervisere. 
 
Der er således nok at gå i gang med. Det bedste er, at det ikke kræver særlig mange økonomiske ressourcer. Det meste kan klares ved en ændret holdning hos beslutningstagerne og ved en ændret prioritering, især hvad angår den helt nødvendige regionale logistik samt totalforsvarssamarbejdet på alle niveauer.  Der er sådan set ingen grund til at vente. Slet ikke i den aktuelle situation. Vi ved det jo godt - uden logistik - ingen operationer.  Som man vel siger i dag: Hvor svært kan det være? ”At genopdage” vort totalforsvar på alle niveauer? 
 
 
 
Bilag
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Noter
1 Denne artikel er skrevet i et samarbejde med min tidligere stabschef oberstløjtnant H.J. Jürgensen og med afsæt i Feltreglement II (JUN 2002), Det regionale Forsvar som varmt kan anbefales for ”Totalforsvarsinteresserede m.fl.”. Artiklen medtager mange detaljer om Lokalforsvarsregionen og Hjemmeværnets virke, da det - som nævnt - er min erfaring at disse områder generelt er meget lidt kendte ganske som det desværre også gælder kendskabet til totalforsvarssamarbejdet og dets betydning for Forsvaret og samfundet. 
 

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidsskrift_131.aargang_nr.5_2002.pdf

Litteraturliste

Del: