Litauen på vej frem

Den sidste artikel om de baltiske lande omhandler Litauen. Artiklen er skrevet af oberstløjtnant (R) C. Barløse, der er forsvarsattaché i Polen med sideakkreditering til Litauen indtil den 1. august 1994, hvor oberst M.H. Clemmesen overtager dækningen af Litauen.

 

At der eksisterer et frit og selvstændigt Litauen i dag kan uden overdrivelse kaldes et mirakel. Man må betænke, hvilken udsat position landet altid har befundet sig i, overskyllet fra øst og vest af allehånde kulturpåvirkninger samt ofte, ikke mindst i vort århundrede, erobringer, tvangsindlenmielse og undertrykkelse af værste art. Ikke blot er landet frit og selvstændigt i dag, men det litauiske folks sprog og kulturelle identitet er enestående velbevaret gennem årtusinder, utroligt i betragtning af hvad folket har måttet døje. Velbevaret ligesom de smukke eksempler på 50 millioner år gamle sommerfugle, man ser indesluttet i det gyldne rav, der få steder i verden forekonmier så rigt som ved den litauiske kyst. Men til forskel fra ravstykkemes insekter er det Htauiske folk nu fri af sit indelukke. Det kan folde vingeme ud og handle på eget ansvar og risiko på den intemationale scene.

Lidt om sprog og historie
Det er en udbredt misforståelse, at det litauiske sprog hører til den slaviske sprogstanmie, og ligner polsk eller mssisk. Intet kan være mere forkert. Sanmien med lettisk og det nu uddøde prøjsiske sprog hører litauisk til den baltiske sprogstanmie, der repræsenterer det ældste kendte endnu levende trin i udviklingen af de indoeuropæiske sprog. Bortset fra enkelte låneord har det ikke mere tilfældes med mssisk eller polsk end andre indoeuropæiske sprog. Og så er det i øvrigt forbløffende, at litauerne stadig taler litauisk, for sproget var forbudt i lange perioder. Endnu mere utroligt er det, at de taler det på samme måde som deres forfædre gjorde for over tusind år siden. Her er bevaret i daglig brug hundreder af gloser og mangfoldige bøjningsformer, som er fælles med sanskrit, det indiske oldsprog, og derfor er litauisk et skatkammer for sprogvidenskaben.

Et meget hurtigt vue over Litauens historie. Indtil 1253 havde Litauen, som det sidste land i Europa, hedensk statsreligion. Modstanden mod kristendommen var først og fremmest politisk. De tyske ridderes korstog mod øst virkede mod deres hensigt, og gav sig blandt andet udslag i et polsk-litauisk interessefællesskab. I løbet af 1200-tallet blev Litauen et stærkt storhertugdømme. Storhertug Jogaila (Jagiello) giftede sig 1385 med den polske kronprinsesse Jadviga (Hedvig), blev konge af Polen og omvendte sig til katolicismen. De forenede polsklitauiske hære udrettede i 1410 ved Grunwald (Tannenberg) den skelsættende bedrift at slå de tyske riddere,' og dermed sætte en stopper for den tyske frem- trængen mod øst. I 1568 sluttedes de to lande endeligt sammen, men da det Jagiellonske dynasti uddøde i 1572 blev Litauen i nogen grad marginaliseret. Polsk blev officielt sprog. 1795, ved den tredje og sidste af Polens delinger indlemmedes Litauen i Rusland. Det blev begyndelsen til intens russificering, der udløste en national opstand i 1863 og en omfattende emigration til Nordamerika, men også en opblomstring af interessen for litauisk sprog og kultur. Efter I verdenskrig proklameredes Litauen som en selvstændig stat, hvilket varede til 1939. II verdenskrig fik et voldsomt forløb i Litauen. 200.000 jøder blev likvideret, 250.000 litauere blev sendt til GULAG-lejrene, da den røde hær vendte tilbage i 1944. Partisankrigen mod sovjetherredømmet varede til 1953. Op mod 30.000 faldt i disse kampe. I alt menes 1 million litauere dræbt, deporteret eller flygtet/emigreret i perioden 1939-1958.

1988-89 begyndte løsrivelsen fra Moskva. 20 december 1989 erklærede det litauiske kommunistparti sig selvstændigt. De første frie valg holdtes i 1990, og januar 1991 skete de blodige begivenheder ved TV-tåmet og belejringen af Parlamentet i Vilnius, der blandt andet førte til dannelsen af det Utauiske hjemmeværn. Straks efter Moskva-kuppet i august 1991 var den fulde selvstændighed en kendsgerning. Danmark var det første land, der, uden at have et konsulat i forvejen, åbnede ambassade i Vilnius. Den 17. september 1991 blev de tre baltiske republikker medlenmier af FN. Det er klart, at vanskelighederne med at stille et bæredygtigt samfundssystem og herunder en økonomi på benene er enorme. Der har i de forløbne tre år været kolossale problemer, hvoraf mange ikke er blevet løst endnu. En stor bedrift var det, at få tilbagetrækningen af de ekssovjetiske styrker gennemført uden episoder af betydning og efter den aftalte plan.

Følgende fire resultater, nået af den nuværende regering, indikerer meget klart, at udviklingen går den rigtige vej. Litauen har nu egen møntfod. Inflationen er faldende, reallønnen er stigende, og produktionsapparatet kører, så faldet i bruttonationalproduktet er bremset. 15% af befolkningen har en sådan levestandard, at de køber vestlige tegneseriehæfter til deres børn, viser en undersøgelse. Dette er en vigtig indikator, siger eksperter. Litauen har hverken udlandsgæld af betydning, eller noget budgetunderskud i den offentlige sektor.

Forsvaret
Hurtigst mulig etablering af væbnede styrker var en hovedopgave for det unge demokrati. Endnu mens de russiske styrker stod i landet opstillede man styrker af alle tre værn, plus hjenmievæm og et grænsekorps samt et civilforsvar. Man foretog en regional inddeling af landet. Primære opgaver var var fra starten bevogtning af grænserne samt kysterne og sikring af nøglepunkter. Det princiepielt vigtige i forhold til folkeretten var og er, at landet ikke kan besættes af en agressor uden denne tvinges til at udfolde militær magt. Jeg blev akkrediteret som forsvarsattaché i juli 1992, og har haft lejlighed til ved regelmæssige tjenestestedsbesøg og i forbindelse med officielle besøg fra Danmark, at studere de litauiske styrker på nærmeste hold. Det er nemt nok at konstatere, at det litauiske forsvar er meget nødtørftigt udstyret med materiel og våben, men efter omstændighederne er det ganske imponerende, hvad man har nået at få opstillet på et par år. For en dansker er det naturligt at tænke på, hvilken situation vort eget forsvar var i de første år efter 1945.

Strukturerne og styrkerne
Under Forsvarsministeriet hører Forsvarschefen, der er Litauens eneste general. Han bistås af en forsvarsstab, og direkte under den hører foruden værnene et par skoler, nemlig en officersskole i Vilnius og en sergentskole i Kaunas.

Landstyrker
Hæren udgøres af en brigadestruktur, kaldet Jemulvebrigaden efter det gamle folkesagn om jemulven, der med sin glammen fortalte storhertug Gediminas (1316-1341), hvor han stod sig ved at anlægge rigets hovedstad. Brigaden består foruden stab og førings- og logistikenheder af otte bataljoner samt et selvstændigt kompagni, jævnt fordelt i garnisoner over hele landet. Brigadens fredstidsstyrke er omkring 4.000 mand. 

Brigaden er efter vor målestok meget spartansk udrustet med hensyn til våben og materiel, herunder signalmateriel. Indtil iøjenfaldne mangler afhjælpes må den opfattes som en struktur af skyttekompagnier, der kan løse stedbundne opgaver.

Grænsetroppeme har en styrke på i alt omkring 5.000 mand. De afpatruljerer grænsen mod de fire nabolande og ekspederer trafikken ved grænseovergangsste- deme, hvor der ofte opstår lange kødannelser som følge af, at trafikken hastigt vokser, mens det er nødvendigt med meget streng kontrol for at opfange illegal trafik og smugleri.

Regionerne. Litauen er inddelt i otte regioner, i hvilke der findes stabe og stabsfiinktioner bemandet med tilsammen nogle hundrede officerer og værnepligtige. De løser planlægningsopgaver med hensyn til lokalforsvar og mobihsering.

Særlige bevogtningsenheder. Særhg vigtige installationer, f.eks. kernekraftværket Ignalina, bevogtes af et særligt korps med en styrke på nogle hundrede mand. Hjemmeværnet er en meget bemærkelsesværdig formation, der spontant blev dannet under de dramatiske og til dels blodige begivenheder i januar 1991.

Hjemmeværnet, hvis officielle navn kan oversættes ved "Den friviUige Tjeneste", har en personelstyrke på omkring 10.000 mand og har en landsdækkende organisation svarende tü de otte regioner samt sin egen skolestruktur.

Søværnet
Det er i den litauiske flåde, man finder den mest imponerende materieltype. Her rådes nemlig over to fuldt udrustede og operative korvetter af GRISHA-klassen. De blev købt brugt af den russiske flåde i 1992 og fremtræder særdeles vel vedligeholdt og med alle våbensystemer intakt. Ved den amerikansk ledede BALTOPS-øvelse både i 1993 og 94 deltog den ene af disse. De kan nok siges at være lovhg store og dyre i drift, men nu har man dem altså, og det er af stor psykologisk betydning, at Litauen kan vise flaget i Østersøen med en skibstype, der ikke med nogen ret kan kaldes utidssvarende. Derudover har flåden et let bevæbnet inspektionsskib og nogle mindre bevogtnings- og patruljefartøjer.

Flyvevåbnet
Det htauiske flyvevåben har en snes maskiner af en type, som iagttagere ofte trækker på skulderen af, fordi de ser så gammeldags ud, Antonov-2 (COLT), verdens eneste i daghg drift værende biplan-type. Det har fremragende egenskaber, der gør det ideelt til let transport, faldskærmstræning, observationstjeneste m.v. Af kampfly har man fire stk. tosædede jettrænere af tjekkisk fabrikat, L-39 Albatros, udrustet med maskinkanon og i stand til at bære raket og bombelast. Senest er anskaffet et par helikoptere af typen Mi-8 (HIP) samt to tjekkiske passagerfly L-410 Turbolet. Det litauiske flyvevåben lider ikke under mangel på flyvepladser, for det russiske flyvevåben har efterladt et antal fuldt udbyggede baser med store startbaneanlæg m.v. Derimod er radarovervågning et stort problem. Det franske firma Thompson vil levere nogle moderne installationer, der delvist vil løse problemerne for både den civile og miUtære luftrumskontrol.

Civilforsvaret
Civilforsvaret har en personelstyrke på ca. 500 mand og et uddannelsescenter i nærheden af Vilnius. Der findes som i andre østlande særlige militære enheder under Indenrigsministeriet til at bistå pohtiet.
 
Lovgrundlaget
På det litauiske parlaments bord har der i nogle måneder ligget et omfattende og meget detaljeret forslag, der skal afhjælpe manglen på et formelt lovgrundlag for Litauens forsvar, nemlig et nationalt sikkerhedskoncept samt en forsvarsdoktrin. Endnu har parlamentet ikke givet disse dokumenter sit blå stempel, men der kan ikks siges at herske tvivl om hovedlinierne i litauisk forsvars- og sikkerhedspolitik. Regeringen afleverede i dette foråe sin formelle ansøgning om fuldt medlemskab af NATO, og erklærede sig stærkt interesseret i Partnerskab for Fred programmet. Man vil snarest aflevere sit præsentationsdokument samt sende en militær repræsentation til NATO's øverste myndigheder.
 
Samarbejde
Litauen har naturligt nok knyttet nære militære samarbejdsrelationer til de to andre baltiske republikker. Der har været holdt fælles øvelser og er indgået en del aftaler. Men samarbejdet har ikke været uden problemer, for de tre lande er i flere henseender forskellige og har forskellige vilkår. Bilaterah har Litauen knyttet mihtære kontakter til et stort antal andre lande, deriblandt Danmark. Det første officielle besøg fra dansk forsvar fandt sted, da chefen for det danske Hjemmeværn besøgte sin htauiske kollega i januar 1993.
 
I september samme år aflagde Forsvarschefen besøg ledsaget af chefen for Hærens Operative Kommando.På baggrund af disse første kontakter stod det klart, at Danmark kunne afhjælpe et stort behov ved at tilbyde uddannelse af litauisk personel, fortrinsvis yngre officerer og sergenter. Tre kurser blev etableret, først på Hjemmevæmsskolen i Nymindegab og derefter på sergentskolen i Odense og sidst på løjtnantsskolen i Oksbøl. De to sidste aktiviteter er skildret i artikler i sidste nummer af Militært tidsskrift.
 
Tidligt blev der fra litauisk side vist interesse for uddannelsesstøtte til fredsbevarende opgaver, og der opstod tanker om dannelse af en fællesbaltisk FN- enhed. Under forsvarsminister Hans Hækkerups besøg i Litauen i marts i år, hvor der blev undertegnet en bilateral aftale om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Litauen, benyttedes lejligheden til at præsentere en plan om, at Danmark ville forsøge at koordinere bred nordisk bistand til den fællesbaltiske FN-enhed, gerne med støtte fra andre lande. Der blev peget på, at de nordiske landes velkendte tradition for samarbejde vedrørende fredsbevarende operationer og uddannelse hertil ville være nyttig som model og erfaringsgrundlag. Det formelle grundlag blev skabt ved det fælles nordisk-baltiske forsvarsministermøde på Gotland den 3. juni, hvor der blev undertegnet et Memorandum of Understanding.
 
Danmark, Norge, Sverige og Finland påtog sig over en periode af tre år at støtte oprettelse og uddannelse af den fællesbaltiske FN-bataljon blandt andet ved at optage personel fra de baltiske lande på FN-kurser, samt ved at yde on-the-job træning i forbindelse med aktuelle nordiske FN-missioner. Andre staters støtte til f. eks. sproguddannelse forudses. Sideløbende med dette storstilede projekt går i gang afholdes en dansklitauisk peacekeeping-øvelse i Litauen allerede i denne sonmier. Når disse linier læses vil vi være tæt på den periode, hvor de danske deltagere, to delinger af Bornholms Værn, tager derover, hvorefter en litauisk deling med danskuddannede befalingsmænd konmier med tilbage til Danmark til fortsat uddannelse. Og derefter konuner det til at gå slag i slag. Det forudses at i en nær fremtid vil en litauisk enhed, af delings eller kompagnis værdi, kunne gøre sin debut med blå hjelme og deltage sanmien med en nordisk enhed i løsningen af en FN- opgave. Til den igangsatte proces, at byde Litauen velkommen til aktiv og konkret deltagelse i et samartbejdsprojekt, der ligger helt i tråd med Partnerskab for Fred tanken, har dansk forsvar ydet håndgribelige bidrag. Litauen er tilbage i kredsen af frie demokratiske nationer. Ja mere end det, Litauen vil i denne sommer gøre sit bedste for at bevise, at dets soldater kan påtage sig internationale opgaver. Det vil give bonus på flere forskeUige måder, både for Litauén og for os andre. 
 
Det litauiske hus
Et gammelt litauisk folkesagn fortæller om den underskønne kvinde Jurate, der levede på havets bund i et slot bygget af det pureste rav, og alt var såre godt. Men så væltede ulykkerne ind over hende, og slottet gik i tusinde stykker. Dem vi nu finder på stranden. Opgaven for Jurates efterkonmiere har siden været, at samle stumperne sanmien til et nyt slot, der bedre kan tåle brændingens brusen. Nu er arbejdet omsider ved at krones med held. 1994 vil konmie til at stå som et godt år på den byggeplads. Et år hvor man fik murene et stort stykke nærmere rejsehøjde ved gode venners hjælp. 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
PDF icon militaert_tidskrift_123_aargang_jul.pdf

 

Litteraturliste

Del: