Krigskunsten Revolutioneres

Den moderne informationsteknologi vil medføre store ændringer i militære operationer. Fremtidig deltagelse i den asymmetriske krigsførelse kan kun ske, hvis koalitionens enheder er tilsluttet netværk, som eksempelvis ”the Global Information Grid”. Et stort antal sammenkoblede netværk vil dominere fremtidens kampplads. Enheder, der ikke er koblet på dette militære ”cyperspace”, får simpelthen ikke lov til at deltage. De vil være for farlige for sig selv og egne styrker, og deres effektivitet vil være stærkt begrænset. Danske F-16 har med kommunikationssystemet LINK-16 taget hul på denne udvikling.

Danske politikere skal beslutte, hvordan det danske forsvar skal indrettes og hvilken strategi dansk sikkerhedspolitik skal følge i det 21. århundrede. Det er blevet fremhævet i debatten, at valget står mellem fredsbevarende styrker eller styrker der også kan udføre fredsskabende operationer. ”Højskole” eller ”tæskehold”. Målet for dansk sikkerhedspolitik er maksimal indflydelse. Med Danmarks økonomi, befolkningsgrundlag, høje uddannelsesniveau samt teknologiske stade, vil en mere koncentreret satsning på højtudviklede, personelsparsomme enheder til indsættelse i den hårdtslående del af konfliktspektret give den største indflydelse for ressourcer til rådighed.

Valget er delvist truffet. Gennem mange års investeringer i teknologisk tunge systemer er skridtet mod anvendelige netværksbaserede enheder ikke langt. Den danske indsats med F-16 i Afghanistan og NATO E3A AWACS i USA efter 9/11 har vist, at vi er ganske godt med.

Et tilbageblik
Under den kolde krig, hvor en altødelæggende atom-krig truede, udviklede Pentagon et kommunikationskoncept, der skulle sikre, at de amerikanske myndigheder kunne bevare kontakten, selv om store dele af landet var ødelagt. Det var en konstruktion af mange telefonlinjer og automatiske rutere, der ad forskellige veje forbandt computere i USA. Universiteter over hele verden så meget hurtigt mulighederne i dette koncept, og udviklingen af et verdensomspændende netværk tog fart. Standarder og protokoller for denne nye hurtige kommunikation blev udviklet og forfinet. The World Wide Web blev i ordets bogstaveligste forstand en realitet og en eksplosiv succes i store dele af verdenen.

Den kommercielle udvikling af the World Wide Web var – og er – eksplosiv. Der er næsten ubegrænset adgang til en uendelig mængde af information. Mange informationer bliver bearbejdet, omsat til viden og fordelt igen. Bearbejdet information, økonomiske transaktioner, mm. distribueres med lyset hastighed over hele jorden og giver anledning til hurtige profitter.  En udvikling nettets konceptuelle opfindere i Pentagon næppe havde forudset.

I dag vender konceptet om the World Wide Web så at sige tilbage til militæret. Men nu er det andet end blot et kommunikationssystem. Det betegnes med rette som ”A Revolution in Military Affairs” (RMA)[1] og havde sin første spæde start under Kosovo luftkrigen og den første Golfkrig i 1991. Operation Enduring Freedom i Afghanistan understregede fordelene ved massiv, hurtig elektronisk kommunikation, der gav muligheder for en meget økonomisk, effektiv og fleksibel støtte fra luften[2] til de vanskelige landoperationer. Under den anden Golfkrig kom kapacitetbegrebet langt mere i fokus, og netværket tillod en tværgående, sikker og langt mere effektiv udnyttelse af de militære magtmidler. Det var således en fokus på effekten og momentum frem for en hierarkisk opgavetildeling og løsning.

Netværk - en ny måde at tænke og beslutte på
Fordelene ved automatiske krypterede netværk er åbenlyse. Ved almindelige radio- og telefonkommunikation anvendes ca. 80% af såvel chefernes som signaltrafikkens opmærksomhed på meldinger om: ”Her er jeg, hvor er du” [3]. Alene en automatisk generering af dynamisk opdaterede situationskort, der med en meget stor præcision og validitet af de præsenterede data, vil øge enhedernes effektivitet dramatisk. The Revolutionen in Military Affairs er dog baseret på andre og større fordele ved netværk.

Netværket vil indeholde ”near real time” informationer fra alle sensorer tilsluttet nettet. Dette betyder, at med en meget lille forsinkelse (fra under 0,5 sekunder til måske op til 12 sekunder, afhængig af prioritet og system[4]) kan alle få samme information som sensoren. Bredt fordelte informationer, der omsættes til viden[5] på systemerne hos nettets brugere, giver mulighed for en hurtig indsættelse af de til rådighed værende kapaciteter. Dette sker på tværs af enhedsgrænser, platforme og traditionelle operationsmønstre. Det er til enhver tid opnåelse af den ønskede effekt i målet, der tæller.

Som eksempel på begyndelsen på denne nye form for krigsførelse kan følgende refereres fra Operation Iraqi Freedom (OIF): ”Most fighters and bombers in OIF had some type of datalink. The specific technologies varied. LINK 16 was the gold standard. The Navy had incorporated its own links in its strike fighters. Bombers had platform-unique systems. Air National guards aircraft equipped links also could take on real-time data. “Smart” tankers had a communications package that allowed them to pass on time-critical information to strike aircraft taking on fuel. The effect of datalinks was enormous.”….” At the heart of the network lay the Combined Air Operation Centre (CAOC). It was “fed” its data through massive T-1 lines. A T-1 line is a high-capacity, fiberoptic cable capable of carrying more than 1.5 billion bits of data per second. The CAOC was linked to the outside world through more than 100 of these enormous data pipes.” ..”Commanders therefore had a constant real-time picture of aircraft locations, which allowed them to redirect strikers and support aircraft as needed. The information architecture also made it possible to handle the digital “take” from ISR[6] platforms or strike aircraft and pursue new targets in near real time.”[7]

Denne form for integrerede netværk gav amerikanerne mulighed for den 7. april 2003 at bombe Saddam Husseins tilholdssted 45 minutter efter den første efterretningsinformation var modtaget. Saddam havde dog forladt bygningen 10 minutter før bomberne ramte.[8] B-1B flyet bombede med støtte af F-16 og elektronisk krigsførelses fly 12 minutter efter ordremodtagelse.

Denne nye form for hurtig indsættelse er benævnt ”en kultur-ændring”. Eksempel fra OIF beskrives således: “The impact of this CAOC culture change was felt most powerfully by members of the Republican Guard.” … “Republican Guard units near Najef evidently believed that the sandstorm somehow shielded them from detection, and, instead of dispersing, they concentrated their forces. It was a bad move; the Guard crammed so many T-72 tanks into a small area that four precision-guided bombs destroyed 30 of them in one blow.”[9]

Danske F-16 blev i Afghanistan ledet af den samme CAOC som i eksemplet ovenfor. Det var normalt, at nye opgaver blev udstukket, mens flyene var i luften, og selv komplekse støtteoperationer blev iværksat i ”near real time”.

Denne form for netværksbaseret styrkeindsættelse er blevet benævnt ”Swarming” eller ”Network Enabled C4ISR”[10]. Netværket udvikles til at være det automatisk synkroniserende og selvinitierende udførende gennem de gældende Rules of Engagement. Beslutningstagere på højere niveauer får i langt højere grad en overvågningsrolle. Styringen vil her mere få form af en ”Knowledge Management” funktion via netværket.[11]

Amerikanerne planlægger på at have ”the Global Information Grid” implementeret omkring 2020. Det vil være en evolutionær proces, idet der gradvis udbygges med eksisterende netværk. LINK 16 vil således være et centralt delelement i mange år frem - også efter 2020. De amerikanske planer er baseret på US DoD Directive 81000.1 af 19. september 2001, hvor også definitionen fremgår.[12] Det skal noteres, at Pentagon forudser ”the GIG provides interfaces to coalition, allied, and non-DoD users and systems”, hvilket understreger dette overordnede netværks centrale rolle.

Evolution eller revolution?
Udviklingen i mikroprocessorteknologien betegnes af mange som en revolution. Gordon E. Moore fremsatte i 1965 en tese om udviklingen i integrerede kredses kapacitet. En tese der senere har fået betegnelsen: ”Moore´s lov.” Han spåede korrekt, at mikroprocessorer ville fordoble deres kapacitet ca. hvert andet år[13]. I år 1972 havde en 8008 processor 2.500 enheder monteret, og i år 2000 har en Pentium 4 processor 42 millioner. Denne udvikling i antallet af enheder medfører en tilsvarende forøgelse af regnekraften. Den ledende fabrikant af processorer, Intel, regner med, at denne eksponentielle evolution fortsætter til slutningen af dette årti[14].

Parallelt - og som en funktion af udviklingen i mikroprocessorteknologien - udviklede kommunikationsteknologien sig. Fra den første spæde start med morse[15] kan der i dag ad de samme kobberledninger sendes mere end 50.000 morsetegn per sek. og med fiberoptiske kabel ca. 700 millioner. Ingen med teknisk indsigt ville i begyndelsen af 1970’erne havde troet, at det elektromagnetiske spektrum ville kunne rumme den ekstreme volumen af mobiltelefoni, datanet, radio og TV, der i dag kontinuerligt ekspederes rundt globalt. De fysiske love gav – efter datidens teknologi og regnemetoder – ikke båndbredde nok.

Båndbredde er naturligvis også en af de store udfordringer i etableringen af ”the Global Information Grid”. Amerikanerne planlægger, at ”the Global Information Grid” bl.a. skal anvende satellitnetværk, hvor satellitterne kom­mu­nikerer indbyrdes ved hjælp af laser. Derudover går man to veje for at være sikker på, at der er kommunikationskapacitet (båndbredde) nok. Dels skal nye teknologier give mere kapacitet på eksisterende frekvenser, dels skal mængden af duplikeret information automatisk begrænses.

Teknologisk er der tale om en evolution siden anvendelsen af mikroprocessorerne og telekommunikationen for alvor tog fart fra midten af 1960érne. For militæret vil der blive tale om en ”Revolution in Military Affairs”, når det amerikanske forsvar i stadig stigende grad vil kræve af egne styrker og koalitionspartnere, at de er ”på nettet”. Kapacitetsudnyttelsen, de høje krav til egne styrkers ”situation awareness” samt sikkerhed vil gennem nettet markant ændre doktrinen for styrkers indsættelse.[16] Dette vil i varierende grad opfattes som en revolution hos traditionelle militære teoretikere.

Eksisterende netværk
Dansk forsvar - og luftforsvarsstyrker i særdeleshed – har gennem mange år opereret i netværkssystemer. Koncepter og kommunikationssystemer blev udviklet under anden verdenskrig, således at der kunne ske en overordnet opbygning af et identificeret luftbillede og ordreformidling til luftforsvarsenhederne[17]. ”NATO Air Defence Ground Environment” (NADGE) var et computernetværk etableret under den kolde krig og byggede i høj grad på disse koncepter. NATO kan på sine radarer følge og elektronisk kommunikere om fly fra Nordnorge til Tyrkiet. I 1979 blev systemet udbygget med flybårne radarer (NATO E3A AWACS-fly), der på samme måde kunne rapportere ind i netværket [18]. NATO´s beslutning den 6. december 1978 om etablering af NATO E3A styrken blev indledningen til en af NATO største succeser nogensinde. Som en afledt effekt fik NATO gennem E3A styrken en netværksbaseret platform, der reelt betød, at flystyrker i NATO i højre grad end nogen andre styrker, indledte udviklingen mod det, der senere fik betegnelsen: RMA-styrker.

NATO E3A AWACS fly er gennem årene blevet opdateret og moderniseret. I øjeblikket gennemgår flyene en større modifikation med radar og software, hvilket gør dem mere avancerede end de tilsvarende amerikanske[19]. NATO E3A AWACS blev således anvendt efter den 11. september 2001 til overvågning af det amerikanske luftrum, under påkaldelse af Washington traktatens artikel 5. Støtten til amerikanerne kunne kun lade sig gøre, fordi NATO E3A AWACS anvender kommunikationssystemer, der er kompatible med de amerikanske.

NADGE er gennem årene blevet opgraderet og vil med tiden blive en del af NATO netværket Allied Command and Control System (ACCS). Som en del af dette netværk er LINK 11 det kommunikationssystem, der er NATOs primære bærer af information. LINK 11 anvendes i bred udstrækning af såvel Flyvevåbnet som Søværnet. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at der i Norges og Danmarks bidrag til udviklingen af Joint Strike Fighter, indgår en integration af denne avancerede fighter i NATO netværket. Et område virksomheder i Dansk Industri er konkurrencekraftige på og forhåbentlig vil profitere af.

Under Flyvevåbnets deltagelse i Operation Allied Force i Kosovo og Operation Enduring Freedom i Afghanistan blev det hurtigt klart, at var man ikke på de netværk, der fordeler Air Task Order, Special Instructions, mm.; er man ikke i stand til at deltage. Mængden af information samt det faktum, at almindelige secure faxkopier eller anden form for ”paper-snail-mail” kunne være ufuldstændige eller manglede seneste opdatering, begrænser deres brug. Eksisterende NATO netværk og ”gateways” til dele af de amerikanske netværk løste dog hurtigt dette problem.

Dansk forsvar er endvidere blevet afhængig af det centraliserede logistiske netværk i DeMars. Uagtet hvor en dansk enhed sættes ind, vil en længerevarende afbrydelse fra opdateringer i DeMars, alvorligt begrænse enhedens mulighed for indsættelse.

Denne kortfattede gennemgang af dansk forsvars netværk er langt fra udtømmende, men skal blot tjene som illustration af, at netværk ikke er en revolutionerende nyhed. Derimod vil den kommende krævede volumen, sammenkobling og hurtighed i datakommunikation medføre store ændringer i doktriner og dermed i den taktiske styrkeindsættelse.

Afslutning
Dansk forsvar anvender i dag netværk i varierende omfang til at understøtte operationer. På grundlag af den teknologiske udvikling, der primært er forceret frem som følge af den kommercielle anvendelse af internettet, vil militære operationer markant ændre karakter. Netværket vil blive det centrale element i indsættelse af militære styrker, der som følge af den forøgede fleksibilitet, præcision og mobilitet vil kunne reduceres i størrelse i forhold til traditionel indsættelse. Udvikling mod RMA styrker er således drevet af såvel et ”technologi pull” som et ”economic push”.

Danmark er i international sammenhæng en befolkningsmæssig lille nation, der har et højt uddannelsesniveau og en god teknologisk industriel base[20]. Samtidig har Danmark siden 1991[21] ønsket at føre en udenrigspolitisk profil, der tilsikrer maksimal indflydelse i internationale fora. Udsendelse af militære enheder til verdens brændpunkter spiller en central rolle i denne politik.[22]

Det rejser naturligvis spørgsmålet: Er deltagelse i RMA valget mellem at udvikle forsvaret til alene fredsbevarende operationer, eller skal vi fortsat være med i koalitioners spidse ende med enheder, der skaber fred. Er det et valg mellem ”højskole” eller ”tæskehold?”[23]. En indsats i fredsskabende operationer giver normalt stor indflydelse (”Willing to do the killing”), ligesom det er lettere at forme en ”exit-strategi” end ved de tilsvarende fredsbevarende operationer, der har en tendens til at trække ud. Risikoen for danske soldater ved de to former for operation må efter erfaringerne i Afghanistan og Irak vurderes at være ens (måske endog med en lille fordel til de fredsskabende).

Valget er indirekte truffet gennem mange års udvikling, træning og investering i et forsvar, der ikke er langt fra at kunne indgå fuldgyldigt i amerikansk eller engelsk ledede fredsskabende operationer. Samtidigt vil en koncentreret dansk satsning og målretning mod personelsparsomme, højteknologiske RMA styrker være en fordel i såvel rekrutterings øjemed som i udviklingen af den danske industrielle base. Den danske deltagelse i Joint Strike Fighter projektet kan således tolkes som et resultat af dette valg.

Af oberst Søren Falk-Portved

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_133.aargang_nr.3_2004.pdf

 


[1]."The best known definition of RMA is the one provided by Dr. Andrew Marshall, Director of the Office of Net Assessment, U.S. DoD, who defined it as '…a major change in the nature of warfare brought about by the innovative application of new technologies which, combined with dramatic changes in military doctrine and operational and organizational concepts, fundamentally alters the character and conduct of military operations'.” [http://www.disinfopedia.org/wiki.phtml?title=Revolution_in_military_affa...

[2] Kun ca. 15% af de taskede sorties var preplanned. Resten blev tasket i luften. Stratiske bombefly som B-52, B1 og B2 blev nu anvendt taktisk som Close Air Support.

[3] LM Ericsson briefing i DIA 6 MAJ 2004 baseret på svenske erfaringer.

[4] Baseret på LINK 16

[5] Informationer omsættes til viden gennem systematisering, fordeling og anvendelse (”Create, share and apply”)

[6]  Intellegence, Surveillance and Reconnaissance

[7] ”Gulf War II, Air and Space Power Lead the Way” af Dr. Rebecca Grants, The Air Force Association, 2003, pp. 26-27.

[8] Ibid p. 34

[9] Ibid p. 21

[10] Konference I USA januar 2003 refereret af Svend Bergstein i Militært Tidskrift nr. 1 april 2004. C4ISR = Command, Control, Communications, Computers, Intellegence, Surveillance and Reconnaissance.

[11] OB L.R. Møller har i Militært Tidskrift Nummer 3, oktober 2003 side 369 ff beskrevet Den Militære Revolution mere indgående med lignende eksempler. Han har dog ikke inkluderet initiativer vedrørende ”The Global Information Grid”, og beskriver kun perifert den udvikling, der har været inden for Air Power, herunder danske systemers (F-16, NEC CCIS, DeHawk) nuværende forholdsvis høje teknologiske niveau.

[12]US DoD Directive 81000.1 definerer The Global Information Grid:  “The globally interconnected, end-to-end set of information capabilities, associated processes, and personnel for collecting, processing, storing, disseminating and managinginformation on demand to warfighters, policy makers, and support personnel. The GIG includes all owned and leased communications and computing systems and services, software (including applications), data, security services, and other associated services necessary to achieve Information Superiority. It also includes National Security Systems as defined in section 5142 of the Clinger-Cohen Act of 1996 (reference (b)). The GIG supports all Department of Defense, National Security, and related Intelligence Community missions and functions (strategic, operational, tactical, and business), in war and in peace. The GIG provides capabilities from all operating locations (bases, posts, camps, stations, facilities, mobile platforms, and deployed sites). The GIG provides interfaces to coalition, allied, and non-DoD users and systems.”

[13] ”Cramming more components onto integrated circuits” af Gordon E. Moore, Electronics, Volume 38, number 8. April 19, 1965.

[15] Morsekode er en 2 bits kommunikation. Prik, streg og pause.

[16] Alberts, Garstka og Stein påpeger i sin bog: ”Network Centric Warfare” CCRP 1999 p 3, at én af myterne omkring NCW er, ”NCW will change the nature of warfare”. Forfatterne påpeger, at for krigsførelsens principper vil alene princippet om ”mass and maneuver need to be somewhat reinterpreted to reflect the massing of effects, not forces”.

[17] For en mere udførlig beskrivelse af denne udvikling se: “Der Luftnachrichten Dienst in Denmark 9 April 1940 – 7 July 1945 Volume 1, Post ”Post Mortem” af OB M Svejgaard, GYGES Publishing Company, 2002.

[18] ”Politics of Comprimise: NATO and AWACS” af Arnold Lee Tessmer. National Defence University Press, Washington DC, 1988

[19] Ibid. NAPMA Management Director, M. Erl´s statement i indledning af bog. ”The NATO E-3A fleet will enter the new millennium with updated systems to retain force effectiveness and be fully interoperable with the United Kingdom, French and United States AWACS aircraft. Further, nine enhancements are under development, which will make the NATO E-3A aircraft the most capable fleet worldwide.”

[20] År 2004 forventes at blive det år, hvor IT eksporten (software og hardware) fra Danmark bliver større end landbrugseksporten.

[21] Olfert Fishers udsendelse til Golfen, hvilket markerede et markant skift i dansk sikkerheds- og udenrigspolitik.

[22] ”De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik”, Udenrigsministeriet, august 2003. Det anføres heri: ”Det danske forsvar skal være specialiseret i at levere en række nærmere definerede indsatsklare og deployerbare militære kapaciteter  af høj kvalitet til deltagelse i det fulde opgavespektrum.”

[23] ”Globale udfordringer og danske dilemmaer – Sikkerheds og forsvarspolitik i det 21. århundrede” af Mikkel Vedby Rasmussen. Atlantsammenslutningen maj 2004. P.12: Tæskehold eller højskole opstilles som et dansk dilemma.

 

Litteraturliste

Del: