Krigshistoriens vilkår

Debatten om krigshistoriens vilkår i officersuddannelsen har været centreret om indholdet af undervisningen i forbindelse med grund-, efter- og videreuddannelse. Ligeledes har det optaget sindene, hvorvidt læreren i faget skal have en militær eller en civil baggrund. 

 
Forskellige forslag har således været bragt på bane, dels om undervisningens art og omfang og dels om dens praktiske gennemførelse.
   Det har dog undret mig, at der ikke er taget fat i, hvad vi egentlig vil med krigshistorien, idet det forekommer mig, at målet i denne forbindelse har været en smule sløret.
Jeg vil i det følgende beskrive problemet omkring officerens forhold til krigshistorien, som jeg ser det, og jeg vil give mit bud på en målbeskrivelse for officerens krigshistoriske studier. Endelig vil jeg beskrive, hvorledes krigshistorien kunne gøres til en naturlig del af officerskorpsets hverdag.
   Mit udgangspunkt vil være den taktisk/operative officer i hæren, uanset niveau, idet jeg opfatter taktik/operation og krigshistorie som uløseligt forbundne, hvorimod jeg ikke ser kombinationen af forvaltning og krigshistorie som en umiddelbar anvendelig størrelse.
 
1. Problem
Krigshistoriske studier i hæren er i dag hæmmet af, at der ikke mere er en tradition i officerskorpset for at bruge tid på disse, på at drøfte krigshistoriske emner med officerskammerater eller på at bruge krigshistorisk viden i den daglige tjeneste.
   Manglen på tradition for krigshistoriske studier og debatter har betydet, at der ikke mere er en sammenhæng mellem det niveau, hvor officeren aktuelt måtte befinde sig og indholdet af de krigshistoriske studier (læs: den historieundervisning), som stadig er en del af de uddannelser, som officeren gennemgår.
   For den enkelte officer har den manglende sanamenhæng mellem den krigshistoriske baggrund, som officeren har tilegnet sig, og den hverdag, som officeren lever i efter den grundlæggende officersuddannelse medført, at motivationen og forståelsen for krigshistorien ikke mere er til stede. Konsekvensen heraf er, at krigshistoriske erfaringer ikke mere er en naturlig ballast forud for officerens gennemførelse af overvejelser i forbindelse med løsningen af en given opgave. En anden konsekvens er, at officerens kendskab til baggrunden for gældende doktriner ikke er en selvfølge, hvorfor debatter om disse bliver teoretiske og uden sammenhæng til den krigshistoriske udvikling. En for teoretisk drøftelse af en opgaves løsning i relation tü en doktrin kan i visse sammenhænge betyde et uhensigtsmæssigt tidsforbrug og give mere forvirring end forklaring. Det krigshistoriske eksempel er en nødvendighed.
 
2. Mål
Målet med krigshistoriske studier bør være, at føreren ved brug af de herved indvundne erfaringer kan undgå gentagelse af fejldispositioner under uddannelse og indsættelse af en enhed, og at han er i stand til at være hovedkraften i traditionsplejen i enheden.
   Brugen af krigshistoriske erfaringer skal kunne ske som en integreret del af førerens situationsbestemte ledelse.
 
3. Løsning
a. Model
 
  • En officer skal opdrages til at opfatte krigshistorie som en naturlig del af hverdagen.
  • Indlæring af krigshistorisk metode skal ske under uddannelse på skole.
  • Krigshistorie skal på skoler udelukkende være et militært fag, hvor den nødvendige viden om øvrige samfundsforhold tilegnes i andre fag. Heraf følger, at faget krigshistorie på alle niveauer kan have en introduktionsfase efterfulgt af en række niveaubestemte taktisk/operative temaer. Disse temaer skal vælges ud fra ønsket om en forklaring på, hvorfor doktriner og føring i dag beskrives som tilfældet er i gældende reglementer. Introduktionsfasen skal være kort og anlægge niveau, give rammer og den nødvendige baggrund for de efterfølgende temastudier. Temastudieme skal være stærkt målrettet mod det niveau, hvor officeren efterfølgende skal gøre tjeneste.
  • For at fastholde sammenhængen mellem krigshistorien og officerens daglige virke skal der ved regiment og fra brigade til underafdelingsniveau ske en opfølgning og anvendelse af den viden, som tilegnes på skoler. Denne opfølgning bør være et chefansvar.
  • Efter afgang fra officersgrunduddannelsen skal der tages udgangspunkt i, at den nyuddannede offficer behersker krigshistorien for alle våbenarter i troppeenheden på delingsniveau1), hvorfor våben- artsspecifikke temaer indledningsvis gives prioritet.
  • I takt med at officeren videreuddannes og skifter funktionsniveau tilegnes han krigshistorisk viden inden for alle våbenarter2) og på et taktisk/operativt niveau svarende til officerens kommende tjeneste.
b. Aktiviteter
 
Ser man på hvilke aktiviteter, der kunne iværksættes for at nå målet med de krigshistoriske studier, er der en række muligheder.
 
  • På skoler vil krigshistorie optræde som et fag, og tid, indhold/ niveau vil være fastlagt3.
  • Under tjeneste i geled eller stab vil der være en række muligheder for at videreudvikle og anvende den på skoler indlærte krigshistoriske viden.
  • På underafdelingsniveau vil officeren være værdifuld i forbindelse med befalingsmandsuddannelse både af officersgruppen, men også af enhedens øvrige befalingsmænd.
  • Denne uddannelse bør være våbenartsspecifik på delings- og underafdelingsniveau og være en integreret del af underafdelingens uddannelsesplan.
  • På afdelingsniveau vil der for chefen med stab og underafdelingschefer med næstkommanderende kunne holdes foredrag og drøftelser om emner relavante for afdelingen, det være sig taktik, våbenteknologi eller kamppsykologi.
  • I brigaderegi vil man have fordel af at have rådighed over mange officerer, der besidder såvel våbenartsspecifik viden som krigshistorisk viden om troppeenhedens virke.
  • Der vil kunne holdes krigshistoriske studieperioder, og andre studieperioder vil kunne indledes med relevante krigshistoriske emner/eksempler.
  • Ved regimentet vil der være nogle andre muligheder.
  • At sørge for at regimentets historie er kendt af alle ligger lige for, men at arbejde mod at alt officerspersonel inddrages i krigshistoriske aktiviteter vil volde nogle problemer. Dels har det faste officerspersonel) forskellige uddannelser, og det daglige arbejde er ofte vidt forskelligt, enten det er uddannelse af soldater, forvaltning eller vedligeholdelsestjeneste.
  • En mulighed kunne være at have en til to årlige fællesaktiviteter og derudover at have forskellige aktiviteter for de enkelte officers- grupper.
  • En anden mulighed var, at regimentet lagde tyngde i traditions- pleje (regimentstraditioner, parader, mindedage), og at al anden krigshistorisk virksomhed foregik ved brigaderne og disses dispositionsenheder.
4. Afslutning
Ovenfor er beskrevet krigshistoriens vilkår i officerskorpset i dag og en metode med mulige konkrete aktiviteter til at få historien ind i officerens dagligdag. Denne daglige kontakt med krigshistorien findes nødvendig, hvis historiens værdi som værktøj skal fastholdes i officerskorpset.
   Jeg har bevidst ikke behandlet behovet for koordination af officerens krigshistoriske studier som elev på skole, og studierne under tjeneste i geled eller stab.
Afhængig af, hvor konkret en studieplan for for eksempel officers- grunduddannelsen kunne laves, ville regiment, brigade og afdeling kunne tage udgangspunkt i denne. Eventuelt kunne de tre nævnte give konkrete forslag til, hvilke temaer der var behov for at dække, uanset uddannelsesniveau.
   Også bevidst har jeg undladt at omtale problemet om tid til rådighed for krigshistoriske studier.
I dag foregår krigshistoriske studier uden for skoler i al væsentlighed uden for tjenestetiden. Ønsker man at drage daglig nytte af krigshistorien er derme metode ikke anvendelig. Krigshistorien må ind i regimenters og brigaders uddannelsesdirektiver, og krigshistoriske aktiviteter og disses forberedelse må ind i den daglige tjeneste.
 
J. M. Nielsen.
 
 
NOTER:
1. Delingsniveau er her valgt af hensyn til sammenhængen. Hvorvidt en grunduddannet officer, der skal virke på delingsniveau, kan nøjes med at blive uddannet på dette niveau, finder jeg diskutabelt.
2. En vigtig delopgave vil her være at skaffe kildematerialer på niveauerne fra deling til afdeling.
3. Udgangspunktet for uddannelsesplanen i forbindelse med en grunduddannelse vil være ligetil. Vanskeligere vil det være i forbindelse med efter- og videreuddannelser, idet der vil være forskel i de studier, som eleverne vil have gennemført efter den senest gennemgåede uddannelse, . jf. senere.
4. Dertil kommer reserveofficerskorpset.
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
 

Litteraturliste

Del: