"Krigen på havet"

Anmeldt af Poul Grooss

"Krigen på havet: 1864 omkring Jylland", Benno Blæsild, Hovedland. 2014, 249,- kr. 

Foto: Gucca.dk

Forfatteren er cand. mag et art. og direktør for Fregatten Jylland i Ebeltoft. Bogens emne og udgivelsestidspunkt er godt valgt, thi kendskabet til søkrigen under Den anden slesvigske Krig er generelt meget begrænset. Her ved 150-års jubilæet for Danmarks glorværdige, men knap så succesrige kampe på land, har det været en positiv oplevelse at se denne bog udgivet. Søkrigen var en væsentlig del af krigen mod tyskerne/preusserne/østrigerne, ligesom den havde været under den forrige krig, men også her er det generelle kendskab formentlig ret begrænset. Blokaden af de tyske havne kunne reducere eller lamme den tyske krigsindsats.

Hovedaktiviteterne i bogen foregår i Nordsøen, men bogens start er omkring træfningen ved Rügen den 17. marts 1864. Snart skal flådens større skibe imidlertid forlægge rundt om Skagen for at tage hånd om den trussel, som man er vidende om i Danmark: Ankomsten af en østrigsk flådestyrke. Læseren introduceres til hovedpersonerne i såvel den danske som den østrigske flåde.

Desuden giver forfatteren en udmærket orientering om den tekniske udvikling frem til 1864, herunder skibsbygning, fremdrivningsmaskineri og ikke mindst brugen af søartilleri. Der er også en udmærket beskrivelse af lægernes arbejdsforhold under kampene, og beskrivelserne tegner et godt billede af deres muligheder og navnlig af deres begrænsninger. Mange danske læsere har måske overset, at øen Helgoland på dette tidspunkt var en britisk ø, så læseren bliver derfor også introduceret til Captain, Sir Francis Leopold McClintock, Royal Navy, som var skibschef på HMS Aurora, en skruefregat bygget i 1863, som var ”vagtskib” ved Helgoland, og som observerede begge de stridende parter undervejs til træfningen ved Helgoland.

Krigen er rent tidsmæssigt sideløbende med Den amerikanske Borgerkrig, og det er en af de første ”moderne krige”. Telegrafen er af stor betydning, men når læseren kommer til beskrivelsen af selve slaget, så udkæmpes det næsten som 300 år tidligere. Skibene har ganske vist fået dampkraft, men der skydes med bredsider, og mandskabet på begge sider lider voldsomme tab under beskydningerne, som er godt beskrevet.

Efter slaget ved Helgoland beskrives panserbatteriet Rolf Krakes kamp ved Als den 29. juni 1864, hvor skibschefen havde fået to opgaver, dels at forhindre en tysk overgang over Alssund, dels at evakuere hæren fra Als, såfremt en tysk landgang var lykkedes. Kommandoføringen var hæmmet af skibschefens manglende informationer om, hvornår man overgik fra den ene til den anden opgave, og flådens skibe modtog kun instrukser fra Marineministeriet i København. I praksis var der ikke noget samarbejde med hærens styrker, som tilsvarende også skulle indhente instrukser fra Krigsministeriet i København.

Endelig beskriver forfatteren situationen på vadehavsøerne, hvor kaptajnløjtnant O. C. Hammer befandt sig med en beskeden flådestyrke og 160 soldater. Da flåden ikke kunne forsyne ham med det fornødne, så forsøgte han, efter mange forgæves henvendelser til flåden, om ikke hæren kunne hjælpe ham lidt. Marineministeriets irettesættelse af Hammer i den anledning endte med følgende ordlyd”…men at det ikke er Dem overladt at søge at forøge de Dem underlagte kræfter ved forlangender til Arméen. Når De har noget i så henseende at foreslå, vil De behage at henvende Dem her til Ministeriet”. Hammer var en enestående leder, som varetog de danske interesser på vadehavsøerne, men han kunne ikke i længden stå for det tysk/østrigske pres, og bortset fra Fanø måtte han overgive øerne den 19. juli 1864.

Af bogens slutning fremgår, at regeringen i København ikke udnyttede det krigsmæssige potentiale, som den danske flåde udgjorde. Flåden var en potentiel nøgle til at opnå et mere gunstigt krigsforløb, set fra dansk synspunkt, men regeringen evnede ikke at inddrage søkrigen til landets fordel.

Bogen er forsynet med mange flotte og relevante illustrationer, blandt andet af de omfattende skader på det østrigske flagskib ”Schwarzenberg”. Den er forsynet med et udmærket noteapparat, kildehenvisninger og illustrationshenvisninger. Kampene i 1864 var i fotografiets barndom. Blandt illustrationerne er tillige fotodokumentation fra prøveskydninger ved Oksbøl i 2014, hvor en kopi af et udsnit af en skibsside fra ”Jylland” blev ramt af i alt fem skud fra en af datidens kanoner. Skaderne er omfattende – og ganske tankevækkende. Bogen er skæmmet af mange gentagelser af ligegyldige floskler om kampe til søs. Korrekturlæseren har tilsyneladende haft fri, mens sætternissen til gengæld har været på overarbejde.

Del: