Krigen på Sjælland 1807

Anmeldt af Bruno Juul

E. O. A. Hedegaard, ”Krigen på Sjælland 1807”, udgivet af Køge Boglade den 9. juni 2007. 164 sider illustreret. Kr. 198.

I 1970 udkom bogen ”Krigen på Sjælland 1807”, skrevet af militærhistorikeren E.O.A. Hedegaard, nu pensioneret major fra Den Kongelige Livgarde.

Bogen er den eneste bog fra nyere tid, som skildrer disse voldsomme begivenheder i historien. Den har været udsolgt i mange år, og den store publikumsinteresse for ”historien” hænger naturligvis sammen med, at vi i år – 2007 – skriver 200-året for begivenhederne, og som – foruden angrebet (”Træskoslaget”) på Køge – medførte bombardementet af København og ranet af hele den danske orlogsflåde.

En projektorganisation i Køge har planlagt et stor og højtidelig markering af 200-året for ”Træskoslaget” – se www.traeskoslaget.dk – herunder genudgivelsen af bogen ”Krigen på Sjælland 1807”.

Bogen, der er på 164 sider, er rigt illustreret med bl.a. kortskitser visende bla. troppeopstillinger og samtidige billeder, der alt bygger på et udførligt og førstehånds kildemateriale. Hvad angår ”Træskoslaget” ved Køge og Herfølge den 29. august 1807, så bygger beskrivelserne bl.a. også på forfatterens personligt foretagne terrænrekognosceringer.

Bogen har en meget høj detaljeringsgrad, men er samtidig særdeles læseværdig. Forfatteren skildrer i hovedsagen to store 1807-begivenheder – ”Træskoslaget” ved Køge, hvor den britiske general Sir Arthur Wellesley (senere lord Wellington) med engelske og skotske (The Gordon Highlanders) og Hannoveranske tropper slog den danske landeværnshær, der med sine ca. 7.000 mand var under generalerne Castenschiold og Oxholm. General Wellesley var i øvrigt den samme som 8 år senere – ridende på sin hest Copenhagen – slog General Napoleon i slaget ved Waterloo.

De danske landeværnssoldater bestod hovedsagelig af genindkaldte bønder. Landeværnssoldaternes indsats blev ikke ligefrem betragtet som værende særlig heroisk, men Hedegaards meget solide og dybdeborende forskninger godtgør ubetinget, at de danske bønders modstand mod de langtidshvervede, rutinerede englændere slet ikke var så dårlig, som det hidtil er skildret i dansk historie.

Dertil kommer så belejringen af København og bombardementet over de 3 nætter fra den 2. til 5. september 1807, hvor englænderne benyttede deres nye ”hemmelige” våben – de ”Congreve’ske” brandraketter, som resulterende i kapitulationen og den forsmædelige udlevering af orlogsflåden.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_136.aargang_nr.2_2007_copy.pdf

Del: