Kraniet fra Katyn. Beretning om massakren i 1940

Anmeldt af Poul Grooss

Anna Elisabeth Jessen. Udgivet af forlaget Høst & Søn den 6. november 2008. 304 sider illustreret. Pris kr. 299.

Foto: Polennu.com

Baggrunden er en fantastisk historie om en af de værste forbrydelser begået under Den anden Verdenskrig, og netop denne forbrydelse har været omgivet af tabu, hemmeligholdelser og misinformation. Først efter Sovjetunionens sammenbrud er de virkelige hændelser blevet bekræftet fra officiel russisk side, men alle i Vesten samt alle polakker, som gerne ville vide det, har vidst hvad der egentlig foregik.

Kort fortalt gik sovjetiske styrker ind i det østlige Polen i september 1939, efter den polske hærs nederlag til den tyske hær. En række personer blev tilbageholdt af det hemmelige sovjetiske politi, herunder intellektuelle, præster, skolelærere og navnlig et stort antal officerer. De forsvandt på mystisk vis, og da eksilpolakker i Storbritannien efter det tyske angreb på Sovjetunionen i 1941 forsøgte at få udrejsetilladelse for de pågældende, så de kunne tilslutte sig de frie polske styrker i Storbritannien, så gav Stalin det svar, at ”de arbejdede utrolig langt væk i landets østlige del”. I 1943, under den tyske tilbagetrækning gennem Hviderusland, fandt tyskerne i skoven ved Katyn ved et tilfælde en massegrav med tusindvis af bagbundne polske officerer, som alle var henrettet med nakkeskud.

Hermed havde propagandaminister Joseph Goebbels et bevis på Stalins bestialske grusomhed. Der var ingen tvivl hos tyskerne: De pågældende officerer var i sovjetisk varetægt, da de forsvandt, og de var alle sammen afgået ved døden i april – maj 1940, det vil sige et år, inden Tyskland og Sovjetunionen var i krig. Tyskerne inviterede herefter læger fra en række lande til at dokumentere denne forbrydelse, og Danmark kunne ikke undslå sig under den tyske besættelse i 1943. Lederen af Retsmedicinsk Institut var selvskreven, men sagde pænt nej tak og lod sin 32-årige stedfortræder, senere stabslæge i søværnet, Helge Tramsen, tage af sted.

Det er der kommet en ganske god beretning ud af. Forfatteren har fortalt baggrunden for massakren ved Katyn, og man følger så modstandsmanden Helge Tramsen, som af modstandsbevægelsen får en opgave, når han nu skulle rejse via Berlin. Tramsen tog et kranium med hjem fra Katyn og kogte det af i sin lejlighed. Det var der ikke så mange der vidste. Senere følger vi Tramsens – og de øvrige lægers – problemer med at have deltaget i et nazistisk propagandashow. Sovjetunionen erklærer sig uskyldig, og landet er en af sejrsmagterne. Der må være tale om en tysk provokation, og det viser sig, at alle polakkerne er blevet skudt med tysk ammunition. Sagens rette sammenhæng er som nævnt afsløret nu. Stalins bødler brugte som regel tyske pistoler og tysk ammunition, for det tyske materiel var bedre end russernes eget. Politisk blev Katyn-sagen en meget varm kartoffel i efterkrigstiden, og russerne tvang lægerne fra Østeuropa til at ændre deres udsagn, og nogle af de øvrige deltagende læger er måske blevet myrdet af samme årsag.

Læseren følger nu detektivarbejdet for journalisten fra DR. Hvem er den pågældende officer, som kraniet tilhører? Kraniet har et indgangshul i nakken og et udgangshul i venstre tinding. Der er skudt med kaliber 7,65 mm. Kraniet får lige pludselig en særlig symbolværdi for den polske regering og den katolske kirke, for medens alle de polske officerer fortsat ligger i deres massegrav i Hviderusland, så er kraniet i sig selv – med de to skudhuller – et tydeligt bevis på den sovjetiske grusomhed, og det kunne måske bruges til en særskilt begravelse, som udstillingsobjekt eller som relikvie. Det er en spændende historie fra en af Den anden Verdenskrigs største krigsforbrydelser, og vi får den med en dansk vinkel, og vi får opklaret, hvem den pågældende officer er. Det er en udmærket bog, som både følger op på Katyn-massakren, den seneste udvikling i Polen samt dækker den danske retsmediciner og senere stabslæge Helge Tramsens oplevelser i Katyn og hans senere oplevelser i modstandsbevægelsen.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_138.aargang_nr.1_2009.pdf

Del: