Konference om pædagogiske grunduddannelser

Nedenstående er et resumé udarbejdet af orlogskaptajn E. Schollert på grundlag af en artikel, der vil blive trykt i Pædagogisk Tidsskrift. Artiklen er udarbejdet af Det koordinerende Udvalg, der blev nedsat ved afslutningen af en konference på Krogerup Højskole.

I dagene 2.-5. juni 1971 blev der på Krogerup Højskole afholdt en konference om fælles formål og fælles elementer i pædagogiske grunduddannelser med det sigte at lægge op til en debat om uddannelsen af pædagoger, der skal kunne arbejde for og i et fremtidigt system med livslang uddannelse. I konferencen deltog repræsentanter for en lang række pædagoguddannelser, bl. a. forsvarets.
 
Baggrunden for Krogerup-konferencen.
Konferencen, dens forberedelse og efterbehandling, er en del af forberedelserne til den 17. UNESCO-generalkonference om voksenundervisning i Tokyo, 1972. Formålet med denne konference er at: - undersøge og vurdere voksenundervisningens udvikling i 60’erne, - overveje voksenundervisningens funktion (opgave og former) i et system præget af livslang uddannelse, - gennemgå en voksenpædagogisk udviklingsstrategi. Undervisningsinspektør i direktoratet for ungdomsundervisning, Per Himmelstrup, er af Den danske UNESCO-nationalkommission blevet bemyndiget til for Danmarks vedkommende at forestå det forberedende arbejde vedrørende verdenskonferencen. Der har i vinterens løb været afholdt en række møder, som har resulteret i formuleringen af en række problemer og ønsker, der kan have værdi for voksenpædagogikken i Danmark, og som samtidig kan tjene som bidrag til verdenskonferencen. De 12 projekter, som er startet, vil løbende blive omtalt i et nyt tidsskrift »Nyt om livslang uddannelse/udvikling«. Tidsskiftet udsendes af UNESCO-nationalkommission og tilsendes gratis til interesserede. Et af de 12 projekter er iværksættelsen af en debat om fælles elementer i de mange allerede eksisterende pædagogiske grunduddannelser i Danmark. Målet med dette arbejde er antydet i en artikel af Jens A. Jensen: »Kan der tilrettelægges en fælles grunduddannelse for pædagoger?« (»Nyt om livslang uddannelse/udvikling«, nr. 1, 1971, pag. 19-21). Af artiklen skal blot citeres følgende:
 
»Et andet aspekt, som ikke er af mindre betydning er, at man giver de enkelte pædagoggrupper mulighed for at forstå hinanden og at arbejde sammen. Ønskeligheden af noget sådant er ofte fremhævet, senest i tidsskriftet »Uddannelse 71« nr. 3, af Aase Hauch Kaufmann. Argumentet her er bl. a., at det jo er de samme mennesker, man beskæftiger sig med på de forskellige institutioner, og at de måske derfor kan have krav på en nogenlunde ensartet behandling. Desuden kan der i denne sammenhæng nævnes en del praktiske forhold, bl. a. muligheden for opbygningen af centre med mange forskellige pædagogiske aktiviteter. Økonomisk og administrativt vil der sikkert også være mange fordele at hente ved etableringen af fælles pædagogiske uddannelser, bl. a. kan nævnes fælles administration af uddannelserne og en større udnyttelse af faciliteter af teknisk og lokalemæssig art.«
 
Forberedende arbejde.
Et arbejdsudvalg har forsøgt at tage hul på problemerne, bl. a. med henblik på Krogerup-konferencen. Man opstillede følgende definition af en pædagogisk grunduddannelse til brug for det følgende arbejde: Ved en pædagogisk grunduddannelse forstås en uddannelse der - eventuelt som supplement til anden faglig uddannelse - kvalificerer til pædagogisk virksomhed. Ordet »grunduddannelse« skal forstås således, at uddannelsen er den første eller korteste uddannelse, der kvalificerer til pædagogisk virksomhed indenfor et bestemt område. Ordet »pædagogisk« skal forstås således, at uddannelsen skal indeholde elementer af teori og praktik, som har speciel tilknytning til den pædagogiske funktion. Man valgte fortrinsvis at beskæftige sig med uddannelser, der er nævnt i lovgivningen, og opstillede følgende 16 pædagogiske grunduddannelser:
 
1. Uddannelse af folkeskolelærere. 2. Uddannelse af husholdningslærere.
3. Statens erhvervspædagogiske uddannelser. 4. De social-pædagogiske uddannelser.
5. Uddannelsen af lærere inden for fritidsundervisningen.
6. Den pædagogiske uddannelse af lærere ved gymnasieskolen (»pædagogikum«).
7. Uddannelse af lærerkræfter ved sociale seminarier, skoler m. v. 8. Pædagogiske kursus for lærere ved universiteterne.
9. Uddannelse af lærere ved friskoler, efterskoler og højskoler.
10. Forsvarets civilundervisnings lærerkursus.
11. Uddannelse af undervisende sygeplejersker.
12. Officers- og befalingsmandsuddannelserne.
13. Den kunstpædagogiske uddannelse.
14. Den musikpædagogiske uddannelse.
15. Uddannelse af fængselslærere m. v.
16. Uddannelse af lærere ved seminarier.
 
Ved valget af ovenstående uddannelser var udvalget klar over, at det havde foretaget en ret vilkårlig afgrænsning, men havde af praktiske hensyn indtil videre ønsket at holde sig til disse. Udvalget havde umiddelbart tænkt sig, at en redegørelse for de pædagogiske discipliners nuværende placering, formål og indhold i nævnte uddannelser ville være et godt arbejdsgrundlag for det videre arbejde, men praktiske vanskeligheder umuliggjorde dette. I øvrigt udtrykte deltagerne på Krogerup-konferencen tvivl om værdien af et arbejdsgrundlag, der i den grad hvilede på det bestående! I forbindelse med det forberedende arbejde havde man bedt en række fageksperter udarbejde arbejdspapirer om, hvilke elementer, de kunne tænke sig, skulle indgå i en pædagogisk grunduddannelse. Disse papirer, eventuelt suppleret med flere, tænkes anvendt i det videre arbejde, der skal fortsætte på landsplan.
 
Drøftelserne på Krogerup-konferencen.
Konferencen, der var tilrettelagt som arbejdsmøde med løbende programlægning, søgte at opstille modeller for en evt. kommende fælles pædagogisk grunduddannelse. Konferencedeltagerne repræsenterede en række forskellige institutioner såsom: Danmarks pædagogiske Institut, De socialpædagogiske Uddannelser, Forsvaret, Undervisende Sygeplejersker, Universiteterne o. m. a. I løbet af konferencen nåede man frem til følgende forslag til en fælles formålsformulering:
»Formålet med den fælles pædagogiske grunduddannelse er at sætte deltagerne i stand til at tilgodese uddannelses- og udviklingsbehov hos mennesker, der ønsker at indgå i en livslang uddannelsesproces
 
Selv om alle arbejdsgruppers synspunkter syntes dækket ved denne formulering, følte mange alligevel, at en uddybning og præcisering ville være gavnlig. Bl. a. blev der udtrykt ønsker om, at nedenstående skulle medtages under en eller anden form:
- »At bidrage til større lighed i samfundet.«
- »At optimere udnyttelsen af samfundets uddannelsesmæssige og andre ressourcer.«
- » - at vejlede deltagerne i den pædagogiske proces (lærere såvel som elever) i at erkende og artikulere deres behov, interesse og mål, - «
 
Ud fra bl. a. disse synspunkter var der bred enighed om, at de relevante discipliner og fagområder i en evt. pædagogisk grunduddannelse ikke skulle spille den dominerende rolle ved struktureringen af undervisningen. Man var således enige om, at de relevante fagområder og discipliner ikke må reduceres til gennemgang af bestemte lærebøger; formulering og løsning af pædagogiske problemer må i høj grad ligge hos de studerende. En faginddeling må ikke accepteres ud fra den betragtning, at pædagogiske problemer for en stor del er filosofiske, psykologiske og sociologiske problemer, således at faggrænserne opblødes eller forsvinder i forholdet til de konkrete problemer. Pædagogen må være sig bevidst om, under hvilke samfundsmæssige, juridiske, faglige og personlige menneskelige forhold han arbejder, og må i vidt omfang og meget bevidst kunne arbejde med sin egen erfaringsbaggrund og med sin oplevelsesmæssige, udtryksmæssige og etiske udvikling. Situationen kunne illustreres med et diagram som nedenstående:
 
 
 
 
Ovenstående synspunkter syntes at være i overensstemmelse med synspunkter hos de fleste af de fageksperter, der havde udarbejdet arbejdspapirer til konferencen.
 
Konferencens afslutning.
Det viste sig under konferencens afvikling, at de modeller for en fælles pædagogisk grunduddannelse, man havde arbejdet med, ikke var tilfredsstillende. Man mente bl. a., at en række væsentlige problemstillinger endnu ikke var afklaret. F. eks. var der stor uenighed om, hvor i det individuelle uddannelsesforløb en sådan tænkt fælles pædagogisk modul overhovedet kunne placeres (før - under eller efter en mere »faglig« uddannelse?). Endvidere havde man forsømt diskussionen om, hvilke forskellige uddannelser der kunne placeres i tilknytning til en sådan fælles pædagogisk grunduddannelse. På baggrund af disse forskellige opfattelser enedes man om, at problemerne var så væsentlige, at drøftelserne burde fortsætte på et bredere plan og med langt større tilslutning. Man ønskede en debat på tværs af erhverv og uddannelse. Konferencedeltagerne opstillede i fællesskab en række problemer, man mente burde søges nøje belyst eller løst i det følgende arbejde:
 
A. Hvilke kræfter i samfundet hæmmer og/eller fremmer koordination og integration af de pædagogiske uddannelser; er det uddannelserne selv der søger øget koordination eller integration, eller påtvinges det dem udefra; hvilke muligheder ligger der for forskelligt udkomme af den nuværende situation, og hvorledes vil vi vurdere disse forskellige muligheder som pædagoger. Det har været hævdet, at uddannelserne må være forskellige, fordi deres »klientel« er så forskelligt; hvem er det, der deltager i disse uddannelser, hvorledes rekrutteres eleverne, og hvorledes lærerkræfterne? Hvad er resultatet af disse rekrutteringsproeedurer? Hvorledes har man søgt at løse de tilsvarende problemer i andre lande? Ligger der anvendelige alternativer i disse løsninger? Ligger der overhovedet muligheder for at etablere eksperimenter i de nuværende administrative og økonomiske dispositioner? I bekræftende fald, hvilke?
 
B. Hvilken strategi kunne man anlægge for at sikre, at utraditionelle lærergrupper, som fritidsundervisningens, bliver accepteret på lige fod, også ansættelsesmæssigt, med andre lærergrupper, således at nye rekrutteringsmuligheder udnyttes bedst muligt? Hvorledes kan man sikre, at mest mulig information om hele uddannelsessystemet spredes til så mange som muligt så hurtigt som muligt, således at den enkelte pædagog eller pædagogstuderende selv kan danne sig forestillinger om, hvilke ændringer, der er ønskelige, og arbejde herfor?
 
C. Hvilket forhold er der mellem uddannelsesstruktur og uddannelsestyper på den ene side og på den anden stillingsstruktur, fagorganisationer, administrative opdelinger m. v.? Hvilke funktionsligheder og forskelle er der i de forskellige former for pædagogisk virksomhed, som uddannelsen fører frem til? Synes en analyse af dette at pege mod andre uddannelses- og stillingsstruk- turer, administrative opdelinger m. v. end dem, vi har i dag?
 
D. Hvilke tolkninger har den enkelte debattør af udtryk som: »fælles element«, »pædagogisk basisuddannelse/grunduddannelse«, »holdning«, »pædagogisk funktion«, »lærerholdning« m.v.? Hvordan tænker man sig forholdet mellem teori og praktikundervisning løst? Hvorledes forholdet mellem det, der skal formidles, »faget« i videste forstand, og pædagogikken? Hvad er de relevante pædagogiske funktioner? Er der forskel på pædagogisk formidling og anden menneskelig kommunikation? Findes der særlige karakteristika for pædagogisk virksomhed? Hvorledes er magtforholdene i undervisningssituationen reelt (når vi ser bort fra smukke slagord om, hvordan det bør være) ? Er der tale om noget, der nødvendigvis er et herre-slave-forhold, er der en nødvendig ulighed i ethvert reelt undervisningsforhold? Hvorledes kan parterne nedbringe denne ulighed? Hvilken rolle skal vi tillægge evaluering og eksamen? Er eksamen overhovedet en nødvendighed?
 
Der blev ved afslutningen af konferencen nedsat et udvalg, der skulle forsøge at koordinere det følgende arbejde. Udvalget kom til at bestå af 7 medlemmer, hvor jeg, der er tjenstgørende i Forsvarskommandoens ud« dannelsessektion, repræsenterer forsvaret. Udvalgets første opgave er at sørge for, at konferencens resultater bliver formidlet til så mange som muligt, at skabe de praktiske rammer for videreførelsen af arbejdet på landsplan og at koordinere og formidle kontakt til de arbejdsgrupper og studiekredse, som man vil prøve at få i gang til efteråret. Første delopgave: at få konferencens resultater formidlet til så mange som muligt, er ved offentliggørelsen i dette tidsskrift delvis løst. Anden del: at få nedsat arbejdsgrupper/studiekredse overalt i landet forventes at ske til efteråret. Det er mit håb, at så mange som muligt af dette blads læsere vil deltage i det forestående arbejde. Der er ingen tvivl om, at vægtige bidrag vil kunne ydes fra forsvarets side.
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF icon militaert_tidskrift_100_aargang_sep.pdf
 

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.