Kinas opstigning forandrer det internationale system

Den amerikanske forsker, Robert Kagan, spørger direkte: “Might not China, like all rising powers of the past, including the United States, want to reshape the international system to suit its own purposes, commensurate with its new power and to make the world safe for its autocracy?”[1].

Magtbalanceteorien tilskriver, at én stat ikke vil kunne opretholde en unipolær magt­position, som den USA i dag besidder, da stater med overvældende magt i sidste ende er den største trussel mod øvrige staters sikkerhed.[2] Siden den kolde krigs afslutning og den forandrede situation med kun én supermagt i verden, er magtbalanceteorien[3], og Kinas potentielle udfordring af USA som supermagt,[4] livligt blevet debatteret.


[1] Kagan, 15. maj 2005

[2] Waltz, 1979: 118-121

[3] Se bl.a. Waltz, 2000 pp. 27-30; Mearsheimer, 2001 pp. 138-145, 373-377; Layne, 2006a pp. 9-29; Wohlforth, 1999 pp. 20; Paul 2004 pp. 11-14; Walt, 2005 pp. 11-16; Lieber og Alexander, 2005 pp. 104-114; Brooks og Wohlforth, 2008 p. 22

[4] Af nyere litteratur kan bl.a. nævnes Mearsheimer, 2006; Shambaugh, 2005; Office of The Secretary of Defense, 2009; Nødskov, 2008; Navarro, 2007; Kamphausen, Scobell og Lai, 2009; Ikenberry, 2008; Goldstein, 2005; Deng og Wang, 2005; Christensen, 2001; Art, 2008

Kina mod nye mål og ændringen af det unipolære billede
Analyser af Kinas magt kommer for øjeblikket mere eller mindre frem til samme konklusion: “China is likely to be able to continue to afford its foreshadowed core military modernization. Over the long term, this could affect the strategic reach and global postures of the major powers“[1]. Og herhjemme siger Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)[2], at ”[p]å meget lang sigt vil det blive muligt for Kina at optræde som global mili­tærmagt”[3], og at ”[l]andet bruger sin størrelse og økonomiske vækst til at sikre sig status som stormagt”[4]. På sigt vil Kina med en betydelig margin også være den stærkeste asiatiske militære magt, og den militære modernisering vil gå i retning af et øget fokus på udvikling af kapabiliteter til magtprojicering.[5],[6] Det må forventes, at Kinas globale mili­tære kapacitet udvikler sig i takt med landets størrelse, og landet har ydermere potentialet til at overstige USA som verdens største økonomi omkring 2020-25.[7],[8] Endelig er Kina generelt blevet meget aktive i Afrika, og nu også Sydamerika. Flere analytikere ser dette som et tegn på, at den kinesiske evne til at projicere magt langt væk fra hjemlandet er under forberedelse.[9]

Ændringen af det unipolære billede medfører, at lande i bl.a. Stillehavsområdet nu må justere deres strategi, der bygger på afhængighed af amerikanske sikkerhedsgarantier, og i stedet forholde sig til at kunne tackle Kinas fremfærd i regionen.[10] Amerikanerne føler også denne magtekspansion tage form. Tidligere CIA-chef Michael Hayden har sagt, at Kina virker fast besluttet på at vise sin hårde magt i en tid, hvor Kinas militære kapa­biliteter ekspanderes.[11]

Der kan allerede nu ses en bevægelse væk fra den artikulerede fredelige opstigningsteori under Hu Jintao fra 2003, da kinesiske militæranalytikere siger, at Kina skal opnå en global status, der svarer til dets egen selvforståelse, og at PLA[12] skal udvikle mere sofistikerede våben og være klar til krig for at forsvare Kinas vitale interesser.[13],[14] Den kinesiske general Zhang Zhaoyin mener, at det er en forældet doktrin og meningsløst ”[to] build a peace-oriented army at a time of peace”[15]. Han mener i stedet, at militæret i fredstid skal forberede sig på fremtidige konflikter.

Kinas premierminister, Wen Jiabao, erkender også offentligt, at Kina ikke længere skal være en ydmyg og tilbageholdende spiller på den globale scene, der kun fokuserer på økonomisk vækst. Han taler om, at Kina skal være en stormagt på den internationale scene.[16]

Højt oppe i den kinesiske forsvars- og sikkerhedspolitiske debat er der en udbredt følelse af, at den vestlige indflydelse og magt er nedadgående, mens Kina fortsætter sin stadige opstigning.[17] Der er også et kinesisk indtryk af, at den vestlige kapitalisme ikke længere dominerer verden, og at Kina derimod har både kapabiliteterne, potentialet og muligheden for at udfordre USA, og gøre en ende på den unipolære systemtilstand.[18] Indenfor det militære område, lyder kravet fra indflydelsesrige generaler, at Kina skal ”quicken the pace of military transformation with Chinese characteristics and get fully prepared for military struggles”[19], og i den officielle kinesiske hvidbog for forsvaret lyder det yderligere, at ”world multi-polarization are gaining momentum”[20]. I kølvandet på dette vil Kina ”enhanc[e] national strategic capabilities”[21], men på samme tid fokusere på, hvad der betegnes som et nyt sikkerhedskoncept, der bygger på ”mutual trust, mutual benefit, equality and coordination”[22], og hvor ”China never [will] seek hegemony or engage in military expansion now or in the future, no matter how developed it becomes”[23]. I militærkredse spekuleres der i stigende grad i, at Hu Jintao vil benytte den kommende tid til at udnytte Barack Obamas udmeldning om at sætte udviklingen af højteknologiske våben på stand-by ved at gøre hullet op til USA mindre rent militært.[24]

Med Hu Jintaos ord skal der nu fokuseres på ”historic missions for the new stage in the new century”[25].

Implikationer af Kinas nye magt
Udgivelsen af den amerikanske National Intelligence Strategy har placeret Kina som en alvorlig udfordring for USA: ”its [China’s] increasing natural resource-focused diplomacy and military modernization are among the factors making it a complex global challenge”[26]. Kina har ændret fokus fra den tidligere kamp for eksistensen og til dagens mulighed for militærstrategisk udvikling, der sikrer opstigning i systemet.[27] I forhold til tidligere, kan det med udgangspunkt i den hjemlige kinesiske debat udledes, at ”[t]oday, China not only has a territorial frontier, but also an ‘interest frontier’ that has no national boundaries”[28]. Det åbner oplagt op for en kinesisk evne til at agere mere globalt. Og fordi Kinas samlede nationale magt er øget substantielt og kapabiliteten for at opretholde den nationale sikkerhed også har udvidet sig,[29] så kan Kina også i de kommende årtier allokere mange ressourcer til at udvide og ”improve its traditional ground, air and naval forces while extending its new nuclear, space and cyber technologies”[30]. Som et led i den udvikling, vurderer kilder i Pentagon, at USA nu trues på evnen til at projicere magt i Stillehavet.[31] Det vil alt andet end lige påvirke USA's nuværende position i området og hæmme den amerikanske handlefrihed.

Det mest afgørende i situationen fremover er dog, at den kinesiske forsvarsminister, Liang Guanglie, nu offentligt har sagt, at Kina er ved at være på højde med USA, hvad angår militære kapabiliteter. Et synspunkt, som aldrig har været fremsat i den interne kinesiske debat tidligere: "It could be said that China has basically all the kinds of equipment possessed by Western countries, much of which reaches or approaches advanced world standards [...] This is a very remarkable achievement, which not only reflects the level of modernisation of our army but also tremendous changes in national science and technology strength"[32]. Fundamentet for Kinas militærindustri er nu støbt, og derfor kan udviklingen sættes et gear op, så der nås nye højder og standarder. Det strømmer ind med penge til forskning og udviklingen af ny højteknologi, der vil kunne støtte Kinas militær.[33] Liang Guanglie citeres også for at have sagt, at “[t]his is an extraordinary achievement that speaks to the level of our military’s modernisation and the huge change in our country’s technological strength”[34]. Pointen og formålet med hans udmelding er at signalere, at Kina nu er transparente og åbne omkring deres militære ni­veau. Diskussionen omkring militærbudgettet bliver ført over på et andet plan, nu hvor Kina erkender, at deres evner matcher USA på mange områder. På sin vis kan man sige, at verden nu omsider har fået Kinas svar på, hvor stærke PLA er i deres egen selvfor­ståel­se.

Fra et kinesisk syn er den unipolære verden under opbrud, og Kina vil spille en stor rolle i skabelsen af et nyt system. Efterhånden vil den holdning nok også vinde indpas i Vesten.[35] Samlet set vil Kina ekspandere sin indflydelse på alle områder, både økonomisk og militært, mens den kinesiske interessesfære samtidig vil nå nye kontinenter. Den kraftige udvidelse af de militære kapabiliteter kan næppe gå hånd i hånd med gensidige gevinster for andre lande på grund af strukturerne i det internationale system. At Kina ikke vil hige efter en hegemonisk magtposition kan være sandt, men ikke desto mindre er Kina involveret i en kraftig militær oprustning, der vil udfordre USA på sigt, og i et realistisk perspektiv på international politik, underminere andre staters sikkerhed. Det er derfor ufatteligt vigtigt, at Kinas opstigning håndteres yderst modent fra både kinesisk og vestlig side.  

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift, hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_139.argang_nr.2_2010.pdf


[1] Australian Department of Defence, 2009 p. 32

[2] FE er foruden at være Danmarks militære efterretningstjeneste også Danmarks udenrigsefterretningstjeneste. Se FE, 24. august 2009

[3] FE, 2008 p. 17

[4] FE, 2008 p. 19

[5] Magtprojicering defineres her som en stats evne til at anvende dets militære magt til hurtigt og effektivt at kunne deployere og fastholde styrker, i og fra forskellige lokaliteter, i tilfælde af kriser, for at afskrække, og for at sikre stabilitet. Dette er en modificeret udgave af definitionen fra Department of Defense, 2009

[6] Om den øgede kinesiske magtprojicering kan anbefales Nødskov, 2010 pp. 292-311. Se derudover Wen, 2009 pp. 26-27; Cozad, 2009 p. 289; PLA Daily, 11. marts 2009; PLA Daily, 3. august 2009; Stratfor, 23. januar 2009; Moss,  21. juli 2008

[7] Hawksworth og Cookson, 2008 p. 2; Australian Department of Defence, 2009 p. 34

[8] På trods af den kinesiske fremmarch vurderes det ofte sideløbende, at USA stadig vil forblive den mest magtfulde og indflydelsesrige aktør indtil 2030, både hvad angår politisk, økonomisk og militær magt. Se Australian Department of Defence 2009, p. 32

[9] USCC 2008, pp. 245-248

[10] Australian Department of Defence 2009 p. 137

[11] Moss, 21. juli 2008

[12] PLA: People’s Liberation Army er den samlede betegnelse for Kinas væbnede styrker

[13] Lam, 2009a p. 3

[14] Det interessante her er ikke, at en stat vil forsvare sine vitale interesser med militær magt. For det vil de fleste stater. Det, der er interessant er, at det ikke er ofte, at en stat føler behov for offentligt at udtale, at de er villige til det.

[15] Lam, 2009a p. 3.

[16] The Economist, 21-27. marts 2009 p. 15

[17] Jin, 2009 pp. 9-10

[18] Huang, 2009 pp. 15-16

[19] Xiong, 2009 p. 7

[20] State Council, 2009 p. 3

[21] State Council, 2009 p. 7

[22] State Council, 2009 p. 7

[23] State Council, 2009 p. 7

[24] Lam, 2009b p. 3

[25] Blasko, 2008 p. 11

[26] Director of National Intelligence, 2009 p. 3

[27] Chen, 2009 p. 21

[28] Lai, 2009 p. 4

[29] State Council, 2009 p. 5

[30] Lai 2009, p. 7

[31] Xinhua, 18. september 2009

[32] Grevatt, 22. september 2009

[33] Cheung, 2009a pp. 29-35; Cheung, 2009b p. 29-30; Grevatt, 22. september 2009

[34] South China Morning Post, 23. september 2009

[35] Et skridt på vejen var, at Kina for første gang inviteret ind i varmen ved den årlige sikkerhedspolitiske konference i München. Dette tolkes som om, at både Europa og USA anerkender Kinas voksende globale magt. Se Reuters, 3. februar 2010.

 

 
 

Litteraturliste

Litteraturliste

Art, Robert J. (2008), “The United States and the Rise of China”, i: Ross, Robert S. og Zhu Feng (eds.), China’s Ascent: Power, Security, and the Future of International Politics, Cornell University Press

Australian Department of Defence (2009), “Defending Australia in the Asia Pacific Century: Force 2030 - Defence White Paper”

Blasko, Dennis J. (2008), “The Pentagon-PLA Disconnect: China’s Self Assessments of Its Military Capabilities”, China Brief, Vol. VIII, Issue 14.

Brooks, Stephen G., og Willam C. Wohlforth (2008), “World Out of Balance: International Relations and the Challenge of American Primacy”, Princeton University Press.

Chen, Zhou (2009), “A Review of China’s Military Strategy”, China Armed Forces, Vol. 1, No 1, Beijing Daily Printing Co, pp. 12-21.

Cheung, Tai Ming (2009a), “Fortifying China: the struggle to build a modern defense economy”, Cornell University Press.

Cheung, Tai Ming (2009b), “Dragon on the Horizon: China’s Defense Industrial Renaissance”, Journal of Strategic Studies, vol. 32, no. 1, pp. 29-66.

Christensen, Thomas J. (2001), “Posing Problems Without Catching Up: China’s Rise and Challenges for U.S. Security Policy”, International Security, 25:4, pp. 5-40. 

Cozad, Mark (2009), “China’s Regional Power Projection: Prospects for Future Missions in the South and East China Seas”, i: Kamphausen, Roy, David Lai og Andrew Scobell (eds.), Beyond the Strait: PLA Missions Other Than Taiwan, Strategic Studies Institute, U.S. Army War College, pp. 287-326.

Deng, Yong og Fei-Ling Wang (2005), “China Rising. Power and Motivation in Chinese Foreign Policy”, Rowman & Littlefield.

Department of Defense (2009), “DOD Dictionary of Military and Associated Terms”, lokaliseret d. 24. august på http://www.dtic.mil/doctrine/jel/doddict/data/p/10683.html. 

Director of National Intelligence (2009), “The National Intelligence Strategy of the United States of America”, Office of the Director of National Intelligence.   

The Economist (21.-27. marts 2009), “The new world order – how China sees the world”,

FE, Forsvarets Efterretningstjeneste, (2008), ”Efterretningsmæssig risikovurdering”, lokaliseret d. 10. marts 2009 på http://fe-ddis.dk/SiteCollectionDocu­ments/FE/Pres­searkiv/2008/Evur_2....

FE, Forsvarets Efterretningstjeneste (24. august 2009), ”Velkommen til FE’s webside!”, lokaliseret d. 24. august 2009 på http://fe-ddis.dk/Pages/Default.aspx.

Goldstein, Avery (2005), “Rising to the Challenge: China’s Grand Strategy and International Security”, Stanford University Press.

Grevatt, Jon (22. september 2009), “China: ‘quantum leap’ for PLA modernisation?”, Jane’s Defence Industry, lokaliseret d. 20. oktober 2009 på http://search.janes.com.ez-fak.minimeta.minibib.dk/Search/printFriendlyV...  

Hawksworth, John og Gordon Cookson (2008), “The World in 2050: Beyond the BRICs – a broader look at emerging market growth prospects, PricewaterhouseCoopers LLP.

Huang, Xhengji (2009), “Multipolarity or Nonpolarity – Some Reflections on the World Strategic Pattern”, International Strategic Studies, Beijing, China, 4th Issue, 2008, pp. 13-16.

Ikenberry, G. John (2008), “The Rise of China and the Future of the West”, Foreign Affairs, 87:1, pp. 23-37.

Jin, Tao (2009), “The Main Features of the International Strategic Situation of 2008”, International Strategic Studies, Beijing, China, 1st Issue, 2009, pp. 9-14.

Kamphausen, Roy, David Lai og Andrew Scobell (eds.), “Beyond the Strait: PLA Missions Other Than Taiwan”, Strategic Studies Institute, U.S. Army War College.

Kagan, Robert (15. maj 2005), “The Illusion of ‘Managing’ China”, Washington Post, lokaliseret d. 3. april 2009 på http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/content/artic­le/20­05/05/13/AR20....

Lai, David (2009), ”Chinese Military Going Global”, China Security, Vol. 5, No.1, pp. 3-9.

Lam, Willy (2009a), “China Flaunts Growing Naval Capabilities”, China Brief, Vol. IX, Issue 1, pp. 3-5.

Lam, Willy (2009b), “Hu Boosts Military Modernization at PLA Anniversary”, China Brief, Vol. IX, Issue 16, pp. 2-4.

Layne, Christopher (2006a),” The Unipolar Illusion Revisited”, International Security 31:2, pp. 7-41.

Lieber, Keir A. og Gerard Alexander (2005), “Waiting for Balancing – Why the World Is Not Pushing Back”, International Security, 30:1, pp. 109-139.

Mearsheimer, John J. (2001), “The Tragedy of Great Power Politics”, New York: W.W. Norton & Co.

Mearsheimer, John J. (2006), ”China’s Unpeaceful Rise”, Current History, Vol. 105, No. 609, pp. 160-162.

Moss, Trefor (21. juli 2008), “Power to the people: China’s military modernisation, part one”, Janes’s Defence Weekly.

Navarro, Peter (2007), “The Coming China Wars: Where they will be fought and how they will be won”, FT Press.

Nødskov, Kim (2008), “Aircraft Carriers: China’s way to Great Power Status?”, Copenhagen: Royal Danish Defence College Publishing House.

Nødskov, Kim (2010), “The Long March to Power: the New Historic Mission of the People’s Liberation Army”, København: The Royal Danish Defence College Publishing House.

Office of The Secretary of Defense (2009), “Annual Report to Congress: Military power of the People’s Republic of China 2009, U.S. Department of Defense.

Paul, T.V. (2004), “Introduction: The Enduring Axioms of Balance of Power Theory and Their Contemporary Relevance”,  i: Paul, T.V., James J. Wirtz and Michael Fortmann (eds.), Balance of Power – Theory and Practice in the 21st Century, Stanford University Press, pp. 1-28.

PLA Daily (11. marts 2009), “PLA NPC deputies discuss building of strategic projection capability”, lokaliseret d. 20. oktober 2009 på http://english.pladail­y.com.cn­/site2­/special-reports/20­09-03/11/....

PLA Daily (3. august 2009), “High-speed passenger ship first transports troops”, lokaliseret d. 20. oktober 2009 på http://eng.chinamil.com.cn/news-channels/china-military-news/2009-08/03/....

Reuters (3. februar 2010), ” Chinese debut sets scene for Munich security talks“ lokaliseret d. 4. februar 2010 på http://www.reuters.com/article/idUSTRE­6124AB2010­0203.

Shambaugh, David (2005), “Introduction: The Rise of China and Asia’s New Dynamics”, i: Shambaugh, David (ed.), Power Shift: China and Asia’s new dynamics, University of California Press, pp. 1-22.

South China Morning Post (23. september 2009), “PLA to show off six new weapons systems at National Day parade”, lokaliseret d. 27. september 2009 på http://archive­.scmp.com­/show­articles.php.

Stratfor (23. januar 2009), “China: The White Paper and Military Operations Abroad”, lokaliseret d. 20. oktober 2009 på http://www.stratfor.com/analy­sis/20090123_chi­na_white_paper_and_mili....

State Council (2009), “China’s National Defense in 2008, Information Office of the State Council of the People’s Republic of China”, Beijing Foreign Languages Press.

USCC, U.S.-China Economic and Security Review Commission (2008), 2008 Report to Congress of the U.S.-China Economic and Security Review Commission, U.S. Government Printing Office.

Waltz, Kenneth N. (1979), “Theory of International Politics, McGraw-Hill.

Waltz, Kenneth N. (2000), “Structural Realism After the Cold War”. International Security, 25:1, pp. 5-41.

Walt, Stephen M. (2005), “Taming American Power: The Global Response to U.S. Primacy”, New York: W.W. Norton & Co.

Wen, Bing (2009), “The Mission for Chinese Armed Forces”, China Armed Forces, Vol. 1, No 1. Beijing Daily Printing Co, pp. 22-27.

Wohlforth, William (1999), “The Stability of a Unipolar World”, International Security, 24:1, pp. 5-41.

Xinhua (18. september 2009), “U.S. assertion of China military threat ‘groundless, irresponsible’: spokesman”, lokaliseret d. 20. oktober 2009 på http://news.xinhua­net.­com­/english/2009-09/18/content_12072182.htm.

Xiong, Guangkai (2009), “Leading Features of the International Security Landscape in 2008”, International Strategic Studies, Beijing, China, 1st Issue, 2009, pp. 1-8.

 
 

Del: