Kan danske troppeenheder indgå i mobile operationer?

Denne artikel er udarbejdet af major E. Schönning ved Jydske Dragonregiment, der gør tjeneste ved Forsvarsakademiet i Faggruppe Landoperationer.

 

Indledning

På NATO topmødet i London i 1990 vedtog alliancen et nyt koncept for landforsvaret af Europa. Siden har korps og divisioner gennemført studiearbejder og øvelser, hvor den meget mobile anvendelse af enhederne har været hovedemnet. I marts 1991 udsendtes en ny dansk doktrin for brigadens gennemførelse af försvarskamp. Doktrinen er baseret på en meget dynamisk anvendelse af brigadens pansrede enheder i rum med stor dybde. Ovenstående er dermed de forhold, hvorunder danske brigader og Jyske Division skal gennemføre kamp i NATO-regi. Imidlertid har det, efter min opfattelse, knebet med at få lagt den stedbundne försvarskamp bag os og få indarbejdet de nye doktriner. Jeg er overbevist om, at danske troppeenheder kan løse de nye opgaver, men der er områder, hvor vi med fordel kan ændre organisation, doktrin eller materiel for at opnå bedre løsningsbetingelser.
 
I dette indlæg vil jeg behandle danske troppeenheders muligheder for at deltage i mobile operationer. Jeg vil behandle enmet ud fra et eksempel, hvor Jyske Division er indsat i angrebskamp. Min baggrund for at behandle emnet er mit arbejde som lærer i Faggruppe Landoperationer på Forsvarsakademiet og min designeringsfunktion som vagtchef i operationscentret/Jyske Division.
 
På Operations- og Føringsuddannelsen på Forsvarsakademiet skal vi uddanne generalstabsofficerer, som kan indsætte og føre danske troppeenheder under alle forhold. De sanmie officerer skal også kunne vurdere nuværende doktriner og udvikle nye mere tidssvarende doktriner, når behov opstår. Kursus må derfor løbende tilpasse uddannelsen således, at vi behandler de situationer, som danske hærenheder skal kunne indsættes under. Kursus har udviklet en ny international opgave, som behandler danske troppeenheder indsat sammen med andre NATO-enheder under mobile operationer i Centraleuropa. Opgaven behandler dele af det operative niveau i forbindelse med LANDCENT's overvejelser og, mere indgående, de taktiske niveauer i form af korps, division og brigade. Opgaven forløber i tre faser således:
a. Doktrin behandling, hvor arme-, korps- og divisionsniveauet behandles i form af undervisning, individuelle opgaver og stabs- og gruppearbejder. Arbejdet foretages på baggrund af kortstudier.
b. Taktisk udrykning, hvor divisions- og brigadeniveauet behandles i form af rekognoscering og stabs- og gruppearbejder.
c. Doktrinafprøvning, hvor divisionsniveauet behandles i forbindelse med en computer assisteret øvelse (CAX). En udvalgt stab får her mulighed for at afprøve deres valgte løsning på baggrund af doktrinbehandlingen og den taktiske udrykning.
 
I det følgende vil jeg kort beskrive opgaven, som den forløber på divisions- og brigadeniveauet. Derefter vil jeg, med baggrund i de diskussioner og overvejelser, som kursus har været igennem i tilknytning til opgaven, udlede svage og stærke sider ved danske troppeenheder. I forbindelse med kursusdiskussioner og -overvejelser skal det anføres, at alle tjenestegrene/våbenarter har været repræsenteret på kursus. Til sidst vil jeg på denne baggrund vurdere danske troppeenheders evne til at deltage i mobile operationer.
 
Operationen
Ranmien for opgaven er en "Counter Concentration" operation i Centraleuropa. Operationen forløber i fire faser således:
a. 1. Fase: En sikring af NATO's territorium samtidig med, at reaktions- og hovedforsvarsstyrker gøres klar til kamp.
b. 2. Fase: Defensive operationer med reaktionsstyrker og lokale styrker om fjendens tyngdeakse med henblik på at vinde tid til yderligere klargøring af hovedforsvarsstyrker og forskydning af disse.
c. 3. Fase: Defensive operationer med reaktions- og hovedforsvarsstyrker med henblik på at standse/tilintetgøre fjendens forreste angrebsenheder og skabe forudsætning for modangreb med øvrige hovedforsvarsstyrker.
d. 4. Fase: Offensive operationer med hovedforsvarsstyrker med henblik på at tilintetgøre fjendtlige styrker i dybden og tilbageerobre tabt terræn.
 
I opgaven indsættes Jyske Division i rammen af korps LANDJUT. Korps LANDJUT er en af angrebsenhedeme i 4. fase. Jyske Divisions delopgaver er herefter:
a. En forskydning til et beredskabsområde omkring PADERBORN.
b. Et angreb fra et udgangsområde nord for KASSEL i en akse over GÖTTINGEN mod HARZEN. Angrebet sker samtidig med 6. Tyske Division og har til formål at afskære fjendens reserver fra fronten- hederne.
c. Fortsat angreb med henblik på at tilintetgøre større fjendtlige koncentrationer i divisionens rum.
 
I lighed med andre opgaver på kursus udleveres der en eksempelvis løsning på divisionsniveau, som så danner grundlag for det senere arbejde på brigadeniveauet. Den eksempelvise løsning er vist i skitseform nedenfor. I de efterfølgende afsnit vil jeg fremhæve områder, der kan forbedres eller eventuelt helt ændres. Jeg vil følge angrebets faseinddeling.
 
 
 
Forudfor angrebet
Sammendragning/forskydning er en stor operativ opgave, som imidlertid ikke giver problemer. Jyske Division har forberedt sig på denne opgave, og den kan løses. Den mest oplagte transportform i Europa er jernbanetransport. Hidtil har totalforsvaret, i form af statsbanerne, været pålagt at stille jernbanemateriel til rådighed; den hidtidige forskydning var dog begrænset til Holsten. Den nuværende forskydning vil kræve mere transportmateriel i form af tunge jernbanevogne, disse bør fortsat stilles til rådighed af totalforsvaret. Jernbanetransport er dog sårbar og kan kræve store luftforsvarsressourcer. Vejtransport er et alternativ, som under alle omstændigheder skal anvendes fra udladestation til beredskabsområde/udgangsområde. Vejtransport er langt mindre sårbar, men meget ressourcekrævende specielt for bæltekøretøjer. Det må anses som værende kritisk, at divisionen kun råder over få kampvognstranspor- tere. Hvis divisionen under forskydningen skal passere over større vandhindringer, hvor det er nødvendigt at udbygge passagemulighedeme, er divisionen begrænset i egne muligheder for at bygge større broer. Det kan diskuteres, hvorvidt dette er en divisions- eller en korpsopgave. For nærværende må Jyske Division overlade denne opgave til korpset. Korps LANDJUT kan trække på ingeniørmateriel ved 6 Tyske Division eller på en af de ingeniørbrigader, der nu er tilknyttet de tyske militærregioner.
 
Delkonklusioner:
a. Totalforsvarsberedskabet bør fortsat kunne støtte transport af danske enheder og forsyninger i en mængde, der er tilpasset den nye NATO- doktrin.
b. Jyske Division bør råde over et større antal kampvognstransportere. c. Der bør skabes sikkerhed for, at korpset kan levere nødvendig broslag- ningsstøtte til støtte for divisionens forskydninger og faglige tjeneste.
 
Faglig tjeneste. Den hidtidige indsættelse af Jyske Division i Holsten var baseret på, at divisionen i høj grad selv skulle forestå den faglige støtte. Hvis divisionen fortsat skal gennemføre denne forbindelse bagud når forbindelseslinierne tre- eller firedobles, vil divisionens faglige kræfter blive bundet. Det nyskabte logistikkommando direkte under HOK, som skal varetage denne forbindelse mellem Danmark og udsendte troppeenheder, vil tilsikre, at divisionen ved fremadrettet levering kan koncentrere sig om faglig føring i divisionens indsættelsesområde.
 
Delkonklusion: Det opstillede logistikkommando muliggør, at divisionen kan koncentrere sin faglige indsats om de faglige problemer i indsættelsesområdet. Opklaring. Divisionens interesse er primært rettet mod de fjendtlige troppekoncentrationer, som kan få afgørende indflydelse på divisionens angreb  ofte fjendtlige reserver, der er placeret i en dybde af 25  -75 km. Frem mod angrebstidspunktet har divisionen behov for en systematisk, men ikke nødvendigvis uafbrudt, opklaring mod og overvågning af fjendtlige styrker i området. Denne overvågning kan gennemføres af satellitter, fly, førerløse rekognosceringsfly (droner/RPV) og i visse situationer af udsendte/efterladte patruljer. Korpset kan informere divisionen om resultater fra satellitter, fly og patruljer. 6. Tyske Division kan fra tid til anden støtte divisionen med et antal dronesorties. Hæren planlægger herudover at anskaffe et antal RPV til Jyske Division.
 
Fra nogen timer før angrebstidspunktet har divisionen behov for uafbrudte efterretninger mod en eller flere fjendtlige troppekoncentrationer. Disse efterretninger kan kun leveres af opklaringsenheder, der er indsat til opklaring i divisionens rum ca. 24 timer før angrebstidspunktet. Denne opklaring skal kunne operere langt foran divisionen og kunne operere uden støtte gennem lang tid. Opklaringen må, efter udpassagen, i mindre grad forudses at skulle operere i et decideret kampmiljø. Divisionen har i form af opklaringsbataljonen en delvis pansret og tungt bevæbnet opklaringsenhed. Brigaderne har i tiden frem mod angrebstidspunktet behov for detaljerede oplysninger omkring fjenden, veje, broer og lignende i brigadens angrebsrum. Disse oplysninger kan kun leveres og bekræftes af opklaringsenheder, der er indsat til opklaring i brigadens rum 6-12 timer før angrebstidspunktet. Brigadeopklaringen skal kunne operere umiddelbart foran brigadens angrebsenheder i en afstand af 5 - 25 km, og kan påregne løbende opslutning fra frontbataljoneme. Opklaringen må forudses for det meste at skulle operere i et miljø med store fjendtlige troppekoncentrationer og stor risiko for kamp. Brigaderne har i form af spejderkompagnieme en upansret og let bevæbnet opklaringsenhed.
 
Delkonklusioner:
a. Division og brigader indeholder allerede de nødvendige elementer til at gennemføre nødvendig opklaring.
b. Der er behov for, at organisation og materiel ved de forskellige niveauers opklaringselementer omfordeles således, at den tunge opklaring er ved brigaderne, og den lette opklaring er langt fremme og arbejder for divisionen.
c. Der bør anskaffes signalmateriel, der sikrer en gnidningsløs kommunikation mellem division og langtudgående opklaring.
 
Angrebets 1. fase
Det terræn, som angrebets første fase skal igennem, er omkring udgangslinien lukket terræn med bakker og skove, senere er terrænet åbent med store bakkepartier  -ofte observationsafstande på 5 til 10 km. Lige før målet, mål HVID, snævrer terrænet ind til et skovklædt kuperet område med to pas, som er vejen ind til målet. Angrebets første fase har til formål hurtigt at nå frem og besætte nøgleterræn, der er afgørende for divisionens evne til at afskære Renden og senere at iværksætte nedkæmpelsen af fjenden. Divisionen har valgt at gennemføre første fase med en brigade forstærket med divisionens panserbataljon og støttet af panservæmshelikopterkompagniet. Alt rådigt artilleri støtter angrebsbrigaden. Kamptropper.
 
Omkring anvendelse af divisionens kamptropper kan følgende udledes:
a. Føring. Det er afgørende, at angrebsbrigaden når målet meget hurtigt, og før at fjenden kan iværksætte afgørende modforanstaltninger. Brigaden er i denne fase sammensat med to panserbataljoner og to panserinfanteri- bataljoner og har mulighed for at vælge enhedstype efter terræn og dermed mulighed for at bevare et meget højt angrebstempo uanset terrænets karakter. Et højt angrebstempo er afhængig af, at føringen af bataljoner og brigader kan følge enhedernes formåen. Tempo stiller krav til materiel og dynamisk føring. Brigaderne er tildelt et tilstrækkehgt antal pansrede føringskøretøjer. Brigadens evne til at følge enhedernes angreb, for at placere føreren ved tyngdebataljonen og under angrebet eventuelt skifte akse er alene afhængig af føringens dynamik. Tempoet i panserbataljonemes angreb på tværs af de større veje og gennem bølget åbent midttysk terræn med lange observationsafstande er afhængig af bataljonschefens direkte føring. En føring, der svarer til hvad vi i dansk normalterræn forventer af en chef for en kampvognseskadron. I den nuværende føringskoncept fører panserbataljonschefen fra en pansret mandskabsvogn. Chefen for en panserbataljon har dermed ikke de optimale betingelser for at føre sin bataljon, han er ikke tilstrækkeligt beskyttet, og han kan ikke følge med.
Tilsvarende er panserinfanteribataljonemes tempo gennem det lukkede terræn helt afhængig af, at bataljonschefen uafbrudt påvirker situationen og presser enhederne derhen, hvor han ønsker det. Denne dynamiske føring kan bataljonschefen ofte kun gennemføre ved en konstant og hurtig vekslen mellem opsiddet og afsiddet føring. Chefen for Panserinfanteribataljonen er udstyret med en pansret mandskabsvogn som føringskøretøj og har derudover alle signalmidler til afsiddet føring. Erfaringer fra øvelser viser desværre, at denne vekslen er svær at opnå. Ovenstående føringsproblemer hænger til dels sanmien med de øvelser, som førerne på de to niveauer gennemfører i taktisk træner. Øvelser, hvor tyngdedannelse ved egen placering, føring ved selvsyn og kontrol er svært gennemførligt, og derfor ikke øves.
 
Delkonklusioner:
(1) Panserbataljoner bør føres fra en kampvogn.
(2) Panserinfanteribataljoner bør  -når situationen tilsiger det  -føres afsiddet.
(3) På brigade- og bataljonsniveau bør førerens rolle og fremskudte placering vægtes højt som en forudsætning for succes under mobile operationer.
b. Infanteri. Den nuværende sammensætning af panserinfanteribataljonen med to panserinfanterikompagnier, en kampvognseskadron og et motoriseret infanterikompagni muliggør en smidig anvendelse af bataljonen i skiftende terræntyper. Panserinfanterikompagnieme er, med tilgang af maskinkanonsektionen, blevet styrket i deres evne til at bekæmpe letpansrede køretøjer og helikoptere. Med tilgang af maskinkanonsektionen er antallet af dispositionsenheder imidlertid øget, og denne kompleksitet kan resultere i at enhedens våben ikke udnyttes optimalt. Umiddelbart kunne det overvejes at afskaffe den middeltunge mortersektion, da sektionens opgaver kan løses af andre våbentyper, der allerede indgår i kompagniet. Under mobile operationer med et højt tempo skal det deltagende infanteri primært løse følgende opgaver: Sikre kampvogne og andre langtrækkende våben mod fjendes infanteri, angribe og erobre mål i lukket terræn, rense og senere fastholde erobrede mål. Den enkelte infanterist er alt for tungt udrustet til disse opgaver. Den nuværende udrustning med dysekanon, anmiunition til dysekanon, fragmentationsvest, ABC- dragt (som på trods af andre intentioner nu er ved at blive en fast del af soldatens udrustning), "let" maskingevær og så videre, gør infanteristen til en "tung infanterist" som ikke kan gennemføre aggressiv infanteritaktik over mange kilometer. Enheder og myndigheder på alle niveauer må i højere grad tilstræbe at lette infanteristen. Dette kræver, at førerne i højere grad vurderer hvilke nødvendige våben og udrustningsgenstande, der skal medtages, og hvilke der efterlades i køretøjerne. Skoler og operative myndigheder må fremover anskaffe materiel og udrustning med det formål, at soldaten i kamp skal være en let og udholdende infanterist, der skal kunne løse opgaver under mobile operationer.
 
Delkonklusioner:
(1) Det må overvejes, hvorvidt den middeltunge mortersektion kan udspares af infanterikompagniemes organisation.
(2) Skoler, operative myndigheder og regimenter skal i højere grad være opmærksom på forholdet mellem soldatens belastning kontra hans ydeevne.
 
c. Kampvogne. I den organisation, som kursus arbejder med, er der tre kampvognseskadroner i en panserbataljon. Med denne forudsætning er panserbataljonen godt organiseret til at løse forekommende opgaver i denne opgave. Med indførelsen af kampvogn leopard 1A5 har kampvognseskadroneme fået en stærkt forbedret kampvogn, som kan løse de pålagte opgaver. I forhold til tidligere behøver denne kampvogn ikke at finde en stilling, gøre holdt og derefter begynde at nedkæmpe fjenden. Leopard 1A5 kan kørende nedkæmpe fjender under stort set sanmie betingelser som fra holdende kampvogn. Ild og bevægelse har herved fået en ny dimension Hermed er det andre faktorer, der bliver afgørende for eskadronens og bataljonens angrebstempo. Fremover bliver det førernes evne til at gennemføre egen positionsbestemmelse, til at placere sig det rigtige sted og evnen til identifikation af egne kampvogne, der kommer til at bestemme tempoet.
 
Delkonklusioner:
(1) Anskaffelse af et simpelt  -evt. mandbårent  -positionsbestemmelses- udstyr (GPS) med en nøjagtighed på f.eks. 100 m bør overvejes til kampvognsdelingsførere.
(2) Panserbataljoner og kampvognseskadroner bør føres fra en kampvogn.
(3) Anskaffelse af et simpelt identifikationssystem (BIFF) bør overvejes.
 
d. Panserværnshelikoptere, Med indførelsen af panservæmshelikopter- kompagniet har divisionen fået en kampenhed, som kan være indsat til støtte for angrebsbrigaden og samtidig være en hurtigt reagerende del af divisionens reserve. Panservæmshelikopteme giver divisionens kamp en yderhgere dimension. Når panservæmshelikopteme indsættes i tyngdeangrebet, vil de medvirke til at skabe momentum hos angrebsbrigaden. Panservæmshelikopterkompagniet er dog samtidig en meget sårbar enhed, hvis anvendelse bør prioriteres nøje. Det bør derfor primært indsættes, hvor kampen afgøres.
 
e. Fleksibilitet. På kursus arbejder vi med en division, der er organiseret med en selvstændig panserbataljon. Denne bataljon giver mulighed for, at divisionen kan tildele og forskyde pansertyngde uden at skulle flytte eller bryde andre brigader op. I denne type opgave er denne mulighed afgørende for, at divisionen kan anvende sine enheder fleksibelt.
Delkonklusion: Jyske division bør fortsat have en selvstændig panserbataljon.
 
f. Ingeniørtjeneste. Tempo i angrebet er afgørende for succes. Kampvogns- broeme giver mulighed for et højt angrebstempo og en fleksibel anvendelse af alt bromateriel. Det har hidtil været det normale at tildele frontbataljoneme en pansret ingeniørdeling netop med det formål at opretholde tempo. Ved et dybt ført angreb skal kampvognsbroeme imidlertid hurtigt afløses af andre brotyper, således de kan genanvendes ved de forreste styrker. Kampvognsbroemes tilstedeværelse flytter dermed tyngden af de ingeniørteknisk krævende arbejder bagud i forhold til kampen. Kamptroppeme er udmstet til at løse almindeligt forekonmiende ingeniøropgaver. I tilfælde af at hindringeme kræver særlig rydning, fordrer dette ingeniørstøtte og ofte samtidig tildeling af midler fra parkdeling/ingeniørkompagni.
 
Delkonklusion:
Angrebsopgaver med stor dybde taler for en centraliseret anvendelse af større dele af brigadeingeniørkompagnieme.
 
Ildstøtte. En smidig anvendelse af den rådige artilleristøtte og støtten fra fly er altafgørende for angrebsbrigadens evne til at opnå det nødvendige angreb- stempo. Med den lange rækkevidde ved rørartilleriet er der nu skabt forudsætning for en smidig anvendelse og tyngdeforlægning også i et snævert angrebsrum, hvor artilleriafdelingeme har vanskehgt ved at få plads til stillingsområder helt fremme. Artilleriets organisation og doktrin er specielt formet med henblik på at opnå denne smidige anvendelse af ildstøtten. Artilleriet kan opnå bedre beskyttelse ved anskaffelse af et nøjagtigt GPS-system og nye gyroer, som muhggør stiUingsskifte og -indtagelse med halvbatterier eller enkeltpiecer. Divisionen har med to divisionsartilleriafdelinger og en artilleriafdeling pr. brigade en tilstrækkeligt mængde rørartilleri til at yde nærstøtte til kontaktslaget. Mængden af rådigt artilleri og evnen til fleksibel indsættelse nedsætter kravet til større reserver på højt beredskab.
 
Kamp i dybden. Divisionen skal gennemføre et dybt angreb ind i et fjendtligt besat terræn, hvor fjenden kan være stærk. For at gennemføre en sådan operation er det en forudsætning, at divisionen kan imødegå/forhindre fjendens modforholdsregler. Denne imødegåelse af fjendens reaktioner er en del af divisionens kamp i dybden. For at erkende fjendens reaktioner skal divisionen kunne etablere en overvågning som angivet i pkt. 11 ovenfor. For at gennemføre kampen i dybden skal divisionen råde over midler, der kan ramme fjenden i dybden. Umiddelbart kan der være tale om fly, kamphelikoptere, langtrækkende artilleri, raketartilleri (MLRS) og evt. kamptropper.
 
Delkonklusion:
Som forudsætning for at skabe grundlag for kamp i dybden, bør divisionen have langtrækkende opklaring, RPV og adgang til RECCE-sorties. Kamp i dybden med kamphelikoptere og fly kan fortsat ikke gennemføres under alle lys og vejrforhold. Divisionen råder ikke over kamphelikoptere. I NATO er det kun amerikanske troppeenheder, der kan påregne støtte fra kamphelikoptere. En dansk anskaffelse af kamphelikoptere er ikke økonomisk realistisk. Flystøtte tildeles fra korpset og divisionen kan indsætte tildelte fly som "Battlefield Air Interdiction" (BAI)-sorties mod udpegede mål i dybden eller, hvis opklaringsenhedeme er udstyret med en "Forward Air Controller", da som "Close Air Support"(CAS)- sorties.
 
Delkonklusion: I den udstrækning, at korpset kan tildele CAS/BAI- sorties, kan divisionen anvende dem til sin kamp i dybden, når vejret åbner mulighed for det. Kamp i dybden ved anvendelse af rørartilleri eller MLRS kan gennemføres under alle lys og vejrforhold.
 
I den udstrækning at divisionens rørartilleri udstyres med avanceret ammunition der sætter det i stand til at øge rækkevidden til 30  -35 km, vil rørartilleriet kunne deltage i kampen i dybden. Divisionens anvendelse af kampenheder og tempo i angrebet er som beskrevet afhængig af nærstøtten fra rørartilleriet. En anvendelse af dele af divisionens rørartilleri til kamp i dybden vil altså kunne koste tempo i divisionens angreb. Hæren påregner at anskaffe et MLRS-batteri til Jyske Division. Kursus arbejder med en divisionsorganisation, hvor det planlagte MLRS-batteri er implementeret i stedet for det nuværende tunge haubitsbatteri og den tunge kanonafdeling. MLRS-batteriet er velegnet til at gennemføre kamp i dybden. Mål i dybden kan bekæmpes med Improved Cluster Munition og fjendtüge reservers bevægelser kan afskæres ved anvendelse af fjemudlagte minefelter.
 
Delkonklusioner:
a. Rørartilleriet bør fortsat primært anvendes og udvikles med henblik på at levere nærstøtte.
b. Ved en anskaffelse af det planlagte MLRS-batteri vil divisionen indeholde et velegnet våbensystem til gennemførelse af kamp i dybden under alle vejr og lysforhold.
 
Kamptropper kan anvendes til kamp i dybden i den udstrækning, det er muligt at få dem indsat på rette sted, tid og i rette mængde. Når divisionen er indsat i offensive operationer, vil det normalt kun være opklaringsenheder, der er i stand til at trænge i dybden af fjendens opstilling inden angrebet. Divisionsop- klaringen er med sin nuværende tunge udrustning i princippet velegnet til at løse kampopgaver i dybden. Hvis divisionens opklaring bliver indsat til at løse en kampopgave i dybden, vil det under normale forhold imidlertid ikke være muligt at lade enheden overgå til en ny opklaringsopgave, da kampopgaven ofte først ophører umiddelbart før angrebsbrigademes opslutning. Divisionen har derfor ikke mulighed for fortsat at gennemføre nødvendig opklaring.
 
Delkonklusion:
Divisionens opklaringsbataljon bør kun undtagelsesvis indsættes til løsning af kampopgaver som en del af divisionens kamp i dybden.
 
Angrebets 2. fase
I 2. fase skal divisionen udvikle sin kampkraft og med to brigader angribe og erobre mål BRUN og SORT. Formålet med 2. fase er at erobre dominerende terræn og samtidig at tilintetgøre flest mulige fjender i rummet. På dette tidspunkt er det klart for fjenden, at et tyngdeangreb er igang, og maksimale modforanstaltninger må forventes i denne fase. Det er derfor vigtigt for divisionen at kunne præstere skiftende tyngde i stort set alle retninger og med kort varsel, hvilket giver anledning til følgende betragtninger.
 
Ingeniørtjeneste. For at divisionen hurtigt kan fremføre de øvrige brigader, artilleri m.v. og samtidig gennemføre en kontinuerlig faglig tjeneste, skal brigader og division råde over et anvendeligt vejsystem. Dette stiller krav til vejt jenesten både hos brigader og division. Brigaderne har et ingeniørkompagni i sin organisation, som indeholder tilstrækkelig kapacitet til at løse opgaverne i dybden. Som omtalt i pkt. 13.f. har danske kampbataljoner været vænnet til altid at være støttet af en ingeniørdeling. Ved mobile operationer med stor dybde vil dette næppe være muligt. Kampbataljoneme bør selv løse almindeligt forekonmiende ingeniøropgaver, og ingeniørressourceme bør anvendes centralt med henblik på at give brigaden og divisionen størst mulig fleksibilitet.
 
Flankesikring. Divisionen skal udvikle kampkraft i terrænet omkring målene HVID, SORT og BRUN. Ved at anvende alle tre brigader og panserbataljonen i området efterlader divisionen en lang åben flanke mod nord. Divisionen har ikke en enhed, der er specielt opstillet til sikring af divisionens bagterræn og den må derfor ofte anvende kampenheder til opgaven. Dette går ud over divisionens evne til at gennemføre kontaktslaget. Dele af forsyningskompagnieme i de fire trænbataljoner er uddannet til at løse ovenstående opgave. Når divisionen er midt i en afgørende kamp, er det imidlertid ikke hensigtsmæssigt at båndlægge dele af den faglige kapacitet til kampopgaver. I det beskrevne tilfælde kunne divisionen eventuelt anvende en eller to af brigadernes panservæmsraketelementer til den umiddelbare overvågning og sikring og så med dele af reserven  -primært panservæmshelikopterkompagniet  om nødvendigt forberede indsættelse i en kampstilling i tilknytning hertil. Det er en organisatorisk svaghed, at divisionen ikke mere indeholder et element, der er egnet til at overvåge og sikre flanker. Delkonklusion: Jyske division bør fortsat tildeles en kampenhed, der er opstillet med henblik på at varetage opgaver i divisionens bagland.
 
Angrebets 3. fase
Divisionen skal i denne fase nedkæmpe flest mulige fjender og samtidig afvise fjendtlige forsøg på at skabe sammenhæng mellem sine afskårne enheder. Divisionens kamp vil i denne fase blive diffus med mange fronter og skiftende tyngde. Divisionen vil i løbet af fase 1 og 2 være påført tab og have haft forbrug. Der vil derfor her i 3. fase være et stigende pres på det faglige system. Dette pres vil yderligere konkretisere kravene til vejtjeneste, sikring og faglig tjeneste i dybden af brigadernes og divisionens rum.
 
Generelt for hele angrebet
Føring: Divisionen skal i alle faser føre sine enheder fleksibelt, aggressivt og koordineret. Løbende skal kampen i dybden koordineres med kontaktslaget, således at angrebsenhedeme har tyngde i tildelt ild på de afgørende tidspunkter. For at løse denne opgave skal divisionsstabens elementer arbejde meget snævert sammen. Efterretningssektionen indhenter informationer og indsætter yderligere opklaringsmidler, operationscentret fører enhederne, disponerer midlerne samt koordinerer kontaktslaget med kampen i dybden, og artillerielementet indsætter artilleri og fly som nærstøtte og i dybden. Denne koordination er i dag be- sværliggjort af en for stor føringsorganisation og et forældet koncept, hvor hver enkelt element er placeret på hver sin lastvogn. Divisionen er ved at indføre operativt-EDB. Dette vil give de enkelte elementer i staben et bedre dispositionsgrundlag. Hvis dette dispositionsgrundlag skal udnyttes optimalt, skal koordinationen imidlertid forbedres, og det kan kun ske ved, at elementerne samplaceres eller på anden måde bringes ind i et tættere samspil  -Målet kunne være en samordning i retning den, der finder sted på konmiandobroen på et krigsskib.
 
Når divisionen er indsat i angreb med stor dybde, er det væsentligt, at divisionens føring kan følge med frontenhedeme og ikke efterlades ubeskyttet i et tyndt besat rum mellem udgangslinie og brigader. For at øge beskyttelsen bør divisionens føringscentre pansres. For at øge fleksibiliteten og mobiliteten bør der være to mindre føringscentrer, der kan "springe buk" over hinanden. Dette er konceptet ved f.eks. britiske divisioner. Hvis divisionen indfører mindre føringscentre, der er pansrede, vil stabselementeme pr. automatik blive tættere knyttet til hinanden.
 
Delkonklusioner:
a. Divisionsstabens elementer bør reduceres og samplaceres, så en mere koordineret indsættelse af divisionens midler muliggøres.
b. Divisionens føringscentre bør pansres.
 
Signaltjeneste. Divisionens hurtige operationer kræver et smidigt og sikkert signalsystem, som samtidig nedsætter føringscentrenes sårbarhed. Med indførelse af det nye områdesignalsyst^m (DEOS) har Jyske Division fået et signalsystem, der kan løse opgaven. Systemet er oprindeligt opbygget med henblik på en mere stationær kamp, men det har et godt potentiel til også at løse signalopgaven under den mobile kamp. Ved en umiddelbar sammenligning med det nye tyske signalsystem "Auto- Ko 2" er DEOS et langt mere avanceret system med et større potentiale. DEOS indeholder den nødvendige kapacitet med henblik på gennemførelse af telefon-, fax- og datakommunikation. Denne kapacitet er en forudsætning for fortsat udvikling og indførelse af operativt-EDB. Når divisionen er indsat i angreb, er der tilfælde, hvor antallet af "signaUcnu- der" i DEOS er for få. En yderligere anskaffelse/opstilling af et antal signalknuder vil øge systemets fleksibilitet, når divisionen er indsat i angreb. Delkonklusion: Jyske Division kan signalteknisk løse nuværende og kommende opgaver. En opstilling af yderligere et mindre antal signalknuder vil øge systemets fleksibilitet.
 
Konklusion
Jyske Division er forberedt pa og kan indgå i mobile operationer nu og i fremtiden. Divisionen har organisation, materiel og doktrin til at kunne løse opgaverne. Opstillingen af logistikkommandoet skaber det faglige grundlag for at kunne gennemføre operationer langt fra udgangsstedet. Modificeringen af kampvogne og artilleripiecer, anskaffelsen af kampvognsbroer, områdesignalsystem og operativt EDB-system har grundlæggende forbedret divisionens evne til at lægge tyngde i tid og rum i forbindelse med kontaktslaget. Den planlagte anskaffelse af RPV og MLRS vil effektivt sætte divisionen i stand til at gennemføre kampen i dybden.
 
Divisionen kan forbedres indenfor organisation og doktrin på følgende områder:
a. Føringskoncept for kampbataljoner bør revurderes med henblik på at skabe mulighed for, at førerne kan gennemføre tyngdedannelse ved egen placering og føring ved selvsyn. Dette kræver en anderledes vægtning af begrebet "føring" på bataljonsniveau. På organisations- og materielområdet stiller det følgende krav:
(1) Panserbataljoner føres fra kampvogn.
(2) Panserinfanteribataljoner føres afsiddet, når kampen tilsiger det.
 
b. Føringskoncept for divisionen revurderes med henblik på at skabe optimale muligheder for en dynamisk føringsproces. Dette stiller krav om
ændring af vante føringsratiner ved divisionen. På organisations- og materielområdet stiller det følgende krav:
(1) Divisionsstab og støttestruktur reduceres.
(2) Divisionens føringscentre pansres.
 
c. Opklaringen ved division og brigader omfordeles, således at divisionens langtudgående opklaring tildeles let og støjsvagt udstyr uden væsentlig kampkraft, og brigadernes næropklaring tildeles kampvogne og pansrede mand skabsvogne med stor kampkraft. Divisionens opklaring skal kun undtagelsesvis indsættes til kampopgaver.
 
d. Divisionen bør fortsat indeholde en "selvstændig" panserbataljonen for derved at have nødvendig fleksibilitet til dybe offensive operationer.
 
e. Divisionen bør fortsat råde over en let kampenhed til varetagelse af overvågnings-, sikrings- og kampopgaver i divisionens bagterræn.
 
f. Troppeenhedemes infanterikompagnier bør forenkles. Den middeltunge morter kan fjernes. Samtidig skal holdningen til infanteristens udrustning revurderes således, at infanteristen kan løse afsiddede opgaver med et højt tempo.
 
g. En central anvendelse af brigadernes ingeniørkompagnier er nødvendig for at kunne gennemføre dybe operationer. Det betyder at kampbatal- joneme skal kunne løse almindehgt forekommende ingeniøropgaver med egne ressourcer.
 
h. En styrkelse af områdesignalsystemet ved en yderligere anskaffelse af et antal signalknuder vil øge divisionens fleksibilitet ved dybe operationer.
 
Formålet med dette indlæg har været at påvise, at danske troppeenheder kan løse de nye mobile opgaver i NATO-regi. Jeg har peget på områder, hvor vi kan blive bedre til at løse de nye opgaver. Indlægget er et debatindlæg, og nogle af de konklusioner jeg har draget er udtryk for holdninger og derfor personlige. Jeg håber, at jeg har bidraget til den debat, der uafbrudt burde pågå omkring måden, hvorpå vi skal sammensætte og føre vore troppeenheder.
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
PDF icon militaert_tidskrift_123_aargang_jul.pdf
 
 
 
 
 

 

Litteraturliste

Del: