Kampvogn. 100 år med verdens vigtigste pansrede militærkøretøj

Forfatter: Michael E. Haskew
Anmelder: Simon Papousek

Kampvogn er en fortræffelig og detaljerig introduktion til emnet

 

Turbine Forlag; Illustreret; Pris: 329,95 kr.

Anmeldelse

Det århusianske forlag Turbine udgiver for tiden flere titler indenfor det militære felt. En stor del af disse er engelsksprogede oversættelser og som mestendels henvender sig til en bred læserskare. Anden Verdenskrig er selvsagt det mest populære emne, men denne titel adskiller sig ved at handle udelukkende om kampvogne.

Kampvogn er skrevet af den amerikanske forfatter Michael E. Haskew og denne er hans første bog på dansk, fornuftigt oversat af Simon Kratholm Ankjærgaard. Bogen er fordelt  på 12 kapitler i et bredt format med mange gode illustrationer.

Første kapitel omhandler kampvognens barndom omkring århundredskiftet 1800/1900. Antikkens stridsvogn og da Vinci’s kampvogn – men ikke middelalderens vognborg fra Husitkrigene – nævnes blot uden illustrationer. Vi haster derfor til bilens spæde begyndelse, hvor menneskets fantastiske opfindsomhed placerer maskingeværer, kanoner og våben af mindre kalibre på biler drevet af benzin eller damp. Det store skridt tages naturligvis i tiden omkring Første Verdenskrig, og her tager bogen for alvor sin begyndelse.

Den franske kaptajn Levasseur eksperimenterede med udviklingen af kampvognen ud fra et projekt med den umage titel: Automobilkanonprojekt, hvilket bliver afgørende for kampvognens udvikling. Han citeres i 1905 for følgende: ”Formålet med maskinen er at skabe et mobilt stykke artilleri, der er i stand til at krydse ujævnt terræn som ellers kun kan passeres af hestevogne, og som beskytter personel og motordele mod indirekte ild eller ild fra håndvåben”. Altså et mobilt og offensivt våben, der samtidig yder beskyttelse for dets mandskab. Udover udviklingen i Frankrig, kommer læseren til England, Belgien, Rusland, USA og Australien hvor forsøg og tanker bliver gjort om kampvognen. Der er altså tale om et våben der ikke kun er centreret omkring en række bestemte lande eller verdensdele, men et våben der spekuleres i på globalt plan. 

Første Verdenskrig bliver naturligvis proving ground for den nye opfindelse, og England står i spidsen for udviklingen af kampvognen. Allerede i 1914 var de første forsøg gennemført af Oberstløjtnant Ernest Swinton. Først var kampvognen tænkt som en traktor – en maskine der kunne trække – men hurtigt advokeredes der for bevæbning, og prototypen Little Willie var født. Little Willie udvikledes i 1916, havde et mandskab på seks og kunne køre tre kilometer i timen. Den kunne bære en to-punds Vickers kanon samt et eller flere maskingeværer. Little Willy udvikledes sidenhen til Mark-kampvognene. Karakteristisk for disse modeller var deres rombeform, med larvefødder og kanoner og maskingeværer på siderne. Kampvognen er på dette tidspunkt – bortset fra Whippet modellen – uden et decideret tårn til observation eller beskydning. Heraf var Mark IV modellen den bedste og inden krigen var slut, havde englænderne produceret 1220 af denne type.

Den franske General Jean Baptiste Eugène Estienne var manden der for alvor fik sat udviklingen af kampvognen i gang, og som var den anden store medspiller i udviklingen af kampvognen. Resultatet af dette arbejde afveg fra den engelske Mark-model  med et chassis med et kanontårn der kunne dreje 360 grader. Motoren blev placeret bagest hvilket gav vognen den fornødne vægt bagtil og sørgede dermed for mere plads til mandskabet. Denne model blev til FT-17 fabrikeret af Renault.

Tyskerne var dog heller ikke sene til at reagere på dette nye vidunder på slagmarken. I al beskedenhed eksperimenterede de med en kampvogn på imponerende 120 tons, bevæbnet med fire 77 mm kanoner, syv 7,92 mm maskingeværer og en besætning på 27 mand! Først i 1918 rullede de første tyske kampvogne ud – Sturmpanzer A7V med en besætning på 18 mand og med en tophastighed på 8 km/t. i modsætning til de engelske Mark’s 13 km/t.

Således ender de første fire kapitler, og læseren er kun en tredjedel igennem bogen. Derpå følger mellemkrigstiden og navnlig Sovjets udvikling af blandt andet den industrielt – og efter denne anmelders tvivlsomme smag – smukt udseende T-34, der skulle vise sig uhyre effektiv under den forestående styrkeprøve for våbnet: Anden Verdenskrig.

Kapitlet der omhandler denne periodes kampvognsmodeller behandles med ligeså stor nøjsomhed og omhyggelighed, som de foregående. De amerikanske, tyske, franske og engelske typer gennemgås ret minutiøst og detaljerigdommen er stor, taget bogens sigte og omfang i betragtning. Dog savner jeg lidt mere fokus på de sovjetiske modeller, navnlig den klodsede og bizart udseende KV 2, og dets engelske modstykke: Bishop. Der er nok at tage af, men trods disse udeladelser, fungerer fortællingen stadig godt, og det er imponerende hvor mange informationer Haskew formår at få ned på relativt få sider. Undervejs suppleres der med doktrinudviklingen og hvordan kampvognen ses bedst udnyttet på slagmarken.

Kapitlet om Anden Verdenskrigs ”Episke panserslag” er dog noget rutinepræget og nyder ikke samme opmærksomhed, som de tidligere kapitler har været kendetegnet ved. Tekstmængden virker også reduceret i forhold til de foregående sider, mens billederne er peppet gevaldigt op med bl.a. filmplakater.

Derpå følger kapitlet om den Kolde Krig. Her er fokus på amerikanske, engelske og sovjetiske modeller. Desværre kommer afsnittet ikke ind på hvordan kampvognene – ikke mindst Sovjets imponerende arsenal – skulle bringes ind i en eventuel konventionel landkrig. Afsnittet suppleres med kapitlet ”Regionale konflikter” hvor Mellemøsten og Asien får en del af pladsen.

Afslutningsvist fortælles kampvognens rolle og funktion under Golfkrigene hvor den futuristisk udseende amerikanske Abrams kampvogn kommer i kamp, og udviklingen som den britiske Challenger undergår i samme periode. De to kapitler summerer fint op på den udviklingstendens som kampvognen har haft, hvor blandt andet mandskabets sikkerhed, teknologi hvad angår pansring og varsling samt bevæbning er hovedpunkterne i fortællingen.

Det afsluttende kapitel fungerer som en art status på kampvognen. Her gennemgås med stor sikkerhed de tekniske specifikationer på israelske og russiske kampvogne, og hvor indiske, pakistanske og kinesiske kampvogne også får spalteplads. Kapitlet savner dog den samme intensitet i fortællingen, og jeg efterlades med indtrykket af, at jeg læser en katalog over kampvognsmodeller.

Kampvogn er en fortræffelig introduktion til emnet, og med en detaljerigdom der gør, at læseren får lidt mere med end man umiddelbart skulle tro. Selvom jeg savner en litteraturliste, så kommer man som læser godt rundt i stoffet. Det er i det hele taget forfriskende med en bog på dansk om kampvogne.  

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.