Jomfruen fra Norge

Anmeldt af Simon Papousek

”Jomfruen fra Norge” Tore Skeie, Gads Forlag. 2014, 317 sider. 299,95 kroner Oversat fra norsk ”Jomfruen fra Norge” af Morten Visby

Foto: Gads.dk

Et af kendetegnene ved den europæiske middelalders politiske struktur var at den var baseret på feudale principper om slægtsbånd. Konger, hertuger, høvdinge og godsbesiddere sikrede sig fred med nabo-rigerne, ved at borgifte døtre og sønner for at besegle båndene gennem blodet, og derved sikre fred, handel og produktion. Med andre ord: Magt. Studiet af middelalderen kræver derfor en vis indsigt i denne struktur, og den er vanskelig at gennemskue og ikke mindst at hitte rede i. Denne bog omhandler emnet, men behandler det hverken udelukkende akademisk eller videnskabeligt. Den feudale struktur er blot en af middelalderens betingelser, og rammerne hvori denne fortælling får liv.

Forfatteren er den norske historiker Tore Skeie (f. 1977). Han har i al beskedenhed skrevet to bøger: ”Alv Erlingsson. Fortellingen om en adelsmanns undergang” fra 2009, og ”Jomfruen fra Norge” fra 2012. Begge bøger har vundet titler i Norge, hvilket er ganske godt gået! Og nu kommer denne norske komet så endelig til Danmark.

En af årsagerne til, at Tore Skeie er præmieret er hans evne til på relativt få linjer, at beskrive et meget komplekst felt på en enkel måde. Han karakteriserer eksempelvis middelalderen sådan:

”Mange har sammenlignet middelalderens politik med et skakspil, hvor landskabet var spillebrættet, og konger, dronninger, prinser, biskopper, riddere, borgere, bønder og – ikke mindst – fyrsternes små døtre udgjorde spillebrikkerne. Det er på mange måder et rammende billede, og faktisk brugte middelalderens mennesker det også selv. [-] Magtkampen foregik under kyniske og kalkulerende former, men lige så vel som den var en kamp om land og ressourcer, var den en kamp om prestige og ære. Politikken var desuden stærkt påvirket af overtroiske og religiøse forestillinger. Fyrsterne havde præsterne til at anråbe om Guds hjælp i kampen om jordisk gods, og de rådførte sig med hofastrologer, der tolkede mystiske jærtegn på himmelhvælvingen for at undersøge, om Gud var på deres side eller ej. Ikke mindst var politikken i højere grad end i dag et spil mellem mennesker, hvor menneskelige følelser som jalousi og bitterhed – for slet ikke at tale om had – spillede en betydningsfuld rolle” (side 65)

Så enkelt kan det siges!

”Jomfruen fra Norge” tager sin begyndelse i slutningen af 1200-tallet, hvor den 7-årige forældreløse norske Margrete Eriksdatter sendes til Orkneyøerne for at blive gift med den kun 5-årige Edward – den senere Kong Edward 2. af England. Tragedien indtræffer da hun omkommer under rejsen, og efterlader Norge i en vanskelig situation, da tronen kun kan gå i arv gennem drengebørnene. Der var ingen sønner efter den afdøde norske konge, hvorfor datteren Margrete bliver en vigtig brik i et storpolitisk spil. Ægteskabet mellem Margrete og Edward var derfor ikke tænkt af ren og skær kærlighed, men en praktisk politisk nødvendighed. Et ægteskab mellem de to, ville besegle forholdet mellem England og Norge og sende Skotland – der også havde en bejler til Margrete – ud af magtspillet.

Det rokker desuden på Nordens magtbalance, og således inddrages Danmark og Sverige i det norske kongehus magtspil. Vi kommer omkring mordet i Finderup Lade og svenske borgherrer ved Landskrona i Estland, og får derigennem malet et fuldstændigt billede af Nordens position i Østersøregionen i 1200-1300-tallet. På dette tidspunkt er det ikke længere nok at indgå i fornuftsægteskaber mellem godser og mindre besiddelser. Der er tale om langt større landområder, flere indbyggere, stærkere militære magter, økonomi og handelsforbindelser. Det er en periode hvor den gammelkendte feudale struktur bliver udfordret, og som blandt andet kommer til udtryk i Hundredårskrigen mellem England og Frankrig fra 1337 til 1452. Læseren bliver præsenteret for vanskelighederne ved belejring af borge, fæstningsværkernes indretning og hvordan togter i landet – såkaldte chevaucheer – praktiseredes og oplevedes. Perioden er den begyndende unionstid og bogen kan læses som et historisk (for-)studie til de nordiske landes udenrigspolitiske tilnærmelser mod både øst og vest, herunder forholdet til de baltiske lande, hvor en del af historien som nævnt også udspiller sig.

Den inddrager livet i middelalderen, fejringen af højtider og selv belysning i de små huse der udgjorde det gryende Oslo, så velkomponeret at man sluger det hele. Her fortælles om indretningen af borgene i eksempelvis grænselandet mellem Nørrehalland og Västagötaland hvor en del af fortællingen udspilles. Det hele bliver præsenteret naturligt og smukt, og man opdager først når man har læst forbi teksten, at man netop har fået en hel præsentation af kysterne fra København til Bergen.

Tore Skeie fortæller en fantastisk historie. Han formår at fremstille middelalderens kultur og menneskelige natur på en meget overbevisende og troværdig måde. Der er tale om sagprosa, og det kniber med decideret henvisninger – en del af dem stammer fra krøniker og kirkebøger uden præcise henvisninger. Bagest i bogen er der henvisninger til både kilder og de videnskabelige fremstillinger, som Skeie har benyttet, men de diskuteres ikke indgående i selve teksten. Hvis læseren ønsker at gå Skeie’s kildemateriale igennem er man naturligvis velkommen til det. Middelalderens krøniker er i sig selv meget interessante og til tider ret morsom læsning. Enkelte gange får fortællingerne virkelig fuld gas, personskildringer er ikke altid lige objektive og læseren er ikke i tvivl om krønikeskriverens uforbeholdne og underdanige mening om det hof vedkommende skriver for. Krøniker skal læses med et akademisk gran salt og kan vanskeligt stå alene. Men det er fortrinlig læsning. Det er denne frydefulde læseoplevelse, der venter én, hvis man giver sig kast med ”Jomfruen fra Norge”.

Skeie evner at fortælle en historie og bringe den frem på en sådan måde, at man under læsning kommer i tvivl om det er en roman (der i mine øjne egner sig til en filmatisering) fremfor en historie om middelalderens Norge og Skandinavien. Bogen er udkommet i et lækkert lille A-5 format fra Gad, og da sommeren står for døren, kan det på det varmeste anbefales at man pakker denne bog med i tasken – eller i lårlommen. Man bliver virkelig underholdt. Bare ærgerligt, at den kun er på godt 300 sider.

”Jomfruen fra Norge” får fem (5) velfortjente ribbons.

Del:

Emneord