"Johs" - Om sabotøren Johannes Stefan Jørgensen der gik fra BOPA til Holger Danske og tog med alle midler kampen op mod tyskerne

 

Den lille bog er en spændende beretning, der tegner et godt billede af Danmark under besættelsen.

”Johs” af Steffen Bülow. Udgivet den 31. marts 2016 på Frihedsmuseets Forlag/Frihedsmuseets Venners Forlag. Pris kr. 149 + forsendelse. Kan indkøbes på www.frihedsmuseetsforlag.dk 172 sider illustreret.

Anmeldelse 
I forbindelse med udgivelsen af årsskriftet har Frihedsmuseets Venners Forlag haft en tradition for samtidig at udgive en lille bog om et emne med relation til besættelsen. Årets udgave handler om modstandsmanden med dæknavnet ”Johs”, stud. med. Johannes Stefan Jørgensen. Bogen er skrevet af kollegaen Steffen Bülow, som siden sin pensionering i 2011 har beskæftiget sig indgående med besættelsestidens historie.

Bogen tager sit udspring i ”Johs” barndomshjem. Johs blev student i 1941. Faderen var praktiserende læge i Gentofte, og i mange henseender var han ophavsmand til og inspirator for sønnernes modstandsgruppe. Han var dybt religiøs, læste biblen på såvel dansk som græsk og var kender af Søren Kierkegaard. Han kunne som læge yderligere hjælpe med transportopgaver, da han som læge havde rådighed over benzin og en bil. Farens navn havner i et tysk kartotek over indflydelsesrige eller nationalt sindede danskere, som kan ”clearingmyrdes” af tyskerne og deres danske håndlangere, hvis situationen skulle tale for det. Faren bliver myrdet i sin konsultation af to medlemmer af ”Petergruppen” dagen efter at Johs har udført en sabotageaktion, men der var ingen sammenhæng mellem sabotagen og mordet.

De unge mennesker finder ret hurtigt ud af, at vejen ud af besættelsen ikke løses alene ved hjælp af alsang og duplikerede nyheder, men de er samtidig opdraget med, at man jo ikke må gøre noget, som er ulovligt. Der må skrappere midler til, og de kommer i kontakt med medlemmer af BOPA, og dermed præsenteres læseren så for et af besættelsestidens paradokser, at hjælpen mod Hitlers tyranni kommer fra troende stalinister. De danske kommunister fik ret hurtigt etableret en sabotageorganisation, men i længden kunne samarbejdet mellem de intellektuelle, borgerlige studenter og de kommunistiske arbejdere og tidligere spaniensfrivillige ikke holde, selv om der stod meget stor respekt om nogle af BOPAs ledere.

Studenterne giver en hånd med ved transporterne til Sverige efter den 1. oktober 1943, hvor jødeforfølgelserne når Danmark. Derefter går det slag i slag med sabotageaktioner i København og med en enkelt afstikker til Køge.

Da der fra Frihedsrådet erklæres et sabotagestop, står det modstandsorganisationerne frit for at likvidere danske stikkere, som udgør en trussel. Johs deltager i tre likvideringer af henholdsvis stud. med. Fritz Købbe på Sankt Hans Torv i København, politikommissær O. I. Madsen i Helsingør og ritmester J. E. Star, næstkommanderende i Schalburgkorpset. Sidstnævnte likvideres på vej til arbejde i en sporvogn ved Svanemøllen i København. Han satte sig til modværge under en afvæbning, og det berettigede til likvideringen. På Holmen lykkedes det gruppen at ”organisere” 3.500 kraftige håndbomber. Under en ikke særlig veltilrettelagt aktion i marts 1945 bliver Johs såret. Han bliver ramt af et tysk riffelskud i knæet. Han bliver bragt til det tyske lazaret på Nyelandsvej på Frederiksberg, hvor en tysk militærlæge bliver nødt til at foretage en amputation af det sårede ben. I de sidste måneder af besættelsen er der borgerkrigslignende tilstande flere steder, især i København, men af en eller anden grund slipper den sårede student på Nyelandsvej heldigt fra sit modstandsarbejde og overlever frem til befrielsen. Efter besættelsen genoptager han medicinstudiet og bliver læge i 1951.

Den lille bog er en spændende beretning, som kunne være til gavn og glæde for kommende generationer. Den tegner et godt billede af situationen i Danmark under besættelsen. Man kan undre sig over, at morderen, der dræbte Johs far, aldrig blev retsforfulgt. Ib Nedermark Hansen var udpeget af Petergruppen til at foretage mordet, men da han ikke kunne i det afgørende øjeblik, så overtog hjælperen, den østrigske Oberscharführer i SS Anton Gföller. At sidstnævnte også regnes for at være Kaj Munks morder kan skabe yderligere undring. Det forlød efter krigen, at Gföller var faldet på Østfronten. Senere blev det kendt, at han levede i bedste velgående som vinhandler i Salzburg, men han blev aldrig udleveret. Nedermark Hansen blev henrettet for flere drab udført på et senere tidspunkt. Johs selv kom til at virke som praktiserende læge i Gentofte, men han døde allerede i en alder af 52 år på grund af en komplikation (en blodprop) forårsaget af amputationen foretaget tilbage i 1945.

Bogen er baseret på Johs egne beretninger fra tiden efter 1945. Den er forsynet med kildehenvisninger og personregister. I selve årsberetningen er der en oversigt over museer, fonde og venneforeninger med tilknytning til besættelsestidens historie. Heraf fremgår blandt andet, at det nybyggede Frihedsmuseum skulle stå klar i slutningen af 2018.

Del: