Irak, Geschichte eines modernen Krieges

Stefan Aust, Cort Schnibben (red.), Irak, Geschichte eines modernen Krieges
Anmeldt af Major Gunnar W. van der Leeden
 

 

Det var derfor med stor interesse, at jeg begyndte at læse bogen og uagtet Tysklands stilling, er det lykkedes Der Spiegel at skrevet en interessant bog. Den favner bredt lige fra perioden med det politiske spil forud for krigen, krigens begyndelse, hele dens kompleksitet og vidtfavnelse. Bogens vurderes at være skrevet på en objektiv måde uden at blande egne holdninger ind i historien.
Som bogens titel antyder, er den skrevet på tysk, men trods dette, skal man ikke lade sig afskrække, da det hverken kræver ekspertise i det tyske kasussystem eller kendskab til et utal af fremmedord for at fange helheden.

Udgivelsen af bogen skal ses i lyset af, at Tyskland gennem de senere år har bevæget sig fra ”Nie wieder Krieg” - der var ensbetydende med at man heller ikke kunne skrive om krig og soldatens håndværk – til den nuværende situation, hvor Tyskland deltager aktivt i internationale operationer. Under en sådan transformation hvor mediernes direkte rolle er vigtig, mener Der Spiegel, at krige beskrives detaljeret som oplysning for almenheden. Redaktøren lægger i sin indledning op til besvarelse af flere store som små spørgsmål om f.eks. USA`s forhold til FN, NATO, og andre lande og USA’s hegemoniske placering i verdenssamfundet. Hvorfor kom der ikke de store flygtningestrømme som alle forventede? Hvorfor ydede Irak ikke den forventede modstand? Hvordan forandrer soldater sig under kamp? Og ikke mindst spørgsmålet om hvorvidt offentligheden fik den sande historie om krigen.
Der Spiegel har til lejligheden benyttet 21 journalister og militæreksperter, der har fulgt situationen før og under krigen ved enten at følge en enhed eller overvære den politiske proces.
Bogen er delt op i tre kapitler; det politiske og diplomatiske spil forud for krigen, angrebet på Bagdad og perioden efter krigens afslutning, hvor hvert kapitel er skrevet dels i dagbogsform ved en beskrivelse af en aktuel situation ved en enhed eller en hændelse, dels gennem personskildringer.

Redaktionens ønske om at dække krigen bredt og derfor skrive den i dagbogsform er mit primære ankepunkt. Dagbogsformen med korte sekvenser fra forskellige episoder, giver en afbrudt og forstyrrende læsning, når indholdet på hver anden side skifter mellem opholdet ved flere forskellige amerikanske enheder i Bagdad og igen videre til Basra ved en engelsk enhed. Det virker, for mig, som et irritationsmoment under læsningen og er særligt udbredt i bogens andet kapitel. Fordelen ved dagbogsformen er, at læseren får et alsidigt indblik i flere forskellige enheder, deres indsættelsesmetoder og de vilkår de opererer under.
Første kapitel: Den politiske optakt forud for krigen. Har man interesse i den politiske beslutningsproces og tysk indenrigspolitik er det første kapitel særligt interessant. Her bliver man som læser ført ind i inderkredsen af beslutningstagerne og får fornemmelsen af, at være fluen på væggen under forhandlinger og interne drøftelser. Den politiske side er særligt interessant, idet den foregik i perioden op til Bundestagswahl, hvor befolkningens røst spiller en central rolle i politikkernes bevidsthed og handlefrihed. Tidsmæssigt starter bogen den 9/11 2001 efter terrorbombningen, hvor Bundeskanzleren G. Schröder lover USA ubetinget støtte imod terror. Denne sætning rider den tyske regering, som en mare under hele forløbet og bliver årsagen til mange forviklinger mellem de to lande - særligt i relation til interventionen i Irak. Gennem hele kapitlet følges den tyske topledelse og man tages med bag scenen og får indsigt i de mange overvejelser, bekymringer og beslutninger der gøres i relation til krigen. Man følger blandt andet udenrigsminister J. Fischer og hans mange bekymringer på det tidspunkt, hvor C. Powell fremlægger sine indicier for FN, og hans frygt for hvad det vil betyde for Tysklands stillingtagen til en intervention af Irak. Ligeledes er det interessant at følge en middag mellem topledelsen af Tyskland og USA i det hvide hus ultimo januar 2002, som viser sig at blive skæbnesvangert for deres forhold, der blandet andet grunder i diplomatisk etikette, hvor Tyskland misforstår G.W. Bush og vise versa. Dette forhold forværres og beskrives yderligere jo tættere vi kommer på krigens begyndelse.

Det er spændende læsning. Man skal dog være opmærksom på, at man ikke ved, hvem der har fortalt om baggrundsmaterialet og under hvilke omstændigheder det er fortalt. Dette kan have haft indflydelse på udlægningen og fortolkningen af historien og skal taget i betragtning.
Andet kapitel: Krigens gennemførelse. Undlader man at lade sig irritere over dagbogsformen i dette kapitel, er det faktisk interessant læsning med de mange skildringer af personer og enheder og deres forskellige vinkel på krigen. Dette kapitel følger hele krigen kronologisk fra enhedernes udgangsområder frem til 3. InfDiv kampe i Bagdad den 17. april 2003. Som læser får man blandt andet indsigt i oplysningen om 101. Airborne Division, hvis ene opgave var at etablere en FARP SHELL (vartningsområde for DIV) i dybden. Her bliver den logistiske støtte for alvor sat i perspektiv under krigen, ved dette område havde til opgave at varte DIV 20.000 personer og 154 helikoptere, heraf 72 Apache Longbow og meget mere materiel.
Kampene om Basra, der besejres efter 12 dages heftige kampe, følges intensivt. Der er mange gode skildringer af kampene, hvori der deltager bl.a. 20 Challenger-2, 100 warrior og 3000 soldater.
Læseren får ligeledes indsigt i livet ved 212. MASH (Mobile Army Surgery Hospital), den såredes vej og den hjælp der ydes undervejs. Proceduren minder om den måde vi selv anvender sygehjælpere og læger ved afdelingerne. Forskellen ligger i antallet af læger deres udstyr og de præparater der er til rådighed.
Kapitlet giver et alsidigt og interessant indblik i mange forskellige enheder med hver deres opgave og organisatoriske tilhørsforhold og deres løsning af opgaven.

Som afslutning på dette kapitel følger man selve angrebet på det hus, hvor tilfangetaget logistisk personel skulle opholde sig, og hvilke problemer det giver når man under et angreb tager fejl af husnumrene.
Tredje kapitel: Følgerne af en hurtig sejr. Dette kapitel har flyttet fokus fra beskrivelse af koalitionsenheder til personskildringer af irakere. Her beskrives deres frustrationer ved styrets fald og den utryghed magttomrummet har skabt for at beskrive hvorledes enkeltpersoner har oplevet krigen og perioden lige efter krigen. Dette kan dog synes noget patetisk at læse om, men er dog med til at give et samlet billede af krigen.
Endvidere beskriver bogen den svære diplomatiske situation og proces USA havde i forholdet til EU og FN for at få disse organisationer til at samarbejde. Læseren sidder tilbage med det indtryk, at planerne for fred ikke var nok udarbejdet og forhandlet med andre interessenter hverken lande eller organisationer.

Endeligt får man som læser indsigt i de civile-militære opgaver enhederne løste for at skabe tryghed og stabilitet hurtigst muligt, trods tiltagene terrorvirksomhed. Som læser er det interessant at se hvorledes og med hvilke midler de forsøger at løse denne opgave.
Bogens epilog er en kort causeren over krigens grusomhed og de enkelte menneskes forhold til netop denne krig uden dog at tilkendegive en egen holdning. Det interessante er selvfølgelig at kunne konstatere, om bogen forholder sig til sit eget formål og ønsket om at give almenheden et indtryk af denne krig. Min vurdering er, at bogen giver et godt indtryk af, hvorledes denne krig blev planlagt, udført og vundet, uden dog at beskrive de rædsler, den angst og frygt som soldaterne må have båret med sig særligt under de intense kampe som bykamp indebærer. Bogen favner bredt i sine beskrivelser i et forsøg på at give et fuldt billede af krigen. De store og små spørgsmål som redaktionen stiller, bliver besvaret enten ved interview eller ved en beskrivelse af situationen.
Bogen giver ikke nogen redegørelse eller analyse af de enkelte militære handlinger, men alene en beskrivelse af situationen enten ved en objektiv observering eller gennem samtale med det tilstedeværende personel. Dette kan ærgre, når man som læser har en militær indgangsvinkel til indholdet. Bogens længde på 538 sider taget i betragtning, kunne redaktionen med fordel have fokuseret på en enkelt eller få enheder og gå mere i dybden med deres gennemførelse af enkelte operationer. Henset til redaktionens eget oplæg falder den valgte form dog i god tråd med bogens formål, man skal blot holde sig dette for øje inden man begiver sig i kast med bogen. Bogen kunne ligeledes med fordel være understøttet af flere skitser eller operationskalker for at give læseren mulighed for forståelsen af enhedernes indbyrdes placering, når der nævnes faselinier, angrebsretninger, byer m.v..
Bogen kan anbefales, hvis man ønsker en generel indsigt i optakten til krigen, dens gennemførelse og kampen om freden, specielt naturligvis med den tyske politiske vinkel i det første kapitel. 

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_134.aargang_nr.2_2005.pdf

 

 

 

 

Del:

Emneord