Internationale operationer i fokus

Katrine Nørgaard og Vilhelm S. Holsting, Internationale operationer i fokus. København: Forsvarsakademiet, 2006. 151 sider.

 

Foto: forsvaret.dk

 

I bogens forord anfører brigadegeneral A. Rokos, bl.a. at forfatterne introducerer et nyt begrebsapparat, der kan sætte fokus på alle de kompetencer, der er et krav for soldater i international tjeneste og som man hensigtsmæssigt kan anvende i den fremtidige uddannelse ligesom der formuleres og analyserer en række kompetencer som alle i international tjeneste har behov for som et supplement til de militærfaglige færdigheder.

Jeg må straks bekendtgøre, at jeg absolut ikke er enig i alle bogens konklusioner og anbefalinger – eller rettere – jeg er ikke enig i, at de konklusioner og anbefalinger, der introduceres alle er nye og epokegørende, hvilket jeg vil vende tilbage til, men det er heller ikke formålet med bogen. Bogen sætter tanker i gang og får en til at reflektere over tingenes tilstand, hvorfor dette alene er nok til at man bør læse den. Jeg tror, at en af bogens største udfordringer er, at begge forfattere implicit ikke har kunnet frigøre sig for forestillingen ”om soldaten, som en passiv og forudsigelig trivialmaskine, en ”lydig krop” der mekanisk modtager og udfører et sæt givne ordrer”, (side 63) hvorfor overraskelsen over, det, der opleves som ”den nye ledelsesstil i internationale operationer” måske vildleder forfatterne til at tro at idealer som respekt, selvdisciplin, uformel autoritet er nye begreber i den militære ledelse.

 

Bogens opbygning er stringent og logisk. I de første par kapitler argumenteres for en omfortolkning og rekonstruktion af de militære dannelsesidealer, hvilket på dansk betyder at den enkelte soldat har betydning for det samfund han eller hun optræder i og at pågældendes adfærd smitter af på den perception det omliggende samfund har af den enkelte soldat, men også de ideer mv. vedkommende står for i forbindelse med missionens politiske formål.

 

2. kapitel om værdien af kulturforståelse er interessant, men ikke ny. En af de helt afgørende faktorer for at Aleksander den Store var i stand til at erobre og fastholde det meste af den kendte verden i perioden frem til 323 f.v.t. var netop forståelsen for og anvendelsen af den lokale kultur til dette ædle formål. Bogens fokusering på den såkaldte ændring mod den fleksible organisation er ligeledes særdeles interessant, specielt fordi udviklingen sættes ind i nye rammer fra operationerne i Kosovo og Irak, men denne udvikling er heller ikke ny indenfor den militære metier. Under Napoleonskrigene begyndte man i stigende omfang at anvende let infanteri, der opererede i en mere uafhængig rolle end tidligere. Denne udvikling medførte også, at man måtte forlade den brutale disciplin i uddannelsen af soldater. De lette enheder bevægede sig nu mere eller mindre frit rundt på slagmarken uden fast opsyn af befalingsmænd, hvorfor man måtte finde andre metoder til at styre soldaterne. Den brutale behandling og faste kontrol blev derfor gradvist afløst af motiver som regimentets ære, revolutionær begejstring og den voksende nationalfølelse. Denne udvikling er fortsat op til i dag i takt med udviklingen af doktrin, teknologi og organisation til man har nået det som forfatterne beskriver i kapitel 3 fra ledelse til selvledelse.

 

Jeg er helt enig i, at vi i uddannelsen af vores soldater har erkendt et behov for at uddanne vores soldater i emner som kulturforståelse og kontaktfærdigheder, men at der er behov for at nævne det skyldes blot, at vi har glemt værdifulde krigshistoriske erfaringer. At romerne helt frem til år 355 kunne beherske deres imperium skyldtes netop disse færdigheder, der blev føjet til de rene militære færdigheder.

 

Forfatterne behandler i kapitel 4 udviklingen af kompetence i et militært perspektiv på et ligeledes meget interessant og forfriskende perspektiv, men den videregående militære uddannelse under den kolde krig fokuserede ikke som hævdet mod stationære og forudsigelige opgaver, idet man netop vidste, at man ikke kunne regne med at en operation ville udvikle sig som planlagt. Dette forhold har faktisk været karakteristisk for den militære ledelsesuddannelse siden oprettelsen af den moderne tids første militære akademi, som blev grundlagt i 1617 af John af Nassau. Akademiet blev dog nedlagt allerede i 1623, men med grundlæggelsen af militære uddannelsesinstitutioner genoptog man den gamle romerske idé med, at militære ledere skulle beherske både civile som militære kundskaber.

 

Forfatterne har med baggrund i en omfattende undersøgelse undersøgt og analyseret udsendte holds opfattelse af missioner fra 1998 – 2003 og konklusionerne er interessante og lærerige, når forfatterne i det efterfølgende 5. kapitel introducerer en helhedsmodel for personlige kompetencer i forsvaret. Der introduceres på baggrund heraf en kompetencemodel FOKUS, som er et glimrende redskab til at beskrive de krav og forventninger, der eksisterer for den militære praksis. Modellen er fremragende til forståelse af de faktorer som påvirker løsningen af opgaver under militære operationer og er en glimrende videreudvikling af tidligere krigshistorikeres forsøg på det samme.

 

Opstillingen af begrebet kontaktfærdigheder er glimrende til at beskrive de øvrige egenskaber som er nødvendige, når man opererer uden for et udelukkende militært kampmiljø og mange af de centrale emner vil kunne identificeres ved læsning af Cæsars beskrivelser af kampene og koloniseringen af Gallien og Storbritannien. At briterne under ledelse af dronning Boudica gjorde oprør i år 60 f.v.t., skyldtes netop at den romerske prokurator Catus Decianus overtrådte stort set alle de anførte kompetencer på side 60, hvilket resulterede i et blodigt oprør overalt i det besatte – eller befriede område.

 

Forfatternes afsluttende konklusion er et værdifuldt indlæg i vores forståelse for de komplicerede forhold hvorunder vores enheder indsættes i internationale operationer. Det eneste man bør have in mente er, at den rationelle opbygning, der præger bogen og leder frem til de afsluttende konklusioner ikke nødvendigvis deles af de modstandere, der af al magt forsøger at underminere vores anstrengelser på at opbygge og danne det miljø vi opererer i og derfor bevidst koncentrerer deres anstrengelser mod vores.

 

Jeg kan kun opfordre til at få fat i bogen, læs den og formuler egen mening.

 

PDF med original udgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_135.aargang_nr.4_2006.pdf

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.