Information - et aktiv?

En af forudsætningerne for effektivisering af forsvarets planlægnings-, budgetterings- og kontrolvirksomhed er viden om ressourcernes anvendelse. Information herom kan derfor betragtes som en betydningsfuld ressource på lige fod med andre ressourcer. Chefen for Forsvarskommandoens Administrativ EDB-sektion, oberstløjtnant K. P. Schjerling, belyser i den følgende artikel en række problemområder i forbindelse med udnyttelsen af informationer om forsvarets virksomhed og peger på nogle løsningsmuligheder.

Som et led i beslutningen om at tage edb i brug inden for forsvarets administration og forvaltning foretages en vurdering af omkostningerne - costs - forbundet med udvikling og ibrugtagning af edb-systememe. Omkostningerne sammenholdes med de fordele - benefits - systemerne giver forsvaret. På en lang række områder kan costs og benefits gøres økonomisk op, men på andre områder er en opgørelse ikke umiddelbart mulig. For de benefits, der ikke er økonomisk kvantificerbare, må det vurderes, om merudgifterne til systemets udvikling og anvendelse står i et rimeligt forhold til den brugsmæssige værdi heraf. Et af de områder, hvor en økonomisk opgørelse som regel ikke er mulig, er fastsættelse af værdien af de informationer, der opsamles i edb-systememe. På »cost«-siden kan omkostningerne til fremskaffelse, registrering og behandling af informationerne prisfastsættes med nogenlunde sikkerhed.
Men hvordan opgør man f.eks. fordelen ved, at forsvaret ved hjælp af et edb-system bliver i stand til at løse opgaver, der hidtil ikke har kunnet løses? En økonomisk kvantificering af sådanne benefits er meget vanskelig - for ikke at sige umulig. En række forskellige forhold gør sig gældende ved vurderingen af, om de forventede benefits opnåes:
- Kvaliteten af de indsamlede informationer, herunder hvor korrekte og komplette oplysningerne er.
- Aktualiteten af de registrerede data, samt om data løbende ajourføres.
- Adgangen til informationerne, bl.a. om de myndigheder, der skal bruge dem, kan få oplysningerne rettidigt og i en sådan form, at de direkte kan anvendes.
- Udnyttelsesgraden af den samlede mængde af informationer inden for de administrative funktioner, som edb-systemet betjener.
- Anvendelsesmulighederne for systemets informationer til andre formål, f.eks. til brug for andre edb-systemer eller på andre områder (ledelse, styring og kontrol af forsvarets virksomhed, bered- skabsmæssige forhold o.s.v.).
 
Opnåelse af benefit ved systemets indførelse er således afhængig af edb-systemets opbygning og behandlingsregler, af brugernes databevidsthed ved registrering og udnyttelse af systemets data og af informationernes anvendelighed til andre formål - eventuelt i samspil med andre edb- systemers data eller som datagrundlag for fremtidige edb-systemer. »Værdien« af informationerne set i forhold til systemets omkostninger og udgifterne til indsamling af systemets data er derfor både afhængig af edb-systemets tekniske opbygning og af brugernes anvendelse af systemet samt af mulighederne for udnyttelsen af de registrerede informationer.
 
Der er i dag en stigende forståelse for, at information er en ressource, som skal forvaltes og udnyttes på samme måde som andre ressourcer (personel, materiel og penge). Både i samfundet omkring os og i forsvaret er der investeret mange penge i opsamling og registrering af informationer. Det er derfor vigtigt, at disse informationer udnyttes lige så effektivt som de øvrige ressourcer. En effektiv udnyttelse af informationerne vil bidrage til en bedre styring af de samlede ressourcer og til en mere rationel og økonomisk anvendelse af ressourcerne på alle niveauer i forsvarets organisation. En forudsætning for anvendelse af informationerne er, at de findes i en form, så de kan udnyttes af de myndigheder, der er ansvarlige for styring og anvendelse af forsvarets ressourcer. Derfor er der grund til at se nærmere på i hvilket omfang denne forudsætning er opfyldt.
 
Informationer i administrative edb-systemer
I forsvaret anvendes en række administrative edb-systemer, der indeholder informationer om forsvarets organisation, personel, materiel og økonomiske forhold. Det enkelte system er opbygget med det primære formål at støtte udførelsen af forvaltningsvirksomheden inden for hvert sit afgrænsede område. De data, som findes i systemerne, er derfor opbygget, så de mest hensigtsmæssigt kan udnyttes på de områder, som det enkelte system dækker. Systemets data er udformet på grundlag af kravene fra dets brugere, bg dette medfører, at edb-systemet kun rummer den nødvendige delmængde af de totale informationer vedrørende det enkelte forvaltningsområde. Totalmængden af informationer må søges i flere edb-systemer eller i manuelt førte regnskaber og kartoteker m.v. Ibrugtagning af edb-systemerne er foregået over en periode på 10-15 år. I samme tidsrum er der sket en rivende udvikling af de edb-tekniske muligheder for opsamling og behandling af data. Nogle af de ældre edb- systemer bygger derfor på en teknik, der vil gøre det vanskeligt og kostbart at udnytte informationerne til andre formål end de oprindeligt var bestemt til. I de nyere edb-systemer, der bygger på databaseteknikken, er det lettere at tilpasse systemerne til nye krav.
 
Generelt kan det fastslås, at opsamlingen af de meget betydelige informationsmængder i de eksisterende edb-systemer giver gode muligheder for udnyttelse af informationerne til andre formål udover de oprindeUge. Udnji;telse af informationeme til styringsformål forudsætter en nøje vurdering og udvælgelse af de styringsinteressante data og de til det enkelte data hørende informationer. Data anvendt i forskellige systemer kan ved en umiddelbar bedømmelse synes at være ens, men ved en nærmere undersøgelse vise sig at indeholde varierende informationer, fordi kriterierne for brugernes krav til informationeme kan være forskellige for det enkelte system. Systemerne kan også - på baggrund af afvigende brugerkrav - være opbygget på grundlag af forskellige organisationsstrukturer, hvilket kan vanskeliggøre anvendelse af informationeme i en fælles organisationsstraktur.
 
Andre informationer
En række oplysninger om forsvarets ressourceanvendelse kan stadig kun findes i manuelle kartoteker og registre ved en række myndigheder spredt over hele landet. Dette gælder oplysninger om ressourceforbmget på lokalt niveau samt på områder, der endnu ikke anvender edb, f.eks. driften af forsvarets etablissementer. De overordnede myndigheder, der er ansvarlige for styringen på disse områder, er henvist til at basere planlægningen af ressourceanvendelsen på rapporter om virksomheden - ofte i simimarisk form. Mulighederne for at foretage en egentlig styring af disse områder vil i stor udstrækning være begrænset til direktivgivning på grund af den begrænsede informationsmængde, ledelsen kan få via rapporterne. De manuelt registrerede informationer benyttes ved udførelsen af lokale forvaltningsfunktioner, f.eks. ved den lokale kontrol med ressourcernes tilstedeværelse og anvendelse. De danner grundlag for diverse indberetninger til centrale myndigheder om den lokale situation. Det er nødvendigt at begrænse rapporteringen for at undgå en forøgelse af administrationsbyrden, der allerede nu de fleste steder føles meget tyngende. En ulempe ved anvendelse af manuelle rapporter er, at udarbejdelse, behandling og vurdering af informationerne tager så lang tid, at de under denne proces mister en del af deres aktualitet. Rapporterne bliver derved mere egnede til kontrolformål end som grundlag for ledelsens styringsvirk- somhed.
 
Anvendelsen af styringsinteressante informationer uden for edb-systemerne kræver derfor, at man må gå nye veje. Indførelse af moderne edb- teknik med lokalt placeret edb-udstyr kan være en betydelig hjælp. Ved at erstatte de manuelle registreringer med decentralt opstillede minidatamater, der forbindes med dataskærme og skrivemaskiner på de lokale administrationskontorer, kan det daglige arbejde lettes og de lokale chefer få et bedre grundlag for at anvende oplysningerne ved deres planlægning og kontrol af myndighedernes virksomhed. Minidatamaterne kan forbindes med de etablerede centrale administrative edb-systemer og med andre lokale datamater, hvorved størstedelen af de manuelt udfærdigede blanketter og øvrige dokumenter kan falde bort. De kan enten erstattes af papirer, der automatisk udskrives fra minidatamaterne, eller de kan via telenettet transmitteres til andre edb-anlæg. Som eksempel kan nævnes de mange blanketter og udskrifter, der benyttes i forsyningssystemet MILLAG; en stor del af disse dokumenter vil kunne udskrives eller transmitteres direkte på grundlag af oplysningerne i minidatamaten om bl.a. beholdningsstatus og det lokale forbrug.
 
Udover de fordele, der opnås lokalt, kan oplysningerne benyttes ved de overordnede myndigheders planlægning af ressourcernes anvendelse og ved kontrollen med at opstillede planer og mål nåes. Det vil også blive muligt at inddrage de lokale myndigheder mere aktivt i planlægningsvirksomheden og delegere ansvaret på en række områder uden samtidig at måtte opbygge en omfattende kontrolvirksomhed. Opbygningen af et net af lokale minidatamater rummer således fordele både for de lokale tjenestesteder og for de overordnede myndigheder. Men indførelsen af nye arbejdsmetoder kræver en grundig forberedelse og tid til omlægningen, således at det involverede personel kan inddrages i planlægningsprocessen. Anskaffelse af edb-materiel og programmer kræver endvidere betydelige investeringer. Etableringen af et sådant lokalt system på pengeregnskabs- og personelområdet i Norge blev beregnet at vare ca. 3 år og koste 10 millioner norske kroner til investering i edb- materiel med de nødvendige programmer og til uddannelse af systemets brugere. Økonomisk regnede man dog med at have ind^'ent investeringen i løbet af en 5-årig periode.
 
Opbygning af et informationssystem
Som nævnt er der ingen tvivl om, at forsvaret råder over detaljerede informationer om forbruget af materiel, personel og penge. Problemerne med at udnytte disse informationer til en effektiv styring af ressourceforbruget er imidlertid, at de findes spredt i forsvarets organisation, og at de registreres på vidt forskellige måder. Derfor kan informationerne i dag kun i meget begrænset udstrækning danne grundlag for den samlede planlægnings- og styringsvirksomhed. Denne situation kan genfindes i hele vores samfund - ikke alene herhjemme, men også i udlandet. Anvendelsen af edb-teknikken har de fleste steder ført til opbygningen af stadig større og mere kompliceredse centrale edb-systemer dækkende de enkelte dele af en virksomhed eller offentlig myndighed. I erkendelse af, at der her er opsamlet en mængde informationer, som også kan bruges ved planlægning og vurdering af den samlede virksomhed, er der en stigende interesse for at finde måder til at samle og udnytte informationerne.
 
Det enkelte edb-systems data er opbygget og struktureret på en sådan måde, at de mest hensigtsmæssigt opfylder kravene til edb-systemets funktioner. Ved opbygningen af et edb-system er det nødvendigt på et tidhgt tidspimkt nøj e at definere systemets funktioner og fastfiyse dets data for at undgå, at udviklingstiden bliver for lang og udviklingsomkostningerne for store. Hvis systemets data skal udnyttes til andre formål, f.eks. i andre edb-systemer, skal kravene fastlægges i detaljeret form allerede i systemets udviklingsfase. Man må derfor regne med, at senere opståede krav om anden anvendelse af systemets data vil kræve en ændring eller justering af systemets funktioner og data.
 
En vurdering af, i hvilken udstrækning informationerne i de eksisterende edb-systemer kan udnyttes som grundlag for styringen af forsvarets ressourcer, forudsætter formulering af krav til de informationer, der skal anvendes til styringen. Opstilling af kravene bør indledningsvis ske uden hensyntagen til eksisterende muligheder for deres opfyldelse, men ud fra hensyntagen til ledelsens idealkrav til planlægningen af og kontrollen med virksomheden, og den prioritet ledelsen tillægger de enkelte styringsområder. På grundlag af de opstillede krav gennemføres derefter en informations- analyse med henblik på at konstatere, hvordan kravene kan imødekommes. I forbindelse med analysen vil konsekvenserne ved fremskaffelse af informationerne kunne belyses. Disse konsekvenser kan bestå i ændringer eller udvidelser af bestående edb-systemer eller i udvikling af nye systemer. Resultatet af informationsanalysen giver - sammenholdt med de opstillede krav - ledelsen grundlag for at vurdere, om den værdi, der tillægges de enkelte styringsinformationer, står i rimeligt forhold til de omkostninger, der er forbundet med at fremskaffe informationerne. Denne vurdering kan føre til en revision af de først opstillede krav og en fornyet analyse af mulighederne for at imødekomme de reviderede krav. Der bliver i denne fase tale om en iterativ proces med opstilling og revision af informationskravene og analyse af konsekvenserne ved at opfylde dem.
 
Slutresultatet vil være et beslutningsgrundlag for ledelsen, der i sidste instans skal tage stilling til opbygning af informationssystemet, således at det opfylder kravene til styringsvirksomheden. Opbygningen af det totale informationssystem vil omfatte en proces, der vil strække sig over en årrække. Gennem prioritering af arbejdet skal det sikres, at de dele af systemet, der har størst betydning for styringen, udvikles først. Når der er taget stilling til, hvilke informationer der er behov for, og til rækkefølgen for fremskaffelsen af informationerne, kan det egentlige systemarbejde begynde. Opbygningen af det samlede informationssystem er vist på side 74.
 
Informationssystemet består af 3 hovedkomponenter:
- De enkelte edb-systemer med tilhørende databaser.
- Informationsdatabasen, hvor de styringsinteressante informationer indsamles og opbevares.
- Et ledelsessystem til behandling og udskrivning af informationer til brug for planlægning og kontrol af ressourcernes udnyttelse
 
 
 
I allerede etablerede edb-systemer opsamles data i de til systemerne knyttede databaser og registre. Da det enkelte system anvender langt flere data end dem, der skal bruges ved den samlede styring, skal de styringsinteressante data udvælges og overføres til ledelsens informationssystem. Dette kræver etablering af særlige edb-programmer, der kan udtrække disse data fra systemet og omsætte dem i en sådan form, at de kan anvendes i ledelsessystemet sammen med andre systemers data. Programmerne sikrer, at de udvalgte data registreres i informations- databasen.
 
For de oplysninger, der er registreret manuelt, kan de styringsinteressante informationer enten rapporteres til informationsdatabasen ved manuel rapportering fra myndighederne eller via nye edb-systemer. Udviklingen af nye edb-systemer tager tid og koster penge. Derfor er det nødvendigt at vurdere nødvendigheden af de nye systemer, eller om informationernes omfang kan reduceres, således at det bliver overkommeligt at indrapportere dem manuelt - eventuelt i en overgangsfase. Da de lokale myndigheder allerede i dag er pålagt en betydelig rapporterings- byrde må det nok forudses, at en yderligere forøgelse af de manuelt udarbejdede rapporter vil være urealistisk. Etableringen af nye, decentrale systemer, baseret på lokalt edb-udstyr, må derfor overvejes med henblik på atlette den daglige administration og undgå indførelse af nye rapporter. I infoTmationsdatabasen opsamles alle de data, der skal anvendes ved styringen. Data modtaget fra de enkelte edb-systemer lagres her i en sådan form, at de kan benyttes i sammenhæng med data fra øvrige systemer og med manuelt indrapporterede informationer. Udover disse »forbrugsinformationer« registreres planlægnings- og budgetgrundlaget, hvorved det bliver muligt at sammenholde planer og budgetter med virksomhedens forløb. Dette forudsætter, at oplysningerne om planlagte mål og udarbejdede budgetter opbygges på en sådan måde, at de bliver sammenlignelige med informationerne om ressourceforbruget.
 
Selve ledelsessystemet omfatter edb-programmer, der kan behandle oplysningerne i informationsdatabasen og udskrive relevante informationer til brug ved ledelsens planlægning og budgettering af den fremtidige ressourceanvendelse samt ved kontrollen med planernes gennemførelse. Systemet skal kunne udarbejde prognoser for ressourceforbruget og kunne foretage simuleringer i forbindelse med opstilling af alternative planer og modeller for virksomheden og de mål, der ønskes nået. Da ledelsen normalt vil kræve hurtig adgang til informationerne, bør systemet ligge på lokale datamater, hvor ledelsen via terminaler har direkte adgang til oplysningerne i informationsdatabasen. Det vil være et naturligt - og rimeligt - krav, at oplysningerne kan præsenteres både på traditionel måde og i grafisk form (diagrammer, kurver og modeller m.m.). Der skal let kunne foretages ændringer i plangrundlaget med henblik på simulering af alternative anvendelsesmuligheder for ressourcerne. Den lokale datakraft må forudses at have visse begrænsninger, og store beregningsopgaver må derfor udføres på centrale edb-anlæg, hvorfra resultaterne hurtigt kan overføres til den lokale datamat.
 
Ved opbygningen af ledelsessystemet vil det ikke være muligt for ledelsen på forhånd at definere alle krav til systemets informationsbehandling. Systemet må derfor opbygges så smidigt, at det kan opfylde nye informationskrav fra ledelsen afpasset til de situationer, hvortil informationerne skal bruges. Dette stiller ikke mindst store krav til forudseenhed ved opbygningen af informationsdatabasen, da der ikke alene skal medtages kendte informationskrav, men også informationer det kan forudses der bliver brug for senere. Da opbygningen af det samlede informationssystem ikke kan ske på én gang, vil det fra starten være påkrævet at skabe et generelt overblik over de samlede informationskrav. Opbygningen af systemet foretages successivt i overensstemmelse med ledelsens prioritering af informationsbehovene. Når de overordnede informationskrav er fastlagt, fortsættes med behandling af detailkravene for hvert enkelt hovedområde (personelområdet, lønningsor&rådet, materielområdet m.m.). Her fastlægges de informationer, der skal fremskaffes, og det undersøges, om de allerede findes i brugbar form i de eksisterende edb-systemer. Er informationerne ikke tilgængelige, skal det undersøges, om de manglende data kan fremskaffes ved ændring/udvidelse af systemerne eller om der må udvikles nye edb-systemer.
 
Når kravene til edb-systememe og deres data er fastlagt, er det nødvendigt at skabe sikkerhed for, at der ved senere ændringer tages hensyn til disse krav. Derfor må der for hvert data fastholdes oplysninger om dets opbygning, udformning og anvendelse samt om den myndighed, der bliver ansvarlig for det enkelte data og dets informationsindhold. Forsvarets Datatjeneste registrerer de enkelte data gennem den etablerede dataadministration. For at koordinere anvendelsen af data, der ben3^tes af flere edb-systemer, må der - i tilslutning til dataadministrationen - opbygges en datastyringsfunktion. Datastyringen skal sikre koordinering af forskellige krav til de enkelte data og sytemer og fastsætte de samlede datakrav. I forbindelse med datastyringen udpeges hvilken myndighed, der er ansvarlig for de enkelte datas anvendelse og for stillingtagen til eventuelle ændringsønsker samt for udsendelse af bestemmelser knyttet hertil. Specielt vil etableringen af et samlet informationssystem stille krav til en effektivt virkende datastyring, der er et udpræget ledelsesanliggende og derfor placeret i Forsvarskommandoen.
 
En informationsmodel for forsvaret
I forsvaret vil det være mest naturligt at knytte informationerne om ressourceanvendelsen til det organisatoriske enhedsniveau, der omfatter underafdelinger, skibe og eskadriller. Ved at knytte ressourceoplysningeme til disse enheder, vil det med den moderne edb-teknik blive muligt at sammenstille enhederne i forskellige organisatoriske strukturer, og således beregne ressourceforbruget for enhver sammenstilling af enheder. F.eks. bliver det for hærens vedkommende derved muligt at beregne ressourcebehovet og -forbruget for en afdeling, en brigade, en landsdel eller totalt. Gennem opstilling af alternative strukturer kan det let beregnes, hvordan ressourcekravene vil ændre sig fra en struktur til en anden. Enhedens ressourceforbrug vil være knyttet til opstilling, uddannelse og anvendelse af enheden. Omkostningerne, der er forbundet hermed, kan opdeles i kapacitetsomkostninger og aktivitetsomkostninger. Kapacitetsomkostningerne omfatter de faste omkostninger, der er forbundet med den organisatoriske struktur, d.v.s. omkostninger til det personel og det materiel, der indgår i enheden, samt de heraf følgende bygge- og anlægsinvesteringer, materielinvesteringer m.v. Aktivitetsomkostningeme er de variable omkostninger, der er afhængige af og varierer med øvelsesvirksomhed, sejlads, flyvning m.v. Pen følgende informationsmodel viser en enheds ressourceanvendelse og deraf afledte omkostninger. Se side 7f.
 
I modellen omfatter kapacitetsomkostningerne de omkostninger, der er knyttet til ressourceforbruget i f.m. udrustning, uddannelse og administration af enhedens personel samt den faste lønning til personellet; omkostninger til opstilling af enhedens materiel og den løbende vartning af materiellet (d.v.s. omkostninger til depoter, lagerkontrol samt til modifikationer og konservering af materiellet); omkostninger til bygninger og andre nødvendige faciliteter samt til deres drift. Disse omkostninger er afhængig af sammensætningen af enhedens personel og materiel samt af mulighederne for udnyttelse af bygninger og faciliteter fælles med andre enheder. Mulighederne for at påvirke kapacitetsomkostningerne ligger i ændring af enhedens personel- og materiehnæssige opbygning, omstrukturering af den organisatoriske struktur enheden indgår i og i ændret udnyttelse af bygninger og andre faciliteter ved en geografisk omplacering af enheden.
 
I modsætning til kapacitetsomkostningerne varierer aktivitetsomkostningeme med de aktiviteter, som enheden deltager i. Aktivitetsomkostningeme knytter sig til forbmget af drivmidler, ammunition og materiel samt til den med de enkelte aktiviteter forbundne »nedslidning« og påfølgende vedligeholdelse af materiellet på egne værksteder eller hos civile reparatører. Diverse lønydelser og forplejning i f.m. øvelsesvirksomhed m.v. henføres til de aktiviteter, der udløser ydelserne. Ressourceforbmget ved andre enheder, der yder støtte til enhedens gennemførelse af aktiviteterne, og øvrige forbmg, f.eks. lokalt afholdte udgifter af forskellig art, henføres også til aktivitetsomkostningeme. Omfanget af de aktiviteter, enheden udfører og deltager i, bestemmer størrelsen af aktivitetsomkostningeme, og ændringer i aktivitetemes antal og omfang vil således påvirke deres størrelse.
 
 
 
 
En realisering af den skitserede informationsmodel vil kræve ændringer i de nuværende edb-systemer og opbygning af nye systemer, der kan afgive de nødvendige oplysninger til informationssystemet. De nuværende personeladministrative systemer (FORPAS, FLYPEP, SØPEP og HÆRPEP) og materielforvaltningssystemet MILLAG samt materielkommandoemes timelønsystem indeholder en del af de nødvendige informationer, ligesom materielkommandoemes økonomisystemer (MAKFØS og MAKDØS) indeholder en række økonomiske informationer. - Driftsøkonomisystemet MAKDØS er dog på nuværende tidspunkt kun delvis taget i brug ved Søværnet og under opbygning ved de andre værn. Herudover indeholder Forsvarsministeriets lønsystem for det månedslønnede personel samt ministeriets regnskabssystem informationer om ressourceforbruget. Med udgangspunkt i oplysningerne i de omtalte edb-systemer vurderes det - gennem en tilpasning af systemerne og deres data - at blive muligt at fremskaffe informationer om aflønning, administration og udrustning af personellet; om udrustning af enheden med materiel; om ydelser til personellet ved deltagelse i de forskellige aktiviteter; samt om den til aktiviteterne knyttede vedligeholdelse af enhedens materiel. Herved kan der skønsmæssigt skaffes oplysninger om op mod 70% af alle kapacitets- og aktivitetsomkostninger. Specielt på personelområdet kan indsamling af oplysningerne dog medføre en øget manuel indrapportering fra de lokale myndigheder og en automatisering af dataindsamlingen og rapporteringen på det lokale niveau bør derfor overvejes.
 
Oplysningerne om de øvrige 30% af ressourceanvendelsen findes i dag kim som manuelle registreringer. Etablering af en manuel rapportering og behandling af oplysningerne vil være så ressourcekrævende, at der må søges andre metoder til fremskaffelse af oplysningerne. Den tekniske udvikling på edb-området muliggør en distribuering af edb-kraften til de lokale myndigheder, og de faldende udgifter til edb-udstyr vil i de kommende år gøre det økonomisk forsvarligt at decentralisere databehandlingen. Gennem en omlægning af de manuelle registreringer til edb kan ressourceinformationeme automatisk overføres til informationssystemet. Samtidig får de lokale myndigheder bedre mulighed for styring af ressourceforbruget inden for myndighedens område.
 
Afslutning
Jeg stillede i starten spørgsmålet, om information var et aktiv, der bør medtages ved vurderingen af opnået benefit ved anvendelse af edb i forsvarets forvaltning. Som det fremgår af artiklen, mener jeg, at svaret må blive »JA«. Men værdien af informationerne er afhængig af udnyttelsen af dem. At købe et leksikon kan være en god investering, hvis man anvender de oplysninger, det indeholder. Er dette ikke tilfældet, må investeringen betragtes som værdiløs. En tilsvarende betragtning kan gøres ved bedømmelsen af forsvarets administrative edb-systemer. Der er slet ingen tvivl om, at informationerne i disse systemer bruges effektivt ved styring og udførelse af de forvaltningsfunktioner, de enkelte edb-systemer er opbygget til at støtte. Informationer om kapacitets- og aktivitetsomkostningeme vil være af vigtighed for ledelsens planlægning og beslutning om opbygningen af forsvarets organisatoriske struktur og om enhedernes anvendelse. Informationerne kan yderligere benyttes ved den efterfølgende kontrol med ressourcernes anvendelse i relation til opstillede planer og mål. Et informationssystem vil således indgå som en central bestanddel af et samlet planlægningssystem for forsvaret.
 
 
Med et sådant system kan der skabes et korrekt grundlag for styring, planlægning, anvendelse og kontrol af forsvarets totale ressourceforbrug. Konklusionen er derfor, at der på grundlag af informationerne i de nuværende edb-systemer - suppleret med nye systemer på områder, hvor dataregistreringen i dag foretages manuelt - kan opbygges et effektivt virkende informationssystem.
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.