Ikke en jordisk chance. Danske frivillige i forsvar af Hong Kong 1941

Anmelder: Poul Grooss

Forfatter: Frode Z. Olsen
Forlag: Turbine
Diverse: 317 sider; Udgivet 2016; Rigt illustreret; Pris: 349,95 kr.
 

Anmeldelse

Denne bog er skrevet af en tidligere kriminalinspektør, og det har han gjort godt. Der ligger et omfattende researcharbejde bag udgivelsen, og kilderne til hele beretningen findes detaljeret beskrevet bagest i bogen.

Hovedberetningen er selvfølgelig det japanske angreb på den britiske kronkoloni Hong Kong, som tidsmæssigt er sammenfaldende med angrebet på Pearl Harbor. I Hong Kong var der betydelige danske handelsinteresser, hvor ØK og Nordisk Fjer nok er de mest kendte. For at kunne beskrive danskernes situation får læseren baggrunden for hver enkelt af de udsendte. Tillige gives en udmærket beskrivelse af Hong Kong og af situationen i Kina, som havde været under angreb fra Japan siden angrebet på Manchuriet i 1931 og fra 1937, hvor Japan førte en regulær angrebskrig i selve Kina.

I Hong Kong var der en del samfærdsel med Shanghai, men fra 1937 begyndte den voldsomme krig at skabe problemer for de vestlige befolkningsgrupper, herunder også for samfærdslen mellem de to store byområder. Mange af de udsendte i Hong Kong frygtede udviklingen i Japan, samtidig med krigstruslen i Europa tilsyneladende også voksede. Hvis man satte pris på det etablerede samfund i Hong Kong, så var det naturligt at melde sig til områdets forsvar, når de mørke skyer begyndte at trække sig sammen. Mange af danskerne i Hong Kong meldte sig til tjeneste i det lokale hjemmeværn, som var Hong Kong Volunteer Defence Force. Styrken fik ikke nogen imponerende træning, men da udviklingen lige pludselig gik stærkt, så mødte alle op, og styrken blev indsat til forsvar af kronkolonien sammen med en række regulære hærenheder, først og fremmest to regimenter fra Canada. Den japanske styrke var i overtal, og en kinesisk undsætningsstyrke nåede ikke frem på trods af, at der i byen var en kinesisk admiral, som rådede over sin egen efterretningstjeneste, og som havde kontakt til regulære kinesiske hærenheder samt partisanenheder i de japansk besatte områder.

To af danskerne faldt i de hårde kampe omkring juletid i 1941. En enkelt dansker undslap om bord i en britisk torpedobåd, som også bragte den kinesiske admiral videre. Resten faldt i japansk fangenskab, som varede frem til eftersommeren 1945. I fangenskabet døde yderligere en dansker, og ham kan man følge meget tæt, for han førte en omhyggelig dagbog. Da han døde i den japanske fangelejr, sørgede en af hans danske medfanger for, at hans dagbog blev gravet ned. Kort tid efter det japanske nederlag i 1945 blev dagbogen gravet op igen, og den viste sig at være uskadt.

Læseren orienteres om, hvad der hændte de overlevende efter deres befrielse i 1945. Der orienteres også kort om de retssager, som blev ført mod de japanske officerer, som førte krigen og som bevogtede lejrene.

Udenrigsministeriet og dets medarbejdere spiller en lidet flatterende rolle i bogen. Blandt andet viderebringer de ukritisk japanske meldinger om, at fangerne har det godt. En af dem var afgået ved døden, selv om han ifølge Udenrigsministeriets medarbejder havde det godt. Et af bogens springende punkter er en forespørgsel til danske myndigheder, om danskere i det lokale hjemmeværn i Hong Kong kan sværge troskab til den britiske monark. Svaret fra Danmark er nej, og da japanerne angriber og de pågældende danskere havner i fangenskab, så er konsulens svar blot, at det kunne de pågældende jo have ladet være med at rode sig ind i.

Ud over at berette selve hovedhistorien har bogen mange kvaliteter, for den bibringer også læseren et indtryk af en svunden tid, som måske er helt ukendt for den yngre generation: Når et familiemedlem blev udsendt til en stilling i Fjernøsten, så skulle man ikke regne med at se vedkommende igen før end om ca. fem år. Man rejste med tog og dampskib. Den gang kunne folk skrive breve, posten blev bragt ud (når krigshandlinger ikke forhindrede det), og vigtige meddelelser blev afsendt som telegram. Livet i den britiske kronkoloni var præget af de britiske normer for social omgang og en naturlig distance til ”de indfødte”.

Bogen er blevet til med støtte fra flere fonde og Forfatterforeningen. Det er en særdeles flot udgivelse i stort format, på tykt papir og med store typer. Den er forsynet med relevante fotos og gode kort. Det er en barsk historie om pligter, krig og fangenskab.

Del: