I paddehattens skygge – Stevnsfort 1953 – 2013

Anmeldt af Poul Grooss

Af Tom Wismann. Udgivet af Steel & Stone Publishing den 2. juni 2013. 90 sider i stort format og rigt illustreret. Bestilles via e-mail twismann@gmail.com eller tlf. 2287 2029. Pris kr. 169 + forsendelse.

Foto: Bibliotek.kk.dk

På 60-årsdagen for kommandohejsningen på Stevnsfortet blev denne bog udgivet med et økonomisk tilskud fra Støtteforeningen til Koldkrigsmuseum Stevnsfort. Baggrunden for den noget alvorlige titel er de mange tiltag på Stevnsfortet, som var med til at minimere risikoen for Stevnsfortet og dets besætning, hvis der blev brugt atomvåben under en krig i området. Forfatteren giver en gennemgribende beskrivelse af fortet fra tegningerne stod færdige og helt frem til i dag, hvor fortet er et museum for Den kolde Krig. Mange af de tekniske installationer, som den interesserede læser bliver introduceret til, har netop baggrund i risikoen for ABC-krigsførelse (fra engelsk: Atomic, Biological and Chemical weapons), og hermed bliver læseren informeret om radioaktivt nedfald, giftgas, biologiske våben, gastætte døre, rensningssluser og meget andet.

Det er dog ikke brugen af A-våben, som bogen primært drejer sig om. Det er selve fortet, som på relativ kort tid blev etableret i kridtklinterne ved Stevn for ca. 60 år siden. Det oprindelige forslag til et fort var fra 1951. Fortet indgik i Søværnet fra 1953 til 2000, og dets primære bevæbning var to dobbelte 150 mm kanoner, som frem til 1942 udgjorde en del af den sekundære armering på det tyske slagskib Gneisenau. Herefter kom kanonerne til Fanø, hvor de fra øens nordspids dækkede farvandet Grådyb ved indsejlingen til Esbjerg. Siden fik fortet en ”lyspjece”, det vil sige en kanon, som udelukkende skulle skyde lysgranater bag målet, så det lå i silhuet. Fortets eget luftværn kom til at bestå af et antal 40 mm kanoner, og i en periode lå her tillige et HAWK-batteri (raketluftværn), HAWK eskadrille 541 fra Flyvevåbnet.

Forfatteren giver en udmærket gennemgang af bygningen og problemerne hermed. Fortet blev simpelthen placeret 15 – 20 meter nede i klinten på Stevns. Her lå det godt beskyttet, men kanoner, projektører og en række antenner måtte nødvendigvis befinde sig over jorden. Herefter kommer en forklaring på besætningens størrelse, og hvilken uddannelse, de enkelte besætningsmedlemmer skulle gennemgå. Bogen viser en lang række tegninger, og de enkelte installationer bliver gennemgået. Ud over beskydning af Warszawapagtens skibe, så har man på fortet også haft et operationsrum, som varetog overvågning og redningsaktioner i området, samarbejde med Søværnets og Marinehjemmeværnets skibe og meget mere. Her lå også en ”Flåderadio”.

Nede i undergrunden lå et helt lille samfund, som kunne overleve temmelig længe. Her var store ammunitionsmagasiner, brændstoflagre, reservedele, et mindre elektricitetsværk og sågar et ligkapel.

Forfatteren gør meget ud af at forklare, hvorfor de enkelte komponenter er nødvendige og hvad deres funktion har været. Han har forsynet bogen med en lang række særdeles udmærkede fotos og tegninger, både historiske og aktuelle, som er med til at tegne et godt billede af Stevnsfortet under Den kolde Krig, og han slutter meget passende med at fortælle om købet af fortet, støtteforeningen og derpå selve åbningen af koldkrigsmuseet.

Del: