Hvad er Management- og Forvaltningsuddannelse ?

Denne artikel er udarbejdet af major C. Vejre, der forretter tjeneste ved Forsvarsakademiet, som lærer i Faggruppe Management & Forvaltning.

 

Jeg har desværre set mig nødsaget til at skrive denne artikel! Desværre fordi det burde være kendt af de fleste, hvad Management- og Forvaltningsuddannelse er. Imidlertid må jeg konstatere  -efter at have været elev på den nævnte uddannelse -at langt fra alle kender uddannelsen, endsige hvilke resultater den afføder! Jeg vil derfor i det følgende redegøre for Management- og Forvaltningsud- dannelsen (i daglig tale blot kaldet MFU), idet jeg vil beskrive uddannelsens formål, mål, indhold og form samt give en vurdering af anvendelsesmulighederne for en officer med MFTJ.

MFU - en uddannelse på Videreuddannelsestrin II
MFU er en videreuddannelse på Videreuddannelsestrin II for militære ledere. MFU kan dog ikke gennemføres isoleret, idet Stabskursus på Videreuddannelsestrin II er et adgangskrav til MFU. I praksis betyder det, at Stabskursus og MFU gennemføres i umiddelbar forlængelse af hinanden. Med Stabskursus’ uddannelsestid på ni måneder og MFUs på fire måneder opnås en samlet uddannelsestid på 13 måneder. På MFU kan indtræde officerer fra alle tre væm. For flyvevåbnets og søværnets officerer er Stabskursus principielt tilstrækkeligt for at indtræde på højeste funktionsniveau (udnævnelse til major/orlogskaptajn), men en del vælger, eller befales til, at fortsætte på MFU. Officerer fra hæren skal derimod gennemføre to uddannelser på Videreuddannelsestrin n. Stabskursus er obligatorisk, men derudover skal enten MFU eller Operativ Føringsuddannelse gennemføres. Uddannelsen er gennemført på Forsvarsakademiet siden 1989 med ét hold årligt. Dermed har ialt 42 officerer gennemført MFU.
 
Uddannelsens formål og mål
Uddannelsen sigter mod at give officeren en sådan viden og sådanne færdigheder vedrørende management og forvaltning i forsvaret, at han kan bestride stillinger indenfor tjenesteområdet forvaltning. Efter den samlede uddannelse på Videreud- dannelsestrin II (Stabskursus og MFU) vil officeren kunne bestride stillinger på højeste funktionsniveau og på længere sigt på chefniveau. Efter uddannelsen skal officeren kunne:
- anvende relevante managementværktøjer, herunder økonomiske analysemetoder i forbindelse med administrative og forvaltningsmæssige opgaver i forsvaret,
- vurdere større komplekse administrative og forvaltningsmæssige problemstillinger, som vil kunne forekomme i højere nationale og internationale stabe,
- vurdere effektiviteten af ressourceudnyttelsen i organisationer, samt foreslå kvalificerede løsninger på administrative og forvaltningsmæssige problemer ved større operative eller tekniske opgaver.
 
Uddannelsens indhold og form
Det vil på dette sted føre for vidt i detaljer at redegøre for uddannelsens indhold. I store træk indgår følgende emner på MFU:
- National og international økonomi.
- Drifts- og erhvervsøkonomi.
- Økonomistyring.
- Samfundsøkonomisk analyse.
- Økonomisk planlægning og styring i forsvaret.
- Optimeringsmodeller og netværksmetoder.
- Organisation og ledelse.
- Virksomhedsledelse.
- Ledelsesinformation.
- Kvalitetsstyring.
- Overordnet personel- og materielforvaltning.
- Uddannelsesforhold.
- Erhvervs- og EU-ret.
 
Hertil kommer studiebesøg ved Försvarets Förvaltningshögskola i Sverige og ved de nationale operative kommandoer. Der aflægges endvidere besøg ved civile virksomheder. Endelig udarbejder kursusdeltagerne et større organisationsudviklingsprojekt, hvor der ved udpegede Niveau III- myndigheder foretages en vurdering af organisationsforhold og økonomistyring set i lyset af den igangværende decentraliseringsproces. MFU gennemføres som en vekslen mellem forelæsninger, diskussioner i plenum samt gruppe- og individuelle opgaver. Med relativt små hold er dialogen mellem underviser og kursusdeltagere som undervisningsform fremherskende. Uddannelsen afsluttes med et antal skriftlige prøver.
 
MFUs anvendelighed
Efter således at have redegjort for det mere formelle omkring MFU, vil jeg herefter  -ganske subjektivt - vurdere anvendeligheden af en officer med MFU. Det må være naturligt at tage udgangspunkt i Stabskursus på Videreuddan- nelsestrin II, da det trods alt er her, fundamentet til MFU lægges. Formålet med Stabskursus er bl.a. at frenmie forståelsen for samvirket indenfor forsvaret og for forsvarets placering i og samvirke med samfundet. Efter Stabskursus skal man kunne vurdere det internationale system og dets komponenter, samspillet mellem forsvars-, udenrigs- og sikkerhedspolitik, forsvarets opgaver, opbygning og virksomhed i fred, spænding og krig, forsvarets organisation og kommando- mæssige relationer til NATO-myndigheder, det operative samspil mellem værnene samt større komplekse administrative og forvaltningsmæssige opgavestillinger i forsvaret. Hertil konmier en udpræget træning i analysemetodik samt udarbejdelse af hovedopgave.
 
Indholdet af MFU er blevet skitseret ovenfor. Indholdet skal ses i lyset af de stadigt mere driftsorienterede opgaver, som forsvarets myndigheder skal løse. Ikke mindst decentraliseringen stiller øgede krav til officerens kendskab til økonomistyring, budgettering, ressourceudnyttelse og driftsøkonomi - for blot at nævne nogle områder. På MFU bibringes officeren et indgående kendskab til de management-værktøjer, som forsvaret anvender  -eller vil konmie til at anvende i fremtiden. Der trækkes paralleller til erhvervsøkonomien og national- og udenrigsøkonomien, hvorved officeren sættes i stand til at vurdere forsvarets drift i bredeste forstand i forhold til det omkringliggende samfund. Den økonomiske del af MFU er således tungtvejende, men der er på ingen måde tale om, at man uddanner regnskabsførere eller tilsvarende specialister. En anden del af MFU koncentreres om at bibringe officeren et sådant kendskab til forsvarets personel-, uddannelses- og materielforhold, at han umiddelbart kan bestride stillinger på højeste funktionsniveau indenfor disse områder. Endelig tillægges ledelsesteorier vægt. Da der ikke eksisterer ledelses- og/eller pædagogisk uddannelse på Videreuddannelsestrin II, er det rimeligt, at nogle officerer får viden og inspiration om moderne ledelses-, uddannelses- og organisationsteorier. Med en samlet uddannelse på Videreuddannelsestrin II (Stabskursus og MFU) turde det af ovenstående fremgå, at officeren får en særdeles vidtfavnende og anvendelig uddannelse. Pr. definition kan officeren, som før nævnt, indtræde på højeste funktionsniveau indenfor tjenesteområde forvaltning. Dette betyder imidlertid ikke, at han skal gøre tjeneste i såkaldte forvaltningstunge stillinger resten af sin karriere. Det er således en udbredt misforståelse, at en officer med en MFU er specialist. Han er snarere en udvidet generalist, idet han jo, som sin grundlæggende videreuddannelse, har gennemført Stabskursus  -som alle andre på højeste funktionsniveau. Han kan derved f.eks. sammenlignes med en operativt videreuddannet officer i hæren - de har blot hver deres overbygning.
 
I praksis anvendes den nyuddannede officer med MFU normalt i personel-, materiel- eller økonomifunktioner ved Forsvarskommandoen, de tre operative konomaandoer og de tre materielkommandoer. Herudover er officeren meget anvendelig til stillinger på væmsfælles skoler og på officersskolerne. Der trækkes ofte paralleller mellem det gamle Stabskursus i Forvaltning og MFU. Man hører i den forbindelse med jævne mellemrum, at Stabskursus i Forvaltning ikke gjorde officeren tilstrækkeligt bredt anvendelig. Dette skal ikke diskuteres her, men min påstand er, at den nuværende samlede uddannelse. Stabskursus og MFU, har sikret denne brede anvendelighed. Det er således vanskeligt at argumentere for, at to videreuddannelser skulle gøre en officer mindre bredt anvendelig, ligesom der gennem uddannelsernes mål og indhold netop bevidst søges at skabe generalister.
 
Operativ eller forvalter?
Det må her være på sin plads at fundere lidt over sondringen mellem operativt videreuddannede officerer og MFU'erne. I hæren er det så nemt. Man er enten/eller afhængigt af den valgte overbygning. I flyvevåbnet og søværnet er opfattelsen, at man er operativ, hvis man alene har gennemført Stabskursus, mens man er forvalter, hvis man tillige har gennemført MFU. En ekstra videreuddannelse gør i praksis officeren ikke-operativ. Dette er ikke logisk. Betegnelsen forvalter er i det hele taget uheldig - men en uundgåelig konsekvens af uddannelsens navn. De færreste officerer med en MFU opfatter sig selv som forvaltere - medmindre enhver officer i en sagsbehandlerstilling er forvalter. Hertil kommer, at uddamielsen - som det skulle være fremgået ovenfor -netop ikke sigter mod forvaltning i ordets, efterhånden, lidt odiøse forstand. Naturligvis skal officeren med en MFU indledningsvis anvendes i stillinger, hvor man kan drage nytte af hans nyerhvervede uddannelse. Men derved mister officeren ikke den operative erfaring, han gennem et langt karriereforløb har opbygget. Når de første officerer med en MFU skal udnævnes til chefniveauet (oberstløjtnant/kommandørkaptajn) vil man da formentligt også se, at de pågældende kan forrette tjeneste i rent operative stillinger.
 
Spørgsmålet er, om tiden ikke er inde til at ophæve sondringen mellem tjenesteområde forvaltning og tjenesteområde operativ og alene se på officerens kvalifikationer i kraft af uddannelse og erfaring. Det er jo logisk, at en officer med en MFU ikke skal være chef for operationssektionen ved en brigade, ligesom den operativt føringsuddannede officer næppe vil være egnet som sagsbehandler i en økonomistab. Men når alt kommer til alt, er det Stabskursus på Videreud- dannelsestrin II, der er afgørende for indtræden på højeste funktionsniveau (hvilket reglerne i flyvevåbnet og søværnet jo viser). Personelforvaltningen må herefter placere bedste mand i funktionen.
 
Afslutning
Jeg skal endnu engang understrege, at den afsluttende del af denne artikel er baseret på mine egne iagttagelser i løbet af 13 måneder som elev på For- svarsakademiet og efter få måneder som lærer samme sted. Formålet har været at udbrede kendskabet til MFU samt at skabe diskussion om MFUs anvendelighed i forsvaret. At der er brug for officerer såvel med en operativ uddannelse som med en MFU, er der næppe tvivl om. Forsvarets opgaver, hvor de driftsmæssige tager mere og mere tid, nødvendiggør dette. Men fordi man vælger en MFU, bør man ikke automatisk være afskåret for ikke-administrative jobs eller for en karriere. Der har formentligt altid været en sund og naturlig konkurrence mellem operativt uddannede og forvaltningsuddannede officerer. Det bør der fortsat være. Med denne artikel håber jeg, at der nu konkurreres på mere lige vilkår!
 
 
 
 
PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_123_aargang_feb.pdf
 
 
 
 

 

Litteraturliste

Del: