Hjemmeværnet i fremtidens forsvar

Denne artikel er skrevet af major J. K. Christensen, der er chef for Materielsektionen ved Hjemmeværnsregion V.

 

Det aktuelle forsvarsforlig er ved at udløbe. Dets realisering er så vidt fremskreden, at der kan gøres status for så vidt angår dets indvirkning på det samlede koncept for forsvaret af Danmark. Det vil under alle omstændigheder være nyttigt, eftersom et nyt og foreløbig ukendt forsvarsforhg står for døren. En sådan status kan bl.a. udledes af Rådgivnings- og Analysegruppens rapport: "Fremtidige Konflikttyper og Konsekvenser for Forsvaret".

Rapporten peger bl.a. på, at de ændrede internationale forhold har givet anlednmg til en generel nedsættelse af beredskabet, herunder at det vil være muligt at gennemføre en del af uddannelsen og beholdningsopbygningen i en periode efter en sikringsstyrkes formering således, at den første samlede værnepligtsuddannelse kan reduceres. Sideløbende hermed er hærens krigsstyrke blevet reduceret. Disse ændringer medfører, at løsningen af hærens samlede opgaver må tages under overvejelse.

Om hærhjemmevæmet hedder det i konsekvens heraf, at det bl.a. vil være aktuelt at overvåge, bevogte og sikre de områder, hvor felthærens resterende uddannelse gennemføres samt i begrænset omfang eventuelt at kunne overtage regionale hærenheders bevogtnings- og sikringsopgaver.- Hvad betyder det? Såfremt de brede formuleringer med tiden skal komme til at dække realiteter, må det naturligvis forudsættes, at de udmøntes i konkrete opgaver. Skal den beskrevne opgave have nogen betydning, kan den næppe undgå at indeholde følgende elementer:

- Konstatere, opklare, nedkæmpe, subsidiært inddæmme større eller mindre sø- og luftlandsætninger, der truer hærens enheder eller beholdningsopbygning.
- Forhindre specialstyrkers ødelæggelse af infrastruktur, uden hvilken samfundet som helhed og forsvaret i særdeleshed ikke kan fungere.
- Forhindre mindre enheders erobring af adgangsporte til territoriet.
- Hæmme fjendtlig efterretnings- og sabotageorganisations virksomhed på territoriet.

Opgaverne er ikke væsensforskellige fra hjemmeværnets nuværende, men det følger af den beskrevne situaton, at opgaverne må løses relativt selvstændigt, idet kravene i Hjemmeværnets Feltreglement pkt. 227 ikke vil være opfyldt:
"En hjemmeværnsenhed, der bliver bundet af fjenden, vil kun i kort tid kunne føre en selvstændig kamp. Det må derfor være undtagelsen, at der stilles en enhed en opgave, som den kun kan løse med risiko for at lade sig binde, og en sådan opgave vil normalt kun blive stillet under den forudsætning, at enheden, inden den trues med at blive nedkæmpet, kan undsættes, eventuelt afløses, af stærkere styrker".

Det forudsættes dog, at begrænsningen i en eventuel overtagelse af de regionale hærenheders opgaver, ligger i opgavernes størrelse. Det er altså ikke påtænkt at overtage hele bataljonsopgaver, men nødvendigvis nok dele heraf. Det forudsættes endelig, at opgaven ønskes løst så godt, at hæren vil opnå en rimelig reaktionstid, også selv om der faktisk sker angreb på territoriet, medens hærstyrkerne er til fortsat uddannelse.

Hjemmeværnets struktur
Hjemmeværnet er udfra sin struktur karakteriseret af kort uddannelse og højt beredskab. Kun halvdelen af hjemmeværnets personel har gennemført en værnepligtsuddannelse, medens resten har en grunduddannelse på 100 timer. Gruppeførerens formelle uddannelse varer 2 uger, delingsførerens 2 uger mere og kompagnichefens atter 2 uger mere. Der er ingen af befalingsmændene, der lærer at koordinere flere gruppers ild.

Som enkeltmand er hjemmeværnssoldaten udrustet fuldt på linie med soldaterne i stående styrke, men der findes ikke tungere våben end let maskingevær og 84 mm dysekanon, og det har erfaringsmæssigt vist sig vanskeligt at uddanne på tungere våben. Hjemmeværnets nuværende høje beredskab er baseret på
- at personellet er frivilligt, hvorfor våben og ammunition kan opbevares i hjemmet,
- at opgaven løses på hjemegnen og kan indøves i fredstid,
- at opgaver og materiel afprøves og kontrolleres.

Hjemmeværnets særlige muligheder ligger altså i udnyttelsen af det høje beredskab, medens den rådige uddannelsestid begrænser både enkeltmands og føreres uddannelse, og derved begrænses såvel den mulige udrustning som karakteren af de opgaver, der kan løses. Det er det komplicerede samspil melem muligheder og begrænsninger, der har ført frem til den nuværende opgavestilling. Ved siden af de almindehge opgaver i overvågning, bevogtning og kamp er hjemmeværnet for nærværende pålagt en lang række specialopgaver:
- etablering af hindrelinier,
- trafikkontrol,
- A- og C-sporing,
- feltsikekrhedstjeneste m.v.
og har gennem årene måttet sige nej til mange flere. Sagen er den, at når værnene har haft vanskeligt ved at løse en opgave, har man henvendt sig til hjemmeværnet. Når man betænker den karakteristik af hjenmievæmets stærke og svage sider, jeg netop har givet, er dette jo i virkeligheden en overraskende og urealistisk tankegang. Kvaliteten af den faktiske løsning af de mange specialopgaver ved de 36 hjenmievæmsdistrikter og de 554 hjenmievæmskompagnier vil jeg betegne som svingende til sporadisk, afhængig af specialopgavens art og den interesse, som på stedet kan mobiliseres for den. Generelt er logikken selvfølgelig, at hvis der er noget, der er svært for værnene, så er der stor sandsynlighed for, at det er umuligt for hjemmeværnet. Tværtimod bør de opgaver hjemmeværnet løser netop være almindelige og simple. 

Mulige løsninger
Den traditionelle løsning af de beskrevne opgaver ville være at koncentrere hjemmevæmsenheder fra et større område omkring betydende havne, flyvepladser, jembaneknudepunkter, forbindelsen mellem landsdelene, kraftværker og depotområder samt opstille regionale udrykkestyrker. Såfremt den etablerede bevogtning skal være af nogen værdi, må de koncentrerede styrker være så store, at der kan skabes dybde i opgaveløsningen. D.V.S., at der i tyngdeområdeme både må findes en tilstrækkelig bevogtningsstyr- ke om objektet og en tilstrækkelig overvågning af det tilgrænsende terræn. Konsekvensen er, at en del hjemmevæmsenheder må flyttes fra det område, hvorfra de i fredstid hverves. Fremgangsmåden har faktisk været anvendt til løsning af visse opgaver allerede. Jeg har selv som distriktschef erfaring med således at planlægge og indøve indsættelse af en deling uden for dens kompagniområde. Fordelen er helt klart den, at man, der hvor man tilfører styrker udefra, kan løse en større opgave.

Det vil naturligvis betyde en tyndere generel overvågning af territoriet uden for tyngdeområdeme samt en ophævelse af en række nuværende opgaver. Ulempen ved selve gennemførelsen gmnder sig i hovedsagen på hjenmievæmsen- hedemes stmktur. Det volder bl.a. vanskehgheder for føreme at indpasse enheden i en større operativ, faglig og administrativ ramme. Især hvis indsættelsen skal ske i fredstid, hvor muligheder og bemyndigelser er egrænset. Det vil være en lettelse for løsningen af de nye opgaver, såfremt de nuværende specialopgaver bortfaldt. Det vil ikke frigøre mange ressourcer, da opgaveløsningen i forvejen er sporadisk, men det vil simplificere det samlede opgavesæt. Mere betydning vil det have, at de nuværende mindre bevogtningsop- gaver ophæves. Det vil frigøre de nødvendige styrker, men det vil jo ikke automatisk sætte dem i stand til at løse mere komplicerede opgaver i en større ramme.

For at opnå en militært tilfredsstillende løsning, vil det være nødvendigt at gennemføre en række udgiftskrævende foranstaltninger til styrkelse af enhedeme i tyngdeområdeme. Det vil for det første være nødvendigt at tilvejebringe fomdsætninger for, at de pågældende enheder kan holdes aktiverede i en forholdsvis lang, indledende periode. Der er her tale om en bred vifte af ændringer, spændende fra det formelle beredskabssystem over lønningsforhold til logistiske foranstaltninger. For det andet vil der på befalingsmandsområdet i allerhøjeste grad være behov for at styrke enheder, som skal indsættes i tyngdeområdeme. De uddannelsesmæssige, føringsmæssige og faglige opgaver, som er forbundet hermed, kan ikke løses på tilfredsstillende måde, medmindre der tilføres hjenmievæmet et antal faste officerer og reserveofficerer med rådighedskontrakt, som dels kan støtte uddannelsen i fredstid, dels kan virke som rådgivere og forbindelsesofficerer for disse enheder. Den taktiske ramme og tidlige aktivering, som disse ganske mange enheder skal arbejde under med- fører, at de har krav på en sådan støtte.

Jeg skal dog gøre opmærksom på, at der findes en alternativ mulighed for at modvirke konsekvenserne af nedgangen i beredskab og krigsstyrke. Muligheden ligger ganske enkelt i en forøget tilgang til hjemmeværnet i sin nuværende form. Hjenmievæmets styrketal er nemlig i forligsperioden faldet til 68.000 og vil formentlig falde et stykke endnu. Såfremt styrketallet blev bragt op til ca. 80.000, ville den heraf affødte bedre løsning af også hærhjemmevæmets generelle opgaver i overvågning, bevogtning og kamp kunne tjene sanmie formål, som den beskrevne ændring i den nuværende opgaveløsning.

Jeg vil tro, at en sådan yderiigere tilgang kan fremkaldes, såfremt folketinget utvetydigt tilkendegiver, at man ønsker dette. Det vil man kunne gøre med en beskeden merbevilling til hjemmeværnets informationstjeneste samt vedtagelsen af en opfordring til borgerne om at melde sig. Naturligvis bør denne begyndelse følges op lokalt. Hærens garnisoner bør i højere grad knytte hjemmeværnets enheder til sig og ved enhver lejlighed vise dette tilknytningsforhold offentligt frem. Hjemme i deres valgkredse bør de folketingsmænd, der står bag et sådant initiativ, viderebringe folketingets opfordring og også de lokale politikere og repræsentanter for folkelige organisationer bør opfordre borgerne til at melde sig.

En ting kan i hvert fald slås fast: Skal de af Rådgivnings- og Analyse gruppen beskrevne opgaver løses under de givne vilkår på en sådan måde, at løsningen får den ønskede betydning for hærens sikkerhed, kræver det konkrete foranstaltninger i den ene eller anden retning. Enten må man ved en ændret organisation og dertil hørende tilførsel af midler udnytte det nuværende styrketal bedre, eller man må mere generelt vælge at styrke den nuværende organisation ved en forøget tilgang. Det bliver spændende at følge, om der nu også i de kommende år vil ske noget konkret. 

 

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidsskrift, hvor denne artikel er fra:
PDF iconmilitaert_tidskrift_123_aargang_jul.pdf

 

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.