Hitler’s U-bådsbaser

Jak P. Mallmann Showell, Hitler’s U-bådsbaser (oversat af kommandørkaptajn Hans Christian Dahlerup Koch og Grethe Teglbjærg). Værløse: Billesøe & Baltzer, 2004. 158 sider, kr. 198,00.

Bogen tager sit udgangspunkt i en beskrivelse af de tyske ubådsbaser i 1930’erne. Herefter beskrives den hastige udvikling, hvor krigen kommer hurtigere end flådens ledelse havde forudset. Inden besættelsen af Norge er blevet fuldført, bliver der truffet beslutning om, at de tyske ubåde kan baseres i Norge. Herfra er der bedre adgang til Nordatlanten end fra de tyske baser. Næppe er disse beslutninger ført ud i livet, før Frankrig falder, og hermed har den tyske flåde mulighed for tillige at skaffe sig baser til ubådene langs Kanalkysten og den franske Atlanterhavskyst.

Alt dette medfører kæmpemæssige byggeprojekter med flåden som bygherre og ”Organisation Todt” som bygmester. Der er en udmærket beskrivelse af de enkelte projekter og deres baggrund samt de lokale vanskeligheder, som man støder ind i. Specielt i Bretagne er der vanskelige forhold på grund af tidevand, stærk strøm og tillige ofte tåge. Projekterne er så omfattende, at de oftest bliver overhalet af krigens begivenheder. De fleste ubådsbunkere i Norge og Frankrig står først klar i 1943-44. 

Bogen henvender sig nok til et specielt publikum, som har interesse for detaljer omkring de tyske ubåde. Bogen virker, som om den er skrevet af en glad amatør, der er fascineret af emnet, inklusive betonblanding og armeringsjern. Det er en samling af relevante og irrelevante data - i en stor pærevælling. Bogen er skæmmet af talrige trykfejl, stednavne som staves på forskellige måder, tungt sprog og meningsforstyrrende sætninger, hvor man ved, at forfatteren mener det modsatte af, hvad der står. Selv om den ene af oversætterne er tidligere ubådsofficer, har det ikke hindret en række mindre skønhedsfejl.

Endvidere er forfatteren tilsyneladende hoppet med på den seneste bølge af tysk selvmedlidenhed og frustration omkring bombeofre i Tyskland - og taber i den forbindelse tråden til sit egentlige emne. Der angives blandt andet ukorrekte tal for bombeofre i Dresden. Der var ikke flere ofre i Dresden end for atombomben over Hiroshima! Dresdens politi oplyste tallet til 18.375 mennesker plus et ukendt antal uidentificerede flygtninge, ialt ca. 25.000 mennesker. Hvad værre er, at der eksempelvis står ”heldigvis” (side 93), når en britisk bombe ikke rammer sit mål. Hvem holder forfatteren med? Et sted beskriver han den tyske frygt for et allieret raid. Han bruger udtrykket ”en bande commandosoldater” (side 144), hvilket forekommer mig en anelse tendentiøst. At man ikke kender forskel på en ridderorden og et ridderkors, det hører til detaljerne.

Et af bogens fortrin er de mange fotos, mere end et hundrede, hvoraf mange er originale. De er med til at give et indtryk af byggeriernes enorme dimensioner. Bogen er tillige forsynet med såvel gode oversigtskort som gode specialkort.

Man har i den danske udgave udeladt det omfangsrige bilag, som angiver

- navne på officerer i de tyske ubådsstabe og ubådsbaser,

- andre personelmæssige oplysninger,

- vigtige signaler og

- vigtige administrative bestemmelser for ubåde.

Udeladelsen har været begrundet i en afvejning af behovet for denne specialviden og antallet af interesserede set i relation til omfanget af oversættelsen. Forlaget har derfor overdraget et eksemplar af den engelske udgave af bogen til Marinens Bibliotek, hvor interesserede kan skaffe sig de ovennævnte oplysninger. Bagest i den danske udgave er der en litteraturliste med angivelse af relevante bøger om ubåde på dansk, engelsk, tysk og fransk. Den danske udgave er endvidere forsynet med et stikordsregister og en oversigt over dimensionerne for de forskellige ubådsbunkere, (mini-ubådsbunkere undtaget).

Af bogen fremgår også, at de allierede havde motiver - både under og efter krigen - til at fjerne Hitlers forskellige bunkere. Det var ikke uden vanskeligheder. Tyskerne bar på en slet skjult stolthed over byggeriets kvalitet. Derfor kan man undertiden se bemalinger (graffiti) på væggene: ”Made in Germany”.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_133.aargang_nr.2_2004.pdf

Del: