Hans Larsen: "Mit Liv"

"Mit liv” af Hans Larsen, redigeret af Marion Thorning. Udgivet den 28. juli 2013 på Forlaget Lind.  (Kan bestilles via 41653166 eller www.forlagetlind.dk, forsendelse + kr. 50). Sælges også som e-bog via www.saxo.com. 175 sider illustreret. Pris kr. 225.

Det er en bog om en usædvanlig og hård skæbne, som ramte en ung smed fra Helsingør. I en selvbiografisk beretning får læseren lidt baggrundsinformationer om hans opvækst i Helsingør. Han kommer i lære som smed kort inden den tyske besættelse af Danmark. Hovedpersonen er Hans Larsen, som afgik ved døden i 2008 i en alder af 85 år. Han var blevet ramt af KZ-syndromet, og han talte ikke i 30 år om sine traumatiske oplevelser, men så begynder han langsomt at nedfælde sine erindringer på tryk. Bogen var oprindelig møntet på familien, men er nu udsendt i en form, som er redigeret af datteren, men hvor Hans Larsens enke Ella også er medudgiver. Det er blevet til en god og læseværdig bog om et ganske vanskeligt emne.

Efter at have deltaget i lidt småchikanerier af tyskerne bliver Hans Larsen som 20-årig i sommeren 1943 involveret i jernbanesabotage i Jylland, men bliver hurtigt arresteret og idømt 4 års tugthus. Straffen skal afsones i tyske fængsler. I alt kommer han til at være fængslet i 20 måneder i Tyskland, og der oplever han ufattelige rædsler i en række forskellige fængsler og lejre, som i efterkrigstiden ikke giver ham anledning til at bære nag til tyskerne. De rent krigsmæssige oplevelser omfatter voldsomme allierede bombardementer af de flyvepladser, fabrikker og fængsler, hvor Larsen bor og arbejder. De kræver mange dødsofre, men beskrivelsen af selve ”livet i lejren” – hvis man overhovedet kan bruge det udtryk – er præget af råhed, sadisme og fornedrelse i en målestok, som har været svær for Hans Larsen at gengive.

Tyske fanger skal marchere i rendestenen. De må ikke gå på fortovet, og mødre med små børn spytter på dem undervejs. Medfanger bliver tævet ihjel. Mange dør af sult og sygdom. Tøjet bliver stjålet fra de døde, ”som jo ikke skal bruge det længere”. En togrejse på 400 km tager seks og et halvt døgn, og i mellemtiden er en hel del af fangerne bukket under på grund af sult og kulde. Selv går Larsen ned i vægt fra ca. 70 kg til under 40 kg ved krigens slutning. Da han efter et år ser sig selv i et spejl, kigger han efter den anden person i spejlet. Han kan slet ikke kende sig selv! Flugten nordpå i april 1945 er spændende beskrevet. Selv da Det tredje Rige var i opløsning skulle alle formalia med rejsepapirer og stempler være i orden.

Bogen er forsynet med passende fotos og kort, så læseren kan følge med i begivenhederne. Bagest er bogen forsynet med en ganske kort biografi, hvoraf også fremgår den hjælp, som Larsen fik fra Frihedsfonden og andre. Det er – trods det barske og modbydelige emne – blevet til en smuk bog om Hans Larsens vanskelige liv og en smuk hyldest til hustruen. Det er godt, at bogen nu bliver udgivet, og både den og Hans Larsen kan familien være stolte af.

 

Del:

Emneord