Hæren og de fredsstøttende operationer!

Indledning
Fredsstøttende operationer er den synlige opgave for hæren i dette årti. Fredsstøttende
operationer og deres betydning for den danske hær påkalder sig både
opmærksomhed og debat. I debatten fremtræder fredsstøttende operationer som
svære og komplicerede, og som noget hæren bør udvikle specifik doktrin, materiel
og organisation til.
Det er jeg uenig i, og jeg vil i det følgende kort gennemgå de faktorer, der bør
tillægges vægt i forhold til hærens fremtidige udvikling generelt og i forhold til
engagementet i de fredsstøttende operationer.

Foto: Forsvaret.dk

Baggrund
Krig er en videreførelse af politikken blot med andre midler. Dette kommer meget
tydeligt til udtryk på Balkan. Krigen kender ingen grænser, og enhver nation kan
derfor principielt ende som mål for en anden nations krigsførelse. Omvendt er det
krigens magtmidler, der som en del af politikken, evner at bringe krige til ophør.
Der er således fortsat brug for, at nationen har et forsvar til sikring af
suverænitet og overlevelse. Der er samtidig brug for et forsvar, der kan sikre
nationen indflydelse. Forsvaret kan kun sikre nationens suverænitet, overlevelseog
indflydelse, hvis det er troværdigt. Nationens forsvarsplanlægning er derfor
nødvendigvis rettet mod at kunne klare sig i den værst tænkelige situation, som er
at kunne klare sig under den næste krig.
Afledt heraf er det hærens opgave i fredstid at opstille, udruste og uddanne
enheder, der kan kæmpe.
Op gennem historien har flere nationer ikke magtet at holde sig målet for øje.
De samme nationer har også ofte betalt en høj pris i tab af menneskeliv, materiel og
indflydelse.
Efter Første Verdenskrig var der ikke mange nationer, som troede på muligheden
for en ny storkrig i Europa. Britisk doktrin-, materiel- og organisationsudvikling,
som i tyverne var på et niveau, hvor man eksempelvis eksperimenterede med
faldt pansrede brigader, som vi kender dem i dag, blev sat i stå, og den engelske
hær blev udviklet til alene at kunne forsvare og fastholde imperiet overfor indre oprør. I maj 1940
blev det britiske ekspeditionskorps’s manglende kapacitet udstillet, da det mødte ’ Panzergruppe
Kleist” i Nordfrankrig. Uden doktrin, med forkert uddannelse og forkert materiel var resultatet
givet på forhånd.
Det er i dag briternes første prioritet ved opstilling, udrustning og uddannelse af enheder i
hæren, at de skal kunne kæmpe.
Frankrig trådte ud af det militære samarbejde i NATO i 1966,#Frankrig så herefter ikke en trussel,
der godtgjorde den franske hær indsat i en massiv konventionel krig. Den franske hærblev derfor
udviklet primært med henblik på at støtte franske oversøiske interesser. Under det allierede angreb
fra Saudi-Arabien ind i Kuwait og Irak i 1991, stod det klart for såvel franskmænd som øvrige
allierede, at den franske hær hverkenbesad doktrin, materielellerorganisation, som satte den i
stand til at spille en rolle i Golfkrigen.
Den franske hær er sidenblevet omorganiseret, så den i højere grad er fokuseret mod krigens krav.
Det kan gå galt, hvis man i sin forsvarsplanlægning ikke evner at holde fokus på det egentlige
formål mednationens væbnede styrker. Planlægning, opstilling og uddannelse af en hær er en
langsigtet proces, hvor umiddelbart logiske og nærliggende løsningerkan fåkatastrofale konsekvenser
for hærens evnetil atkunne kæmpe i den næste krig.
Hærens generelle planlægning, opstilling og uddannelse skal være rettet mod krigens krav.
Hvad så med løsning afopgaver i rammen affredsstøttende operationer? Er der behov for, at hæren
parallelt med forberedelser til krigsopgaven udvikler særlig doktrin for, materiel til og
organisation af enheder indsat til fredsstøttende operationer?
 

Erfaring
"Aldrig mere en 9. april” var grundlaget for genopbygningen af det danske forsvar efter
andenverdenskrig. ’ Aldrig mere en 18. september” er grundlaget for hærens nuværende opstilling,
uddannelse og udsendelse af enheder til fredsstøttende operationer.
Hæren gjorde sine erfaringer i Kroatien i sensommeren 1995, hvor den fredsstøttende operation
eskalerede hurtigere, end hærenkunne reagere. De danske enheder var hverken uddannet, udrustet
eller organiseret til situationen.
Det er nu en erfaring, at en fredsbevarende operation kan være megetvoldelig ligesom en
fredsskabende operation kan være fredelig. Det er derfor svært på forhånd at definere truslen mod
danske soldater, hvorfor et dansk kontingent altid bør  ære udrustet til atkunne klare
denværsttænkelige situationi missionsområdet.
En anden erfaring er, at en fredsstøttende operations succes afhænger af den

indsatte enheds evne til at afskrække parterne fra igen at gribe til våben.
Den danske bataljon i Bosnien indgår sammen med fire andre bataljoner i den
Nordisk Polske Brigade. Der er stor forskel på doktrin, materiel og organisation
mellem bataljonerne. Den danske bataljon er stort set organiseret og udrustet som
en panserinfanteribataljon, og den er uddannet til krig. Brigadens øvrige bataljoner
er specielt organiseret, udrustet og uddannet til løsning af fredsbevarende opgaver
i en fredsstøttende operation. Vi opstillede i årevis selv den slags enheder til styrken
på Cypern. De virker ikke, når de bliver udsat for situationer, som de ikke er
uddannet specielt til.
Gennem de næsten 3 år den Nordisk Polske Brigade har været indsat i Bosnien,
er det den Danske Bataljon, der har skabt Brigadens resultater.
Der er for mig ingen tvivl om, at en militær enheds evne til at løse opgaver
under fredsstøttende operationer afhænger af dens evne til at kunne kæmpe.
Doktrin og uddannelse
Doktrin for udsendelse af enheder er feltreglement I, som ud over kampformeme
indeholder et enkelt kapitel omhandlende de særlige forhold, der gør sig gældende
under fredsstøttende operationer. Der er hermed stort sammenfald mellem doktringrundlaget
for opstilling og uddannelse til krigsopgaver og for enheder udsendt i
fredsstøttende operationer. Den nuværende doktrin er dækkende, men den skal
naturligvis løbende tilpasses udvikling indenfor materiel og organisation.
Med et feltreglement I, som fortsat dækker alle hærenhedernes mulige opgaver,
tilsikrer vi den nødvendige interesse for doktrinudviklingen.
Den danske bataljons enheder har gennemgået den første samlede uddannelse
efterfulgt af resterende uddannelse. Bataljonens enheder har dermed, i rammen af
en krigsorganisation, modtaget den militære træning, som gør dem klar til kamp.
Bataljonens enheder har derudover gennemgået en kort missionsorienteret
uddannelse, som er målrettet mod opgaven i Bosnien. Bataljonens soldater og
enheder er i stand til at bevare ro og omtanke i kritiske situationer, de tør vente lidt
længere med at skyde, fordi de ved de kan ramme, hvis de skal. De udgør en enhed,
som ikke behøver atvende ryggen til situationer, som indeholder farlige elementer.
De øvrige nationer der opstiller enheder til brigaden har oprettet særlige centre
til langvarig og særskilt uddannelse i fredsstøttende operationer. For den enkelte
soldat betyder det, at de soldatermæssige færdigheder træder i baggrunden. For
enheden betyder det, at den ikke kan kæmpe.
Under min bataljons uddannelse i Danmark har der fra flere sider været et pres
for at starte den missionsorienterede uddannelse tidligere og dermed udelade dele
af krigsuddannelsen. Bataljonen har under hele uddannelsesforløbet fastholdt, at
forudsætningen for at sende enheder ud i fredsstøttende operationer er, at de er klar
til kamp.
Vi bør ikke ændre på denne forudsætning. Jeg mener samtidig, at der ikke er
nogen saglig begrundelse for at oprette særlige uddannelsescentre eller enheder,
som er målrettet mod fredsstøttende operationer. Krigsorganisationen kan og bør
indlære de få elementære taktiske og tekniske færdigheder, som en indsættelse i
fredsstøttende operationer kræver.
I forhold til krigsopgaven opnår vi, at vi uddanner flest mulige soldater og
førere til krigsstrukturen. Samtidig med at den meget korte missionsorienterede
uddannelse minimerer spilduddannelse på færdigheder, der ikke kan bruges i krig.
I forhold til den fredsstøttende opgave opnår vi, at den målrettede danske
uddannelse af soldater og enheder til krigens vilkår gør den danske bataljon til en
synlig og effektiv professionel enhed, som afholder parterne fra at gribe til våben
mod hinanden og mod bataljonen. De udsendte soldater og førere er fleksible
overfor hurtige skift i truslen.
Samtidig opnår vi, at enheden har et uddannelsesniveau, som sætter den i stand
til at omstille sig til alle øvrige opgaver. Samarbejde under krigsforhold er den
ultimative udfordring for menneskelige relationer.
 

Materiel
Den Danske Bataljon er stort set udstyret med materiel som enpanserinfanteribataljon,
hvor i der indgår kampvogne og pansrede mandskabsvogne.
De øvrige bataljoner i brigaden er udrustet med specielt indkøbt eller lejet
materiel til indsættelse i fredsstøttende operationer. Primært letpansrede hjulkøretøjer
og lette våben.
I forhold til krigsopgaven undgår vi hermed indkøb af materiel, som ikke kan
klare sig under krigens vilkår, og som dermed er spildt. Vi undgår dobbeltuddannelse,
og vi fastholder et godt uddannelsesniveau i personelkadren, som under
udsendelsen arbejder med relevant krigsmateriel.
I forhold til den fredsstøttende opgave opnår vi en god afskrækkelseseffekt.
Krigsmateriel er kun afskrækkende, hvis det er effektivt. En meget stor og synlig
letpansret mandskabsvogn på hjul virker ikke afskrækkende på en professionel
soldat, der har været i krig i fire år, den udgør derimod et stort mål. En middeltung
kampvogn, som allerede i april 1994 overbeviste lokale professionelle soldater om
sine taktiske muligheder, virker afskrækkende.
 

Organisation
Den danske bataljon er indsat som en tilpasset panserinfanteribataljon, hvoraf
hovedparten af kompagnierne, eskadronen og delingerne er elementer som indgår
i krigsstrukturen.
De øvrige nordiske lande, der deltager i brigaden, er indsat med til opgaven
sammensatte enheder.
I forhold til krigsopgaven opnår vi, at udsendt personel og førere udbygger og
vedligeholder deres evne til at agere i den gældende krigsorganisation. Vi uddanner
os til krig, også når vi er udsendt. Det er vigtigt i en hær med få ressourcer og
tyngde om de udsendte enheder, at specielt de yngre officerer oplever krigsorganisationen
virke. I en tid uden store øvelser mister vi hurtigt overblik over og
oplevelse af den krigsorganisation, som vi skal opstille, uddanne og føre.
I forhold til den fredsstøttende opgave opnår vi, at den udsendte enhed kan
klare sig under alle forhold. Hvis opgaven eller situationen skifter under missionen
kan den udsendte enhed fleksibelt løse nye opgaver, forsvare sig selv og ultimativt
løse offensive kampopgaver.
 

Konklusion
Den danske hær opstiller, uddanner og udsender for nærværende enheder til fredsstøttende
operationer baseret på den forudsætning, at en militær enheds evne til at
løse opgaver under fredsstøttende operationer afhænger af dens evne til at kunne
kæmpe. Den danske hær bør fortsætte hermed.
Oprettelse af særlige uddannelsescentre for fredsstøttende operationer, uddannelse
i fredsstøttende operationer i stedet for uddannelse rettet mod krigsforhold,
indkøb af særligt materiel til enheder indsat i fredsstøttende operationer som
erstatning for krigsmateriel eller anvendelse af særligt sammensatte enheder i stedet
for enhedstyper frakrigsstrukturener alle elementer, som på sigt vil svække hærens
evne til at kæmpe under den næste krig samtidig med, at udsendte enheders evne
til at løse opgaver under fredsstøttende operationer begrænses.

 

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:
militaert_tidskrift_128_aargang_mar.pdf

 

Litteraturliste

Del:



Der er i øjeblikket ingen kommende arrangementer.

Næste arrangement er under udarbejdelse, og vil blive lagt op hurtigst muligt.