Hæren: 400 års danmarkshistorie

Jens Ole Christensen & Rune Holmeå Iversen. Hæren: 400 års danmarkshistorie. Polen; Gads Forlag & Tøjhusmuseet, 2014. ISBN 978-87-12-04946-3. 336 sider, talrige illustrationer, Kr. 349,95.

Hæren: 400 års danmarkshistorie udkom den 5. september 2014 – altså på Forsvarets årlige flag- og mindedag. Der er derfor grund til at spørge, om der er tale om et jubilæumsværk beregnet til festligholdelse af det 400-årsjubilæum, som Hæren fejrer i år; om det er et videnskabeligt værk; eller om det skal ses som en bestræbelse på at skabe en årstalsliste eller et opslagsværk med kortfattede oplysninger om Hærens udvikling gennem disse 400 år.

Bogen, der har forord af H.K.H. Prins Joachim, er inddelt i Introduktion og Indledning (der i denne sammenhæng ikke er det samme), fem kapitler, Afslutning, Tidslinje samt en kortfattet bibliografi. Den er righoldigt illustreret med billeder, der for manges – men ikke alles – vedkommende er relevante for den tekst, hvori de er anbragt. Bogen falder i to kvalitativt markant forskellige dele: Den første, der dækker perioden fra 1614 til slutningen af det nittende århundrede, og en anden del omhandlende årene fra optakten til Første Verdenskrig og frem til i dag. Sproget er ligefremt og vel gennemarbejdet – også hvad korrektur angår – men der er forskelligt, som vi skal kommentere i det følgende.

”Introduktionen” giver i sit første afsnit en forsigtigt antydning af et opgør med den radikale historieopfattelse. Man beskriver desuden Hærens rolle i statens opbygning og udvikling frem mod den nationalstat, som Danmark er i dag. Terminologisk vover forfatterne sig her ud i en problematisk definition af det moderne, som de mener at kunne oversætte direkte fra engelsk. Således bliver Middelalderen til den præmoderne tid, mens Nyere Tid (1500-1789 [Early Modern Era]) og Nyeste Tid (1789 til i dag [Late Modern Era]) beskrives samlet som ”moderne tid”. ”Det moderne” er som bekendt i dansk sammenhæng et udtryk, som finder anvendelse på den litterære retning, der begynder med ”Det Moderne Gennembrud”, som indledes med Georg Brandes' forelæsninger på Københavns Universitet fra 1871. Introduktionen præsenterer også en programerklæring om værkets fremgangsmåde, nemlig at udelade personnavne og datoer samt at ”male med en bred pensel”. Dette må siges at være fulgt konsekvent i bogens første halvdel, mens detaljeringsgraden i den anden synes mere fyldestgørende.

”Indledningen” beskriver lidt af forhistorien til oprettelsen af den statslige hær. Således behandles begreber som leding og landeværn – men ikke hirden – stormandsklassens hensygnende monopol som kongens våbendrager, borgens svindende betydning, kanonernes indtog på krigsskuepladsen og den Militære Revolution, der tog sin begyndelse i begyndelsen af det 16. århundrede, i bogen dog anført som 1600-tallet.

Det første egentlige kapitel er ”Svenske- og Englandskrigenes Århundreder,” hvorfra der påbegyndes en gennemgang af udvalgte dele af den danske hærs udvikling i Nyere og begyndelsen af Nyeste Tid. Der males, som tidligere averteret, med en bred pensel, og der er tale om gennemgang af en række krige, slag og hærordninger på et overordnet plan uden de detaljer, som en militærhistorisk interesseret læser sikkert ville ønske sig: Når feltartilleriet omtales, ville mange nok gerne se en nærmere beskrivelse af, hvad der er let artilleri til troppernes egen ildstøtte, og hvad der er tungt skyts til brug ved belejringer af fjendens og forsvar af egne fæstninger. Da piken erstattedes af bajonetten og de spanske ryttere, ville det være af betydning at få at vide, hvilke organisatoriske og doktrinære justeringer dette medførte. Når det nævnes at ”Rostjenesten” blev omorganiseret, ville det være rart at vide, hvor mange landsdelskompagnier der blev opstillet, hvor mange ryttere der indgik i disse, og hvordan de kæmpede.

I forbindelse med Kejserkrigen tages så de første skridt til beskrivelse en lang række af danske nederlag og taktiske fejltrin. Vi får at vide, at Kong Christian IV i 1626 led et forsmædeligt nederlag ved Lutter am Barrenberge, men intet om hvorfor, hvorledes hans taktik var forfejlet, om hans styrke var forkert udrustet eller talmæssigt underlegen. Faktisk bliver vi ikke meget klogere m.h.t. den danske hær – vi får blot oplyst, at den var til stede og tabte.

Blandt de mange ulykker nævnes også, at Danmarks problem i 1643 var ”manglende hærledelse,” hvilket må undre al den stund, at det to sider forinden er blevet beskrevet, hvordan ”den dygtige og energiske Anders Bille” i 1642 var blevet Hærens chef.

Ingen af de anførte oplysninger er forkerte, men hvis tanken med bogudgivelsen er at fejre hæren, kunne det have været nok så opbyggeligt, om også nogle af dens markante succeser – Boyne 1690, Aughrim 1691, Blenheim 1704, Sehested 1812 – blev nænt, ligesom fremtrædende og succesrige danske hærførere med fordel kunne have været omtalt.

Hærens udvikling af organisation og doktrin i midten af det 18. århundrede ville have været et godt eksempel på fremsynet dansk militær tænkning med inspiration udefra. I perioden fra oprettelsen af Landkadetkompagniet og frem til afslutningen af Napoleonskrigene var det hovedsageligt, men ikke udelukkende, fransk militær praksis og teori, der var inspirationskilden med hensyn til udviklingen af den danske hærs doktriner, organisation og våbenteknologi, og det var gennem enkelte danske officerers deltagelse i fremmede hæres felttog, at størsteparten af denne påvirkning fandt sted. Den helt centrale figur for den militære udvikling i Danmark i det attende århundrede var den franske general Claude-Louis comte de Saint Germain, men mange etnisk danske officerer gav også deres betydelige bidrag til fornyelse af den hjemlige militære tænkning. Sådanne oplysninger ville det have været nyttigt at give læserne. I forbindelse med behandlingen af Napoleonskrigene savnes en beskrivelse af ”Fastlandsspærringen,” der fik afgørende betydning for Danmarks allianceforhold, Danmarks omsving i 1813 og den tvungne deltagelse i krigen mod og besættelsen af Frankrig. At Danmark vandt meget ved freden i Wien, er nok en problematisk påstand, idet Holsten og Lauenborg blev en del af Det Tyske Forbund og dermed lagde grunden til Danmarks problemer senere i århundredet.

Andet kapitel omhandler ”De Slesvigske Kriges Århundrede,” og efter en kort indføring går man til 1848. Når det på side 114 bliver nævnt, at hovedparten af rytteriet i forbindelse med en sparerunde blev gjort til dragoner, ville det gavne at få sammenhængen oplyst: Nemlig at både dragonernes heste og deres udrustning var billigere, end det tunge rytteris. På side 126 nævnes at fæstningsforsvaret var dybt forældet, og at landkadetakademiet var utidssvarende; men hvordan? På side 127 gives en god og fyldestgørende forklaring på flanke- og frontalforsvar, men i forbindelse med optakten til Den Anden Slesvigske Krig kunne man have ønsket sig, at forfatterne havde omtalt dels Kong Christian IX’s dels konseilspræsident Monrads ageren. Nyeste forskning på området giver interessante detaljer til et nyt billede af det politiske spil i de afgørende måneder 1863-64. Kampen i Dannevirkestillingen er godt om end kort beskrevet. Eftersom Sønderjyllands tilbagevenden til kongeriget i 1920 senere omtales, kan det undre, at der ikke i forbindelse med fredsslutningen fortælles om ”løfteparagraffen”, der muliggjorde dette.

På side 143 omtales kasernebyggeriet (der dog allerede var påbegyndt 100 år tidligere (Sølvgades Kaserne i København er opført i 1771, tegnet af professor Nicolas-Henri du Jardin, men bygget med ingeniørkaptajn Pflueg som ingeniørkorpsets konduktør).

M.h.t. Københavns landbefæstning såvel som Det Krigsvidenskabelige Selskabs oprettelse burde krigsminister og senere generalløjtnant J.J. Bahnson have været nævnt. Meningsforskellene mellem de ”tekniske officerer,” som Bahnson tilhørte, på den ene side og rytteriets og infanteriets traditionalister på den anden havde betydning for befæstningsdebatten på det militære plan; ligesom det på det politisk plan spillede en rolle, at Højres meningsdannere, bortset fra godsejerne, mestendels var rundet af de større byers – og navnlig Københavns – borgerskab, mens Venstres tilhængere var spredt rundt om i landet.

Omkring dette sted i bogen begynder værket at blive mere konkret og mere oplysende. Vi nærmer os nu Første Verdenskrig, og venstreministeren I.C. Christensen omtales meget berettiget i afsnittet om eksistensforsvaret og neutralitetsforsvaret.  Det synes derfor ikke rimeligt at udelade de samtaler, som kaptajn L.C.F. Lütken på Christensens foranledning førte med den yngre Moltke under ophold i Berlin 1902-3 og 1906-7, idet indtrykkene herfra utvivlsomt har præget den hærlov, der så dagens lys i 1909. De forsvarsmæssige foranstaltninger og Hærens forhold i optakten til Første Verdenskrig er i øvrigt godt og fyldestgørende beskrevet, selvom der jo altid vil være detaljer, man kunne ønske yderligere belyst (som f.eks. indførelsen af grågrøn feltuniform M/1903, der nok var en del forud for sin tid, og et enestående eksperiment i terrænsløring).

Kapitlet ”Verdenskrigene 1914-1945” giver en glimrende redegørelse for Hærens opgaver og deres løsning op til og under Første Verdenskrig. Til gengæld må det beklages, at forfatterne bibringer læserne den opfattelse, at krigen sluttedes alene ved fredsslutningen i Versailles. Trianon og St. Germain, hvor hhv. osmannerne og østrig-ungarerne måtte skrive under, var fuldt så afgørende for det kaos, der kom til at præge Europa i 1920-30’erne. I det i øvrigt glimrende Anden Verdenskrigs-afsnit vises et enkelt billedet med tilhørende tekst vedr. Frikorps Danmark. Det er jo et kontroversielt spørgsmål, om Frikorpset hører hjemme i en beskrivelse af den danske Hær, men uomtvisteligt er det jo, at det fra politisk hold muliggjordes, at faste befalingsmænd kunne søge tjeneste dér uden fortabelse af dansk anciennitet. Dette kunne måske have fortjent enten en nærmere omtale eller udeladelse. Ellers synes Anden Verdenskrig fint behandlet, og de fleste væsentlige hær-relaterede begivenheder er taget i betragtning.

I ”Den Kolde Krig 1945-1991” beskrives på god og ganske detaljeret måde, hvorledes det danske militære forsvar genrejstes og senere integreredes i NATO. Det anføres, at Socialdemokratiets yngre lag begyndte at antage en mere forsvarspositiv holdning, hvilket nok er rigtigt, men bør tilføjes, at netop Socialdemokratiet (i modsætning til Det radikale Venstre) allerede i de sene 1930’ere åbenbarede en begyndende erkendelse af værnenes samfundsmæssige værdi.

Ved første omtale af ”Jerntæppet” havde det sikkert – i hvert fald for nogle yngre læsere – været nyttigt at begrebets oprindelse i Churchill’s tale i Fulton, Missouri-tale (5. marts 1946) var blevet fremdraget. For her lagdes jo kimen til idéen om en vestlig forsvarsalliance. På side 226 anføres, at Hæren efter Besættelsen fik en bredere social sammensætning – et udsagn, der ikke giver megen mening, når det ikke beskrives nærmere. De værnepligtige repræsenterede jo i forvejen et bredt udsnit af befolkningen, og officererne udvalgtes efter de hidtil kendte principper, så mon ikke det er ændringerne i underofficerskorpset eller ansættelser af tidligere modstandsfolk uden egentlig militær baggrund, der sigtes til. Det kunne man ligeledes have ønsket sig nærmere beskrevet. I omtalen af Den Kolde Krigs sidste fase havde det nok været rimeligt at omtale betydningen dels af Strategic Defence Initiative (Stjernekrigsprojektet) dels af det enestående heldige sammenfald af ledende personligheders tilstedeværelse på den internationale scene: Lech Wałęsa, Pave Johannes Poul II, Mikhail Gorbachev, Margaret Thatcher og Ronald Reagan.

Kapitlet ”De Fjerne Krige 1991-2014” beskriver så den historie, som vel de fleste læsere vil være mere eller mindre bekendt med. Det gøres kronologisk, detaljeret og reflekteret og med god bevarelse af overblikket.

Til ovenstående omtale af kapitlerne kommer nogle bemærkninger af mere generel karakter. De mange kort og faktabokse er en stor gevinst, blot synd at farverne rød og brun ikke rigtig kan skelnes fra hverandre. Værket savner en forskningskarakteristik, som historiekyndige læsere bestemt ville have værdsat. Der er ganske vist på side 333 som forside til bibliografien en kort omtale af nogle tidligere oversigtsværker. Det nævnes, at der inden for de seneste årtier er udkommet ”studier af betydelig værdi,” men disse identificeres ikke nærmere. Ligeså beklagelig er fraværet af noteapparat, og her er det ikke blot historikere, der bliver snydt; det bliver enhver, der måtte falde over noget af særlig interesse, som hun/han gerne ville kunne læse mere fyldestgørende om. Det manglende stikordsregister gør bogen dårligt egnet som opslagsværk. Endelig skal det anføres, at der sagtens på de samme sider kunne have været plads til mere tekst, for der er nemlig i det righoldige billedmateriale en del, der er overflødigt – ja flere steder irrelevant for den omgivende tekst. Alene i kapitlet om ”Svenske- og Englandskrigenes Århundreder” er der afbildet ni estandarter uden synderlig sammenhæng med teksten, idet de relevante kavaleri- og dragonregimenter ikke er beskrevet. I øvrigt er oplysningen på side 51 om en estandart tilhørende Anders Billes Dragoner sandsynligvis forkert, idet dragoner på det tidspunkt ikke brugte estandarter men guidon’er (lidt større dug med svalehaler). Bibliografien er af beskedent omfang og den røber intet brug af primært materiale.

Skulle man udpege muligheder for forbedringer i en evt. kommende revideret udgave, skulle det nok først og fremmes være en mere udstrakt brug af det Militære Kredsløb som analysemodel. Det ville navnlig i bogens første halvdel have givet et klarere og mere præcist narrativ. Dertil kommer, at en etymologisk forklaring af visse begreber sikkert ville blive værdsat, så meget desto mere, som man finder det nødvendigt hele tre steder at ’oversætte’ ”sanitetstjeneste” til ”førstehjælp”. Oprindelsen af udtryk som ”rostjeneste,” ”lægd,” ”kadre” og ”tøjhus” m.m.fl. ville falde ind under denne kategori.

Så, hvad er det for et værk, vi sidder med i hænderne? Ja, det er ikke et forskningsprodukt, men det giver dog en række oplysninger og oversigter, som man vil kunne drage nytte af, hvis man har tålmodighed til at genfinde dem trods manglende index. Er det et jubilæumsskrift? Ja, og i den egenskab kunne man godt have ønsket sig lidt mindre vægt på fiaskoerne og nedskæringerne og lidt mere omtale af succeser – de findes jo trods alt.

Del: