Håndbok i militær folkerett

Anmeldt af Jes Rynkeby Knudsen

Af Arne Willy Dahl. ”Håndbok i militær folkerett”. Bogen er udgivet af det norske forlag Cappelen i maj 2008. 525 sider. Pris norske kr. 550.

 

Foto: cappelendammundervisning.no

Bogens forfatter Arne Willy Dahl er Generaladvokat for det Norske forsvar og Præsident i International Society for Military Law and the Law of War. Bogen er første gang udgivet i 2003, hvor auditør Peter Otken anmeldte den i Ugeskrift for Retsvæsens litterære afdeling på side 315.

Den humanitære folkeret står i disse år overfor en større eksistentiel udfordring, der består i at formå at få virkeligheden efter den 11. september 2001 til at passe ind i en folkeretlig skabelon, der i vidt omfang hidrører fra tiden efter Den anden Verdenskrig.  Der er med andre ord behov for en vis dynamik i fortolkningen af den humanitære folkerets regler på en række områder. Denne proces er særlig følsom, fordi den vedrører den grundlæggende beskyttelse af visse udsatte persongrupper i en væbnet konflikt, såsom syge og sårede, krigsfanger og civile. 

Denne udgivelse adskiller sig markant fra den overflod af lærebøger, der foreligger på området derved, at den henvender sig direkte til praktikeren. Vi har her at gøre med en egentlig håndbog, der i såvel metodik som indhold søger at forholde sig operativt til den humanitære folkerets dilemmaer og formidle nogle anvendelige svar. Forfatteren springer ikke, eller kun sjældent, over hvor gærdet er lavest, hvilket i sig selv fortjener anerkendelse.

Denne anden udgave af bogen, der første gang udkom i 2003, opdaterer blandt andet behandlingen af navnlig interne væbnede konflikter i kølvandet på ICRC´s sædvaneretsstudie fra 2005 suppleret af San Remo manualen fra 2006 om interne væbnede konflikter. Forfatteren har endvidere fået plads til en grundigere behandling af anvendelsen af ikke-dødbringende våben, datanetværksoperationer og krig i verdensrummet.

Arne Willy Dahl anvender hovedparten af fremstillingen til en gennemgang af den humanitære folkeret opdelt i folkerettens regler for internationale, henholdsvis interne væbnede konflikter. Herefter følger knap 100 siders behandling af de juridiske rammer for fredsstøttende operationer, hvorefter en række andre emner af særlig relevans for samtiden, nemlig informationsoperationer og datanetværksangreb samt folkerettens behandling af flygtninge og humanitært hjælpearbejde undergives behandling. I overensstemmelse med systematikken i andre bøger om emnet afsluttes med et kapitel om retsforfølgning. Et særligt operativt afsnit er tilføjet med et forsøg på at opstille en liste over relevante, folkeretlige overvejelser i den operative planlægning opdelt på stabssektioner. Denne særlige tematisering af den humanitære folkeret er forholdsvis sjælden i sådanne håndbøger, men fremstår som et udmærket arbejdsredskab for den uerfarne militærjuridiske rådgiver.

Arne Willy Dahl når undervejs i denne proces til en række konklusioner, der efter min vurdering fremstår som tvivlsomme. Udover at tilslutte mig Peter Otkens bemærkninger fra ovennævnte artikel om fredsstøttende styrkers eventuelle partsstatus i internationale operationer vil jeg kun fremhæve nogle enkelte passager af bogen her.

I bogen på side 34 anfører Arne Willy Dahl, at en stat, der intervenerer i en konflikt til støtte for en ikke-statslig part – eks. en oprørsgruppe – opnår partsstatus i konflikten med den virkning, at den intervenerende stats væbnede styrker begunstiges af bl.a. kombattantens privilegier, dvs. retten til at deltage aktivt i kamphandlinger samt ret til krigsfangestatus ved tilbageholdelse. Det anføres videre, at en sådan intervention ikke ændrer på den ikke statslige parts status i konflikten.

Den første deduktion kan man ikke være uenig i. Men såfremt en stat intervenerer til støtte for den ikke-statslige part i en intern væbnet konflikt, så ændrer konflikten karakter i overensstemmelse med de fire genevekonventioners artikel 4, der har samme ordlyd. Da konflikten herefter er kendetegnet ved, at der er (mindst) en stat på hver side, bliver konflikten international i den humanitære folkerets betydning. Som også fremhævet af forfatteren selv er det et problem, man kan have forskellige holdninger til, men det er ikke vanskeligt at argumentere juridisk for, at hvis den ikke-statslige parts styrker lever op til de krav, der stilles til kombattanter i internationale væbnede konflikter, så har også disse krav på sådanne privilegier, som folkeretten tilgodeser kombattanter med.

En anden iagttagelse vedrører staters pligt til at opsamle og behandle syge- og sårede i væbnet konflikt. Af bogens side140 fremgår det, at genevekonventionerne er blevet til med tanke på beskyttelsen af personer, der tilhører fjenden, og at spørgsmålet om behandling af venligtsindede civile ikke er reguleret. Spørgsmålet angives at have særlig relevans i fredsstøttende operationer med tanke på civilbefolkningen i sådanne operationer. Opmærksomheden kan i denne sammenhæng henledes på Art.10 i den første tillægsprotokol til genevekonventionerne. Bestemmelsen indeholder en regel om, at uanset hvilken part syge, sårede og skibbrudne tilhører, skal de respekteres og beskyttes. Derudover skal de med mindst mulig forsinkelse modtage den lægelige pleje og behandling, som deres tilstand kræver. Bestemmelsens rækkevidde er i øvrigt genstand for nogen usikkerhed.

Det ligger imidlertid lige for, at når man som Arne Willy Dahl vover så meget af pelsen og giver så mange konkrete bud på udredning af den humanitære folkerets problemer, vil der være nogle sammenhænge, hvori man rammer plet og andre, hvor det ikke i samme omfang kan siges at være tilfældet.

Fremstillingen henvender sig primært til det norske forsvars jurister og andre, der i en norsk kontekst beskæftiger sig med folkeret i militære operationer. Der foretages således hyppigt henvisninger til relevante dele af norsk ret. På trods heraf anbefales bogen varmt til andre nordiske militære jurister som et godt, operativt og generelt velskrevet supplement til mere akademiske fremstillinger på området og som en af alt for få nordiske håndbøger på et fagområde, der tiltager i kompleksitet i takt med konfliktbilledets stadigt mere varierende og uforudsigelige karakter.

PDF med originaludgaven af Militært Tidskrift hvor denne artikel er fra:

militaert_tidsskrift_137.aargang_nr.4_2008.pdf

Del:

Emneord

Der er ingen emner tilknyttet denne side