Graphic Novels: Besættelsestiden

Anmeldt af Simon Papousek

Danmark besat, af Henrik Rehr, Morten Hesseldahl og Niels Roland. Fahrenheit, 2015. 249,- kr.

Sabotage i Viborg, af Johan Nørgaard Pedersen. Cobolt, 2015. 248,- kr.

Knivsæg. Genfortællinger om Besættelsen, antologi med flere tegnere og forfattere. Fahrenheit, 2015. 199,- kr.

 

Graphic novels er en anden betegnelse for en tegneserie. Måske er det præget af snobberi at kalde det Graphic novels, som der i øvrigt ikke findes et dansk ord for. Men i dag er begrebet anerkendt som betegnelse for en tegneserie der udvider kombinationen af handlingen mellem billede og tekst, og er en anden form for traditionelle tegneserier, som f.eks. er karakteriseret med en kort historie med bestemte karakterer. Graphic novels er i modsætning til traditionelle tegneseriers episoder, ofte længere sammenhængende historier som en roman og hvor fortællingen og personerne kan udfolde sig over flere sider. Desuden er formatet karakteriseret ved at minde om indbundne bøger, fremfor tegneseriernes typiske A4-format. I 1978 udkom Will Eisners A Contract With God hvor Graphic novels blev introduceret og Eisner var en af de første der brugte begrebet. Godt 10 år senere fik Art Speigelman og hans Holocaust-historie Maus Pulitzerprisen, og banede vejen for Graphic novel som det (nye) format, som tegneserier fremover kunne udkomme i. Der findes stadigvæk de traditionelle tegneserieformater, men hvorvidt de kan kaldes Graphic novel er nok op til en selv1.
 
Denne anmeldelse vil omfatte tre danske Graphic novels, der alle omhandler Besættelsestiden.
 
Den første og mest omfangsrige er Danmark besat. Den udkom oprindeligt i perioden 1990-94 som led i 50-året for Besættelsen. I alt omfattede serien fem bind, der nu er udkommet i en samlet version. Serien har to forfattere – Morten Hesseldahl og Niels Roland. Sidstnævnte optræder desuden som tegner, som også tæller Henrik Rehr.
 
Serien tager sin begyndelse på Frihedsmuseet i København i 1990’ernes København. En mystisk hostende skikkelse bevæger sig rundt på museet efter lukketid og leder tilsyneladende efter noget bestemt. Inden læseren bliver bekendt med hvad denne skikkelses ærinde er, skifter scenen til 1940 og til den jyske vestkyst. I byen Hedeland følger vi gymnasieeleverne Jørgen Helmer og Frederikke Sander i dagene op til den 9. april. Jørgen kommer fra en købmandsfamilie med en foretagsom far, mens Frederikke er enebarn og bor sammen med sin far – lægen Sander. Idyllen bliver brudt, da en fisker skyller op på stranden og hurtigt bliver bragt til Sander til undersøgelse. Det viser sig, at fiskeren – Billy – er englænder og er forulykket med sin fiskerbåd efter et tysk flyangreb. Denne hændelse er Hedelands første møde med den krig, der rykker tættere og tættere på.
 
Den 9. april oprinder og tilværelsen tager en dramatisk drejning i Hedeland. Ikke nok med tyskernes besættelse, så udtrykker Jørgen ønske om at forlade vestkysten og tage mod København og forsøge sig som jazz-musiker. Frederikke vil også til København, men samtidig med hverdagens genvordigheder melder der sig også andre muligheder. På gymnasiet begynder den hjemsendte danske soldat Erling Rode i al hemmelighed, at rekruttere blandt eleverne til den gryende modstandsbevægelse. Iblandet den tyske tilstedeværelse, der virker dragende på både forretningsfolk og ballademagere, er scenen sat til fem afsnit fordelt over de fem år. Men hvem er den hostende mand på Frihedsmuseet, der i øvrigt vender tilbage i både starten og som en art epilog til hvert afsnit?
 
Det er en omfattende fortælling med et væld af personer, begivenheder og forhold, der kløgtigt smeltes sammen i historien. Udover en godt fortalt dramatisk historie, er en af styrkerne de mange gode detaljer, der nærmest optræder anonymt eller får særligt fokus, og som enten er blevet synonymt med Besættelsestiden eller med krigen generelt. For eksempel en skrællet cykel, en kalender der viser den 21. juni 1941, motiver fra de velkendte fotobøger om Besættelsen, gadebilleder fra både København og Aarhus og meget andet. En anden vinkel i historien er de fiktive personer, der helt tydeligt er baseret på danske personligheder fra besættelsen, f.eks. Frode Jakobsen og Bodil Kjer. Det giver fortællingen en ekstra dimension, når man falder over disse steder.
 
Morten Hesseldahl har skrevet manuskriptet, og har i øvrigt en stribe øvrige udgivelser på sin liste, samt poster indenfor bl.a. forlagsbranchen, aviser og tv. Hans far er modstandsmanden Jørgen Hesseldahl, der bl.a. har skrevet I Toldstrups tjeneste (anmeldt her på sitet den 25.6.2015), og det skinner tydeligt igennem, at netop Toldstrup spiller en af de væsentlige roller i historien. Niels Roland og Henrik Rehr er begge tegnere, hvor førstnævnte blandt andet har gjort sig gældende som tegner af flere børnebøger og undervisningsbøger. Rehr kendes blandt andet fra den roste Gavrilo Princip (Fahrenheit, 2014), som beskriver Princips vej ind i Den Sorte Hånd og siden som attentatmand i Sarajevo 1914.
 
I Sabotage i Viborg følger læseren modstandsgruppen – inspireret af Hvidsten Gruppen – og deres våbenmodtagelser og sabotagehandlinger mod de tyske transporter til Nordjylland. Den er meget enkelt opbygget uden ret megen tekst og med forholdsvist store billeder. Umiddelbart virker tegningerne kluntet og historien for banal, men ikke desto mindre læses den med en vis interesse og nysgerrighed. Den er enormt effektiv i sin grove streg der leder tankerne hen på films story-boards, og på forunderlig vis giver fortællingen en vis form for autencitet,. Netop dette forhold gør, at historien flyder ganske fortræffelig og som efterlod undertegnede med en god visuel læseoplevelse.
 
Johan Nørgaard Pedersen er autodidakt tegner, og har blandt andet tegnet den hårdkogte krimitegneserie om Chicago-strømeren Bill Nash. Nørgaard Pedersen har om sin historie om Besættelsestiden fortalt, at: ”Det hele – også det fiktive – er en hyldest til realismen og til de ,folk der tog et valg, og for manges vedkommende betalte den højeste pris” (se side 158).
 
Den tredje Graphic novel er ligeledes fra Fahrenheit og hedder Knivsæg. Genfortællinger om Besættelsen. Her er mere end 40 historier, der enten udspiller sig under Besættelsen eller i eftertiden. Nogen af historierne er poetiske, andre satiriske, alvorlige eller abstrakte. Temaerne spænder vidt: tyskerpiger, medløbere, forstenede veteraner, kendte personer, erindringsglimt. Det er en omfattende bog, der ikke nødvendigvis skal læses kronologisk, men snarere som en novellesamling. Der er sket en stor udvikling med denne form for formidling af Anden Verdenskrig siden de sidste lommehæfter udkom i Danmark i starten af 1990’erne. Jeg tænker her på serierne, der hed Mini Big, Kampflyver eller Bajonetserien. Disse bestod typisk af en enkelt historie, oftest med englændere som hovedpersoner der kom ud for farlige eventyr, der resulterede i en sand massakre på tyske nazister. De var meget stereotypiske i sit persongalleri hvor de kække engelske chaps sloges mod modbydelige prøjsere med monokler og et ordforråd der begrænsede sig til sætningerne ”Ein engländer!”, ”Verdammt!?” eller ”Dø, engelske schweinhund!” Historierne nærmede sig som nævnt mere eventyr end (realistiske) begivenheder, selvom enkelte da tog udgangspunkt i virkelige hændelser som D-dag og lignende. De her anmeldte Graphic novels tåler ingen sammenligning med ovenstående lommehæfter. Fortællingerne og den visuelle kvalitet er milevidt fra hinanden, og den der beskæftiger sig med Besættelsestiden bør anskaffe sig et sæt af ovenstående tre bind.
 
1: Se desuden: http://www.litteratursiden.dk/artikler/tegneserier-for- voksne-en- kort-introduktion- til-graphic- novels; samt: http://www.litteratursiden.dk/temaer/graphic-novels

 

Del: